Dannebrog markerer både fest, sorg og historiske begivenheder. Nogle flagdage handler om grundloven og befrielsen, andre om kirkeåret eller kongehuset. Her får du historien bag ni officielle flagdage og FN-dagen, som er en international mærkedag.
Den officielle flagdagsliste gælder statslige myndigheder mv. Kommuner, virksomheder og private har ikke automatisk samme pligt. Private kan vælge at deltage med Dannebrog som almindeligt stutflag; splitflaget er forbeholdt bestemte myndigheder, institutioner og andre med særlig tilladelse.
1. 5. juni – Grundlovsdag
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik VII Junigrundloven. Danmark gik fra enevælde til et konstitutionelt monarki med en rigsdag og grundlovssikrede frihedsrettigheder. Det var begyndelsen på en demokratisk udvikling, men stemmeretten omfattede kun en mindre del af befolkningen.
Grundloven blev ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I 1915 fik blandt andre kvinder og tjenestefolk valgret. I 1953 blev Landstinget afskaffet, og parlamentarismen blev skrevet ind i grundloven.
Grundlovsdag markeres med flag, politiske taler, grundlovsmøder og fællessang. Dagen er ikke en almindelig helligdag; frihed fra arbejde afhænger af ansættelsesvilkår og aftaler.
2. 15. juni – Valdemarsdag og genforeningsdag
Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen under Valdemar Sejrs slag ved Lyndanisse i Estland i 1219. Fortællingen er en national legende, ikke en samtidig dokumentation af flagets oprindelse. Valdemarsdag knytter i dag flaget til denne fortælling.
Datoen er også genforeningsdag. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark efter folkeafstemningerne. Christian X’s kendte ridt over den gamle grænse fandt først sted den 10. juli, efterfulgt af festen på Dybbøl den 11. juli.
De to betydninger samles på samme officielle flagdag: fortællingen om nationalflaget og mindet om en grænseændring på baggrund af afstemninger.
3. 5. maj – Befrielsesdagen
Den 5. maj markerer Danmarks befrielse i 1945. Befrielsesbudskabet var blevet udsendt fra BBC aftenen før, og glæden fik mennesker til at fjerne mørklægningen og sætte lys i vinduerne. Derfor hænger lysene den 4. maj og flagene den 5. maj tæt sammen.
Der er ikke et bestemt antal lys, man skal tænde. På befrielsesdagen flages normalt på hel stang. Lokale mindehøjtideligheder og historisk formidling kan supplere den private markering; programmerne varierer fra år til år.
4. 9. april – Besættelsesdagen
Den 9. april 1940 angreb og besatte tyske styrker Danmark. Dagen er en officiel flagdag med et særligt forløb: Der flages på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang.
Flaget hejses først helt til tops, før det sænkes til halv stang. Overgangen til hel stang ved middagstid følger den officielle anvisning; den skal ikke udskydes til solnedgang.
Dagen giver anledning til at mindes de faldne og beskæftige sig med besættelsens historie. En bestemt radioudsendelse, klokkeslæt for kirkeringning eller lokal ceremoni er ikke en landsdækkende fast del af flagdagen.
5. Langfredag – halv stang hele dagen
Langfredag mindes kristne Jesu lidelse og død på korset. Dagen er officiel flagdag, og der flages på halv stang hele dagen. Det adskiller den fra den 9. april, hvor flaget går til tops ved middagstid.
I kirkerne er langfredag præget af lidelseshistorien og en afdæmpet gudstjeneste. Den står i kontrast til påskedag, hvor Jesu opstandelse fejres, og hvor der også er officiel flagdag, nu på hel stang.
Når et flag på halv stang skal hales ned, føres det først kort til tops. Det er en del af nedhalingen, ikke en overgang til almindelig festflagning.
6. 26. maj – Kong Frederik X’s fødselsdag
Kong Frederik X er født den 26. maj 1968. Hans fødselsdag er officiel flagdag. Efter tronskiftet den 14. januar 2024 markerer dagen den regerende konges fødselsdag.
Der kan være kongelige arrangementer, musik og offentlig fejring, men balkonoptræden og dagens konkrete program skal læses i det pågældende års meddelelser. Dagen giver ikke i sig selv fri fra arbejde.
7. 5. februar – Dronning Marys fødselsdag
Dronning Mary er født den 5. februar 1972 i Tasmanien i Australien. Fødselsdagen indgår på den officielle flagdagsliste.
Flagningen markerer dronningens fødselsdag som del af kongehusets mærkedage. Der er ikke grundlag for at regne med en årlig balkonhilsen eller en bestemt folkefest på Amalienborg. Fødselsdagsmarkeringens form afhænger af årets program.
8. 15. oktober – Kronprins Christians fødselsdag
Kronprins Christian er født den 15. oktober 2005 og er nummer ét i arvefølgen efter kongen. Han blev kronprins ved tronskiftet i januar 2024.
Fødselsdagen er officiel flagdag og knytter sig til tronfølgerens rolle. Den indebærer ikke, at alle skoler skal afholde morgensang, eller at kongefamilien hvert år viser sig på en balkon. Sådanne arrangementer kræver konkrete oplysninger om det aktuelle år.
9. 5. september – Flagdag for Danmarks udsendte
Regeringen indførte flagdagen i 2009. Den hædrer og anerkender personer, som er eller har været udsendt på en mission af Danmark efter beslutning fra regeringen, Folketinget eller en minister.
Dagen omfatter både militære og andre offentligt udsendte og giver også plads til at anerkende de pårørende. Den er samtidig en mindedag for dem, der mistede livet under deres indsats.
Der afholdes nationale og lokale markeringer. Monumentet over Danmarks Internationale Indsats efter 1948 ligger i Kastellet i København. Se årets programmer for oplysninger om gudstjenester, parader og andre arrangementer.
10. 24. oktober – FN-dagen
FN-dagen markerer, at FN-pagten trådte i kraft den 24. oktober 1945. Pagten var blevet underskrevet i San Francisco den 26. juni samme år. Dagen handler om internationalt samarbejde, fred og organisationens opgaver.
FN-dagen kan markeres med arrangementer og flagning, men den står ikke på den almindelige danske liste over officielle statslige flagdage. Der gælder særlige regler for militære flagdage, som skal skelnes fra den civile liste.
Det er derfor ikke en generel regel, at alle offentlige bygninger skal hejse både Dannebrog og FN-flaget den 24. oktober. En lokal markering kan godt omfatte begge flag.
God flagskik i hverdagen
Efter almindelig dansk flagskik hejses Dannebrog tidligst kl. 8, og først ved solopgang, hvis solen står op senere. Flaget hales normalt ned senest ved solnedgang. Flagning i mørke kan ske med direkte belysning af flaget. En vimpel kan blive oppe hele døgnet.
For private bygger flere af disse anvisninger på skik og tradition. Det skal skelnes fra lovreglerne om blandt andet splitflag og udenlandske nationalflag samt myndighedernes officielle flagdage.
De ti dage her er et udvalg af mærkedage, ikke en fuldstændig kalender. De viser, hvordan flaget kan udtrykke meget forskelligt: sorg langfredag, erindring om besættelsen, glæde over befrielsen og fejring af folkestyre og kongehus.
Seneste kommentarer