Filmfotografen former lyset, rummet og bevægelsen i tæt samarbejde med instruktøren og filmens øvrige hold. Dansk film har en stærk tradition på området, og flere fotografer med tilknytning til Danmark har sat tydelige spor i international film.
Her er fem navne at begynde med. Anthony Dod Mantle er britisk og har en lang karriere i dansk film, mens Manuel Alberto Claro er født i Chile og opvokset i Danmark. Listen handler derfor om dansk filmfotografi i bred forstand.
Dan Laustsen – farver, mørke og international genrefilm
Dan Laustsen er født i Aalborg i 1954 og uddannet fra Den Danske Filmskole i 1979. Hans danske arbejde omfatter blandt andet Ole Bornedals Nattevagten fra 1994. Internationalt er samarbejderne med Guillermo del Toro og Chad Stahelski gode indgange til hans billeder.
Hos del Toro spænder filmene fra Mimic og Crimson Peak til The Shape of Water og Nightmare Alley. De to sidstnævnte gav ham Oscar-nomineringer i henholdsvis 2018 og 2022. Se især på, hvordan farvede lyskilder og dybe skygger skaber rum omkring personerne.
I John Wick: Chapter 2, Chapter 3 – Parabellum og Chapter 4 får farver og reflekterende overflader en anden funktion: De bliver en del af actionens scenografi. Kameraets placering og bevægelse hjælper os med at følge koreografien.
- Start med: Nattevagten, The Shape of Water og John Wick: Chapter 3 – Parabellum.
- Læg mærke til: Konturer, farvekontraster og forholdet mellem personer og baggrund.
Anthony Dod Mantle – fra Dogme til Slumdog Millionaire
Anthony Dod Mantle er britisk, opvokset i Oxford og uddannet ved Den Danske Filmskole. Han er tæt forbundet med dansk films digitale gennembrud, især gennem Thomas Vinterbergs Festen fra 1998.
Det bevægelige kamera og den ujævne billedstruktur i Festen gør familiens rum urolige og nærgående. Hos Danny Boyle får den digitale nysgerrighed andre udtryk: 28 Days Later bruger et råt billedsprog, mens Slumdog Millionaire arbejder med fart, farver og skiftende billedteksturer. Sidstnævnte gav Dod Mantle en Oscar for fotografering i 2009.
Samarbejdet med Lars von Trier omfatter blandt andet Dogville og Antichrist. Det er to vidt forskellige visuelle verdener, som viser, hvorfor man ikke bør reducere ham til én kamerastil.
- Start med: Festen, 28 Days Later, Slumdog Millionaire og Antichrist.
- Læg mærke til: Hvordan bevægelse og billedets tekstur påvirker din afstand til personerne.
Charlotte Bruus Christensen – ansigter og dramatisk nærvær
Charlotte Bruus Christensen har fotograferet Thomas Vinterbergs Submarino og Jagten og har siden arbejdet på internationale produktioner som The Girl on the Train, Fences og A Quiet Place.
Hendes billeder er interessante at studere for deres forhold til skuespillet. I Jagten kan du følge, hvordan et ansigt bliver læst forskelligt afhængigt af afstanden til kameraet og de mennesker, der omgiver det. I Fences er rummets afgrænsning og personernes indbyrdes placering væsentlige dele af dramaet.
A Quiet Place giver en anden indgang: Her skal billedet bære information i en fortælling, hvor lyd og tavshed har afgørende betydning. Se efter, hvornår kameraet afslører en fare, og hvornår det lader os vente.
- Start med: Submarino, Jagten, Fences og A Quiet Place.
- Læg mærke til: Blikke, hudtoner, afstande og det, der får lov at blive i skyggen.
Manuel Alberto Claro – billedpoesi og uro
Manuel Alberto Claro er født i Chile og opvokset i Danmark. Hans samarbejde med Christoffer Boe omfatter Reconstruction, mens filmene med Lars von Trier blandt andet tæller Melancholia, Nymphomaniac og The House That Jack Built.
Melancholia er et oplagt sted at begynde. Den stiliserede prolog og de mere bevægelige scener viser spændvidden mellem billedet som tableau og kameraet som en deltager i dramaet. Det er netop overgangen mellem kontrol og uro, der gør filmen frugtbar at se med fotografens arbejde for øje.
I Reconstruction kan du i stedet undersøge, hvordan komposition og byrum kan få en velkendt verden til at virke forskudt. Filmene viser forskellige sider af et arbejde, hvor billedformen er tæt forbundet med fortællingens usikkerhed.
- Start med: Reconstruction, Melancholia og The House That Jack Built.
- Læg mærke til: Skift mellem fast komposition og bevægelse samt mellem nærhed og distance.
Magnus Nordenhof Jønck – realisme og mennesker under pres
Magnus Nordenhof Jønck har fotograferet R, instrueret af Michael Noer og Tobias Lindholm, samt Lindholms Kapringen og Krigen. Hans filmografi omfatter også blandt andet Nordvest, Bridgend og Nøgle hus spejl.
De tre førstnævnte film giver en stærk indgang til hans arbejde med mennesker i pressede miljøer. I R er fængslets rum afgørende; i Kapringen fordeles spændingen mellem skib og forhandlingsrum; i Krigen skifter fortællingen mellem krigszone og retssal.
Se efter, hvor kameraet placerer dig i forhold til den, der træffer en beslutning, og den, der må leve med den. Det realistiske udtryk kan opleves umiddelbart, men er stadig resultatet af valg om udsnit, lys, bevægelse og klipning.
- Start med: R, Kapringen og Krigen.
- Læg mærke til: Hvordan rum og kameradistance påvirker oplevelsen af ansvar og afmagt.
Prøv at se en enkelt scene to gange: Først for historien, dernæst for lyset og kameraets placering. Det gør fotografens bidrag langt lettere at få øje på.
Seneste kommentarer