Kan man dufte et tryk? Det lyder måske som et mærkeligt spørgsmål, men du ville blive overrasket over, hvor mange samlere og kunstelskere der faktisk stikker næsen helt ned til papiret, når de står med et litografi eller et serigrafi i hånden. Den kemiske lugt af trykfarve, det taktile sug i papiret, den matte eller blanke overflade – alt sammen små ledetråde, der afslører, hvordan værket er blevet til.
I de seneste år har ordet giclée også sneget sig ind i gallerier og webshops. Det lyder fransk (det er det også), men hvad betyder det egentlig – og er det overhovedet et rigtigt kunsttryk? Hvorfor koster et litografi fra Per Kirkeby pludselig det firedobbelte af en farvestrålende serigrafi fra en nulevende street-artist? Og hvordan hænger digitale pigmentprintere sammen med 200 år gamle kalksten fra Solnhofer?
Fra Grundtvigs klassiske nationalromantik til Gulddrengs popkulturreferencer har dansk kunst taget alle mulige former – men trykgrafikkens tre store teknikker litografi, serigrafi og giclée bliver stadig forvekslet, sammenblandet og misforstået. Til tider endda bevidst, når markedsføringen skal lyde lidt finere (og dyrere), end den måske burde.
I denne artikel gennemgår vi – trin for trin – hvordan de tre metoder fungerer, hvorfor de ser ud og føles, som de gør, og hvornår de hver især er det bedste valg til din væg derhjemme eller din voksende samling. Vi går i dybden med kemiens kamp mellem fedt og vand på litografiens sten, silketrykkets lag på lag-poesi og giclée-printerens mikroskopiske pigmentdråber, styret af ICC-profiler og pixels.
Kort sagt: Vil du lære at se forskel – og købe klogt? Så læn dig tilbage. Næste gang du står foran en galleri-vægs forførende farveflader, vil du vide præcis, hvad du kigger på.
Litografi: Fra sten til plade – kemi, håndværk og klassisk udtryk
Litografi er en kombination af kemi og håndværk, hvor princippet fedt frastøder vand er kernen. Teknikken blev opfundet i 1798 af Alois Senefelder, men lever fortsat i både klassiske værksteder og moderne grafiske atelierer i Danmark.
Kemi: Fedt og vand i finbalance
Når kunstneren tegner direkte på den slebne overflade, sker der en kemisk forankring:
- Fedtbaserede materialer – litografisk kridt, tusch eller transfer-papir – afsætter et fedtlag i stenen eller aluminiumpladen.
- Stenen behandles med gummiarabikum og svag syre, som gør de ikke-tegnede partier hydrofile (vandmodtagende).
- Under trykprocessen rulles først vand på: vandet sætter sig kun i de hydrofile felter. Dernæst rulles fedt-baseret farve, som klæber til de fedtholdige tegnepartier, men frastødes af vandet.
Materialer: Fra klassisk kalksten til anodiseret aluminium
| Materiale | Fordele | Udfordringer |
|---|---|---|
| Bajersk kalksten | Meget fin porestruktur, kan pudses om og genbruges. | Tung, kostbar, kræver stor presse. |
| Aluminiumplade | Let, billigere, transportvenlig. | Mindre dybde i tone, slides hurtigere. |
Arbejdsflow: Fra tegning til færdigt tryk
- Slibning og affedtning af sten/plade til perfekt glat overflade.
- Tegning med fedtholdigt kridt, tusch eller overføring fra film.
- Ætse- og gummiarabikum-behandling, som adskiller fedt- og vandområder.
- Udvaskning: Tegnemidler fjernes; kun den usynlige fedtfigur bliver siddende.
- Fugtning og indfarvning for hvert aftryk – vand først, så rullefarve.
- Tryk i litografpresse, typisk på bomuldspapir med let fugt.
- Tørring, signering og nummerering – ofte i små editioner (20-150 eksemplarer).
Visuelle kendetegn
- Blød, kornet tone, som kan minde om blyant eller kul.
- Skarpe, men naturlige konturer; ingen rasterpunkter.
- Let “pladetone” – et svagt slør i baggrunden fra stenens struktur.
- Tynd farvefilm, der ligger næsten plan med papirets overflade.
