Hvor kan man se dansk tekstilkunst fra 1960’erne?

Fløjl, flammende farver og futuristiske former – 1960’erne var et årti, hvor dansk tekstilkunst sprang ud af væven og ind i hverdagen. Fra monumental billedvævning i rådhushaller til funky metervarer, der klædte både sofaer og Swinging Copenhagen, satte vævere og tekstildesignere nye standarder for, hvordan kunst kunne mærkes, bruges og leves.

Men hvor gemmer de ikoniske gulvtæpper, gobeliner og kirketekstiler sig i dag? Er de stadig til at opleve – og i så fald, hvordan finder man dem blandt magasinernes rullede ruller og kirkeskibenes stille skatte? I denne guide fører vi dig fra hovedstadens museer til provinsens offentlige rum, fra digitale databaser til de stille sideskibe, hvor Vibeke Klints tråd stadig lyser.

Læn dig tilbage, lad 60’ernes palet tone frem for det indre øje, og gør dig klar til at opdage, hvor du kan se dansk tekstilkunst fra 1960’erne – live, lokalt og online.

1960’erne i dansk tekstilkunst – strømninger, teknikker og kunstnere

I 1960’erne mødtes modernismens stringente formsprog med den nordiske håndværkstradition og skabte et gyldent årti for dansk tekstilkunst. Kunstnere og vævere brugte tekstilet som et kunstnerisk laboratorium, hvor de eksperimenterede med nye farvepaletter – fra brændte jordtoner til psykedeliske neontoner – og med rå strukturer i hør, uld, sisal og hestehår. Samtidig blev tekstilkunsten en vigtig medspiller i den samlede arkitektur: arkitekter bestilte monumentale vævninger til rådhuse og universiteter, mens kirkerne lod kunsthåndværkere forny altertæpper og antependier i en moderne billedverden.

Typiske udtryk fra årtiet

• Billedvævning & gobeliner: Store vægtæpper, hvor fladen bliver til farvemættede landskaber eller abstrakte rytmer.
• Rya & gulvtæpper: Løse luvtråde og grafiske mønstre, der både fungerede som brugstekstiler og som “gulvmalerier”.
• Metervarer: Trykte tekstiler med geometriske moduler og organiske former, designet til møbelstof, gardiner og mode.

Nøglekunstnere og deres særkende

Kunstner	Kendte værker	Signaturstil
Vibeke Klint (1927-2019)	Gobelin til Odense Rådhus (1968), altertæpper til Koldinghus Slotkapel	Stramt koloristiske felter, klar reference til Bauhaus og konkret kunst
Anna Thommesen (1908-2004)	Altertæppe, Ribe Domkirke (1960); tæpper til Aarhus Universitet	Håndspundet uld, geometriske felter der vibrerer i jordfarver
Lis Ahlmann (1894-1979)	Metervarer for Haandværkerforeningen, diverse rya-tæpper	Funktionelle mønster­gentagelser, skandinavisk minimalisme
Kim Naver (f. 1940)	Væggobeliner til Rigshospitalet (1968), møbelstoffer for Kvadrat	Fine, poetiske farveforløb, ofte inspireret af naturens vækstformer
Naja Salto (f. 1945)	“Fugleflok” gobelin (1969), scenetæppe til Det Kgl. Teater	Figurative, fabulerende motiver i intense, mættede farver

Sammenlagt udgør disse kunstnere og deres samtidige en bro mellem design og billedkunst. De gjorde tekstil til et medie på linje med maleri og skulptur – og de efterlod værker, der stadig vibrerer af 1960’ernes optimisme, eksperimentlyst og farvemod.

Museer og samlinger i Danmark – fra design til billedvævning

Vil du opleve 1960’ernes farveglade og strukturrige tekstilkunst i fuld skala, er museerne det naturlige udgangspunkt. Her finder du både de ikoniske billedvævninger, meter­varer, tæpper og unika­værker – ofte i dialog med samtidens møbeldesign og arkitektur.

Designmuseum danmark – København

• Fokus: Dansk design og kunsthåndværk fra 1900-tallet til i dag.
• Highlights fra 1960’erne: Gobeliner og metervarer af Vibeke Klint og Lis Ahlmann, eksperimenterende rya-tæpper og Kim Navers minimalistiske vævninger.
• Praktisk: Udstillingerne roterer; brug museets online samling til at tjekke, hvilke tekstiler der er fremme netop nu.

Trapholt – Kolding

• Fokus: Samtidskunst, møbel- og tekstildesign i et arkitektonisk stærkt museum.
• 1960’er-nedslag: Store vægtæpper integreret i museets “Tekstilgalleri”, værker af Naja Salto og Kim Naver i dialog med Wegners møbler.
• Tip: Tjek kalenderen for særudstillinger om kunsthåndværk – Trapholt er ofte først med retrospektiver.

