Duften af jul breder sig i køkkenet, når den første klejne rammer den varme gryde. Fedtet bobler, dejen folder sig ud i den klassiske sløjfe – og pludselig er vi tilbage ved farmors komfur, hvor hygge blev målt i småkager pr. minut. Men hvad koger man egentlig klejner i? Palmin, rapsolie eller gammeldags svinefedt? Valget af fedtstof er langt mere end et praktisk spørgsmål; det er en nøgle til både smag, sprødhed og ægte julestemning.
I denne guide løfter vi låget til gryden og deler den hemmelige teknik, som giver knasende sprøde klejner hver eneste gang. Vi dykker ned i historien fra middelalderens ildsteder til nutidens frituregryder, tester de tre klassiske fedtstoffer og viser dig trin for trin, hvordan temperaturen – ikke opskriften – er den virkelige game-changer.
Sæt kaffen over, find hulskeen frem, og lad os sammen vride, koge og nippe os gennem traditionen. Når du er færdig med artiklen, ved du præcis hvilket fedt du skal vælge, hvilken temperatur der holder, og hvordan du undgår bløde, oliesugende klejner i kagedåsen. Klar til at opgradere julebagningen? Så læs videre – sprød perfektion venter lige under overfladen.
Hvad koger man klejner i? Valg af fedt: palmin, olie – eller det helt traditionelle svinefedt
Kort svar: Klejner koges i fedtstof. I gamle dage brugte man svine- eller hestefedt, mens de fleste i dag vælger palmin (raffineret kokosfedt) eller en smagsneutral fritureolie.
Det siger kilderne:
- Lex.dk fastslår, at klejner traditionelt blev kogt i svine- eller hestefedt, og at palmin eller fritureolie er de mest udbredte valg i dag (lex.dk).
- Wikipedia beskriver klejnen som en sløjfeformet kage, der koges i fedtstof, og fremhæver dens udbredelse i hele Norden (da.wikipedia.org).
Valg af fedt – Hvad betyder det for smag og tekstur?
| Fedtstof | Smag & mundfornemmelse | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Palmin (kokosfedt) | Klassisk neutral smag, let “fedtede” klejner. | Giver den traditionelle juleduft; stivner hurtigt, så klejnerne holder formen. | Føles tungere, kan smage fladt, hvis temperaturen er for lav (Alt for Damerne anbefaler 180 °C). |
| Smagsneutral olie (raps eller solsikke) |
Let, ren smag; sprød overflade ved korrekt temp. | Nemt at få fat på; tåler høj varme, lettere på tungen. | Kan give lidt “friturelugt”; kræver omhyggelig temperaturkontrol for at undgå oliesug. |
| Svinefedt/hestefedt | Dyb, autentisk smag; fyldigere tekstur. | Ægte kulturhistorisk oplevelse; fast fedt giver stabil temp. | Svært at skaffe, dominerende aroma, mindre populært af ernærings- og dyreetiske grunde. |
Praktiske valgkriterier
- Gå efter friturekvalitet: Raffineret raps- eller solsikkeolie tåler 180 °C uden at ryge (Kristeligt Dagblad).
- Vælg palmin, hvis du vil have den “jul i mormors køkken”-følelse og en lidt mere fyldig mundfornemmelse (Alt for Damerne).
- Vælg animalsk fedt, hvis du jagter 1500-tals autenticitet og en særligt dyb smag (dokumenteret hos Lex.dk).
- Uanset fedtstof er temperaturen afgørende: Hold 175-180 °C; for lav temperatur giver bløde, oliesugende klejner, for høj temperatur branker overfladen (se næste afsnit).
Tip: Brug en tung gryde og mindst 1 liter fedtstof. Det giver en stabil temperatur og gør det lettere at styre, om du ender i palmin-, olie- eller svinefedtslejren.
Den hemmelige teknik: temperatur, test og kogetid for sprøde klejner
Vil du have de dér knasende juleklejner, der forsvinder fra kagedåsen længe før jul, er der ét ord, du skal huske: temperatur. Resten er egentlig blot god køkkendisziplin.
1. Ram de magiske 175-180 °c
- Alt for Damerne slår fast, at 180 °C er idealet – og at bare 10 °C for lavt gør klejnerne bløde og fedtede.
