Medvirkende i Dræberne Fra Nibe

Hvordan slipper man af med sin bedre halvdel – uden selv at ende i graven? Det spørgsmål stiller de to jyske håndværkere Ib og Edward sig selv, da de en søvnløs nat i Nibe bestiller en russisk lejemorder på klods. Hvad der burde være en ravnsort idé fra den våde ende, udvikler sig hurtigt til et møde med karma, krudt og kulsort humor, da konerne Gritt og Ingrid tager sagen i egen hånd.

“Dræberne fra Nibe” (premiere 12. januar 2017) er Ole Bornedals kradse cocktail af komedie, krimi og drama – serveret på klingende jysk og med et skud engelsk bandeord. Filmen skruer op for grinene, når pengebegær, ægteskabskrise og en jagt på livet løs eksploderer på 90 tempofyldte minutter.

I artiklen her zoomer vi ind på castet bag det hele: fra Nicolas Bros bonderøvs-charmør Ib og Ulrich Thomsens snevre familiefar Edward til Mia Lyhnes skarpe Gritt og Lene Maria Christensens handlekraftige Ingrid. Derudover kommer vi hele vejen rundt om birollernes farverige persongalleri, ser traileren med friske øjne og kigger bag kameraet sammen med Bornedal og Miso Film.

Så hæld kaffen op, læn dig tilbage og hyg dig med vores dybdegående guide til Medvirkende i Dræberne fra Nibe – hvor sort humor møder nordjysk lune, og hvor ingen går sikre, når først kuglerne (og latteren) begynder at flyve.

Dræberne fra Nibe: Overblik og handling

Dræberne fra Nibe åbner på de to midaldrende håndværkere Ib og Edward, der driver rundt i provinsbyen Nibe med tomme ægteskaber, endnu tommere barskabe – og en fyldt pengekasse fra sort arbejde. Efter et spektakulært skænderi med konerne Gritt og Ingrid drikker de mod til sig og hyrer i kåd affekt en russisk lejemorder til at gøre det “besværlige” arbejde for dem. Men planerne vender på en tallerken, da konerne viser sig at være både handlekraftige og hævngerrige. Pludselig har mændene ikke kun blod på hænderne i tankerne – de har også en koldblodig lejemorder i hælene. Dermed sparkes en kulsort spiral af mordplaner, misforståelser og jysk deadpan-humor i gang.

Genre	Komedie / Krimi / Drama (sort komedie)
Premiere	12. januar 2017
Spilletid	90 minutter
Oprindelsesland	Danmark
Originalsprog	Dansk (med enkelte engelske replikker)
Instruktør	Ole Bornedal
Produktion	Miso Film (Producenter: Jonas Allen & Peter Bose)

Filmen balancerer elegant mellem den tørre, jyske komik, klassiske krimielementer og et underliggende drama om moral, grådighed og ægteskabelige frustrationer. Resultatet er en højspændt – og hylende morsom – cocktail, der placerer Dræberne fra Nibe som et markant indslag i nyere dansk genrefilm.

Medvirkende: Skuespillere og roller

En af de store fornøjelser ved Dræberne fra Nibe er det solide hold af danske (og et par udenlandske) skuespillere, der kaster sig frygtløst ud i filmens kulsort-humoristiske univers. Her får du det komplette overblik over, hvem der spiller hvem – med lidt ekstra fokus på de fire centrale ægtepar og deres farverige omgangskreds.

Hovedrollerne

1. Nicolas Bro – Ib
   Den smågnavne murer med en konstant smøg i mundvigen. Bro balancerer perfekt mellem tragisk mandekrise og gedigen slapstick.
2. Ulrich Thomsen – Edward
   Ibs makker og lige så trætte ægtemand. Thomsen giver figuren et touch af jysk stoisk ro, der bryder sammen, når kuglerne begynder at flyve.
3. Mia Lyhne – Gritt
   Ibs hustru, der nægter at lade sig kue – og som har mere kampgejst end de to mænd tilsammen.
4. Lene Maria Christensen – Ingrid
   Edwards kone, logistisk mastermind i filmens anden halvdel. Christensen gør Ingrid både benhård og rørende.

Markante biroller

• Søren Malling – Heinz: Lokal, småkorrupt altmuligmand, der puster ekstra benzin på plottets flammer.
• Birthe Neumann – Terapeuten: Parterapeut med mild ydre, men skarp tunge – og en scene, der gnistrer af sort humor.
• Ole Thestrup – Advokaten: Bumset paragrafrytter, der altid synes at kende en paragraf, der kan redde dagen (for den rette pris).
• Gwen Taylor – Miss Nippleworthy: Eksotisk pensionatsejer med en uforglemmelig entré og endnu mere uforglemmeligt navn.
• Marcin Dorociński – Igor Ladpolny: Den russiske lejemorder, hvis blotte tilstedeværelse løfter filmens farebarometer adskillige grader.

