Forestil dig et Danmark uden elpærer i vinduerne, hvor mørket lå tæt over by og land, og hvor selv den mindste lyskegle blev dækket af tunge gardiner. Sådan var hverdagen under besættelsen – lige indtil radioen den 4. maj 1945 kl. 20.35 lød med de befriende ord: “De tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.” I samme øjeblik rev mennesker landet over mørklægningsgardinerne ned, og lyset strømmede igen frit ud i gaderne.
I dag – mere end syv årtier senere – tænder vi stadig lys i vinduerne den 4. maj. Nogle gør det på slaget 20.35, andre så snart skumringen falder på. Fælles er følelsen af hygge, håb og historisk fællesskab, når de små flammer glimter bag ruderne. Men hvorfor netop denne aften, og hvordan voksede en spontan glædesgestus til en årlig tradition?
I denne artikel går vi fra mørklægningsgardiner til LED-tealights. Vi zoomer ind på de to afgørende datoer – 4. og 5. maj – og viser, hvordan lys i vinduet både er et stille minde om modstandskamp og en lysende del af dansk hyggekultur. Undervejs får du praktiske tips, historiske nedslag og forklaringen på, hvorfor en enkelt stearinflamme fortsat kan samle generationer. Sæt dig godt til rette, og lad os tænde lyset sammen.
Hvornår sætter vi lys i vinduerne? Den korte svar og den lange forklaring
Den korte version er enkel: Du sætter lys i vinduerne om aftenen den 4. maj. Den lange forklaring folder sig ud i tre trin – tidspunktet, symbolikken og praksissen – og knytter fortid og nutid sammen.
1. Tidspunktet: 4. maj efter mørkets frembrud
De fleste tænder lys lige omkring solnedgang, så flammen er tydelig i de gadevendte vinduer. Nogle går mere præcist til værks og vælger kl. 20.35. Ifølge Kristeligt Dagblad var det præcis da, BBC i 1945 meddelte, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde kapituleret. I radioapparater over hele landet brød den længe ventede sætning igennem mørklægningen, og tidspunktet er siden blevet stående som et urpunkt for frihedsfølelsen.
2. 4. maj versus 5. maj
Selve kapitulationen trådte formelt i kraft 5. maj kl. 08.00. Derfor lever to parallelle markeringer side om side: den stille aften 4. maj, hvor vi mindes med lys, og den festlige morgen 5. maj, hvor flaget går til tops, og officielle taler og ceremonier finder sted. Det dobbelte tidsspor forklarer, hvorfor datoerne nogle gange omtales i samme åndedrag, men med forskellig tone.
3. Sådan gør de fleste i praksis
- Tænd 1-3 stearin- eller LED-lys pr. vindue, som vender ud mod gaden.
- Sæt dem frem fra skumringstid og lad dem brænde, til du går i seng – typisk kl. 22-23.
- Placér lysene i sikre stager, væk fra gardiner og pyntegrønt; sluk dem, før du forlader rummet eller går til ro.
Ved runde jubilæer – senest 80-året i 2025 – har både kirker, museer og kommuner mindet borgerne om skikken (TV 2’s dækning af 4. maj 2025 er ét eksempel). Hver gang oplever traditionen et lille nybrud af fællesskab: Naboer kigger ud, nikker til hinanden og deler øjeblikket, uden at et ord behøver blive sagt.
Kort sagt: Lysene tændes aftenen den 4. maj – gerne kl. 20.35 for de historisk nøjagtige – og bliver stående som små fyrtårne af minde og håb, indtil natten falder roligt på.
Fra mørklægning til mindelys: sådan opstod skikken
Når vi i dag sætter levende lys i vinduerne den 4. maj, er det let at forestille sig, at præcis samme syn mødte de danske gader allerede i 1945. Virkeligheden er mere nuanceret – og netop nuancerne gør traditionen endnu mere fascinerende.
1. Mørket som hverdag (1940-1945)
Under besættelsen var mørklægning påbudt. Vinduer skulle tætnes med særlige gardiner eller plader, så fjendtlige fly ikke kunne navigere efter byernes lys. For mange familier blev det en næsten automatisk aftenrutine: gardinet for – og alt lys indendørs dæmpet.
