En hvid kube, et dunkelt rum spækket med summende neonlys, en performance midt på gulvet – og dig, der pludselig spørger dig selv: “Hvad i alverden foregår der her, og hvorfor kalder de det kunst?”
Hvis du nogensinde har forladt en samtidskunstudstilling med flere spørgsmål end svar, er du ikke alene. Samtidskunst er nemlig ikke designet til, at vi hurtigt sætter to streger under svaret. Den inviterer tværtimod til nysgerrighed, undren og – ja – til dét behageligt ubehagelige øjeblik, hvor vi må gentænke vores egne fordomme om, hvad kunst kan og bør være.
I denne guide dykker vi ned i, hvordan du kan gå til en samtidskunstudstilling uden at føle dig sat af – fra den lette forberedelse før døren åbner, til den langsomme eftertanke på vej hjem. Undervejs får du konkrete værktøjer, små huskeregler og indblik i tidens store tendenser på den danske kunstscene. Alt sammen med ét mål: at gøre mødet med samtidskunsten både mindre skræmmende og langt mere berigende.
Klar til at lade forvirringen blive til fascination? Så læn dig tilbage, og læs med.
Hvorfor samtidskunst kan virke svær – og hvorfor den er værd at opsøge
Samtidskunst er – helt enkelt – kunst skabt nu, af kunstnere der forholder sig til den tid, de lever i. Hvor moderne kunst historisk dækker bruddet med traditionerne i det 20. århundrede, spænder samtidskunstens felt fra 1960’erne og frem til det, der åbner i gallerierne i morgen. Det betyder, at den kan antage næsten enhver form:
- Installationer der omslutter dig fysisk eller digitalt.
- Videokunst som klipper mellem skærme, TikTok-æstetik og dokumentar.
- Performance hvor mennesker, kroppe og handlinger er selve værket.
- Lyddesign, AR-oplevelser, skulptur, maleri – ofte blandet sammen.
Netop denne formmæssige frihed kan gøre mødet udfordrende: Hvor starter man, når der ikke er en guldalderramme, et religiøst motiv eller en klar fortælling at hænge oplevelsen op på? Her er tre grunde til, at den tilsyneladende sværhed er værd at omfavne:
- Der findes ikke én rigtig læsning.
Samtidskunst er ofte bevidst åben. Den inviterer dig til at blive medskaber af mening i stedet for passiv modtager. Det kan føles frustrerende – men giver også frihed til at trække på egne erfaringer, følelser og spørgsmål. - Værket er mere end det, du ser.
Proces, idé og kontekst er centrale. En tilsyneladende simpel bunke jord på gulvet kan pege på klimakrise, landbrugspolitik eller lokalhistorie. Forståelsen begynder ofte først, når du kobler sanseindtrykket til information om kunstnerens intention og de sociale, kulturelle eller politiske forhold, værket udspringer af. - Kunsten spejler samtiden – og dig.
Klimaforandringer, kønspolitik, digital overvågning: samtidskunst formulerer kritiske spørgsmål, før de bliver hverdagssnak i avisen. At opsøge den er derfor en genvej til at mærke, hvad der rører sig, og til at teste egne holdninger.
Når du besøger en samtidskunstudstilling, handler det altså mindre om at løse en gåde og mere om at gå på opdagelse. Hvis du forlader rummet med to nye spørgsmål, er du allerede godt i gang med den undersøgelse, som samtidskunsten lægger op til.
Før du går ind: let forberedelse uden at lukke nysgerrigheden
Inden du træder ind i galleriet eller museet, kan en lille smule forberedelse skabe større klarhed – uden at lukke nysgerrigheden ned. Brug højst et kvarter på følgende:
- Smut forbi udstillingens hjemmeside eller folder
- Læs kun overskrifterne: tema, dato, kunstnere og kurator.
- Undlad at pløje hele pressemeddelelsen igennem – lad værkerne tale først.
- Formulér 2-3 åbne spørgsmål
Eksempler:- “Hvordan bruger kunstnerne lyd – og hvorfor?”
- “Hvilke tegn på klimadiskussion ser jeg?”
- “Hvordan oplever børnene værkerne anderledes end de voksne?”
Skriv dem kort i telefonens noter; de fungerer som pejlemærker, når du står i rummet.
- Tjek praktikken
Huskeliste Hvorfor? Tidsbooking / billetslot Undgår kø og skaber ro til at fordybe sig. Lydværker og hovedtelefoner Nogle installationer kræver egen smartphone eller download af app. Børnespor / familieark Giver et ekstra lag, hvis du har børn med – ofte med sanselige opgaver. Notatbog eller mobilnoter Fang spontane tanker – de forsvinder hurtigt!
Når det er gjort, stop researchen. Giv plads til overraskelser, for samtidskunstens styrke ligger netop i at vælte vores vante læsebriller – også dem, vi selv har taget på hjemmefra.