(kilde) - Brug et friture- eller stegetermometer. Læg det i gryden hele tiden, så du ser, når temperaturen dykker, hver gang du sænker nye klejner i.
- Arbejd med et spænd på 175-180 °C. Justér komfuret løbende; små hop op og ned i varme er uundgåelige, men hold dem inde for de fem grader.
2. Test olien før du smider hele holdet i
- Slip et rispapirstyndt stykke dej i olien (Kristeligt Dagblad).
– Synker det til bunds? Olien er for kold.
– Bobler det livligt, mens dejstumpen flyder? Klar til klejner. - Kik også på farvetesten: Efter 45 sekunder skal dejstumpen være jævnt gylden – ikke plettet mørk.
3. Kogetid & portionsstørrelse
| Type klejne | Antal ad gangen* | Kogetid |
|---|---|---|
| Klassisk (3-4 mm tyk) | 6-8 stk. | Ca. 60 sek. i alt – vend halvvejs |
| Store “norske” gærklejner | 2 stk. | 1 min. pr. side (≈ 2 min.) |
*forudsat 1 l olie i en tung 3-4 l gryde. Mere dej = større temperaturdyk.
4. Små fifs der sikrer sprødhed
- Tung gryde + rigeligt fedtstof (mindst 1 l). Massens varmefylde holder temperaturen stabil.
- Hold dejen kold. Form alle klejner, stil dem køligt, og kog i takt med at du kan holde 180 °C.
- Vend med hulske; brug aldrig gaffel (punkterer og suger fedt ind).
- Afdrypning: Læg de kogte klejner på dobbelte lag køkkenrulle, og stryg let med skeens bagside for at fjerne fedtdråber.
5. Sikkerhed – Ingen jul uden fingerspidser
- Bliv ved gryden; 180 °C olie efterlader ingen slinger i valsen.
- Ingen vandstænk! Fugt + varm olie = eksplosion.
- Hold et låg eller et bageplade tæt på. Skulle olien antænde, kvæl flammen – aldrig vand på oliebrand.
Når du mestrer varmen, er resten ren decemberhygge: Du kan vride, koge og snakke i munden på hinanden – men dine klejner forbliver sprøde og gyldne.
Fra ildsted til frituregryde: klejnens kulturhistorie og regionale varianter
Fra at sprutte lystigt i en jerngryde over åben ild til at blive sænket i palmin i en moderne frituregryde – klejnen har fulgt danskernes køkkenteknologi gennem godt et halvt årtusinde.
1500-tallet: Første gang klejnen nævnes
Ifølge Videnskab.dk optræder ordet klejne allerede i begyndelsen af 1500-tallet i biskop Hans Brasks madfortegnelse. Dengang var ovne sjældne på landet, og “kogte kager” som klejner var løsningen: man lod dejen folde sig ud i kogende svine- eller hestefedt, præcis som Lex.dk beskriver det.
Hvorfor lige december?
Bønderne havde to nøgleingredienser til rådighed i vintermånederne:
- Hvedemel – malet og tørret efter høsten.
- Svinefedt – et biprodukt fra juleslagtningen i november.
Resultatet blev en sprød, energirig kage, der både kunne forkæle og mætte i mørketiden. Traditionen har holdt ved, selv om vi i dag oftest dypper klejnerne i neutral olie eller palmin.
Fra ildsted til brændekomfur – Og videre
Wikipedia minder os om, at selv da brændekomfuret og bageovnen vandt indpas i 1800-tallet, holdt klejnen sin plads. Friturekogningen leverede nemlig en helt særlig knas, som bagte småkager ikke kunne matche. Derfor koges klejner stadig – blot i elektriske gryder og med temperaturpræcise termometre.
En nordisk familie af “vredne” sløjfer
Klejnen er ikke kun dansk; den har fætre og kusiner i hele Norden:
- Sverige: klenät, klejnor, snofiddor
- Norge: fattigmann (store, bløde og ofte glasurerede)
- Færøerne: kleynur
- Island: kleinur
- Grønland: ulitat
I Sønderjylland går den under det charmerende navn “vredne drenge” (mens de ringformede kaldes “vredne piger”), og i moderne danske bagebøger kan “norske klejner” betegne en gærhævet version med citronglasur – en opskrift Kristeligt Dagblad har pustet nyt liv i.
