Vil du se dansk tekstilkunst fra 1960’erne, er det vigtigt at skelne mellem en museumsregistrering og et værk, der faktisk er udstillet. Billedtæpper, væveprøver og trykte stoffer kan ligge i magasin eller være udlånt. Begynd derfor med en konkret kunstner eller udstilling og kontrollér datoerne, før du rejser.
Et aktuelt udgangspunkt: Holstebro Kunstmuseum
Udstillingen Anna Thommesen – Vævninger vises på Holstebro Kunstmuseum fra 26. september 2026 til 28. februar 2027. Den præsenterer billedtæpper, tegninger, akvarelskitser og farveprøver fra hendes lange virke. Det er en konkret mulighed for at opleve en central dansk billedvæver og undersøge udviklingen omkring 1960’erne.
Thommesens offentlige opgaver omfatter blandt andet et billedtæppe til Nørrelandsskolen i Holstebro fra 1968. Hendes gobeliner til den gamle Landstingssal på Christiansborg blev færdige i 1972, og tekstilerne til Roskilde Domkirke blev indviet i 1977. De senere værker er vigtige for sammenhængen, men skal ikke præsenteres som værker fra 1960’erne.
Udstillingen blev tidligere vist på SMK fra 7. februar til 16. august 2026. En gammel omtale af SMK-præsentationen er derfor ikke en aktuel besøgsvejledning til København.
Designmuseum Danmark: tekstiler og arkiver
Designmuseum Danmark har samlinger inden for tekstil og kunsthåndværk. Museets søgemuligheder og bibliotek er relevante, hvis du leder efter designere, prøver, kataloger og dokumentation fra perioden.
Vibeke Klints vævede prøvemateriale er doneret til museet og registreret med billeder. Det er et godt forskningsspor til hendes arbejde, men ikke en garanti for, at prøverne står fremme i udstillingerne.
Museets udstilling The Power of Print om danske tekstiltryk løb fra 22. maj 2025 til 4. januar 2026. Den viste blandt andet den historiske betydning af håndtryk og samarbejde med industrien. Brug udstillingsmateriale og katalog som baggrund, og se museets aktuelle program for fysiske besøg.
Kunstnere og teknikker at søge efter
Anna Thommesen og Vibeke Klint er stærke indgange til billedvævning. Lis Ahlmann er relevant for vævede brugstekstiler, mens Kim Naver og Naja Salto også er væsentlige navne i dansk tekstilkunst. Deres karrierer spænder over flere årtier: kontrollér det enkelte værks datering frem for at gøre hele produktionen til 1960’er-kunst.
- Billedvævning: Se efter samspillet mellem farvefelter, mønster og vævet struktur.
- Rya: Luv og overflade giver en anden rumlighed end fladvævning.
- Trykte tekstiler: Undersøg rapport, farvevariationer og forholdet mellem mønster og anvendelse.
- Kirketekstiler: Skeln mellem eksempelvis altertæppe, alterdug og antependium, et klæde på alterets forside.
Offentlige udsmykninger kræver præcis dokumentation
Vibeke Klint vævede Den barmhjertige samaritan efter Palle Nielsens karton til Fredericia Rådhus i 1965–1969. Her er både tegnerens og væverens bidrag en del af værkets historie. Et sådant dokumenteret værk er et bedre udgangspunkt end en liste med usikre kunstnernavne og årstal.
At et værk er bestilt til et rådhus eller en skole, betyder dog ikke, at alle kan se det på en vilkårlig hverdag. Kontrollér placering og besøgsadgang hos institutionen. Det samme gælder kirker, hvor tekstiler kan være i brug, opbevaret eller skiftet ud efter kirkeåret.
Brug sogn.dk til at finde kirkens kontaktoplysninger. Forvent ikke en ensartet kunstregistrering på alle sognes sider. Respektér gudstjenester, adgangsregler og anvisninger om fotografering. Medbring ikke målebånd for at måle selve værket uden aftale, og berør ikke tekstilerne.
Hverdagsinteriør er en anden indgang
Hvis interessen især gælder boligtekstiler og tidsmiljøer, kan kulturhistoriske museer supplere kunstmuseerne. Skeln mellem et hjem fra perioden, et senere rekonstrueret interiør og et navngivet kunstværk med dokumenteret datering.
Nationalmuseets Klunkehjem er et bevaret borgerligt hjem indrettet omkring 1890. Det er interessant for tekstilhistorie, men ikke et udgangspunkt for dansk tekstilkunst fra 1960’erne.
Find værkerne digitalt
- Søg på kunstnerens navn sammen med »billedvævning«, »rya«, »tekstiltryk« eller »1960–1969«.
- Brug museernes samlingsregistreringer til at finde titel, år, materiale og ejer. En registrering fortæller ikke nødvendigvis, om værket er fremme.
- Brug arkiv.dk til historiske billeder af indvielser, værksteder og bygninger. Et gammelt fotografi beviser ikke den nuværende placering.
- Find udstillingskataloger og monografier gennem bibliotek.dk. Værkfortegnelser kan være mere præcise end korte besøgsomtaler.
- Kontrollér til sidst det aktuelle udstillingsprogram eller få besøgsadgangen bekræftet. Magasinadgang er en særlig aftale, ikke en almindelig museumsservice.
Planlæg hellere besøget omkring ét sikkert dokumenteret værk eller én relevant udstilling end en lang rute af formodede tekstilstop. Så bliver det lettere at se både håndværket, materialerne og den historiske sammenhæng.
Seneste kommentarer