2. Det spontane øjeblik (4. maj 1945 kl. 20.35)
Da BBC om aftenen den 4. maj 1945 kl. 20.35 udsendte budskabet om den tyske kapitulation i Danmark, Holland og Nordvesttyskland, gik der et sus gennem landet. Øjenvidner beskriver, hvordan
- mørklægningsgardiner blev revet ned og kastet ud på gaden,
- elektriske loftslamper blev tændt på fuldt blus,
- folk stimlede sammen på gader og altaner for at se byerne lyse op.
Stearinlys var dog en mangelvare efter fem års rationering. De fleste vinduer glødede derfor af elektrisk pærelys eller petroleumslamper – ikke af stearin.
(Kilde: Kristeligt Dagblad, “Derfor sætter vi lys i vinduerne den 4. maj”)
3. Fra improvisation til tradition (1946-1960)
Efterkrigstiden bragte både flere ressourcer og et behov for fælles erindring. Her spillede Frihedsfonden – stiftet i 1945 for at støtte modstandsfolk og mindet om befrielsen – en nøglerolle:
- Fonden arrangerede markeringer på befrielsesdagens årsdag med lysparader og mindehøjtideligheder.
- Via radio, aviser og skolematerialer opfordrede den befolkningen til at sætte lys i vinduerne som fælles symbol på frihed.
- Lysproducenter tog idéen til sig; stearinlys med rød-hvide bånd eller motivet
4. maj
blev markedsført op gennem 1950’erne.
Historiker og DR-vært Cecilie Nielsen peger netop på Frihedsfondens systematiske arbejde som årsagen til, at gestussen slog rod og blev vedvarende.
(Kilde: TV 2, “Modstandsmand i rørende hyldest”, 2025-liveblog)
4. To lag i samme flamme
Oprindelsen til lys-i-vinduet-skikken kan derfor opsummeres i to overlejrede lag:
- Det følelsesbårne øjeblik 4. maj 1945 – lettelsen, glæden og de nedrevne mørklægningsgardiner.
- Den bevidste videreførelse – organiserede årsdagsmarkeringer, som erstattede spontane el-pærer med levende stearinlys som et stærkt, sanseligt minde.
Det ene lag kunne ikke leve uden det andet: uden 1945-aftenen intet symbol, men uden den efterfølgende formidling ingen fast tradition. Når vi i dag tænder vores lys, tænder vi derfor både for øjeblikket og for erindringen om, at frihed kræver vedligeholdelse – år efter år, flamme efter flamme.
Hvad betyder lyset i dag? Tolkninger, fællesskab og traditionens fremtid
Stearinlysene i vindueskarmen den 4. maj har bevæget sig fra at være et konkret signal om “mørklægningen er slut” til et åbent, næsten poetisk sprog, som hver enkelt familie kan tale med på. Ifølge historiker Peter Brunbech fra HistorieLab – interviewet af DR i 2017 – overlever skikken netop, fordi den er så lavpraktisk:
“Alle har et lys og et vindue – og alle kan selv bestemme, hvad det skal betyde.”
Hvad det så betyder, spænder bredt:
- Fred og forsoning – et stille tak for, at bomberne for længst er tavse i Danmark.
- Frihedskamp – en hyldest til modstandsmænd og -kvinder, der gik forrest i 1940-45.
- Demokrati og rettigheder – en påmindelse om, at frihed ikke er en selvfølge.
- Håb – et enkelt lys kan også handle om nutidige kriser; mange tænker på Ukraine eller Mellemøsten, mens de tænder.
Dermed bliver lysene både fællesskabsskabende og personlige. Nabogaden ser de samme flammer flimre – men inde bag ruden kan motiverne være vidt forskellige. Det er også årsagen til, at traditionen har klaret sig gennem skiftende tidsånder uden at blive en salgsplatform som Halloween eller Valentinsdag; 4. maj-markeringen er stille, ydmyg og u-kommerciel. Samme DR-artikel påpeger, at netop den diskrete form kan gøre dagen svær at opdage, hvis man ikke allerede kender til den – men når først én på vejen tænder, følger flere ofte efter.