Historie og dansk kontekst
I Danmark fik litografien for alvor kunstnerisk status i begyndelsen af 1900-tallet med navne som Axel Salto, Vilhelm Lundstrøm og senere Asger Jorn. Atelierer som Edition Copenhagen og Bruun Rasmussen Litografiske Værksted har videreført traditionen og samarbejder i dag med både etablerede og unge kunstnere.
Editionstørrelser er typisk små (under 100), og hvert blad er håndsigneret og nummereret fx “34/75”. Mange danske litografier bærer også værkstedsstempel eller blindpræg, der dokumenterer oprindelse og kvalitet.
Litografiets blanding af analog kemi og kunstnerisk kontrol giver et klassisk, let taktilt udtryk, som stadig betragtes som original grafik – i modsætning til reproduktioner – fordi kunstneren arbejder direkte på stenen eller pladen.
Serigrafi (silketryk): Skabeloner, lag og stærke farveflader
Serigrafi – eller silketryk – er i al sin enkelhed en metode til at presse farve igennem et fintmasket net, hvor kun de valgte billeddele er åbne. Princippet er enkelt, men detaljerne rummer både håndværk, kemi og sans for præcision.
Fra ramme til rakel – Teknikkens byggesten
- Ramme og mesh
Rammen er typisk af aluminium eller træ, spændt med et polyester- eller nylonnet (mesh). Maskestørrelsen måles i tråde pr. tomme (f.eks. 90T eller 120T). Groft mesh lader mere farve passere og giver tykke, mættede lag; fint mesh giver skarpere detaljegrad. - Emulsion & eksponering
Nettet coats med en lysfølsom emulsion. Motivet overføres via en filmpositiv og belyses med UV-lys. De belyste områder hærder, mens de ubelyste skylles væk med vand – voilà: en skabelon. - Opspænding & registrering
Rammen fastgøres til trykbordet. Registreringsmærker (små kryds) sørger for, at hver farve lægger sig nøjagtigt oven på de foregående lag. - Raklen
En fleksibel gummirakel trækkes med et jævnt tryk over nettet og presser farven igennem de åbne felter. Raklens hårdhed, vinkel og hastighed påvirker både farvemætning og kanternes skarphed.
Lag på lag: Sådan bygges billedet op
Hver farve kræver sin egen ramme. Kunstneren eller trykkeren beslutter rækkefølgen: ofte lyseste farver først, mørkeste til sidst. Farverne tørrer hurtigt (vand- eller opløsningsmiddelbaseret blæk), hvorefter næste lag trykkes. Teknikken giver mulighed for 20, 30 – ja, helt op til 60 farvelag, hvis detaljegrad og farvedybde kræver det.
Visuelle kendetegn
- Skarpe kanter – nettet fungerer som en stencil og giver præcise silhuetter.
- Mættede flader – der kan presses meget pigment igennem, hvilket skaber klare, rene farver med høj opacitet.
- Relief – tykke lag kan lægge sig som en næsten taktil overflade, især ved groft mesh.
- Let »spotting« – små, regelmæssige prikker langs kanterne kan afsløre maskens struktur.
Anvendelser – Fra gadeskilt til gallerivæg
| Område | Eksempel | Hvorfor serigrafi? |
|---|---|---|
| Plakater | Politisk aktivisme, koncertplakater | Billig produktion, kraftige farver, holdbarhed udendørs |
| Tekstil | T-shirts, muleposer | Blækkene binder til bomuld og kan vaskes |
| Fine art | Multiples og grafiske mapper | Kontrolleret edition, høj pigmenttæthed, manuelle variationer |
| Designobjekter | Keramik, træpaneler | Kan trykkes på næsten alle plane materialer |
Dansk kontekst og eksempler
Danmark har en stolt silketryk-tradition siden 1960’erne. Atelier Hornsleth og Edition Copenhagen samarbejder med kunstnere som Tal R, HuskMitNavn, Cathrine Raben Davidsen og Mie Olise Kjærgaard. Tidligere eksperimenterede Asger Jorn og Per Kirkeby med teknikken, mens nyere grafiske værksteder som STPI – Silk Screen Printing Ink i Aarhus tilbyder kunstnere fuld service fra farveprøver til færdig edition.
Editionspraksis: Tal, signaturer og prøvetryk
- Edition / oplag: Angives f.eks. 50/150 (eksemplar nr. 50 af 150).
- A.P. (Artist’s Proof): Typisk 10 % ekstra til kunstneren selv.
