Midt i årets mørkeste måned, når decembervinden puster stearinlysene på altanen ud, høres pludselig sagte sang og blødt skær fra hvidklædte børn, der glider gennem skolegange, kirker og plejehjem. Luciaoptoget er et af de øjeblikke, der får selv den mest stressede juletravlhed til at standse op – men hvordan endte en syditaliensk helgen i spidsen for en af Danmarks mest elskede decembertraditioner?
Fra Siracusas solbeskinnede kyster over svenske herregårde til besættelsestidens København har Lucia-skikken taget utallige former, inden den fandt sin plads i det danske kulturårshjul. I denne artikel dykker vi ned i lysets rejse nordpå: Vi møder helgenen Sankt Lucia, følger den svenske opblomstring med “lussekatter” og lyskrans, og ser, hvordan optoget på rekordtid blev allemandseje i Danmark i 1940’erne. Undervejs afslører vi også, hvorfor du i dag både kan møde Lucia med LED-krone i storcenteret og traditionelle levende lys i landsbykirken.
Sæt dig til rette med en kop gløgg, og lad os sammen tænde et par ekstra lys, mens vi spørger: Hvor stammer Luciaoptoget i Danmark egentlig fra – og hvad fortæller det om os som folk?
Sankt Lucia: helgen, dato og lysets symbolik
Lucia-skikkelsen begynder langt fra de nordiske snelandskaber. Lucia af Syrakus (død ca. 304) levede på Sicilien under de sidste store forfølgelser af kristne i Romerriget. Hendes navn stammer fra latin lux, “lys”, og tidlige legender fortæller, at hun delte sine jordiske rigdomme ud til fattige kristne og nægtede at gifte sig, hvilket førte til tortur og død. I middelalderens hagiografier er hun blevet en skytshelgen for blinde og for alle, der søger håb i mørke.
| Helgen | Født / død | Skytshelgen for | Attributter |
|---|---|---|---|
| Lucia af Syrakus | 3.-4. årh. | Blinde, fattige, lys | Øjne på en skål, lyskrans, hvid kjole |
Hvorfor netop 13. December?
- I den katolske helgenkalender mindes man martyrens dødsdag; Lucia mentes at være henrettet 13. december.
- I den julianske kalender, som Danmark og resten af Europa fulgte indtil 1700-tallet, faldt 13. december meget tæt på vintersolhverv – årets længste nat.
- Da den gregorianske kalender rykkede solhvervet til 21.-22. december, blev Lucia-dagen stående, men associationen til “mørkets top” var allerede forankret i folkelig tradition.
Lyssymbolikken: Hvid kjole, rødt bånd og levende lys
Ifølge legenden skulle Lucia have båret lys på hovedet, da hun besøgte kristne i Roms katakomber, for at have hænderne fri til at bære mad og forsyninger. Dette motiv blev i senmiddelalderen kombineret med den nordiske forestilling om en “lysdronning”, der varsler solens tilbagevenden.
- Hvid kjole: Symbol på dåb, renhed og martyrens “bryllupskjole” med Kristus.
- Rødt bånd i taljen: Minder om blodet fra henrettelsen og gør den hvide dragt til et martyrsvidne.
- Lyskransen: Oprindeligt levende vokslys; i dag ofte LED-lys af hensyn til sikkerhed – men betydningen er den samme: at bære lyset ind i årets mørkeste timer.
Dermed får Lucia både en teologisk og en naturcyklisk betydning: Hun er martyrens lys i kirkeligt sprog – og samtidig den folkelige løfter om, at “nu vender lyset tilbage”. Kombinationen af myte, kalenderforskydning og nordisk vintermørke skulle siden vise sig at være en stærk cocktail, da traditionen vandrede nordpå i 1700- og 1800-tallet.
Fra Italien til Norden: den svenske tradition tager form
I modsætning til den katolske helgendyrkelse i Sydeuropa fik Lucia-skikken i Sverige et særpræg, som siden kom til at definere hele Nordens måde at fejre 13. december på. Transformationen foregik gradvist gennem 1700- og 1800-tallet og tog fart i mødet mellem herregårdsfolk, folkelig fromhed og romantikkens trang til at iscenesætte »det nordiske lys«.
