Løsning til Afgift krydsord

Kaffen er varm, småkagen knaser – men blyanten ligger stille. Du sidder med weekendens krydsord og mangler kun ét drilsk felt: “Afgift”. Tre bogstaver? Syv? Eller måske en lang sammensætning, som krydser hele ruden? Hvis du kender følelsen, er du landet det helt rigtige sted på Dansk Kultur.

I Danmark har vi gjort krydsordshygge til en ægte folkesport, og ordene for afgift er blandt de mest alsidige – og mest frustrerende – at gætte. Fra fortidens tiende til nutidens miljøafgift dækker begrebet alt fra skat og told til bøder og gebyrer. Derfor har vi samlet de bedste løsninger – sorteret efter længde, nuance og bogstavmønster – så du kan få blyanten i gang igen og bevare weekendens ro.

I artiklen herunder finder du:

• Et hurtigt overblik over hvad “afgift” egentlig kan betyde i krydsord
• Lister med 3-4 bogstaver helt op til de lange 12-bogstavs sammensætninger
• Taktiske tips til at knække selv de mest kryptiske ledetråde

Så fyld kaffekoppen op, spids blyanten – og dyk ned i vores guide. Næste gang feltet siger “afgift”, ved du præcis, hvor mange bogstaver du skal bruge.

Hvad kan “afgift” betyde i en krydsord?

Begrebet “afgift” dækker i krydsords-sammenhæng mere end blot den velkendte skat til statskassen. I de fleste opgaver ligger løsningen inden for tre hovedkategorier: skat/told/moms – altså den offentlige opkrævning, gebyr/licens/takst – betaling for en bestemt ydelse eller service, og bøde/bod – den straf­relaterede afgift. Kender du antallet af bogstaver og et par kryds­bogstaver, kan du ofte hurtigt afgøre, hvilken af disse grupper du skal lede i.

Der findes også en række historiske eller mere tekniske ord, som krydsordskonstruktører elsker at bringe i spil, når de vil snyde løseren:

1. Tiende – kirkeskat fra middelalderen.
2. Tribut – afgift til en overmagt.
3. Akcis/accise – ældre betegnelse for en punktafgift.

Hertil kommer de længere sammensætninger, der ofte anvendes i tematiske kryds: miljøafgift, vejafgift, energiafgift, parkeringsafgift m.fl. Her giver endelser som “-afgift”, “-told” eller “-sats” vigtige fingerpeg, hvis du allerede har et par begyndelsesbogstaver.

Endelig må du ikke overse de små ordspil, hvor “afgift” får en helt anden, ofte humoristisk drejning. Et klassisk eksempel er “af gift” – svaret kan være afgifte (gøre giftfri) eller blot giftfri. På samme måde kan en kryptisk ledetråd spørge til “noget der betales i kirken”, hvilket både kan være tiende eller kollekt, alt efter bogstavmønsteret. Med andre ord: Tænk ikke kun på penge, men også på ordets dobbelte lag, når du jagter den rette løsning.

Afgift: 3–4 bogstaver

Når krydsordet kun giver plads til 3-4 bogstaver, er det som regel de mest gængse og kortfattede ord for afgifter, der kommer i spil. De dækker typisk over to hovedbetydninger: opkrævninger fra staten (skat, told, moms) og straffende betalinger (bod, bøde). Netop fordi de er så udbredte i det danske sprog, dukker de ofte op i tværgående felter, hvor få bogstaver kan låse resten af puslespillet op.

Det eneste 3-bogstavs-bud, der næsten altid er rigtigt, er bod. Ordet bruges i juridisk sammenhæng som en strafafgift, men kan også optræde i ordspil (fx “bytte bod” eller som den lille biks på et marked). Har du allerede et B eller et D stående i krydset, er sandsynligheden stor for, at løsningen netop er “bod”.

Blandt de firebogstavede statslige opkrævninger finder du især:

1. skat – den brede betegnelse for statslig indkomst- eller formueafgift.
2. told – betaling ved grænseoverskridende handel; passer godt i kryds med tema om import/eksport.

Begge ord er vokal-konsonant-konsonant og slutter på -t, hvilket ofte giver gode hints, hvis du har de sidste bogstaver men mangler begyndelsen.

To andre 4-bogstavs-kandidater lægger sig i gråzonen mellem skat og bøde:

• moms – den velkendte meromsætningsafgift; teknisk set en indirekte skat, men kan stå alene som krydsløsning.
• bøde – bruges om strafafgifter, typisk i færdsels- eller parkeringskontekst. Har du et Ø i midten, er “bøde” næsten givet.