Fra tradition til trends
I dag kan man få klejner med orangeblomst, lakrids eller hvid chokolade, men uanset smagen er princippet det samme som i 1500-tallet: en snoet dej, der hurtigt puffer op og bliver gylden i varmt fedt. Historien viser, at teknikken er lige så meget en del af kulturen som selve kagen – og det er måske den vigtigste årsag til, at klejnen stadig hører hjemme i enhver dansk julebagekurv.
Opskrift i grove træk og fejlfinding: sådan lykkes klejner – og sådan holder du dem sprøde
Dej & smag – den korte indkøbsliste
- 400 g hvedemel
- 75 g smør
- 75 g sukker
- 2 æg
- ½ dl fløde eller sødmælk
- 1 tsk. hjortetaksalt opløst i 1 spsk. citronsaft
- 1 tsk. stødt kardemomme
- Fintrevet skal af ½ øko-citron
- 1 l smagsneutral olie (raps/solsikke) – eller 2 pakker palmin for den helt klassiske fornemmelse
Ælt til en glat dej, pak i film og læg på køl mindst 30 min. Den kolde dej holder bedre faconen i frituren.
Formning & tykkelse – sådan vrider du en klejne
- Rul dejen ud på let meldrysset bord. TV 2 rammer sprødheden med 3-4 mm, mens Wikipedia anbefaler op til ½ cm for en mere kage-agtig bid – vælg efter temperament.
- Skær romber med en klejnespore eller pizzaskærer, ca. 8 × 3 cm.
- Lav et 3 cm langt snit midt på hver rombe, stik den ene spids gennem hullet – dét er vridet, der giver den ikoniske sløjfe.
Kogning – 5 sikre trin til gylden sprødhed
- Varm 1 l olie eller palmin til 180 °C i en tung gryde. Brug termometer, eller test med en dejsmule: den skal boble livligt og flyde.
- Læg 6-8 klejner i ad gangen (store gær-”norske” klejner max. 2). Overfyld ikke – temperaturen må ikke dykke under 175 °C.
- Vend med hulske efter ca. 45 sek. for tynde klejner; 1 min. for tykkere.
- Frituren er perfekt, når klejnen bliver jævnt gyldenbrun uden mørke pletter.
- Løft op, dryp af på dobbelt lag køkkenrulle. Skift papiret, når det bliver mættet – ellers bliver kagerne bløde.
Opbevaring, holdbarhed & frysning
- Lad klejnerne køle HELT af, før de ryger i lufttæt kagedåse.
- Læg et stykke fedtsugende papir øverst og nederst – og evt. et stykke tørt rugbrød som fugtfanger.
- Friskhedstoppen er samme eller næste dag; de kan dog holde sig 2-3 dage ved stuetemperatur.
- Frysning: Læg rå, formede klejner på bagepapir i en boks. De ryger direkte fra frost i 180 °C olie – giv 15-20 sek. ekstra.
Fejlfinding – hurtig diagnose
| Problem | Årsag | Løsning |
|---|---|---|
| Bløde & fedtede | For lav temp. / mangelfuld afdrypning | Hold 180 °C, dryp af på frisk papir |
| Brankede udenpå, rå indeni | For høj temp. / for tykke klejner | Skru ned til 175 °C, rul tyndere |
| Sammensunkne | Dejen for varm | Køl dejen; kog i små hold |
| Sprækker i kanten | Dejen æltet for hårdt eller tør | Tilsæt 1-2 spsk. fløde, ælt let |
| Mister sprødhed i dåsen | Fugt / varm emballage | Køl helt ned, tilføj rugbrød |
Variationer & samarbejde ved gryden
- Norske klejner / fattigmann: gærdej, citronglasur – koges som ovenfor, men kun 2 ad gangen.
- Krydderi-twist: byt kardemomme for stødt anis, tilføj appelsinskal eller et nip kanel.
- Frokosthygge: Én vrider, én koger – så holder frituren temperaturen, og hele køkkenet dufter af jul.
Pro-tip: Gem den siede afkølede olie i en flaske, mærk ”Klejner”, og brug den kun til sødt friturebag – så slipper du for fiskesmag i julebagningen næste år.
Seneste kommentarer