Fra køkkenpige til lysets brud
- Västsverige og herregårdene (ca. 1760-1830)
På de store godser omkring Vänern og Vättern havde man for vane, at husets ældste pige på årets mørkeste morgen vækkede herskabet med kaffe, brændevin og brød. Hun bar hvid linnedkjole og et lys i hånden – en praktisk lyskilde, der snart fik religiøs klangbund i fortællingen om den italienske helgen. - Folkloristisk smeltedigel (midten af 1800-tallet)
Pietistiske vækkelser og romantikkens nationalfølelse hæftede sig ved skikken. Præster og skolelærere spredte ideen om Lucia som lysets brud, og i byerne begyndte sangkor at eksperimentere med morgenoptog, hvor flere piger bar lys i hænderne. - Lyskransen tager form (ca. 1870-1890)
Sikkerheds- og æstetikhensyn gjorde, at lyset flyttede fra hånden til hovedet. Stanniolindpakkede stearinlys blev sat fast i en gran- eller tyttebærkrans – en opfindelse, der både frigav hænderne og gav optoget et dramatisk visuelt centrum. - Urban popularisering (1893-1920)
Göteborgs avis Ny Tidning för Idrott arrangerede i 1893 det første offentlige Lucia-valg; snart fulgte Stockholm og andre storbyer trop. Pressefotografiet gjorde den hvidklædte skikkelse med lyskrans til et nationalt ikon, og optoget rykkede fra private hjem til skoler, hospitaler og togstationer.
Musik og mad cementerer traditionen
Få elementer har været så samlende som sang og duft:
- Sangen “Sankta Lucia”
Melodien stammer fra en napolitansk bådsang (“Santa Lucia”, 1835), men den fik i 1850’erne svensk tekst af A. Tegnér og senere Nils Holgersson-forfatteren Selma Lagerlöf. Versene om »natten går tunga fjät« ramte præcist den nordiske erfaring af vintermørke og gav processionen et fællesskabsskabende lydspor. - Lussekatter
De safrangule gærboller – formet som et S og dekoreret med rosiner – blev fra 1880’erne uundværlige. Farven skulle skræmme onde magter bort og mindede samtidig om lysets tilbagevenden efter midvinter.
Hvorfor netop den svenske model blev forbillede i norden
| Faktor | Betydning |
|---|---|
| Nordisk identitet | Unionstidens ideer om et kulturelt fællesskab gjorde svenske højtidsformer attraktive som fælles arv. |
| Presse og populærkultur | Illustrerede magasiner, postkort og senere film viste smukke billeder af de svenske Luciaoptog, som hurtigt lod sig kopiere. |
| Enkelt ritual | Kun få rekvisitter behøves: hvide skjorter, lys, en sang og lidt bagværk. Det gjorde skikken nem at adoptere i skoler og foreninger. |
| Kombination af kristent og folkeligt | Traditionen kan passes ind i både kirkelige og sekulære rammer. Det har gjort den fleksibel – og eksportérbar. |
Da 1900-tallets massemedier for alvor bandt Norden tættere sammen, stod den svenske Lucia allerede klar som et færdigt ”koncept”. Da hun krydsede Øresund i 1940’erne, var uniformen – hvid kjole, rød livbånd, grøn krans og levende lys – fuldt udviklet, og opskriften på lussekatter trykt i danske ugeblade. Resten er – som man siger – historie.
Vejen til Danmark: 1940’erne og skikkens gennembrud
Under besættelsesårene 1940-45 længtes danskerne efter både konkret og symbolsk lys. Samtidig arbejdede Föreningen Norden, den svenske ambassade og flere danske aviser for at styrke det nordiske fællesskab. Lucia-skikken – allerede veletableret i Sverige – blev et oplagt kulturelt håbssymbol, der kunne krydse Øresund uden at vække censurens mistanke.
1940-44: Fra avisartikel til folkelig nyhed
- Julen 1940 bragte Politiken første reportage om svenske luciaoptog med fotos af lysklædte piger i Stockholm.
- I 1942 udgav Berlingske Tidende tillægget “Lys i Mørket”, hvor en dansk journalist foreslog at “låne” traditionen.
- December 1944 arrangerede Föreningen Norden og Politiken det, der regnes for Danmarks første offentlige luciaoptog: en båd-procession i Københavns Havn, hvor en udvalgt “Lucia-brud” stod i stævnen med krone af stearinlys.
