Hvor mange er egentlig på Netflix? Spørgsmålet dukker op i alt fra middagsselskaber til politiske analyser, men svaret er sjældent så enkelt som et enkelt tal.
Siden den røde “N” landede i Danmark i oktober 2012, har streamingtjenesten været fremhævet som både kulturrevolution og skurk – én dag udskældt for at ruinere biograferne, den næste hyldet for at give os prisbelønnede film som Roma og binge-bare serier som The Rain. Men hvor mange danskere – og hvor mange mennesker globalt – sidder rent faktisk med fjernbetjeningen (eller mobilen) i hånden og streamer løs? Er det antallet af betalende abonnementer, reelle seere eller måske minutter foran skærmen, der tæller?
I denne artikel dykker vi ned i tallene bag streamingbølgen – fra Netflix’ officielle kvartalsregnskaber i USA til de nyeste danske seermålinger fra TV 2, DR og Nielsen. Undervejs afliver vi myten om, at “75 procent af danskerne er på Netflix”, sætter 2023-konkurrencen mellem Netflix, TV 2 Play og DRTV under lup og kaster et blik på klimaaftrykket fra dine maraton-sessioner.
Så spænd sikkerhedsselen og tænd for autoplay: Sandheden bag streamingbølgen er mere nuanceret – og mere overraskende – end de fleste tror.
Hvor mange er på Netflix – globalt vs. i Danmark?
Det korte svar er, at ingen ved præcist, hvor mange mennesker der ser Netflix. Det vi ved, er hvor mange betalende abonnementer Netflix har globalt – for det er det eneste tal, selskabet offentliggør kvartalsvist i sit regnskab (se Netflix Investor Relations). Alt andet – husholdninger, seere, profiler – er vurderinger eller ekstrapolationer.
I 2020 lød det officielle tal ifølge Kristeligt Dagblad på 183 millioner betalte abonnementer verden over, og avisen mindede samtidig om, at Netflix åbnede i Danmark den 16. oktober 2012 og allerede dengang blev landets mest populære betalingstjenesteKD 13.10.2020. Det tal er naturligvis forældet i 2026. I den færdige artikel bør du derfor erstatte 183 mio. med det senest oplyste kvartalstal fra Netflix’ IR-side.
Hvad betyder “på Netflix” i Danmark?
- Abonnementspenetration: Andel husstande, der betaler for en konto.
- Dækning: Hvor stor en andel af befolkningen der bruger tjenesten i en given periode (uge, måned).
- Tidsforbrug: Hvor mange minutter/timer ser den gennemsnitlige dansker Netflix pr. dag.
DR’s faktatjek fra 2018 illustrerer forskellene glimrende: Samme år havde 39 % af danskerne et betalt abonnement, 3 % kørte på gratis prøve, men 45 % brugte Netflix – fordi 21 % delte konto eller udgifterDR 22.06.2018. Sagt med andre ord: brugere ≠ betalere.
Zoomer vi ind på 2023, bekræfter TV 2’s markedsrapport, at Netflix stadig er blandt de mest udbredte tjenester, men målt på dagligt tidsforbrug er den nu nummer tre:
- TV 2 Play: 11,9 min./dansker/dag
- DRTV: 11,0 min./dansker/dag
- Netflix: 10,8 min./dansker/dagTV 2-rapport 2024
Forskellen skyldes ikke nødvendigvis færre abonnenter, men konkurrence og ændrede medievaner: flere ser sport på TV 2 Play, nyheder og fiktionsserier på DRTV, og selv ældre seere registreres nu som “streamere”, fordi deres YouSee-boks tæller som internetforbrug.
Bundlinjen: Når du spørger “hvor mange er på Netflix?”, må du altid specificere
• hvilken måleenhed (betalende abonnementer, dækning eller tidsforbrug)
• hvilket geografisk område (globalt eller Danmark)
• hvilken periode (seneste kvartal, år, uge)
Uden disse præciseringer bliver svaret misvisende – og myter som “75 % af danskerne er på Netflix” får frit løb.
Tidsforbrug og dækning i Danmark: Netflix’ position i 2023 og konkurrencen fra TV 2 Play og DRTV
I 2023 brød danskerne endnu en streaming-lydmur. Ifølge TV 2’s årlige Nielsen Seerundersøgelse nåede streamingtjenesterne en ugentlig dækning på 69 % – svarende til cirka 3,9 mio. personer på 3 år og derover. Det er en fremgang på tre procentpoint fra året før. Samtidig steg danskernes gennemsnitlige daglige streamingforbrug fra 65 til 74 minutter.
