SMK-guide: værker, du skal se i samlingen

Føles Statens Museum for Kunst som et uoverskueligt skatkammer af halv­skjulte perler og kilometerlange sale? Du er ikke alene. I Danmarks største kunstsamling gemmer der sig mere end 260 000 værker – fra guldalderens krystalklare København til franske farveeksplosioner og nutidige videoinstallationer, der blinker i mørket. Men bare rolig: Med denne SMK-guide får du en genvej gennem labyrinten, så du kan gå hjem igen med indtryk nok til både middags­bordet og Instagram-feeden.

Vi har skruet en hurtig rute sammen til dig, som slider skoene i kun 90 minutter, men som alligevel sender dig forbi museets mest ikoniske øjeblikke – fra Eckersbergs kirurgisk præcise linjer til Matisses grønne stribe og Cobras vilde farvesprøjt. Undervejs giver vi små kigge-tips til lys, farve og komposition, så du ser mere end titlen på væggen.

Så spænd muse­sandalerne, lad mobilen op, og dyk ned i SMK’s tidsrejse. Klik dig videre til første stop – og find ud af, hvorfor et blik på Sortedamssøen eller en skæv fauvistisk portrætlinje kan ændre hele din forestilling om, hvad kunst er.

Start her: Den hurtige SMK-rute (ca. 90 minutter)

Har du halvanden time og lyst til at få den røde tråd gennem Statens Museum for Kunst, så følg denne koncentrerede rute. Den begynder i stueplan ved hovedindgangen, folder sig ud i museets klassiske fløj og slutter i den lysfyldte moderne tilbygning. Undervejs møder du otte værker, der tilsammen fortæller 250 års kunsthistorie – og giver dig konkrete pejlemærker for, hvad du kan kigge efter i resten af samlingen.

Ruten på 1 minut

Stop	Galleri / sal	Periode	Værk	Tidsforbrug
1	218	Dansk guldalder	C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre buer i Colosseums ydre mur (1815)	10 min
2	215	Dansk guldalder	Christen Købke: Parti af Østerbro ved Sortedamssøen (1838)	8 min
3	223	Symbolisme	Vilhelm Hammershøi: Interiør, Strandgade 30 (1904)	8 min
4	301	Fransk modernisme	Henri Matisse: Portræt af Madame Matisse (Den grønne stribe) (1905)	12 min
5	305	Kubisme	Pablo Picasso: Kvinde i lænestol (1910-11)	8 min
6	327	COBRA	Asger Jorn: Den foruroligende ælling (1959)	10 min
7	X-rummet*	Samtidskunst	Danh Vo: We the People (fragment, 2011-)	10 min
8	Skulpturgaden	Nuværende	Elmgreen & Dragset: Powerless Structures, Fig. 23 (1998)	8 min

*Værkerne i X-rummet skifter; spørg en kustode, hvis Danh Vo ikke er fremme.

Sådan gør du – Trin for trin

1. Sal 218 – Eckersbergs nøjagtige blik
   Stå midt for billedet og læg mærke til:
   • Lys: det skarpe romerske sollys, der falder ind fra venstre.
   • Perspektiv: tre buer danner et kamera-lignende udsnit – prøv at “gå ind” i dybden med øjnene.
   • Penselstrøg: overraskende små og tørre, hvilket giver en næsten fotografisk klarhed.
2. Sal 215 – Købkes poetiske København
   Træd et par skridt tilbage:
   • Farve: den kølige, nordiske palet – notér især den lyseblå tone i himmel og vand.
   • Komposition: stien fører dig ind i motivet; de to figurer skaber balance.
   • Stilhed: prøv at høre, hvor stille billedet “lyder” – en nøgle til guldalderens særlige ro.
3. Sal 223 – Hammershøis gådefulde interiør
   Kig på dørenes geometri:
   • Lys: et køligt, filtret dagslys, der næsten bliver en hovedperson.
   • Rum: de tomme vægge og få møbler suger al lyd ud – kontrast til Købkes udendørsidyl.

   Hammershøi er broen fra guldalderens klarhed til modernismens stemninger.

