Hvorfra stammer studenterhuens farver og bånd?

Et bordeauxrødt, lyseblåt eller mørkeblåt bånd kan fortælle, hvilken uddannelse en ny student har afsluttet. Men huens historie er ikke et gammelt, fælles farvereglement for universiteternes fakulteter. Den danske studenterhue udviklede sig i 1800-tallets nordiske studentermiljø og fik siden sin plads ved afslutningen på ungdomsuddannelserne.

Fra nordiske studentermøder til dansk hue

Ved 1800-tallets nordiske studentermøder brugte studerende hovedbeklædning som fælles kendetegn. For danske studenter fik møderne i Kristiania i 1851 og Uppsala i 1856 betydning for udviklingen af den hue, der senere blev velkendt herhjemme.

Den tidlige danske hue var sort og mere poset end den moderne. Den hvide sommerhue vandt frem i 1880’erne og blev efterhånden den mest almindelige. Sort og hvid kunne tidligere også markere forskelle mellem køn og studieretning. Det var altså ikke den hvide hue med nutidens båndfarver, der stod færdig fra begyndelsen.

Studenterforeningen i København blev grundlagt i 1820, ikke i 1850. Den deltog i den skandinavisme, som prægede tidens akademiske miljø, men det giver ikke belæg for en fortælling om, at fire københavnske fakulteter i 1860’erne indførte nutidens farvesystem.

Hvilke båndfarver bruges i dag?

I dag er båndet især et tegn på uddannelsestype. De mest kendte farver er:

EUD-huer findes også, blandt andet med lilla bånd og med farver knyttet til enkelte fag. EUX og EUD er ikke samme uddannelse: EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Nuancer og specialudgaver kan variere mellem producenter. Farveoversigten er derfor en hjælp til at kende de almindelige typer, ikke en lovbestemt standard. Den giver heller ikke i sig selv en forklaring på, hvem der først valgte hver enkelt farve.

Hvorfor netop de farver?

Farvernes praktiske funktion er let at se: De gør uddannelserne genkendelige i en fælles tradition. Systemet er vokset frem, efterhånden som flere uddannelser har taget huen til sig. Farver kan med tiden få symbolsk betydning, men uddannelsestilhørsforholdet er det vigtigste, når man skal kende dagens huer fra hinanden.

Kokarden og personlige valg

På den klassiske hue sidder en kokarde med et kors. Handelsgymnasiets hue forbindes med merkurstaven, og andre uddannelser har deres egne emblemer. I dag tilbyder producenter også personlige og religiøse alternativer samt navnebroderi.

Kokarden, båndet og huens overdel er forskellige dele. En sort hue er derfor ikke bare et sort bånd. Den sorte model har blandt andet været knyttet til den klassisksproglige studentereksamen og bruges nu ofte af studenter med fem fag på A-niveau. Det er en tradition og et valg, ikke en beskyttet ret til en bestemt hovedbeklædning.

En tradition, som eleverne selv fører videre

Huen sættes typisk på efter den sidste eksamen og bæres under fejringen med klassekammerater og familie. Hilsner, karakterer og forskellige mærker i huen får betydning inden for den enkelte årgangs traditioner.

Der findes mange såkaldte hueregler, men de er ikke eksamensregler. Man behøver hverken bestemte festoplevelser, alkohol eller klip i huen for at høre til. Huens vigtigste betydning er stadig, at en uddannelse er afsluttet, og at en ny fase begynder.