I 2017 vurderede Brunbech, at vi mindst 20-30 år ud i fremtiden stadig vil se lys i ruderne, også blandt danskere uden direkte erindring om besættelsen. Den spådom blev bekræftet i 2025, hvor 80-året for befrielsen udløste landsdækkende opfordringer fra kirker, museer og medier; TV 2 dækkede blandt andet en rørende ceremoni, hvor både skoleklasser og veteraner satte lys i vinduerne.
Kigger vi fremad, peger tendensen på:
- Øget deltagelse ved runde jubilæer – 85- og 90-året i hhv. 2030 og 2035 kan forventes at booste opmærksomheden.
- Flere digitale påmindelser – kommuner og lokale arkiver bruger allerede sociale medier til at minde folk om kl. 20.35.
- Brandsikkerhed og bæredygtighed – LED-lys vinder frem, men mange holder fast i den levende flamme som symbol.
Essensen er dog uforandret: Tænd et lys, del et øjebliks eftertanke med resten af landet og lad betydningen være din helt egen. Netop den balance mellem fælles ritual og individuel fortolkning er – som Brunbech formulerer det – “traditionens stærkeste kort”.
Sådan markerer du 4. maj: tidspunkt, placering, sikkerhed og alternativer
Vil du være med til den stille markering, kræver det kun et par minutters forberedelse – og lidt omtanke:
- Tidspunktet
Tænd lyset efter solnedgang, typisk omkring kl. 20.30. Mange vælger præcis 20.35 for at spejle tidspunktet, hvor BBC i 1945 offentliggjorde den tyske kapitulation (Kristeligt Dagblad). Lyset brænder som regel frem til sengetid. - Placering
Stil lysene i de gadevendte vinduer, så de er synlige udefra. Traditionen handler netop om at “bryde mørklægningen” – lysene må derfor gerne stå frit og enkelt uden øvrig pynt. - Hvor mange lys?
Ét lys er nok, men 2-3 små stearin- eller LED-lys skaber rolig symmetri. Har du brede karme, kan du fordele dem med nogen afstand for at mindske brandrisikoen. - Brandsikkerhed
• Brug stabile stager eller fyrfadsglas.
• Hold mindst 10 cm til gardiner, planter og trærammer.
• Sluk levende lys inden sengetid – også hvis de står i et lukket glas.
• Overvej batteridrevne tealights, hvis du har kæledyr, små børn eller bor i en ejendom med stramme regler om åben ild (særligt altaner).
• Tjek din boligforenings husorden før du stiller levende lys i trappeopgang eller fællesarealer. - Flag dagen efter
Vil du forbinde den stille aften med den officielle befrielsesdag, kan du hejse Dannebrog den 5. maj fra kl. 08.00, hvor kapitulationen trådte i kraft (samme kilde). - Lokale arrangementer
Flere kirker, museer og byråd arrangerer mindegudstjenester, lysvandringer og sang i de dage. Ved 80-års-markeringen i 2025 opfordrede bl.a. folkekirken og veteranforeninger landet over til at tænde lys (TV 2). Hold øje med lokale opslag fra kommunen eller dit sogn. - Symbolikken i praksis
Ved at placere lyset i vinduet deler du et fælles, men ordløst budskab om frihed og håb. Det er netop meningen, at gestussen er lavmælt – jo enklere, jo stærkere står historien.
Fra minde til hygge: andre tider på året med lys i vinduerne
Danskerne er et lyshungrende folk. Når vintermånederne trykker, rykker vi straks lysene helt frem i vindueskarmen: adventsstjernerne tændes lige efter 1. søndag i advent, og lyskæder snor sig i både vinduesrammer og altankasser fra november til februar. Disse lys er først og fremmest sat for hygge og stemning – et blidt modspil til det nordiske mørke.
- Advent & jul: Papirs- eller metalstjerner, elektriske lystræer og levende kalenderlys fylder ruderne fra slutningen af november.
- Vinterhygge: Diskrete LED-strips og små fyrfadsglas, der står og gløder hele aftenen, ofte helt hen i marts.