4. Sal 301 – Matisse og farvens revolution
   Gå tæt på – og træd så to skridt tilbage igen:
   • Farve: den grønne stribe, der deler ansigtet, er ren farveflade uden render.
   • Form: ansigtet opløses i flader; linjerne er skitseagtige, men selvsikre.
   • Brud: sammenlign med Eckersbergs optiske præcision – her handler det om oplevelse, ikke efterligning.
5. Sal 305 – Picasso i opløsning
   Her bliver kompositionen fragmenteret:
   • Perspektivernes sammenbrud: flere synsvinkler på én gang.
   • Farve-økonomi: dæmpede jord- og gråtonefarver – et bevidst valg efter Matisses farveorgie.
6. Sal 327 – COBRA-kaos
   Tag en mental dyb indånding:
   • Energieksplosion: Jorn maler vådt-i-vådt, arbejder med hele kroppen.
   • Motiv: En eventyrlig and? Et uhyre? Slip forestillingsevnen løs; Jorn ønskede ikke klare facit.
7. X-rummet – Samtidskunst på skift
   Uanset hvem der udstiller, så:
   • Læs vægteksten; den er kort og giver kontekst til ofte konceptuelle værker.
   • Tænk på materiale: Hvad er verket lavet af, og hvorfor?
8. Skulpturgaden – Elmgreen & Dragset
   Slut med en legende note:
   • Humor: En dreng på gyngehest i monumental skala – et “anti-rytterstatue”.
   • Placering: Står midt i den glasoverdækkede passage; se hvordan dagslyset modellerer bronzen.

Gode vaner til resten af turen

• Skift mellem at gå helt tæt på (for at se penselstrøg) og at træde langt tilbage (for at mærke kompositionen).
• Brug museets bænke – 60 sekunders hvil foran et billede kan åbne detaljer, du ellers farer forbi.
• Hold øje med lysretningen; mange værker er hængt efter, hvordan de oprindelig blev set.
• Klik dig ind på SMK’s gratis wi-fi og scan QR-koderne – de korte lydspor er tidsbesparende.

Efter 90 minutter burde du stå med en klar fornemmelse af, hvordan dansk guldalder, international modernisme og nutidig kunst taler sammen i museets sale. Har du tid og energi, så vend tilbage til dine favoritstop og fordyb dig – SMK belønner den langsomme iagttagelse.

Guldalderens ikoner: Eckersberg, Købke og det danske blik

Ryger du direkte ind i guldaldersalene (cirka sal 214-221), møder du en stemning af næsten krystallinsk klarhed: lyset er køligt, linjerne knivskarpe, og hverdagsscener får monumental vægt. Den danske guldalder (ca. 1810-1850) er SMK’s hjertekammer, fordi den samtidig viser et nyt nationalt selv­bevidst blik og markerer C.W. Eckersberg-skolens banebrydende lære om præcis perspektivtegning. Ingen anden periode indkapsler bedre museets idé om at forbinde kunst, videnskab og nærstudium af naturen.

Hvad kendetegner guldalderblikket?

1. Perspektiv som rygsøjle – horisonter og arkitektoniske linjer er kalkuleret til millimeter. Kig efter de næsten usynlige måleprikker i Eckersbergs lærreder.
2. Dagligdagen som drama – små håndværkere, lege­pladser ved Søerne eller en søndagstur ved Frederiksborg Slot bliver ophøjet til historiske scener.
3. Naturen som moralsk spejl – stille vandflader og klare himle antyder orden og harmoni i både kosmos og nation.

Must-see værker – Og hvad du skal kigge efter

Værk	Kunstner	Hvorfor er det ikonisk?	Zoom ind på …
Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk mod Capitol (1815-16)	C.W. Eckersberg	Eckersbergs “perspektiv­manifest”: en nøjagtig arkitektonisk opmåling kombineret med gylden middags­sol.	De bittesmå figurer på Forum Romanum – de får ruinens størrelse til at mærkes.
Parti ved Sortedamssøen, kvinde med parasol (1838)	Christen Købke	Byliv møder natur i en næsten fotografisk ro. København anno 1830’erne som idyllisk pocket-utopi.	Skyernes spejling i vandoverfladen – noter, hvordan horisonten ligger lavt og lader lyset fylde lærredet.
Udsigt fra kunstnerens vindue, Amaliegade (1845)	Martinus Rørbye	Inde-ude dobbeltblikket, der gør en hverdagsudsigt til miniaturepanorama.	Planten i vindueskarmen: en stille markør for hjemlighed midt i storbyens geometri.
Dobbeltportræt af kunstnerens døtre (1820-21)	C.W. Eckersberg	Familiær intimitet malet med samme præcision som Colosseum – et signal om, at alle motiver kan bære stor kunst.	Øjnenes genspejlende prik – Eckersberg lærte eleverne at lægge lyset i ét penselstrøg.

Sådan får du mest ud af guldaldersalene

• Stil dig skråt på lærredet – især ved Eckersberg: linjerne “falder i hak”, når du står i den præcise vinkel, kunstneren har beregnet.
• Lyt til stilheden. Prøv 20 sekunders ro foran Købkes Søerne-billeder; den følelsesmæssige klarhed ligger i pausen mellem strøgene.
• Sammenlign skitser og færdige værker. SMK viser ofte Eckersbergs blyantstudier side om side med oliemalerierne – en lynlektion i, hvordan idé bliver til maleri.
• Kig op! Vægteksten nævner tit lysets retning; se hvordan loftslyset i salen efterligner billedets egen belysning og forlænger illusionen ind i rummet.