Hold også øje med krydsord, der leger med ordenes dobbelte betydning: “afgift” kan gemme sig i sætninger som “af gift” (noget der er gjort giftfrit) eller i finurlige spørgsmål som “Lille skat?” (der kan pege på både kælenavn og skatteafgift). Får du brug for et lynoverblik, så husk rækken: bod → skat → told → moms → bøde – fem små ord, der tilsammen dækker de fleste 3-4-bogstavs huller i danske krydsord.

Afgift: 5 bogstaver

Når krydsordsmageren angiver “afgift” på fem bogstaver, er det sjældent de store, sammensatte ord, der efterspørges. I stedet falder løsningen typisk på et kort – men præcist – ord for en betaling, en pålagt udgift eller et honorar. Nogle af ordene er helt hverdagssprog, andre er lidt mere tekniske eller historiske, og enkelte kan dukke op som finurlige ordspil i weekendkrydsene.

• GEBYR – den brede go-to, dækker alt fra pasgebyr til dankortgebyr.
• TAKST – en fastsat sats/pris, fx billet- eller vandtakst.
• TARIF – især om toldsatser eller kollektivtrafikkens prislister.
• SALÆR – egentlig et honorar til advokat eller revisor; bruges dog ofte som synonym for “afgift” i krydsord.
• AKCIS – ældre/fagligt ord for punktafgift på varer som alkohol og tobak (staves også accise).
• PÅLÆG – i overført betydning et tillæg eller en afgift lagt oven i prisen (ikke kun noget til rugbrødsmaden!).

Husk at tjekke krydsets eksisterende bogstaver: et Y i midten peger mod GEBYR, mens et start-S kan signalere SALÆR. Er temaet skatteministeriets finurligheder, kan AKCIS være joker-ordet; drejer opgaven sig om kollektiv trafik, ligger TAKST eller TARIF lige for. Og hvis hele opgaven leger med ordspil, så overvej, om “på-læg” med bindestreg rent faktisk er løsningen.

Afgift: 6 bogstaver

Når du støder på ledetråden “afgift” og ved, at løsningen skal være på seks bogstaver, er der som regel fem kandidater, der hurtigt bør løbe igennem hovedet: licens, tillæg, tiende, tribut og accise. De dækker forskellige nuancer – fra moderne mediebetaling til middelalderlig kirkeskat – og netop den nuance er ofte nøglen til at vælge det rigtige ord.

Nutidige løsninger ses oftest i hverdagstemaer eller økonomikryds:

• LICENS – betaling for at have adgang til en ydelse, fx tv-licens eller software-licens.
• TILLÆG – et ekstra beløb oven i en pris; i skatte­sammenhæng også et særskilt pålæg.

Historiske eller fagsproglige varianter er populære i sværere eller historiefokuserede kryds:

• TIENDE – middelalderlig kirkeskat på en tiendedel af udbyttet.
• TRIBUT – ydelse/skatte­betaling til en overherre, ofte brugt om romerske eller vikingetids­forhold.
• ACCISE – ældre/faglig betegnelse for en punktafgift; stavningen kan også optræde som AKCIS.

Se på kryds­bogstaver for at skelne: “C _ _ I S E” peger klart mod ACCISE, mens “T _ _ L Æ G” næsten kun kan blive TILLÆG. Er temaet middelalder eller kirke, vælg TIENDE; handler det om software eller DR, er LICENS sandsynlig. Og husk, at konstruktøren kan lege med en dobbelttydighed som “af gift” – men med seks bogstaver bliver det sjældent brugt her.

Afgift: 7–9 bogstaver

Når du når op i feltet med syv til ni bogstaver, bevæger du dig ofte væk fra de helt generelle termer og ind i mere specialiserede – eller i hvert fald mere sammensatte – ord. Her er det afgørende at aflæse krydsordets tone: Er det et moderne betalings­begreb, et juridisk-fagligt udtryk eller måske en historisk reference, der efterspørges? Husk også at tjekke, om opgaveløseren bruger ental eller flertal, da det kan ændre længden med ét bogstav.

Syv bogstaver kan tit pege på en betaling for arbejde snarere end en skat. Det klassiske bud er honorar, som passer godt ind i kryds, hvor andre led handler om advokater, arkitekter eller læger. I mere legende opgaver kan man møde bodgæld (bøde) eller acciser (pluralis af accise) – men dem ser man mest i temakryds.

Otte bogstaver rummer både direkte og afledte løsninger. Typiske hits er:

• toldsats – teknisk takst på importvarer; optræder ofte i økonomiske temaer.
• afgifter – flertalsformen er perfekt, hvis mønsteret hedder A?G?F?E? og opgavens sprog accepterer flertal.
• bodstraf – findes i ældre kryds, hvor “bod” forstås som afgift i form af straf.

