Hvad skete der under Københavns bombardement i 1807?

Hvad skete der under Københavns bombardement i 1807?

Om aftenen den 2. september 1807 begyndte britiske batterier at beskyde København. De næste tre nætter blev byen ramt af bomber, granater, gloende kugler og Congreve-raketter. Huse brændte, mennesker blev dræbt og såret, og den danske ledelse måtte til sidst overgive den hjemmeværende orlogsflåde.

Angrebet var en del af Napoleonskrigenes stormagtspolitik. Storbritannien ville forhindre, at den dansk-norske flåde kom under fransk kontrol. For københavnerne blev denne strategiske frygt til en katastrofe i deres egne gader.

Hvorfor angreb briterne Danmark-Norge?

Danmark-Norge havde forsøgt at holde sig neutralt. Men efter Frankrigs sejre på kontinentet og freden i Tilsit i sommeren 1807 frygtede den britiske regering, at Napoleon ville få rådighed over den danske flåde. Den kunne både styrke Frankrig og true britiske interesser i Nordsøen og Østersøen.

En britisk ekspedition under admiral James Gambier og general Lord Cathcart blev sendt til Danmark. Briterne krævede flåden udleveret som sikkerhed. Den danske ledelse afviste kravet. Det, som briterne betragtede som en forebyggende operation, var for Danmark-Norge et angreb på landets suverænitet.

Belejringen i august

Den 16. august gik britiske tropper i land ved Vedbæk. De etablerede stillinger omkring København, mens flåden afskar forbindelserne til søs. En stor del af den danske hær stod ved rigets sydgrænse og kunne ikke komme hovedstaden til hjælp.

Københavns kommandant var general Ernst Peymann. Forsvaret bestod af omkring 5.500 regulære soldater og cirka 7.500 mere eller mindre utrænede frivillige. Over for dem stod omkring 30.000 britiske soldater. Danske udfald kunne ikke bryde belejringen.

Den 29. august besejrede en britisk styrke under Arthur Wellesley, den senere hertug af Wellington, det danske landeværn ved Køge. Dermed blev muligheden for at undsætte København yderligere svækket. Slaget fandt sted før bombardementet, ikke under de senere kapitulationsforhandlinger.

Tre nætter med bomber og brande

Den afgørende beskydning begyndte kort efter klokken 19 den 2. september og fortsatte frem til den 5. september. Fra belejringsstillingerne kunne briterne ramme den tæt bebyggede by med morterer og andre våben. Congreve-raketterne var en del af angrebet, men ikke det eneste middel til at antænde brande.

Brande og nedslag gjorde redningsarbejdet farligt. Vor Frue Kirkes høje spir brændte og styrtede sammen tidligt den 5. september. Kirken og mange omkringliggende huse blev ødelagt. Synet af det brændende spir blev senere et af de mest kendte billeder på katastrofen.

Bombardementet ramte civile boliger og lagde pres på byens ledelse gennem befolkningens lidelser. Derfor betegnes det ofte som et tidligt terrorbombardement. Påstande om det absolut første angreb på civile bymål kræver derimod forsigtighed: Byer havde også været udsat for bombardementer tidligere.

Hvor store var tabene?

Omkring 300 ejendomme blev totalt ødelagt, og over 1.500 blev beskadiget. Det er afgørende at skelne mellem nedbrændte og beskadigede bygninger.

Antallet af dræbte er omdiskuteret. Ældre fremstillinger har ofte nævnt omkring 1.600 døde, mens nyere forskning har peget på et væsentligt lavere antal, omkring 400. Andre opgørelser ligger lavere endnu. Et enkelt præcist tal bør derfor ikke fremstilles som sikkert. Uanset opgørelsen var der tale om omfattende menneskelige lidelser og ødelæggelser.

Kapitulationen og flådens tab

Efter beskydningen blev der indledt forhandlinger. Den 7. september overgav København sig, og den hjemmeværende flåde og dens materiel blev udleveret. Britiske styrker klargjorde derefter de erobrede skibe, hvoraf mange senere indgik i Royal Navy.

Tabet var et alvorligt slag mod Danmark-Norges sømilitære styrke. Men det er mere præcist at tale om den hjemmeværende flåde end om hvert eneste dansk-norsk krigsskib. Krigen fortsatte til søs med blandt andet mindre kanonbåde.

Følger og spor efter 1807

Efter angrebet valgte Danmark-Norge alliance med Frankrig. Krig, blokade og pressede statsfinanser blev en del af de følgende års krise. Statsbankerotten i 1813 og afståelsen af Norge i 1814 hører til dette længere forløb; de var ikke mekaniske følger af én enkelt begivenhed.

I København blev genopbygningen et langvarigt arbejde. Vor Frue Kirke blev genopført efter C.F. Hansens tegninger, og Frue Plads fik sin senere form efter ødelæggelserne. Malerier og samtidige beretninger fastholder både brandenes omfang og den angst, indbyggerne oplevede.

Bombardementet viser, hvordan en militær operation rettet mod en flåde kunne få civilbefolkningen som sit afgørende pressionsmiddel. Det gør 1807 til en central begivenhed i både dansk krigshistorie og historien om Københavns byrum.

About the Author

You may also like these