Læs rummet: kuratoriske greb, arkitektur og flow
Når du træder ind i en samtidskunstudstilling, er det første værk ofte selve rummet. Kuratoren (den der har valgt og arrangeret værkerne) bruger arkitektur, lys og lyd ligesom en instruktør bruger scenografi i teatret. Jo mere du læser rummet, jo mere åbner udstillingen sig.
1. Start ved døren
- Indgangens signal: Er der et snævert slusestykke, der “nulstiller” dig, eller bliver du mødt af et panorama? Begge dele er bevidste greb, der kan skabe henholdsvis ro eller overvældelse.
- Første blik: Hvilket værk ser du først – og hvorfor lige dét? Placeringen kan fungere som tema- eller stemningssætter.
2. Tjek de sanselige parametre
- Lys: Er det køligt kunstlys, varmt spotlys eller dagslys fra loftsvinduer? Lysretningen kan fremhæve teksturer eller skjule detaljer.
- Lyd: Læg mærke til om lyd kommer fra ét værk eller ligger som et atmosfærisk tæppe. Er du i tvivl, kan du stille dig stille og “aflytte” rummet.
- Materialer: Hårde gulve giver klang, tæpper dæmper. Vægge kan være rå beton, hvid cube eller farvede flader. Alt påvirker din krop og dermed din læsning.
3. Følg flowet – eller bryd det
Kuratoren designer ofte et ideelt stiforløb gennem pilmarkeringer, nummerering eller strategiske “huller” i væggene. Men samtidskunst tåler omveje:
- Gå baglæns og se, om værkerne taler anderledes sammen.
- Sæt dig på en bænk midt i rummet og betragt, hvordan andre besøgende bevæger sig – det kan afsløre skjulte synsaksers logik.
4. Samtale mellem værker
| Kuratorisk greb | Mulig effekt på dig |
|---|---|
| Tematisk gruppering (fx “klima”) | Får dig til at sammenligne indhold, ikke nødvendigvis æstetik. |
| Materialeklynge (fx alle tekstilværker samlet) | Fremhæver taktilitet og håndværk, skaber kropslig resonans. |
| Kontrast-par (stort vs. småt, analogt vs. digitalt) | Aktiverer din dømmekraft: hvorfor denne modsætning her? |
5. Arkitekturens rolle
- Museum med historisk arkade: Loftshøjde og ornamentik kan sende tankerne mod tradition og tyngde – samtidsværker her får ofte et “klassisk” skær.
- Kunsthal i rå fabriksbygning: Betonsøjler og synlige installationer giver plads til storskalaværker og industriel stemning – her kan lyd- og lysinstallationer folde sig voldsomt ud.
- White cube-galleri: Neutralt og rent, designet til at “forsvinde”. Men bemærk, hvordan selv små farvetoner i væggen eller skygger fra loftet ændrer din oplevelse.
Tip til dig:
Stå et øjeblik i døråbningen mellem to rum. Se tilbage, se frem. Overvej: Hvilket værk “taler” til hvilket? Og hvordan bruger du din egen krop som forbindelse? Jo mere du registrerer det usynlige iscenesættelsesarbejde, jo mere nuanceret bliver din forståelse af udstillingen som helhed.
Sådan læser du et værk: en enkel metode
Det kan virke overvældende at møde et værk, der blinker, larmer eller består af jordbunker og arkivmateriale. Derfor er en enkel, genbrugelig metode guld værd, når man vil åbne et værk i stedet for at skynde sig forbi det.
- Se – lad blikket lande
Sæt tempoet ned i de første 20-30 sekunder. Kør øjnene over hele værket uden at lede efter betydning.
- Hvor står du i forhold til værket? Skal du gå rundt om det?
- Fanger noget straks din opmærksomhed (en farve, en lyd, en bevægelse)?
- Prøv at registrere, hvordan din krop reagerer: trækker du på smilebåndet, bliver du urolig, nysgerrig?
- Beskriv – hold dig til det konkrete
Forestil dig, at du dikterer til en, som ikke kan se værket.
- Materialer: er det metal, mos, LED-skærme, tekstiler?
- Skala: stor som en hel sal eller lille som en skoæske?
- Krop & tid: kræver det, at du bevæger dig, eller forandrer det sig over tid (fx video, performance)?
- Forbind – sæt tanker i spil
Nu må du trække på dine egne erfaringer. Spørg: Hvad minder det mig om?- Andre værker i udstillingen eller kunsthistorien.
- Film, nyheder, personlige minder, popkultur.
- Materialernes hverdagssammenhæng (en gaffel, et VR-headset, bananskræller).