Men selv om flere streamer, betyder det ikke, at Netflix sidder for bordenden, når vi måler på den tid, der rent faktisk bruges:
- TV 2 Play: 11,9 minutter pr. dansker pr. dag (+1,4 minut vs. 2022)
- DRTV: 11,0 minutter (+0,8)
- Netflix: 10,8 minutter (-0,9)
Det er første gang, Netflix bliver overhalet på dette centrale parameter. Faldet er mest markant blandt de 21-40-årige, hvor lokale nyheder, sport og dansk fiktion på public-service-platformene tilsyneladende stjæler værdifulde seerminutter. Disney+ vokser i samme periode, men kun nok til at holde de internationale tjenester nogenlunde skadesløse i samlet tid – de mister stadig en smule dækning.
Hvorfor registreres mere streaming – især blandt ældre? En væsentlig teknisk forklaring er, at distributører som YouSee har flyttet flere kunder over på IP-baserede bokse. Når en 68-årig ser TV 2 News via sin nye boks, tæller det pludselig som “streaming” i målesystemet, selvom oplevelsen i stuen føles som traditionelt flow-tv. Det løfter både streamingens samlede dækning og linjerer forbruget i de ældre aldersgrupper.
Netop det linjere streamingforbrug stiger. I 2023 udgjorde 29 % af al streamingtid live-kanaler eller programmer, der startes i gang fra programguiden:
- TV 2 Play: 38 % af forbruget er lineært.
- DRTV: 23 % lineært.
Pointen? “Streaming” er ikke kun on-demand dramaserier fra Netflix – det er i stigende grad også det klassiske flow-tv, der blot leveres via internettet. Ser vi bort fra det distribuerede live-indhold, er Netflix fortsat den største on-demand-tidssluger, men den samlede tidsandel viser, at danskernes skærmtid i 2023 blev domineret af de hjemlige public-service-tjenester.
Dermed bliver svaret på “hvor stor er Netflix i Danmark?” både ja og nej: ja, målt på konti og brandgenkendelse; nej, hvis størrelsen defineres som minutter i selskab med tjenesten. 2023-data understreger, at dækning, frekvens og seertid bør vægtes lige så højt som antallet af abonnementer, når vi taler om streamingmarkedets reelle magtfordeling.
Kilde: TV 2, “Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegnede danskernes forbrug af streaming i 2023”, offentliggjort 23. januar 2024.
Myten om ’75 procent på Netflix’ – hvad tallene faktisk viste, og hvorfor ‘brugere’ er vanskeligt at måle
Kan du huske avisoverskrifterne fra foråret 2018 om, at “tre ud af fire danskere er på Netflix”? Den påstand viste sig at være mere myte end fakta – og den er et skoleeksempel på, hvor let “brugere” kan blive en elastisk størrelse.
Hvad viste de hårde tal egentlig?
-
Kantar Gallup (forår 2018)
– 39 % af danskerne havde et betalt Netflix-abonnement.
– 3 % var i gang med et gratis prøveabonnement.
Sum: 42 % med formel adgang (betalende eller trial). -
Wilke (maj 2018)
– 45 % af danskerne brugte Netflix i en given måned.
– 37 % brugte tjenesten ugentligt.
– 13 % brugte den dagligt.
– 21 % delte konto og/eller regning med andre.
Her stiger tallet for “brugere”, fordi kontodeling og fælles-profiler tæller med.
Hvor kom så 75 % fra? DR’s faktatjek viser, at enkelte medier lagde to vidt forskellige måleperioder sammen – eksempelvis månedlig dækning på 45 % plus en anden undersøgelses 30 % der “kendte til” Netflix – og rundede så op. Kombinationen af uens spørgsmål og rundhåndet afrunding gav det opsigtsvækkende, men misvisende, tal.
Myten krakelerer, når man holder begreberne adskilt:
- Abonnenter = registrerede betalere på én konto.
- Brugere = alle, der faktisk ser noget – også dem, der logger ind på én fælles konto.
- Dækning = “hvor mange var forbi tjenesten i uge/måned”.
- Tidsforbrug = “hvor meget tid blev der set i alt”.
Dengang var forskellen stor, fordi kontodeling var udbredt: 42 % betalte, men 45 % brugte. Siden 2023 har Netflix verdensomspændende tiltag mod kontodeling, så kløften mellem betalere og seere kan blive mindre (indsæt seneste IR- eller branchekilde i den færdige artikel).
Ironisk nok viste samme DR-faktatjek, at selvom streaming vandt frem, stod traditionelt tv i 2017 stadig for 74 % af danskernes samlede seertid. Med andre ord: Mange prøvede Netflix, men de så stadig klart mest flow-tv.
Konklusion: Spørger man “hvor mange er på Netflix?”, skal svaret altid ledsages af
– en præcis definition (abonnenter, brugere, dækning eller tid?) og
– en tydelig tidsangivelse (måned, kvartal, år).