- Forår & sommer: Her flytter lyset ud – fx lyskæder på terrassen – men vindueskarmen er sjældent centrum.
Midt i hele denne lysskik ligger 4. maj-lyset som et helt særligt kapitel. Hvor julelysene vil skabe varme, skal befrielseslyset minde os om en historisk sejr for demokrati og fred. DR har flere gange peget på, at netop fordi aftenen er så stille og ukommerciel, risikerer den at drukne i konkurrencen fra markedsdrevne mærkedage som Halloween og Valentinsdag.
(Kilde: “Derfor sætter vi stadig lys i vinduet …”, DR)
Mange familier markerer derfor bevidst forskellen:
- Julelysene er farverige, blinkende, måske ledsaget af nisser og gran.
- 4. maj-lyset er enkelt, hvidt og roligt – ét til tre lys i vindueskarmen, uden pynt, ofte slukket igen inden sengetid.
Andre mindedage – Allehelgensdag eller Totens dag – markeres typisk med lys i kirkerne eller på gravstederne, ikke i folks stuer. Dermed er 4. maj noget ret unikt i dansk sammenhæng: et nationalt minde, der udfoldes hjemme, side om side med hverdagens hyggebelysning.
Helt kort sagt: Hygge- og sæsonlys skaber atmosfære; 4. maj-lyset fortæller en historie om frihed, håb og fællesskab – og minder os om, at selv de mindste flammer kan bære store fortællinger.
Fakta, tal og kilder: myter og misforståelser vi ofte møder
- Tidspunktet – 20.35 eller bare ”efter mørkets frembrud”?
Myte: Du skal tænde præcis kl. 20.35.
Fakta: BBC udsendte den glædelige nyhed kl. 20.35 den 4. maj 1945, og mange vælger derfor dette tidspunkt som symbol. Men traditionen er i praksis at sætte lys i vinduerne fra skumringstid og lade dem brænde frem til sengetid – tidspunktet er op til dig. (Kristeligt Dagblad, 2016) - Den officielle markering – 4. maj versus 5. maj
Myte: 4. maj er selve befrielsesdagen.
Fakta: Den tyske kapitulation trådte først i kraft 5. maj kl. 08.00. Derfor er 4. maj aftenen for den stille, private lysmarkering, mens 5. maj bærer de officielle flag og højtideligheder. (Samme kilde) - Hvor udbredt er skikken?
Tal: En spørgeskemaundersøgelse omtalt af Kristeligt Dagblad i 2014 viste, at 41 % af danskerne tændte lys den 4. maj det år. Deltagelsen svinger, men runder typisk højere procenter ved runde jubilæer, fx 80-året i 2025, hvor både medier, kirker og kommuner opfordrede til lys i vinduerne. (TV 2, 2025) - ”Alle havde lys i 1945” – havde de nu også det?
Myte: Samtlige vinduer strålede i levende lys om aftenen 4. maj 1945.
Fakta: Stearinlys var en mangelvare efter fem års besættelse og rationering. Mange rev mørklægningsgardinerne ned, men få havde lys nok til at stille i vinduerne. Først i årene efter – bl.a. via Frihedsfondens organiserede årsmarkeringer – blev stearinlys det faste symbol, vi kender i dag. (Kristeligt Dagblad 2016; TV 2 2025) - Hvorfor holder traditionen?
Fordi den er enkel (alle kan tænde et lys), inkluderende (ingen fast ”rigtig” måde at gøre det på) og tolkningsåben (fred, frihed, taknemmelighed – vælg selv din betydning). Det gør den robust over for tidsåndens skiftende trends, påpeger historiker Peter Brunbech. (DR, 2017)
Kilder:
Kristeligt Dagblad ”Derfor sætter vi lys i vinduerne den 4. maj” (2016)
DR ”Derfor sætter vi stadig lys i vinduet 72 år efter krigen” (2017)
TV 2 Live ”Fejring af 80-året for befrielsen” (2025)
Tip: Tjek lokale opslag fra kommune, kirke eller museum – mange arrangerer fælleslystænding, mindegudstjenester eller lysvandringer i dit område.
Seneste kommentarer