- Fortolk – stil de store spørgsmål
Gå fra hvad til hvorfor.- Hvilke temaer dukker op? (klima, identitet, teknologi …)
- Hvad kunne kunstnerens intention være – og hvad betyder det for dig?
- Hvordan spiller værkets titel eller placering ind i din læsning?
- Vurder – tag stilling og vær ærlig
Tillad dig selv både at elske og at tvivle.- Virker værket emotionelt, intellektuelt eller æstetisk – og hvorfor/hvorfor ikke?
- Passer formen til indholdet? (En satire, der ser alt for højtidelig ud, kan falde til jorden.)
- Lærte du noget nyt, eller fik du stillet flere spørgsmål end svar?
Eksempel i praksis:
Du står foran Lea Porsagers roterende, jordfyldte helikopterblade i Cisternerne.
1) Se: Du lægger mærke til fugt, ekko og den langsomme, hypnotiske bevægelse.
2) Beskriv: Blade i aluminium, jord, kæmpemæssig diameter, lav brummen.
3) Forbind: Minder om landbrugsmaskiner, krig, men også buddhistiske bønnehjul.
4) Fortolk: En meditation over naturressourcer og menneskets kontrolbegær.
5) Vurder: Du føler både ærefrygt og uro – netop derfor husker du værket.
Modellen er ikke en tjekliste, der skal udfyldes perfekt; den er et kompas, som hjælper dig med at blive længe nok til, at værket får lov at tale.
Tekster, titler og medier: brug dem strategisk
Når du går på opdagelse i en samtidskunstudstilling, er timing og dosering af information lige så vigtig som informationen selv. Vælg med omhu, hvornår du orienterer dig efter skrift og lyd – og hvornår du lader værket tale.
Først oplevelse – Så ord
- Lad blikket lede an. Giv dig selv minimum 30 sekunder uden distraktion foran et værk, før du kigger efter skilte eller hører audioguide.
- Beskriv indadtil, før du læser udadtil. Stil dig selv korte spørgsmål: Hvad ser/hører/jeg? Hvilke følelser vækker det? Hvor i kroppen mærker jeg det?
- Tjek titlen bagefter. Når du har et førstehåndsindtryk, kan en titel nuancere eller udfordre det, du netop har oplevet – uden at styre dig fra start.
Brug tekster som redskaber – Ikke som facit
Vægtekster, kataloger og digitale medier kan være værdifulde, men de er skrevet af kuratorer, kritikere eller kunstneren selv – alle med egne agendaer. De er et perspektiv, ikke sandheden.
| Medium | Hvad giver det? | Typisk faldgrube | Dit strategiske greb |
|---|---|---|---|
| Vægtekst | Koncentreret introduktion til temaer og kunstnere. | Kan forsimple eller overakademisere. | Læs efter din egen iagttagelse – og kun det, du har brug for. |
| Titel | Nøgleord eller poetisk spor. | Styrer tolkningen, hvis du ser den for tidligt. | Gem titlen til sidst, eller dæk den fysisk med hånden først. |
| Katalog | Dybdegående essays, kunstnerinterviews. | Teksttung; kan gøre oplevelsen akademisk. | Brug som hjemmearbejde eller kaffepause – aldrig i stedet for værket. |
| Audioguide | Sammenspil af stemme, lyd og værk. | Risikerer at orkestrere dit blik i realtid. | Lyt efter første runde i rummet, og slå kapitler over, der ikke interesserer dig. |
| QR-kode / AR-lag | Ekstra billeder, video, links. | Skærmtrang kan fjerne dig fra den fysiske oplevelse. | Tjek kun, hvis du savner kontekst eller vil dykke ned i processen. |
Tre hurtige huskeregler
- Skift rytme: Gå fra værk til tekst til værk – undgå at læse alle skilte i ét hug.
- Sil information: Spørg dig selv, om en tekst giver dig indsigt eller blot overbelastning.
- Stem dig kritisk: Hvis en forklaring lyder for absolut, spørg: Hvad mangler den? Hvilke andre læsninger er mulige?
Kort sagt: Brug udstillingens tekster og medier som en samtalepartner, ikke en overlærer. Når din egen sansning får første ord, og de kuratoriske stemmer får det næste, opstår det mest nuancerede – og personlige – møde med samtidskunsten.