Når du forlader guldaldersalene, så gem sidste kig til Købkes Parti fra Frederiksborg Slot. Går du roligt baglæns væk fra lærredet, opløses detaljer til farveflader – en forsmag på den modernisme, der venter i næste afdeling.

Det internationale gennembrud: Matisse og modernismens farver

Når du har taget turen gennem Guldalder-salene og står foran de høje dobbeltdøre til Vestfløjen, skifter stemningen brat. Farverne bliver skarpere, penselstrøgene friere og lærrederne større. SMK rummer Nordens stærkeste samling af fransk modernisme – et kvantespring i kunsthistorien, hvor fauvisme og kubisme satte nye regler for, hvad et billede kan og skal.

Fra naturtro til joie de couleur

I begyndelsen af 1900-tallet søgte en gruppe unge franske kunstnere væk fra akademiets dæmpede palet. De brugte rene, ublandede farver og lagde dem side om side i tykke felter, så pigmentet nærmest lyser af egen kraft. Publikum i Paris rystede på hovedet og kaldte dem for les fauves – “de vilde dyr”. I SMK kan du opleve den rå energi helt tæt på:

Værk	Kunstner	År	Hvor?
Portræt af Madame Matisse (Den grønne stribe)	Henri Matisse	1905	Salsnr. 222
Landskab i Collioure	André Derain	1905	Salsnr. 223
Blomstrende kirsebærtræer	Émile Othon Friesz	1907	Salsnr. 223

Sådan kan du se fauvismen:

1. Læg mærke til farvefelterne. Er himlen virkelig lilla? Ja – fordi farven udtrykker stemning, ikke vejrudsigten.
2. Spor penselstrøgets hastighed. Malingen er lagt på i brede, synlige strøg, som afslører kunstnerens hånd og energi.
3. Se efter kontraster. Matisse splitter ansigtet på sin hustru med en grønt lodret bånd. Det bryder formen, så farverne får førsteprioritet.

Kubismen: Verden som byggeklodser

Nogle få år senere var farverne tonet ned igen, men eksperimenterne fortsatte – nu med selve formen. Kubistenes mål var at vise flere synspunkter på én gang. Resultatet er billeder, der virker opsprættede eller foldet sammen som origami.

Værk	Kunstner	År	Hvor?
Glas, flaske og avisen “Le Matin”	Pablo Picasso	1914	Salsnr. 225
Violon et palette	Georges Braque	1909	Salsnr. 225
Trompet og bananplantage	Juan Gris	1913	Salsnr. 226

Sådan kan du se kubismen:

1. Find genstanden. Start med at lede efter kendte former – en guitarhals, en flaskehals, et øjenbryn.
2. Opdag simultaniteten. Figuren kan være vist både forfra og fra siden på samme tid – som en virtuel 3D-drejning frosset i 2D.
3. Kig efter collagen. Kubisterne klæbede avispapir, tapet eller etiketter direkte på lærredet. Det er starten på den moderne mixed media-kunst.

Nøgleværket: Matisse’ grønne stribe

Bliv stående lidt længere ved Portræt af Madame Matisse. Portrættet er lille – kun 40 × 32 cm – men det revolutionerede billedkunst:

• Grøn som skygge: Den lodrette streg opdeler ansigtet i to kontrast­felter. I stedet for naturlig modellering bliver hudtonen flad og maskerede.
• Komplementære farver: Rød, orange og grøn klinger mod hinanden og får hele fladen til at vibrere.
• Rum uden perspektiv: Baggrunden er blot et farvefelt i pink og ultramarin. Rumdybden er malet væk, så øjet bliver på overfladen.

Læs modernisme som en “how-to-fail-correctly”

De tidlige modernister fejrede det, der før blev kaldt fejl: skæve proportioner, “forkerte” farver og manglende illusion. Du kan træne øjet ved at spørge:

1. Hvilken regel bryder værket? Ingen centralperspektiv? Farve uden lokaltoner?
2. Hvor er penslen tydelig? Jo mere synlig, desto stærkere påmindelse om, at du kigger på maling, ikke vinduer til verden.
3. Hvad gør kunstneren ved tiden? Fanger ét øjeblik (fauvisme) eller flere på én gang (kubisme)?