1945-49: Udbredelsen tager fart
| År | Nedslag | Betydning |
|---|---|---|
| 1945 | Første kendte skoleoptog på N. Zahles Seminarium | Læreruddannede kvinder fører skikken videre til egne klasser |
| 1946 | Det Danske Spejderkorps indfører Lucia som årlig decemberaktivitet | Giver traditionen stabil fodfæste blandt børn og unge |
| 1947 | Vor Frue Kirke i København holder Danmarks første kirkelige lucia-gudstjeneste | Knytter ritualet til adventstidens liturgi |
| 1949 | Dansk Ungdoms Fællesråd udsender hæftet “Luciafest” med sangtekster og instrukser | Standardiserer forløb, påklædning og sangvalg |
1950’erne: Standardisering og massemedier
- Radio & TV
Luciadagen blev fra 1950 transmitteret i Statsradiofonien, og debuten i fjernsynet 1958 gjorde processionen landskendt. - Kor- og sangforeninger
Det nystiftede Danmarks Radios Pigekor gjorde den danske tekst “Nu bæres lyset frem” (Alex Garff, 1944) til fælles repertoire. - Uniformeret orden
Hvid lang kjole, rødt bånd, lyskrone, efterfulgt af “terner” med lys, stjernedrenge og til sidst nisser blev den faste rækkefølge, som spejderorganisationer, skoler og kirker kopierede.
Efterkrigstidens aftryk
Hvor skikken i begyndelsen var et importeret lysshow, blev den efter krigen en indarbejdet decemberskik i hele landet. Den forbandt nordisk solidaritet med en humanistisk fortælling om at bringe lys, glæde og sang ind i den mørkeste tid – værdier, der fortsat præger Luciaoptoget i Danmark i dag.
Lucia i Danmark i dag: praksis, variationer og betydning
I decembermørket er Luciaoptoget blevet et fast, genkendeligt indslag over hele landet. Fire arenaer skiller sig særligt ud:
- Skoler og daginstitutioner – de fleste børn stifter første gang bekendtskab med Lucia i klasseværelset eller børnehaven. Ofte går optoget gennem mørklagte gange til morgensamling, hvor forældre er inviteret.
- Kirker – især i adventstiden og til gudstjenester omkring 13. december. Her indgår optoget som et meditativt element med sang, bøn og alterlys.
- Plejehjem, hospitaler og andre omsorgsinstitutioner – et besøg af et kor bringer bogstaveligt talt lys og fællesskab ind til beboere og patienter.
- Offentlige byrum – fra Tivoli og zoologiske haver til bymidters torve. Særlige varianter omfatter Lucia på kajak i København og Lucia til hest på Fyn.
Lys: Fra levende flammer til led
| Type lys | Fordele | Udfordringer |
|---|---|---|
| Levende stearinlys | Ægte flamme, duft og knitrende stemning | Brandfare, dryppende voks, krav om brandtæpper og vandspande |
| LED-lys | Sikkerhed, kan bruges af helt små børn, lang batteritid | Mindre romantisk, kræver vedligehold af batterier |
Flere skoler kombinerer løsningerne: Lucia-bruden bærer stadig levende lys i kransen, mens følget bruger LED.
Nye kønsroller og blandede kor
I 1980’erne var optogene næsten altid rene pigekor. I dag ser man:
- Blandede børnekor – drenge går med hvide kitler og lys som “tærnedrenge”.
- Mandlige Lucia-brude – på flere ungdomsuddannelser vælges en “Lucius” med humoristisk twist, men stadig respekt for traditionen.
- Inklusion – børn med handicap deltager, fx ved at sidde i kørestol med fastgjorte LED-lys.
Sangen: Danske tekster til “santa lucia”
Melodien er napolitansk, men i Danmark synges oftest to danske versioner:
- “Nu bæres lyset frem” (oversættelse af Sankta Lucia, ljusklara hägring) – skrevet af H. P. Holst 1982 og mest udbredt i skoler.
- “Sankta Lucia, lys i din krone” – ældre udgave fra 1944, hyppig i kirker og korforeninger.
Lokalt forekommer tilføjelser som ekstra vers på dialekt eller med referencer til bynavne.
Lokale særtræk rundt om i landet
- Aalborg Havn: Pramme dekoreres med lyskæder, og koret sejler syngende forbi kajen.
- Nyborg: Historisk optog i middelaldergader med fakler og hornblæsere.
- Københavns kanaler: Kajakklubber arrangerer flydende Luciaoptog med glødende pagajer.
Hvorfor betyder lucia stadig noget?
December er den mørkeste måned på den nordlige halvkugle. Luciaoptoget tilfører fællesskab, håb og æstetisk ro – tre elementer, mange danskere savner i en hektisk juletid. Skikken er:
- Sanselig – lys, sang og duften af gran/voks taler til flere sanser.
- Fællesskabsskabende – elever, plejere og borgere samles på tværs af alder og baggrund.
- Tidsmarkør – den gentagne dato 13. december signalerer, at julen er nært forestående.
Dermed fungerer Luciaoptoget som et kulturelt fyrtårn i årets mørke, et ritual der både bevarer en nordisk arv og tilpasser sig nutidens sikkerhedskrav og rummelighed.
Seneste kommentarer