Aros aarhus kunstmuseum

• Fokus: Moderne og samtidskunst på tværs af medier.
• Tekstil i samlingen: Monumentale billed­vævninger fra 1950-70, bl.a. Anna Thommesen og tidlige værker af John Kørner som viderefører traditionen.
• Praktisk: Kontakt museets omvisnings­afdeling, hvis du vil se magasin­materiale (ARoS har et stort depot af vævninger).

Brandts – Odense

• Fokus: Billedkunst og visuel kultur.
• På radar: Temaudstillinger om 1960’ernes materialemod og popfarver, hvor tekstilkunst indgår sammen med grafik og plakatkunst.
• Online: Brandts’ Samling & Arkiv giver adgang til fotos af tæpper og gobeliner, du ikke altid ser i gallerierne.

Nationalmuseet – København

• Fokus: Kulturhistoriske helheder fra stenalder til 2000’erne.
• 1960’er-perspektiv: Tekstile hverdags­objekter (duge, gardiner, beklædning) og dokumentation af den tidlige hobby-rya­bølge.
• Bonus: Kig forbi Klunkehjemmet, hvor modernismens tekstiler ’bryder ind’ i et historisk interiør.

Den gamle by – Aarhus

• Fokus: Tidsbundne bykvarterer – inklusive 1974-kvarteret med 1960’er-interiører.
• Oplev: Originale vævninger, trykte stofgardiner og håndknyttede rya-tæpper in situ.
• Tip: Spørg guiderne – de kan ofte vise mindre, bevaringskrævende tekstiler fra magasinet ved forespørgsel.

Tidens samling – Odense

• Fokus: Interiør og mode fra 20’erne til 80’erne.
• 1960’erne under lup: Selvsyede kjoler i Marimekko-print, stue med rya og tekstil­kunst på væggene – alt må røres.

Smarte huskeregler, før du tager af sted:

1. Tjek altid aktuelle ophængninger – tekstiler er lysfølsomme og vises i rotation.
2. Gå på museernes samling­sdatabaser (Designmuseum og Trapholt har detaljerede søgemuligheder).
3. Book magasinbesøg, hvis du vil dykke dybere – mange museer åbner depoterne efter aftale.

Med et par velvalgte museumsstop får du dermed både de store navne og de skjulte perler fra 1960’ernes danske tekstilboom på tæt hold.

Offentlige rum og kirker – hvor tekstilkunsten stadig er i brug

I 1950’erne og især 1960’erne blev tekstilkunsten en integreret del af den totaldesign-tænkning, som prægede tidens danske arkitektur. Når du træder ind i et rådhus, et aula-byggeri eller en nyere sognekirke fra perioden, møder du ofte vævede vægfelter, store Gobelin-tæpper eller farvestærke ryavæverier, der stadig både dæmper akustikken og sætter en varm tone i rummet.

Eksempler på offentlige bygninger med 60’er-tekstil

Sted	By	Kunstner	Type / Titel	År
Rødovre Rådhus (Arne Jacobsen)	Rødovre	Vibeke Klint	Vævet gobelin i byrådssalen	1964
Aarhus Universitet, Aulaen	Aarhus	Kim Naver	Tre monumentale vægtæpper	1969
Frederiksberg Hovedbibliotek	København	Naja Salto	Rya-tæppe ved trappeopgang	1967
Rigshospitalets patientkirke	København	Lis Ahlmann	Altarforhæng i uld og hør	1963

Også højskoler, seminarier og provinskommuners borgerservicecentre gemmer på tekstile skatte. Mange af værkerne hænger stadig på deres originale plads, men de bliver sjældent fremhævet i traditionelle turistguides – man skal derfor lede lidt eller spørge sig frem i informationsskranken.

Kirkerne som levende udstillingsrum

Efterkrigstiden bød på en bølge af liturgiske fornyelser, og talrige kirker bestilte nye altertæpper, antependier (klæder til alterbord og prædikestol) og processionsbannere. Textilkunstnere som Vibeke Klint, Anna Thommesen, Inge Bjørn og Bodil Børjesen skabte værker, der stadig er i brug hver søndag. Kig bl.a. forbi:

• Højby Kirke (Fyn) – vævet altertæppe af Anna Thommesen, 1964
• Vangede Kirke (Gentofte) – antependium i klar blå/gylden uld af Vibeke Klint, 1965
• Holstebro Kirke – komplet kirkesæt (antependier + messehagel) designet af Bodil Kaalund, 1968
• Vor Frue Kirke, Aalborg – randvævet altertæppe af Inge Bjørn, 1962

Praktiske råd til at opspore værkerne

1. Brug sogn.dk: Søg på kirkens navn > vælg ”Kunst og udsmykning” for billeder og beskrivelser.
2. Tjek din kommunes hjemmeside for en “Kunst i det offentlige rum”-guide eller pdf-kort. Mange kommuner (fx Aarhus, Aalborg, Vejle) har interaktive kort med både skulptur og tekstil.
3. Ring eller mail til institutionernes receptioner. Mange rådhuse og universiteter arrangerer korte omvisninger, hvis man spørger i god tid – især uden for eksamensperioder.
4. Tag en lommelygte og kamera med til kirker: Tekstilerne hænger ofte bag glas eller i dæmpet belysning. Respektér naturligvis gudstjenestetider og foto­forbud, hvor de findes.
5. Vil du dykke dybere, så søg i Kommuneplanens plandatabase; her ligger ofte rapporter om fredede bygninger, hvor tekstiludsmykningen er beskrevet i detaljer.