- P.P. (Printer’s Proof) & B.A.T. (Bon à tirer): Dokumenterer processen og den endelige godkendelse.
- Signatur placeres oftest i blyant uden for trykfladen for at signalere ægthed og arkivalsk kvalitet.
Netop kombinationen af håndværkets spor – lette forskydninger, farvens tykkelse, de små registreringsmærker – og den skarpe, grafiske æstetik gør serigrafiet til en både demokratisk og eftertragtet kunstform i dansk billedkunst.
Giclée (pigmentprint): Digitalt fine art-print – kvalitet, etik og anvendelser
Giclée (udtales “zhee-klay”) er en betegnelse, der dækker over højopløselige inkjet-print, hvor pigmentbaseret blæk sprøjtes på syrefrit kunstpapir eller lærred. Teknikken blev navngivet i 1990’erne, men bygger på de mest avancerede professionelle blækprintere fra bl.a. Epson, Canon og HP. Kernen er arkivbestandighed: De pigmenterede blækpartikler er uorganiske og lysægte, og kombineret med et ph-neutralt underlag kan et korrekt fremstillet giclée-print holde 80-200 år uden synlig farveændring.
Hvordan kvaliteten sikres
- Farvestyring (ICC-profiler)
Hver kombination af printer, blæk og papir har sin egen farvekarakter. Med en ICC-profil beskrives dette “fingeraftryk”, så softwaren kan oversætte RGB- eller CMYK-filen til den præcise mængde blæk, der skal afsættes i hver dyse. Uden kalibrering risikerer man farveskift og flade sorte områder. - Opløsning
De fleste giclée-printere arbejder i 240-1440 dpi (dots per inch). Jo højere opløsning, desto glattere tonale overgange og skarpere detaljer. Udgangspunktet er dog billedfilen: en 300 dpi TIFF på mindst 150-300 MB giver markant bedre resultat end en komprimeret JPEG. - Papir- og lærredstyper
• Mat bomuldspapir (f.eks. Hahnemühle Photo Rag) til bløde toner og dyb sort.
• Akvarelpapirstruktur til mere taktil overflade ala traditionelle tryk.
• Satin og gloss til fotografisk kontrast.
• Polycotton-lærred til ophæng uden glas (ofte lakbeskyttet).
Reproduktion eller originalt digitalt værk?
| Reproduktion | Originalt digitalt værk | |
|---|---|---|
| Ophav | Scannet/fotograferet maleri, tegning el.lign. | Skabt i et digitalt program (Procreate, Blender, osv.) |
| Formål | Gengive et fysisk originalværk i flere eksemplarer | Udtrykke et værk, der kun eksisterer digitalt før print |
| Ægthed | Printet er “en kopi” af noget unikt | Printet er selve originalen (kan dog udstedes i serie) |
| Edition | Ofte høj (50-1000 stk.) | Typisk lav (5-50 stk.) for at bevare eksklusivitet |
Når du står over for et giclée-print i et galleri, er det derfor vigtigt at afklare, om du køber en kunstnergodkendt reproduktion af et maleri, eller et digitalt originalværk, hvor printet er lige så unikt som et kobbertryk eller litografi.
Betegnelser og begrebsforvirring
Nogle gallerier bruger ordene “pigmentprint”, “fine art-print” eller blot “print” i stedet for giclée. Andre hæfter ordet “giclée” på ethvert inkjet-udskrift, også selv om der bruges farveblæk (dye) og billigt fotopapir. Giclée er ikke en beskyttet betegnelse, så kontrollér altid specifikationerne.
Fem spørgsmål du med fordel kan stille sælgeren
- Hvilken printermodel er anvendt, og hvornår er den sidst kalibreret?
- Er der tale om pigment- eller farvestofblæk?
- Hvilket papir/lærred er der trykt på, og har det en certificeret levetid?
- Hvor stor er editionen, og er hvert print signerede/nummererede?
- Følger der et certifikat med information om blæk, papir og ICC-profil?
Anvendelser – Fra fotos til collager
- Fotografiske serier – landskabs- og portrætfotografer bruger giclée for tonal nuancering.
- Digital illustration & 3D-rendering – gaming-concept art, NFT-værker på papir, grafiske plakater.
- Blandet teknik – kunstnere kombinerer giclée-baggrund med håndkolorering, bladguld eller spray.