Øvrige cast

Skuespiller	Rolle
Elsebeth Steentoft	Fru Hansen
Joel Spira	Malte
Jens Andersen	Bent
Alexander Behrang Keshtkar	Taxachauffør
Johanne Louise Schmidt	Pernille
Kim Kold	Tolder
Jørgen W. Larsen	Tolder 2
Mikkel Arndt	Henrik

Sammen udgør ensemblet en perfekt cocktail af rutineret komisk timing og skarp karaktertegning, der holder publikum fanget – både når latteren kilder, og når kuglerne hviner forbi.

Karakterer og præstationer i Dræberne fra Nibe

I Ole Bornedals sorte folkekomedie er det især mødet mellem skarpe one-linere, tør jysk jordbundethed og pludselig fysisk slap-stick, der får salen til at gynge af latter. Det skyldes ikke mindst de fire hovedroller, som hver især rammer lige netop den tone, der gør, at man som publikum både krummer tæer og hepper på dem i samme øjeblik.

De fire centrale figurer

Figur	Skuespiller	Humoristisk greb	Nøglescene(r)
Ib	Nicolas Bro	Selvironisk mumlen, store armbevægelser og et ansigtsudtryk, der kan skifte fra hundehvalp til manisk motor-sav på et splitsekund.	Den berusede “lejemorder-bestilling” i værtshuset & flugten over byggepladsen med et helt stillads raslende bag sig.
Edward	Ulrich Thomsen	Staccato replikker leveret i tør Jyllands-bariton; fysisk komik opstår, når hans stoiske ro brydes af panik.	Scenen i spa-centret, hvor han i badekåbe forsøger at overtale Ib til at “kalde det hele af”.
Gritt	Mia Lyhne	Skarp deadpan og et blik, der kan fryse ethvert mandeego; balancerer vrede og sårbarhed uden at tabe komedien.	Konfrontationen i køkkenet, hvor hun dissekerer Edwards snydestrategi med et enkelt “nå?”
Ingrid	Lene Maria Christensen	Kropslig nuanceret – fra kølig kontor­kontrol til adrenalinpumpet hævner – krydret med bidske, næsten romantiske stikpiller.	Bilturen, hvor hun langsomt opdager GPS-sporet efter mændenes natlige eskapade.

Kemien mellem Bro og Thomsen er filmens motor: de er begge store drenge fanget i midtvejskrisens mudderbad. Hvor Bro kører løs med verbal selvmedlidenhed, bliver Thomsens tørhed en komisk kontravægt. På samme måde udgør Lyhne og Christensen en slags spejling – to kvinder, der i scenen med parterapeuten pludselig udstiller mændenes indbildte kontrol og vender hele magtbalancen på hovedet.

Den sorte humor i praksis

1. Timing: Filmen klipper konsekvent lige efter en replikpointe, hvilket forlænger latteren. Castet leverer replik­pauser, der føles improviseret, men er præcist indstuderet.
2. Fysisk spil: Når Bro vælter ned ad en kældertrappe, ser man lige akkurat nok til at grine, men ikke nok til at få ondt af ham. Den balancestang behersker alle fire.
3. Dialog: Bornedals manus lader karaktererne tale med mundret dialekt og absurditeter (“Vi skal bare have dem til at holde op med at trække vejret – så svært kan det ikke være”). Skuespillerne leverer det med stone-face, hvilket fordobler humoren.

Birollerne sætter tempo og twist

• Søren Malling som Heinz – den jordnære kollega, der uforvarende tipper plottet videre. Hans stille forundring får publikum til at indse, hvor langt hovedpersonerne er ude i tovene.
• Birthe Neumann som Terapeut – ét enkelt mødelokale, to minutter på lærredet; hun skærer igennem med freudianske floskler og giver filmen sit største grin, netop fordi alvoren er 100 % i hendes øjne.
• Ole Thestrup som Advokat – et afskedsnummer fra legendarisk karakter­skuespiller: ru stemme, gnavent blik og replikken “I har alle sammen for mange rettigheder”. Han tilfører den kriminelle undertone systemkritisk saft.
• Gwen Taylor som Miss Nippleworthy – eksotisk stikpille, der rusker op i det jyske univers med sin britiske accent. Hendes mismatchede høflighed understreger filmens globale hårdkogthed.
• Marcin Dorociński som Igor Ladpolny – den elegante, men iskoldesovjetiske lejemorder, der hæver indsatsen. Hans rolige tilstedeværelse gør, at selv de mest absurde påfund pludselig føles livsfarlige.