Tip til din rute

Modernismesalene ligger som en vifte: gå kronologisk fra Fauvismens sal nr. 222 gennem de to kubismesale (225-226) og slut af i 227, hvor du finder tidlig abstraktion – bl.a. Kandinsky og Mondrian. Slut eventuelt af med en pause i Blomsterhaven ved udstillings­gangen; farverne udenfor klinger smukt med de vilde striber indenfor.

Husk: SMK’s moderne samling er levende. Værker roteres for bevaringens skyld. Næste gang du kigger ind, kan der hænge en ny Matisse eller en sjælden aflægger fra Musée Picasso. Kig altid efter de hvide skiltetekster med “Ny i samlingen”.

Fra Cobra til i dag: dansk avantgarde, grafik og skjulte perler

Cobra-bevægelsen – opkaldt efter byerne Copenhagen, Brussels og Amsterdam – brændte kun få år, men satte varige spor i dansk kunst. Når du træder ind i salene 218-220, rammer farverne og de rå penselstrøg dig med det samme. Kig efter:

1. Asger Jorn, “Stalingrad. Den ikke-afsluttede beretning om en by”
   Et maleri i evig proces: Jorn arbejdede på det fra 1956 til sin død. Zoom ind på de materielle lag – skrab, dryp og impasto – og se, hvordan billedet pulserer som en levende organisme.
2. Egill Jacobsen, “Maskernes nat”
   Kig efter de rytmiske masker, der nærmest danser hen over lærredet. Jacobsen lader ansigterne vokse ud af baggrunden som arkaiske væsner.
3. Else Alfelt, “Kosmisk abstraktion”
   Alfelts stille modstykke til de voldsommere Cobra-fæller. Læg mærke til den næsten meditativt cirklende komposition og det kølige farvespektrum.
4. Carl-Henning Pedersen, “Fugl Føniks”
   Pedersens mytiske fugl er et crash-course i Cobra: spontan linjeføring, barneligt symbolunivers og eksplosive farver.

Nye danske stemmer: 1960’erne til nu

Efter Cobra gled fokus fra det spontan-figurative til koncept, pop og postminimalisme. I salene 232-236 kan du følge sporene:

Kunstner	Hvad skal du se?	Hvad skal du kigge efter?
Per Kirkeby	“Flugtens geometri”	Lagdelte farvefelter, geologiske strukturer – se sporene af kunstnerens baggrund som geolog.
Tal R	“House of Prince”	Popkulturelle referencer (cigaret-mærket!), tykke bivoksfarver og en tegneserieagtig energi.
Danh Vo	Fragmenter fra “We the People”	En 1:1-kopi af Frihedsgudinden i stumper – reflekter over national identitet og global handel.
Kirstine Roepstorff	“Influenza. Theatre of Glowing Darkness” (skitsemodel)	Mørke spejle, hængende tekstiler – afprøv hvordan værket påvirker din egen kropsbevidsthed.

Den kongelige kobberstiksamling: Papirskatte i halvskygge

I kælderplan finder du museets bedst bevarede hemmelighed: Den Kongelige Kobberstiksamling. Kun en brøkdel af de 240.000 tegninger og grafiske blade kan vises ad gangen, så udstillingen roterer flere gange om året. Spørg vagten, hvad der er i montrerne netop i dag – måske er du heldig at støde på:

• Albrecht Dürer, “Neshornet” (1515) – en skolebog i linjeføring og fantasifuld videnskab.
• Rembrandt, “De tre træer” (1643) – se lyset bryde gennem raderingsnålen.
• Edvard Munch, “Skriget” (litografi, 1895) – den ikoniske figur træder frem i sort-hvid kontrast.

Tip: Temperaturen er lav hernede af hensyn til papirværkerne – tag en trøje med.

Skjulte perler: Drej ned ad sidegangen

SMK’s stjerneværker får travlt i weekenden, men fordybelsen findes ofte få skridt væk:

1. Ejnar Nielsen, “Den blinde pige” (1905) gemmer sig i en mindre sal (214). Værkets tyste melankoli er en stemningsbombe efter Cobra-rusen.
2. I et hjørne af skulpturgaden står Sonja Ferlov Mancobas abstrakte bronzefigur “Masken”. Brug et par minutter på at gå hele vejen rundt og se, hvordan den skifter profil.
3. Kig op! Overgangen mellem sale 221 og 222 rummer Poul Gernes’ farvefelter malet direkte på væggen – ofte overset fordi man har travlt mod næste rum.

Ekstra hack: Download SMK’s app og søg på “hemmeligt værk”. Appen pinger dig, når du er tæt på et sted, hvor publikumsstrømmen normalt tynder ud, men kunsten er lige så stærk.

Med denne rute er du opdateret fra Cobra-karneval til cutting-edge konceptkunst – og har samtidig spottet papirskatte og sidegangs-overraskelser. God jagt i samlingen!