Med sin høje detaljegrad og massive farvegamut kan giclée matche, ja ofte overgå, serigrafiens farvemætning og litografiens fine linjering – men mangler de håndværksmæssige spor af trykplade og rakel. Værdien ligger derfor i konceptet, editionens størrelse og transparensen om processen.
Konklusion: Giclée er et teknisk set overlegent, men også elastisk begreb. Kender du specifikationerne og stiller de rigtige spørgsmål, får du et moderne, arkivbestandigt kunstprint, der kan hænge side om side med klassiske litografier og silketryk – uden at blegne med årene.
Valg og værdi: Hvordan du skelner, samler og bevarer
| Parameter | Litografi | Serigrafi | Giclée |
|---|---|---|---|
| Taktilitet | Føles ofte let kornet med små forhøjninger, hvor fedtkridt har afsat mere farve. Papirets struktur træder igennem. | Tykke, jævne farvelag kan ligge som et svagt relief oven på papiret eller lærredet. | Næsten glat overflade – blækket trænger ind i fibrene, ikke ovenpå. |
| Farvegamut | Blød, naturlig palet; små farveovergange kan opnås ved tusch- eller crayon-teknik. | Ekstremt mættede, flade felter; hver farve printes rent lag for lag. | Afhænger af printer og ICC-profil; bredt gamut, især i magenta/cyan-området. |
| Detaljegrad | Høj, men afhænger af kunstnerens tegning på stenen/pladen. | Mellem – fine raster og halvtone er mulige, men sjældne; fokus på form. | Meget høj (op til 2.400 dpi); fotorealistisk gengivelse. |
| Holdbarhed | 100+ år ved neutral pH og lav UV; olie-/kalk-baseret trykfarve er stabil. | Skærmtrykfarver med pigment kan holde 50-100 år; plastisolfarver kan revne. | Pigmentblæk: 80-200 år; farvestofblæk: 10-30 år. |
| Pris | Mellem til høj; afhænger af oplagets størrelse og navnet på trykkeren. | Mellem; flere farver ≈ højere pris pga. ekstra rammer. | Lav til mellem; produktionsprisen er lav, men kan stige ved snævre editioner. |
| Samlerværdi | Høj; klassisk teknik med veldefineret marked. | Stigende, især for street- og pop-kunst. | Varierer; højest for originalt digitalt værk med små oplag. |
Tegn på ægthed
- Pladetone (litografi): En svag grålig skygge uden for motivet tyder på sten- eller metalpladens naturlige tone.
- Registreringsmærker (serigrafi): Små kryds eller hjørner i margin, der viser justering mellem lagene.
- Farvelag: Ved skrå belysning kan man se, om flere lag ligger oven på hinanden (serigrafi) eller smelter sammen i papiret (giclée).
- Signatur og nummerering: Håndskrevet i blyant under motivet, typisk “12/100”. “HC”, “AP” eller romertal kan angive prøvetryk.
- Certifikat: Galleri eller trykværksted bør udstede et ark med titel, teknik, år, oplag samt trykkeri/printermodel.
Ophængning & konservering
- UV-lys: Brug UV-filtrerende glas/akryl og undgå direkte sol. Pigmentblæk og litografisk farve klarer sig bedst, farvestofblæk værst.
- Fugt: 40-55 % relativ luftfugtighed er ideelt. Sørg for afstand mellem værk og ydervæg.
- Rammevalg: Syrefri passepartout og bagpap. Float-montér serigrafier med tykke farvelag for at undgå kontakt.
- Rul & opbevaring: Hvis værket ikke hænger, rul på syrefrit rør med motivet udad og læg i mørkt, køligt rum.
Hvornår giver teknikken mening?
- Litografi: Når du ønsker klassisk håndværk, bløde overgange og stor historisk tyngde. Ideelt til samlinger, hvor proveniens vægtes højt.
- Serigrafi: Perfekt til grafiske statements, stærke farver og større formater. God løsning til moderne hjem og kontorer med farveglade vægge.
- Giclée: Velegnet til fotografisk eller digital kunst, der kræver mikroskopiske detaljer og bred farveskala. Oplagt gaveidé i begrænset oplag.
Tip: Saml med øje for både hjerte og hoved – køb dét, du ikke kan lade være med at kigge på, men dokumentér teknik og edition, så fremtidens dig (eller næste ejer) kan bevise værkets oprindelse.
Seneste kommentarer