Også små roller – fra Joel Spira som Malte til Kim Kold og Jørgen W. Larsen som de to toldere – fungerer som komiske rytme­markører. De dukker op i takt med plottets oprustning og giver publikum en kort latterpause, inden blodtrykket igen stiger.

Resultatet er en ensemble­film, hvor hver enkelt præstation – uanset om den varer ti sekunder eller ti minutter – tjener historiens spiral-dramaturgi. Det gør Dræberne fra Nibe til noget så sjældent som en jysk gangster­komedie, der både kan flække kraniet (af grin) og få det til at løbe koldt ned ad nakken på publikum.

Trailer: Første kig på Dræberne fra Nibe

Før du trykker på play, får du her en kort “se efter det her”-guide, så du kan få mest muligt ud af de knap to minutters forsmag på Ole Bornedals kulsort-komiske univers:

1. Den bryske jyske tone
   Allerede i de første sekunder fornemmer man det jordnære Jylland: brolagte gårdspladser, værktøjskasser og håndværkerhumor krydret med en lakonisk dialekt. Læg mærke til, hvordan kameraet bruger brede panoreringer af de flade marker til at understrege Ib og Edwards kedsommelige hverdagsliv – et perfekt bagtæppe til deres impulsive (og mildest talt uheldige) mordplan.
2. Sort komedie møder krimi
   Musikken skifter fra muntre banjotoner til dunkle basrytmer, i samme takt som plottet går fra øldrikkende hygge til dødsensfarlig desperation. Se bl.a. kontrasten mellem de hverdagsgrå køkkener og de neonoplyste nattescener med den russiske lejemorder Igor Ladpolny (Marcin Dorociński).
3. Kemi & figurdynamik
   Nicolas Bro og Ulrich Thomsen spiller Ib og Edward som to midaldrende drengerøve, der holder sammen i tykt og tyndt – men bemærk, hvordan deres macho-selvsikkerhed krakelerer, når konerne Gritt (Mia Lyhne) og Ingrid (Lene Maria Christensen) tager sagen i egen hånd. Et glimt af Lene Maria Christensens blik mod kameraet ved 0:48 viser, at hun ikke er til at spøge med.
4. Biroller, der stjæler spotlight
   Kig efter Søren Mallings Heinz i lædervest, Birthe Neumanns terapeut-monolog og Gwen Taylors outrerede Miss Nippleworthy. Små øjeblikke, men de indikerer, hvor meget de farverige biroller puster liv i filmens twist og tempo.
5. Eskalering: fra idé til kaos
   Traileren er struktureret som en spiral: En uskyldig snak på den lokale bodega → et telefonopkald til en lejemorder → biljagter, ildspyende køkkener og desperate skjul i campingvogne. De hurtige klip i sidste halvdel signalerer, at intet går som planlagt – og at alle pludselig kan blive både jæger og bytte.

Når rulleteksten toner frem i traileren, har du allerede smagt på hele filmens spændvidde: 90 minutters jysk sortkomik, dramatiske vendepunkter og krimispænding. Er du klar til at se, hvor langt Ib og Edward vil gå for lidt (meget) mere hygge i livet?

Bag kameraet: Ole Bornedal og holdet bag

I kulissen bag Dræberne fra Nibe finder vi en lille, men særdeles erfaren kerne af danske filmmagere, der deler en forkærlighed for skæve genrer og sort humor.

Funktion	Navn	Kendte værker / kendetegn
Instruktør & Manus	Ole Bornedal	Nattevagten (1994/1997), I Am Dina (2002), Fri os fra det onde (2009), tv-serien 1864
Producenter	Jonas Allen & Peter Bose	Står bag Miso Film-titler som Dicte, Den som dræber og Submarino
Produktionsselskab	Miso Film	Grundlagt 2004 – specialister i nordisk krimi og karakterdrevet drama med international appel

Ole bornedals signatur

Bornedal bevæger sig frit mellem det lyse (komedie) og det mørke (thriller/krimi) – ofte i samme scene. I Dræberne fra Nibe udnytter han:

1. Skarp dialog – jysk mundheld blandet med saftige énlinere.
2. Visuel kontrast – varme, hyggelige interiører vs. køligt, neonoplyst natteliv, der minder om amerikansk noir.
3. Slapstick-vold – blodige optrin klippet med komisk timing, så publikums latter og gys rammer samtidig.

Allen & bose: Producentduo med genre-mod

Jonas Allen og Peter Bose har siden midten af 00’erne skabt en række film og serier, der dyrker nordisk noir. Med Bornedals manus i hånden turde de her skrue op for sort komik og lade krimi-elementet være motoren, mens grinene bliver bensin.

