Fotografier kan miste farver, få ridser eller klæbe sammen, når de opbevares varmt, fugtigt eller i uegnede materialer. Du kan gøre meget for familiens samling uden at indrette et professionelt magasin: vælg en stabil placering, brug fotoegnede omslag, håndtér billederne forsigtigt og lav digitale kopier.
Begynd med at se, hvad du har
En fotosamling kan rumme papirbilleder, dias, filmnegativer, glasplader og instantfotos. De skal ikke nødvendigvis pakkes ens. Farvebilleder kan falme, sølvbaserede billeder kan udvikle metallisk spejling, og nogle acetatfilm kan krympe og lugte af eddike.
Misfarvning er ikke altid harmløs patina, men heller ikke enhver gul tone betyder, at der skal gribes ind med det samme. Notér tilstanden, og prioritér unikke og personligt vigtige billeder. Digitalisér gerne skrøbelige materialer tidligt, hvis det kan ske uden at belaste dem.
Skimmel, fastklæbede billeder, afskallende billedlag, ødelagte glasplader og film med kraftig kemisk nedbrydning bør vurderes af en konservator. Forsøg ikke at fjerne skimmel eller skille sammenklistrede billeder ad ved at gnide, fugte eller varme dem.
Vælg en god placering i boligen
Opbevar samlingen mørkt, køligt og med så stabile fugt- og temperaturforhold som muligt. Et skab inde i boligen er ofte bedre end et loft eller en kælder. Undgå radiatorer, direkte sol, fugtige ydervægge og steder under vandrør. Hold æskerne hævet over gulvet.
Temperatur og relativ luftfugtighed skal ses i sammenhæng. Forskellige fototyper har forskellige behov, og der er ikke én præcis grænse, som gør alle billeder sikre. Et simpelt termometer og hygrometer kan hjælpe dig med at opdage store udsving og vedvarende høj fugt.
Kold opbevaring kan være værdifuld for visse farvematerialer og film, men kræver korrekt fugttæt emballering og akklimatisering. Læg ikke blot billeder i et almindeligt køleskab eller en fryser: kondens og forkert håndtering ved udtagning kan gøre skade. Få konkret vejledning, hvis du vil gå videre end almindelig kølig opbevaring.
Fotoegnede omslag og æsker
Ordet »arkivkvalitet« på en pakke er ikke tilstrækkelig dokumentation. Se efter materialer beregnet til fotografier og gerne dokumentation for Photographic Activity Test, PAT. Testen hjælper med at vurdere emballagens samspil med fotografiske materialer, men garanterer ikke alene et godt opbevaringsmiljø.
| Materiale | Praktisk valg |
|---|---|
| Papir og karton | Fotoegnede, syre- og ligninfri omslag og æsker. Spørg til egnethed for din fototype frem for at vælge alene efter pH. |
| Plast | Ubelagt polyester, polyethylen eller polypropylen kan være egnet til stabile papirfotos. Undgå PVC og ukendte bløde plastlommer. |
| Albums | Fotoegnede lommer eller papirark med egnede fotohjørner. Undgå selvklæbende »magnetiske« albumark. |
Brug ikke pergamin eller glassine som et generelt arkivmateriale til fotografier. Det kan med tiden klæbe til billedfladen. Plastlommer er heller ikke universelle: afskallende overflader, glasplader og nedbrudte film kræver andre løsninger.
Et firefløjet papiromslag kan åbnes omkring et skrøbeligt billede, så det ikke skal trækkes gennem en smal åbning. Pak uden lim eller tape i kontakt med fotografiet. Vælg æsker, der støtter formatet uden at klemme. Store og skrøbelige papirbilleder kan have bedst af at ligge fladt; alt skal ikke automatisk stå lodret.
Håndtér mindre og mere forsigtigt
- Arbejd ved et rent, tørt bord uden mad og drikke.
- Brug rene, passende handsker, gerne pudderfri nitril, ved film, glas, metal og følsomme billedflader. Undgå uanset handsker at røre motivsiden.
- Hold i kanterne, og understøt hele billedet. Løft glasplader med særlig forsigtighed.
- Lad fotografier sidde, hvis de er fastklæbet i et album eller til glas.
- Brug ikke rensemidler, opløsningsmidler, glasrens eller vådservietter på billedfladen.
Rutinemæssig børstning er ikke nødvendig for alle fotos. En pensel kan skade et løst billedlag eller en følsom overflade. Fjern kun løst støv, når materialet er stabilt, og undlad at eksperimentere på et uerstatteligt billede.
Mærk omslaget og bevar historien
Skriv helst oplysninger på omslaget, inden billedet lægges i. Brug et løbenummer, som går igen i dit register. Hvis et stabilt papirfoto skal mærkes direkte, kan en blød blyant bruges ganske let på bagsiden, hvor overfladen tillader det. Undlad at presse og skriv aldrig på motivsiden.
Registrér dato, sted, personer, fotograf og historien bag billedet. Markér usikre oplysninger som usikre. Bevar også gamle billedtekster og sammenhængen i et album, før du omorganiserer samlingen.
Vis kopier frem og beskyt originalerne
Lys kan give varige skader, også bag UV-filtrerende glas. Vis gerne en god kopi frem, og opbevar det værdifulde originalfoto mørkt. Hvis du udstiller originalen, så undgå direkte sol og stærkt lys og begræns tiden.
UV-filter og bestemte lux-tal er ikke en garanti mod falmning. Samlet lyseksponering og billedets materialer har betydning. Et bestemt antal måneder på væggen kan derfor ikke erklæres sikkert for alle billeder.
Digitalisér til både bevaring og brug
Digitalisering bevarer en gengivelse, ikke selve originalen. Gem derfor billederne, selv om du har scannet dem. Vælg opløsning efter originalens størrelse, detaljer og den fremtidige brug. Omkring 600 ppi kan være et praktisk udgangspunkt for små papirfotos, mens små negativer og dias ofte kræver væsentligt højere optisk opløsning.
Gem en ukorrigeret master i et format, du kan vedligeholde, eksempelvis TIFF med tabsfri eller ingen kompression og en korrekt farveprofil. Lav JPEG-kopier til deling. Gem redigerede versioner særskilt, så den oprindelige scanning bevares.
Brug filnavne med løbenummer og registrér detaljer i et separat register. Sikkerhedskopiér også registret. Et filnavn med en ukendt dato bør ikke få en opdigtet præcis dato.
Sikkerhedskopier og årligt tilsyn
Brug 3-2-1-princippet som udgangspunkt: tre kopier, på to typer medier, med én kopi et andet sted. Sørg for, at mindst én kopi er beskyttet mod fejl, sletning eller angreb på den daglige computer. En spejlet disk eller almindelig synkronisering er ikke alene en uafhængig backup.
Kontrollér jævnligt, at filerne kan åbnes, og prøv at gendanne fra sikkerhedskopien. Flyt dem til nye medier, før de gamle bliver vanskelige at læse.
Se også den fysiske samling efter mindst årligt: Er emballagen tør og ren? Er der nye pletter, lugt, skadedyr eller klæbende overflader? Notér ændringer, og få hjælp til aktive skader. Gode omslag, et stabilt miljø og begrænset håndtering er tilsammen mere værd end ét dyrt produkt med et lovende mærkat.
Seneste kommentarer