Medvirkende i Peters Landlov

Forestil dig duften af tjære og tovværk, lyden af havnevand mod skibssiden – og et stuvende fuldt 1960’er-København klar til sommerferie. På kajen ligger et dansk handelsskib, og ombord tripper en ung styrmandselev ved navn Peter for at komme i land. Ét mål fylder hans tanker: mad – og en helt bestemt pige. Men så snart sømandsskoene rammer brostenene, bliver landlov til forvekslingsfest: Peters uskyldige visit bliver taget for et forretningsmøde, og pludselig ruller komikken, hurtigere end skumsprøjt på en bølgende Øresund.

Filmen hedder Peters landlov, havde premiere den 27. juni 1963 og varer præcis 74 minutter – alligevel rummer den nok forviklinger, familieoptrin og maritime misforståelser til en hel sommerferie. Bag kameraet står skuespilleren-instruktøren Ebbe Langberg, mens stjernegalleriet foran linsen tæller koryfæer som Poul Reichhardt, Helle Virkner og Ove Sprogøe. Det er dansk komedie, når den er allermest hyggefyldt: skumsprøjt, swing og skøre identitetsbytter.

I denne artikel zoomer vi ind på Medvirkende i Peters landlov: Hvem er hvem på dækket – og hjemme hos familien Berg? Hvilke ansigter gemmer sig bag de spirende 60’er-slips, og hvilke navne stod egentlig i rulleteksterne uden rolleangivelse? Vi kaster også et blik på de kreative kræfter bag kulissen, der gjorde Saga Studio og Langberg Film A/S til garanter for grin.

Sæt kaffekoppen fra dig, træk skipperhuen godt ned over ørerne og lad os hoppe ombord. Velkommen til en sejltur gennem dansk filmhistorie – fra Grundtvig til Gulddreng og direkte til Peters lystige landlov.

Peters landlov: handling, baggrund og nøglefakta

Peters landlov er en klassisk dansk forvekslingskomedie, hvor handlingen breder sig fra skibsdækket til stuerne i et københavnsk hjem. Efter flere uger til søs lægger et handelsskib til ved Langebro, og besætningen stormer i land – alle undtagen den helt unge styrmandselev Peter, som ingen gider have på slæb. Peter har to ting i hovedet: mad og mødet med den særlige unge pige, han har talt om hele overfarten. Da han endelig får selskab af et par kolleger og dukker op i pigens hjem, bliver de forvekslet med nogle højlydt ventede forretningsmænd. Faderens misforståelse sætter turbo på løjerne og udløser et sandt tag-selv-bord af pinlige situationer, kærlige stikpiller og maritime benspænd.

Med sin korte spilletid, hurtige dialog og legesyge forviklinger indskriver Peters landlov sig i den bølge af lystige 60’er-film, hvor storby, familiehjem og søfolksdrømme smelter sammen til rendyrket hygge. Filmen er samtidig et tidligt eksempel på Ebbe Langbergs dobbeltrolle som både instruktør og skuespiller – en praksis, som skulle præge en række danske folkekomedier i resten af årtiet.

Skuespillere og roller: hvem er hvem ombord og i land

Øvrige medvirkende (roller ikke oplyst i credits)

1. Aage Wiltrup
2. Inger Lindvad
3. Nils-Erik Schovgaard
4. Arne Seldorf
5. Alf Lassen
6. Knud Rasmussen

Selv om deres roller ikke er specificeret, dukker de fleste af ovennævnte bi-skuespillere op somhavnearbejdere, musikere eller gæster i de travle stuer hos familien Berg – små, men vigtigebrikker i filmens tætte komedie-maskineri, hvor hver replik og skævt blik er med til at skruetempoet op, før kaptajnen kalder: “Alle mand tilbage ombord!”

Bag kameraet på Peters landlov: produktion, kontekst og interessante fakta

Instruktør- og producerduoen
Peters landlov er resultatet af et tæt samarbejde mellem to markante skikkelser fra det danske film-60’ere:

• Ebbe Langberg – instruktør og skuespiller (han spiller den rappe matros Sandy). Filmen blev indspillet, mens Langberg stadig var et af tidens største unge mandlige stjernetalenter, og den hører til hans tidlige forsøg bag kameraet, hvor han allerede viser sans for tempo, timing og charmerende ensemble-spil.
• Poul Bang – producer og Sagas mangeårige tekniske altmuligmand. Bang havde en sikker hånd for rendyrket folkekomedie og stod også bag populære 50’er-titler som Far til fire-filmene. Med Peters landlov får han endnu engang kombineret humør, musicalswing og maritim stemning til et effektivt sommerhit i biograferne.

Studierne bag søforklaringen

Kontekst: 1960’ernes komediebølge

1963 var midt i en gylden periode for dansk folkekomedie, hvor biograf-publikummet hungrede efter letbenet underholdning. Opskriften bestod ofte af:

1. Forvekslingsmotivet – her går en flok sultne søfolk forretnings-forklædt rundt på Østerbro, hvad der kaster skæve sociale observationer og misforståelser af sig. Samme greb var tidligere udnyttet i fx Baronessen fra benzintanken (1960).
2. Maritime rammer – skibsdæk og havneknejper leverer både kulisse og anledning til at synge, drikke og danse. Havnemiljøet fungerede som dansk pendant til de britiske Ealing-komedier.
3. Familiedynamikker – familien Bergs parcelhus skaber kontrast til det ”vilde” søliv, og giver plads til konflikter mellem generationer og køn.
4. Genkendelige typer – den stålsatte kaptajn, den forvirrede advokat, kokkepigen med hjertet på rette sted. Publikum kunne trygt læne sig tilbage og glæde sig over, at alt ender godt.

Små, men saftige fun facts

• Ebbe Langberg skulle oprindeligt kun medvirke som skuespiller, men sprang til som instruktør, da Saga manglede ledig instruktørkapacitet før sommerpremieren.
• Søscenerne blev optaget på Øresund med Sagas faste kamerahold på slæbebåde – en billigere løsning end at bygge kulisser i studiet.
• Sangeren Ulla Pia (kendt fra Melodi Grand Prix) var egentlig castet til en lille birolle, men imponerer så meget, at manuskriptet skrives om, så hendes sange får mere plads.
• Filmens 74 minutters spilletid er typisk for tidens folkekomedier, som skulle nå at vises to gange hver aften i provinsens biografer.
• Poul Bang genbrugte flere kulisser fra Far til fire med fuld musik (1961) – et økonomisk snedigt greb, som var almindeligt hos Saga.

Med sin blanding af charmerende sømandsromantik, høj komedie og et par taktfast twist-numre ramte Peters landlov lige ned i tidsånden og blev en påmindelse om, at ”hygge” også kan lugte af tjære, bølgebrus og en velplaceret misforståelse.