Ni bogstaver byder på de mere oplagte sammensætninger, som mange krydsordskonstruktører elsker, fordi de krydser godt på midten:

• vejafgift – brugt både om motorvejs- og brobetaling; passer fint i transport- eller klima­temaer.
• importtold – beskriver afgiften på varer udefra; bemærk at nogle ordbøger skriver det med mellemrum, men krydsord kører som regel samlet.
• salærskat – sjældent, men dukker op i “finans”-kryds som en kontrast til lønskat.

Lange og sammensatte løsninger (10+ bogstaver)

Lange sammensætninger dukker især op i temakryds, hvor man spiller på konkrete skatter og afgifter i nyhedsbilledet. Ordet »afgift« kobles blot på et fag- eller emneord, og vupti har man en løsning på ti bogstaver eller mere, som kan udfylde selv den bredeste vandret linje.

De hyppigste kandidater ser du her:

• miljøafgift – 11 bogstaver
• punktafgift – 11 bogstaver
• energiafgift – 12 bogstaver
• elafgift – 8 bogstaver, men optræder ofte i bestemt form: elafgiften (10)
• sukkerafgift – 12 bogstaver
• registreringsafgift – hele 18 bogstaver
• parkeringsafgift – 16 bogstaver
• licensafgift – 12 bogstaver

Hyphen-løsninger giver konstruktøren endnu mere spillerum. CO2-afgift, NOx-afgift eller den kortere p-afgift kan stå både med og uden bindestreg – og i begge tilfælde tælles bindestregen som mellemrum, ikke som bogstav. Får du mønsteret CO2AFGIFT uden bindestreg, skal du altså bare lade tallene optræde som bogstaver i ruden.

Endelig kan lange sammensætninger også bruges til ordspil: »af gift« kan give afgifte (at gøre giftfri) i nogle kryptiske kryds, mens et historisk hjørne kan byde på »saltafgift« og »peberafgift«. Kig derfor altid på temaet, bogstavmønsteret og om konstruktøren leger med overført betydning – det er ofte nøglen til at udfylde de allerlængste felter.

Sådan finder du det rigtige ord: taktiske tips

Når du støder på ledetråden “afgift”, er det første skridt at afgøre, hvilken nuance der er i spil. Spørg dig selv, om krydsordets øvrige temaer peger på statslig opkrævning (skat, told, moms), betaling for en ydelse (gebyr, licens) eller en straf (bøde, bod). Er krydset historisk, kan fokus glide over på tiende eller tribut, mens et moderne, teknisk hjørne ofte gemmer på CO2-afgift eller punktafgift. Temaet – skattepolitik, trafikregler, handel eller middelalder – giver som regel den første store ledetråd.

Har du afklaret konteksten, kan du systematisk teste løsningsordene med nedenstående tjekliste:

1. Nuance: Skat/told – gebyr/licens – bøde?
2. Tema: Statsøkonomi, vejtrafik, import/eksport, historie mm.?
3. Endelser: -sats, -afgift, -told, -avg (norsk) – virker de i mønsteret?
4. Vokaler: Har du allerede en Æ, Ø eller Å i krydset, eller udelukker krydset dem?
5. Form: Singularis/pluralis eller bestemt form – afgift vs. afgiften/afgifter?
6. Sjældne ord: Akcis/accise, tiende, tribut – overvej især i svære, historiske eller tematiske kryds.
7. Ordspil: Vær obs. på “af gift” → afgifte (gøre giftfri) eller andre dobbeltbetydninger.

Selv et par kendte bogstaver kan skære feltet drastisk ned. Har du fx _O_E i et firebogstavsord, skriger det på BØDE; mens endelsen -IS i et fembogstavsord kan pege på den arkaiske AKCIS. Lav små “prøvekørsler” med sandsynlige endelser for hurtigt at udelukke blindgyder – især når AE/Ø/Å er impliceret, da disse bogstaver sjældnere optræder og derfor er gode pejlemærker.

Til sidst: glem aldrig de skæve vinkler. Krydsordskonstruktører elsker at låne fra flere verdener – nøjagtigt som ordet “matador” både kan være tyrefægter, TV-serie og brætspil, kan “afgift” pludselig optræde i sætningen “af gift blev han matt”, hvor svaret måske er AFGIFTE. Hold derfor antennerne ude for ordspil, sammentrækninger og historiske kuriosa – de giver både hjernegymnastik og et herligt “aha!”.