Med lidt forberedelse kan du altså opleve 1960’ernes tekstilkunst som den var tænkt: i øjenhøjde, i brug og i dialog med rum­mets arkitektur. God jagt!

Digitale værktøjer og planlægning – sådan finder du værkerne

Internettet er din bedste rejsekammerat, når du vil opspore 1960’er-tekstilerne. Med de rigtige databaser og lidt søgesnilde kan du planlægge en tur, der rammer både museer, kirker og offentlige bygninger ­- uden at spilde tid på lukkede magasiner eller tomme sale.

1. De vigtigste databaser

1. Museernes egne samlingssøger
   De fleste stats- og kunstmuseer – f.eks. Designmuseum Danmark, Trapholt og ARoS – har en Søg i samlingen-funktion. Søg direkte på kunstner (fx “Vibeke Klint”) eller teknik (“gobelinvævning”) og filtrér på årstal “1960-1969”.
2. SMK Open
   Selvom Statens Museum for Kunst hovedsagelig rummer billedkunst, har de også skitser, væveprøver og grafiske arbejder fra periodens tekstilkunstnere. Brug tekst-søgningen og afgræns via årstal eller materiale.
3. Weilbach – Kunstindeks Danmark
   Perfekt til hurtige biografier, udstillingslister og værklokationer. Slå kunstneren op, og scroll til afsnittet “Værker i offentligt eje” – her står ofte kirke eller rådhus, hvor tæppet stadig hænger.
4. Arkiv.dk
   Landets lokalarkiver har fotos af indvielser, væveværksteder og offentlige bygninger. Søg fx “rådhustæppe Vibeke Klint” eller “rya hospital 1962” og få præcise lokaliteter.
5. Bibliotek.dk
   Her finder du udstillingskataloger fra 1960’erne (bl.a. Kunstindustrimuseet) og retrospektive udgivelser. Bestil kataloget til nærmeste bibliotek, og slå op i værkfortegnelserne for mål, teknik og ejerskab.

2. Gode søgeord, der rammer plet

Kategori	Forslag til keywords
Teknik	“billedvævning”, “gobelin”, “rya”, “ryatæppe”, “gulvtæppe”
Funktion	“antependium”, “altertæppe”, “kirketekstil”, “udsmykning”
Kunstnere	“Vibeke Klint”, “Anna Thommesen”, “Lis Ahlmann”, “Kim Naver”, “Naja Salto”
Tidsfilter	“1960*”, “1960-1969”, “1960’erne”

Tip: Kombinér to eller tre af ordene (fx “rya” + “Kim Naver” + “1960*”) for at undgå 00’ernes retro-produktioner.

3. Planlæg en effektiv rundtur

• København → Kolding → Aarhus → Odense er den klassiske “tekstilakse”. Du kan nå de største samlinger på 3-4 dage med tog/bil.
• Tjek aktuelle ophængninger under “Udstillinger” på museernes websites; tekstilværker roterer hyppigt pga. lysfølsomhed.
• Kontakt museets registrator for at høre, om et værk er i magasin – mange tilbyder magasinbesøg, hvis du spørger i god tid.
• Skal du se kirketekstiler? Brug sogn.dk til at finde kirkens kontaktoplysninger og aftal en nøgle.
• Kombinér besøgene med offentlige bygninger (rådhuse, universiteter), som ofte har permanente tæpper i foyer eller byrådssal. Kommunernes hjemmesider har typisk en sektion om kunst i det offentlige rum.

4. Hold øje med særudstillinger

Mindre kunsthaller og designcentre laver jævnligt tematiske udstillinger om nordisk tekstil, hvor magasinværker ser dagens lys. Opskriv dig til nyhedsbreve, og søg på “textile” + “upcoming” på museernes engelske sider – så dukker planlagte udstillinger ofte op før de annonceres på dansk.

5. Hurtig huskeliste

1. Lav en søgeordsliste (se tabellen ovenfor).
2. Slå kunstnerne op i Weilbach for værk-lokationer.
3. Tjek SMK Open og museernes samlingsdatabaser for aktuelle ophængninger.
4. Find ekstra spor i arkiv.dk og uddyb via bibliotek.dk-kataloger.
5. Aftal magasin- og kirke­besøg før du booker togbilletten.

Med den digitale forberedelse på plads er der kun tilbage at pakke notesbogen – og måske et målebånd, hvis du vil tjekke tæppernes dimensioner i felten.