Kontekster og tendenser i dansk samtidskunst
Når du står midt i en dansk samtidskunstudstilling, er det hjælpsomt at kende nogle overordnede tematiske pejlemærker. De fleste værker kan – direkte eller indirekte – læses ind i én eller flere af disse strømninger:
- Klima og økologi
Fra Annesofie Sandals installationer i tang til SUPERFLEX’ flydende huse undersøger kunstnere menneskets forhold til miljøet. Materialernes aftryk – genbrugstræ, bioplast, levende planter – bliver ofte en del af værkets argument. - Krop og køn
Performance, video og skulptur bruges til at diskutere normer for køn og seksualitet. Lea Guldds peruk-installationer eller Lilibeth Cuenca Rasmussens performative drag-figurer er eksempler på, at kroppen både er motiv og aktivt redskab. - Migration og tilhørsforhold
Værker af bl.a. Jeannette Ehlers og Larissa Sansour spørger: Hvad er hjem? Hvem hører til? Kunstnere arbejder med arkivmateriale, personlige fortællinger og inddragelse af publikum for at tegne nye kort over national identitet. - Digital kultur
VR-oplevelser, algoritmiske tegninger og data-skulpturer tager fat i overvågning, sociale medier og kunstig intelligens. Jakob Kudsk Steensen genskaber forsvundne økosystemer i game-teknologi, mens Stine Deja lader CGI-avatarer fortælle om arbejdsliv og ensomhed. - Kolonihistorie og institutionel kritik
Flere kunstnere vender blikket mod Danmarks rolle i kolonitiden og museernes magtstrukturer. Resultatet kan være alt fra approprierede historiske genstande til lydværker, der taler direkte til institutionens vægge.
For at opleve mangfoldigheden i praksis er det værd at kende de steder, hvor tendenserne især folder sig forskelligt ud:
| Institution | Ramme | Særlige styrker |
|---|---|---|
| SMK – Statens Museum for Kunst | Nationalt hovedmuseum (historisk samling + samtidsfløj) |
Dialog mellem fortid og nutid, stærk publikationstradition |
| Louisiana Museum of Modern Art | Klassisk museum i Nordsjællands natur | Internationale blockbusters, arkitektur der spiller med værker om klima og sanser |
| ARoS Aarhus Kunstmuseum | Stort regionalt museum med “Your Rainbow Panorama” på taget | Krops- og sanseorienterede totalinstallationer, unge danske navne i fokus |
| Kunsthal Charlottenborg | Kurateret kunsthal uden permanent samling | Eksperimenterende formater, politisk samtidskunst og emerging artists |
Hver scene tilbyder altså sin egen blanding af arkitektur, samling, kuratoriske traditioner og publikum – og netop den kombination farver, hvordan ovenstående tendenser opleves. Brug museerne strategisk: Se den samme tematik behandlet på tværs af steder, og læg mærke til, hvordan konteksten ændrer både værk og fortolkning.
Husk til sidst, at disse pejlemærker ikke er skarpe kasser. De overlapper og udvikler sig konstant – ligesom din egen forståelse, jo flere udstillinger du ser.
Efter besøget: samtale, noter og langsom forståelse
Når du har forladt udstillingen, er oplevelsen langt fra slut – den er kun skiftet rum. Det er nu, indtrykkene kan foldes ud, nuancerne kan vokse, og spørgsmålene kan få nye retninger.
1. Tal oplevelsen frem
Start med at vende udstillingen med en medbesøgende – eller ring til en ven, der ikke var med. Fortæl, hvad der overraskede dig, og lyt til, hvad den anden lagde mærke til. Samtalen gør det lettere at få øje på både fælles og modsatrettede tolkninger, og den kan hjælpe dig med at sætte ord på noget, der ellers forbliver diffust.
2. Den korte notatøvelse
- Sæt dig et roligt sted (togturen hjem er perfekt) og skriv tre ting, der står klart i din hukommelse – det kan være et enkelt værk, en lyd, en lugt eller et ord i en vægtekst.
- Nedfæld ét spørgsmål, der stadig rumsterer. Spørgsmålet kan senere blive indgangen til videre læsning eller en ny samtale.
Øvelsen tager to minutter og forvandler flygtige indtryk til håndgribelige tanker.
3. Hjemmearbejdet – helt uden lektietvang
Nu kan du med fordel åbne computeren:
- Tjek kunstnernes egne hjemmesider eller sociale medier. De deler ofte skitser, baggrundsmateriale og procesfotos, som giver værkerne ekstra lag.
- Søg efter interviews med kuratoren; her kan du få indblik i de overordnede idéer, som måske ikke fremgik tydeligt i udstillingen.
- Læs en anmeldelse eller to – helst fra forskellige medier. Kritikerens blik er ikke facit, men et supplement til dit eget.
4. Del oplevelsen videre
Når du genfortæller din tur på arbejde, i studiegruppen eller på sociale medier, får du testet dine egne pointer – og du spreder viden om udstillingen. Måske lokker du en anden afsted, og I kan senere sammenligne oplevelser.
5. Overvej et genbesøg
Nogle værker vokser, når de ses igen, eller når du oplever dem på et andet tidspunkt af dagen. Har udstillingen åbne værksteder, performances eller artist talks senere i forløbet, kan et nyt besøg give dig den kontekst, du savnede første gang.
| Huskeregler til langsom forståelse |
|---|
|
Seneste kommentarer