Miso films produktionstilgang

• Lokationer: Optagelser i og omkring Nibe samt Ålborg giver filmen jordbunden, lokal kolorit.
• Internationalt cast: Polske Marcin Dorociński og britiske Gwen Taylor tilføjer globale nuancer – helt i tråd med Miso Films strategi om at gøre danske historier eksportvenlige.
• Sprogbrug: Filmen er overvejende på dansk, men lejlighedsvise engelske replikker (fx fra Miss Nippleworthy og den russiske lejemorder) bryder rytmen, giver comic relief og understreger de kulturelle sammenstød.
• Lyd & musik: Et score, der veksler mellem banjo-twang og pulserende synth, fremhæver filmens skæve genre­miks.

Resultatet er en film, der ligner klassisk jysk folkekomedie, men lyder som en hårdkogt krimi – præcis den balance, Bornedal, Allen, Bose og Miso Film bevidst har dyrket for at få den sorte humor til at blomstre.

Temaer, tone og plads i dansk filmkultur

Hvor Dræberne fra Nibe på overfladen ligner en rendyrket folkekomedie med kulørte replikker og skæve jyske typer, gemmer den på en overraskende mørk kerne. Filmen bruger sin sorte humor som løftestang til at stille spørgsmål om ægteskab, moral, grådighed og konsekvens – fire temaer, der løber som en rød tråd gennem både plot og figurer.

Ægteskabets klaustrofobi

Ib og Edward er det klassiske billede på mænd, der føler sig fanget: økonomisk, socialt og følelsesmæssigt. Ved at invitere publikum ind i deres øl-tågede frustration piller filmen ved en velkendt dansk problematik – den halvhjertede, men tryghedssøgende kernefamilie. Da de to venner hyrer en lejemorder til at fjerne konerne, bliver ægteskabet ekkoet af en grotesk version af ”til døden os skiller”.

Moralens gråzoner

Bornedal leger med publikums sympatier ved at lade skurke og ofre bytte plads. Når Ib og Edward opdager, at de selv er blevet jaget vildt, breder moralen sig til et mere komplekst spørgsmål: Hvem fortjener straf, og kan kærlighed retfærdiggøre kriminalitet? Filmen skubber grænserne for, hvor langt man kan gå for at slippe ud af en ulykkelig tilværelse – og hvor hurtigt samvittigheden melder sig, når pistolløbet pludselig vender den anden vej.

Grådighed og konsekvens

De skjulte ”sorte penge” er fortællingens gnist. Grådighed er gennemgående, både som drivkraft og komisk virkemiddel: fra Ib og Edwards drøm om en luksusvilla i Spanien til lejemorderens cash-på-bordet-etik. Hver gang en karakter forsøger at rage til sig, slår konsekvensen hårdere tilbage end ventet – et typisk kendetegn for dansk sort humor à la Blinkende Lygter og Adams Æbler.

Genreblanding i en jysk kulisse

• Komedien kommer især fra den jordbundne dialekt, de absurde planlægningsscener og et glimt i øjet over småby-mentaliteten.
• Krimien introducerer suspense, våben, blodsprøjt og en truende øst­europæisk lejemorder, der løfter pulsen markant.
• Dramaet sikrer følelsesmæssig tyngde, især i scenerne mellem ægtefællerne, hvor bristede håb og skjulte sår blotlægges.

Resultatet er en cross-genre cocktail, der føles klart dansk – ikke mindst på grund af det jyske miljø: parcelhuse, håndværkerhumor og høflig small-talk, der konstant truer med at bryde ud i vold. Ved at placere hæsblæsende plotvendinger i et ellers hyggeligt lokalmiljø opstår en komisk kontrast, som har været et særkende for dansk film siden Flickering Lights (2000).

Plads i nyere dansk genrefilm

Film	Fokus	Fælles træk
Blinkende Lygter (2000)	Outlaw-roadmovie	Sort humor, vold, landsby-idyl
Adams Æbler (2005)	Religiøs satire	Moral, redemption, groteske karakterer
Dræberne fra Nibe (2017)	Ægteskabs-krimi	Grådighed, parforhold, jysk miljø

I denne række af post-Dogme-komedier viderefører Dræberne fra Nibe traditionen for at blande hverdagsrealisme med blodsprøjt og punchlines. Fremfor at bryde komplet nyt land, forfiner den genren med et højt tempo, internationalt snit (engelske replikker, russisk lejemorder) og en produktion, der udnytter Miso Films erfaring fra tv-krimier som Dicte og Den som dræber.

Netop derfor står filmen som et bindeled mellem den klassiske folkekomedie og den moderne high-concept-thriller: barokke plotspiraler, men med begge ben plantet i dansk jord. Med sit jyske jordspun og sin leg med kønnenes magtbalancer har Dræberne fra Nibe sikret sig en plads som en af de samtidskomedier, der både får danskerne til at grine – og lige tvivle et sekund på, hvor langt de selv ville gå for en hurtig genvej til ”det søde liv”.