Uden det ender man let – som i 2018 – med et tal, der er godt stof, men dårlig statistik.
Fra kulturkraft til klimaaftryk: Hvad betyder Netflix-bølgen for Danmark?
Da Netflix landede i Danmark i 2012, var kataloget domineret af indkøbte amerikanske serier som Breaking Bad. På blot et årti har strategien rykket sig mod dyrt finansierede originaler: Oscarnominerede film som Roma, The Irishman og Marriage Story fik biograferne til at skærpe kravet om vinduesperioder, mens den første danske Netflix-serie, The Rain (2018), blev efterfulgt af bl.a. Nisser og nordiske co-produktioner.
I 2020 lagde selskabet – ifølge Kristeligt Dagblad – over 109 mia. kr. i indholdsbudget og sigtede mod ca. 164 mia. kr. i 2028. Det har to effekter:
- Demokratisering af stemmer: Netflix bestiller serier på små sprog og giver nichegenrer global distribution.
- “Monopol på opmærksomhed”: Kritikerne påpeger, at titler uden for Netflix let fravælges, fordi tjenesten er første stop for mange seere.
Samtidig har Disney+, Max, Apple TV+, Viaplay m.fl. intensiveret kampen om både danske rettigheder og lokale produktionstalenter. Konkurrencen betyder højere budgetsikkerhed for nogle producenter – men også pres på lønnen for andre, når flere tjenester spiller leverandørerne ud mod hinanden.
Forbrugerøkonomi: Hvad koster netflix i dag?
Da debatten om “streaming som det nye kabel-tv” for alvor tog fart i 2020, kostede det billigste danske Netflix-abonnement 99 kr./md. Ifølge selskabets prisliste pr. [indsæt seneste dato] ligger basis-, standard- og premium-pakkerne nu på hhv. [indsæt priser] kr. Bemærk, at:
- Valutaudsving og inflation har fået alle tjenester til løbende at hæve priser.
- Netflix tester i flere lande (endnu ikke i DK) billigere pakker med reklamer.
- Individuel pris afhænger af kontodeling, som tjenesten fra 2023 har begyndt at opkræve gebyr for.
Klima og energiforbrug: Hvor “tung” er en binge-aften?
| Parameter (ca. 2019) | Tal | Kilde |
|---|---|---|
| Globalt strømforbrug – datacentre | ≈ 200 TWh/år | Videnskab.dk |
| Andel af verdens CO₂-udledning | ≈ 0,3 % | Videnskab.dk |
| 1 times Netflix-streaming | ≈ 163 g CO₂ | Videnskab.dk |
Oversat til hverdagsbilleder giver 2 timers streaming om dagen i et år omtrent samme udledning som:
- en flyrejse på 384 km
- 6 kg oksekød
- ca. 1.000 km i en ny mellemklassebil
Beregningerne antager en dansk el-mix med ca. 70 % vedvarende energi (2019). Skifter strømmen fra kul til vind – eller omvendt – flytter tallene sig hurtigt. Disclaimer: Klimaestimater varierer med metode, år og datacentrenes energikilde. Brug tallene som størrelsesordener, ikke facit.
Danmark 2023: Netflix under pres på seertid
Selv om Netflix udløste den oprindelige streamingbølge, viser TV 2’s markedsrapport for 2023, at danskerne nu bruger mere tid dagligt på TV 2 Play (11,9 min.) og DRTV (11,0 min.) end på Netflix (10,8 min.). To drivkræfter bag skiftet:
- Lokal relevans: Danskere vil have nyheder, sport og dansk drama – alt sammen genres, hvor public-service-tjenesterne investerer tungt.
- Måleteknik: Distributørbokse (fx YouSee) klassificerer stadig mere forbrug som “streaming”, også når det er lineært TV. Det løfter tallene for de lokale udbydere.
Netflix er altså fortsat en kulturkraft, men ikke nødvendigvis danskernes største tidsrøver. Billedet kompliceres yderligere af kontodeling, prisfølsomhed og øget udbud fra nye aktører.
Sådan holder du styr på tallene fremover
- Globale abonnenter: Tjek hvert kvartal på Netflix Investor Relations.
- Dansk dækning: Følg Kantar Gallup, DR Medieforskning og Nielsen Seerundersøgelsen (offentliggjort af bl.a. TV 2).
- Dansk seertid pr. tjeneste: Se TV 2’s årlige rapport “Streaming i Danmark”.
- Klimaaftryk: Hold øje med opdaterede LCA-studier (Life-Cycle Assessment) og Energistyrelsens data om el-mix.
Når næste gang nogen spørger “hvor mange er på Netflix?”, er det derfor værd at svare: Det kommer an på, om du taler om abonnenter, seere, minutter – eller måske gram CO₂.
Seneste kommentarer