Neonkunst i Danmark: teknik, værksteder og sikkerhed

Dunkle gader, skarpe lysrør og poppende farver: Når det karakteristiske neonrør bøjer sig i skrift og figurer over byens facader, taler det til noget helt særligt i den danske visuelle kultur. Fra de ikoniske røde Irma-høns på Nørrebro til spritny kunst i gallerierne på Vesterbro pulserer neon som både nostalgi og nutid – en bro mellem håndværkstradition og samtidskunst, mellem vaklende værtshusskilte og prisbelønnede installationer.

I denne artikel dykker vi ned i neonkunstens danske DNA: Vi følger historien fra de første butiksbogstaver til den aktuelle bølge af eksperimenterende lyskunst, vi åbner værkstedets døre og ser glaspiben dreje, og vi taler sikkerhed, miljø og vedligeholdelse – alt dét, du skal vide, før du selv kaster dig ud i at bestille, skabe eller blot forstå et neonværk.

Uanset om du er kunstner på jagt efter glødende nye medier, virksomhed der ønsker en unik lysinstallation, eller bare nysgerrig på det mysterium, der får glasrøret til at brænde med intens farve, så er her din guide til Neonkunst i Danmark: teknik, værksteder og sikkerhed. Lad os tænde lyset!

Neonkunst i Danmark – rødder, udvikling og samtid

Neonrøret har i næsten 100 år kastet sit farverige skær over danske byrum – fra de første elegante Reklamerør i 1920’erne til nutidens konceptuelle galleriinstallationer. Mens de glødende bogstaver længe blev anset som et rent kommercielt tegnsprog, har danske kunstnere og håndværkere gradvist gjort mediet til deres eget og skabt en selvstændig neonkunsttradition, der smelter teknologi, formgivning og kulturhistorie sammen.

Fra paris til palæ bar & palads

Neon blev opfundet af franskmanden Georges Claude (1910), men allerede i 1924 importerede københavnske skiltefirmaer teknologien. På Vesterbrogade blev Palads Teatrets ikoniske blå og pink rør blandt de første stor­skala-eksempler i Norden, stærkt inspireret af parisiske boulevarder. I 1930’erne tog neonfabrikationen fart; virksomheder som Neoneon og Schultz & Dich uddannede de første danske glasbøjere, og København fik et genkendeligt “Electric Gotham”-look omkring Rådhuspladsen.

Efterkrigstidens gyldne år (1950-1970)

• 1950’erne: Marshallhjælpens moderniseringsmidler gjorde det muligt for både provinsbyer og hovedstaden at investere i lysreklamer. Restauranter som Palæ Bar og biografer som Imperial konkurrerede om den mest iøjnefaldende facade.
• 1960’erne: Popkunstens gennembrud smittede af på reklamedesignet. Grafiske bureauer samarbejdede direkte med glasbøjer-værksteder – et tidligt eksempel på interdisciplinær neon.
• 1970: Høj­konjunktur, men også de første miljøkritiske røster; energikriserne gjorde lysreklame til syndebuk, og antallet af nye installationer faldt markant.

Fra skilt til kunstværk (1980-2000)

Hvor USA havde pionerer som Bruce Nauman og Dan Flavin, fik Danmark sin egen generation af neonkunstnere i 1980’erne. Troels Wörsel og Bjørn Nørgaard begyndte at integrere rør som tekst og symbolik. “NEON 83”-udstillingen i Nikolaj Kunsthal regnes ofte for startskuddet til neon som fine art herhjemme.

År	Værk / Begivenhed	Betydning
1983	“NEON 83”, Nikolaj Kunsthal	Første samlede præsentation af neonkunst i DK
1990	Søren Jensen: “Room Light”	Arkitektonisk integration – rummets geometri i lys
1999	Superflex: “Neon After Warhol”	Kritisk dialog med pop- og forbrugskultur

Samtidens hybridlandskab

I dag spænder feltet bredt fra kommercielle LED-“neon” skilte til håndbøjede kunstværker, der udstilles i både ARoS, Louisiana og projektrum som Etage Projects. Danske kunstnere som Trine Boesen og Rune Bering udforsker lys som økologisk og digitalt fænomen, ofte i krydsfeltet mellem håndværk og software-drevet animation. Internationale trends – fx retrowave-estetik og Instagram-venlige light rooms – har også inspireret danske designere til at genopfinde neon som boliginteriør og eventdekoration.

Global påvirkning og lokalt særpræg

1. Amerikansk West Coast: Minimalismens tekst-baserede værker har påvirket dansk konceptkunst; se eksempelvis “LOVE, HATE, REPEAT” af Lærke Posselt.
2. Japansk urbanisme: Manga- og Akihabara-æstetik har givet farvemættede inspirationskilder til yngre kunstnere som Kasper Eistrup.
3. Nordisk bæredygtighed: Strenge energikrav har fremmet udvikling af lavspændingstransformere og genbrug af glas – et område hvor danske værksteder ligger i front.

Dermed befinder neonkunsten i Danmark sig i et spændingsfelt mellem arv og innovation: Håndværksmestrene fra 1950’ernes skilteværksteder samarbejder nu med digitale designere, og det glødende glas bliver stadig en portal til både nostalgi og nybrud. Neonrøret er kort sagt ikke bare et lysende symbol, men et levende kulturhistorisk materiale, der fortsat formgiver vores kollektive visuelt sprog.

Teknik og æstetik: hvordan et neonværk bliver til

1. Design & mønstertegning
   Kunstneren starter i tegneværktøj (ofte Adobe Illustrator eller CAD) og udarbejder en vektorfil i 1:1. Filen printes som mønsterpapir, der lægges under glasset som rettesnor. Her besluttes linjetykkelse (rørdiameter 8-15 mm er mest brugt), farve, monteringspunkter og hvor elektroder skal placeres.
2. Glasbøjning over flamme
   Glasrøret opvarmes punktvis i en gas-iltbrænder (ca. 1.200 °C). Bøjeren roterer røret for at undgå kollaps og følger mønsterets kurver. Efter hver bøjning pustes en lille mundtrykprøve ind gennem røret for at holde diameteren konstant.
3. Montering af elektroder
   I enderne fugtes glas og elektrode, opvarmes og smeltes sammen. Elektroderne har en indbygget getter (barium) der binder iltrester, så røret kan holde vakuum.
4. Udpumpning & gasfyldning
   Det lukkede rør kobles til en vakuumpumpe. Ved ca. 1 × 10⁻³ mbar tændes en højfrekvent strøm, som opvarmer glasset indefra og brænder urenheder væk. Derefter fyldes den ønskede inertgas under lavt tryk (normalt 4-20 mm Hg), hvorefter røret forsegles med ildfast flamme.
5. Fosforbelægning & farveskabelse
   Visse farver kommer direkte fra gassen, mens andre kræver fosfor:
   

   Gas / belægning	Primær farve	Noter
   Ren neon	Rød-orange	Klassisk “OPEN”-skilt
   Argon + 0,3 % kviksølvdamp	Blå	Standard blå nuance
   Argon/Neon + fosfor	Grøn, pink, gul	Fosfor lagrer UV-lys fra kviksølv

6. Strømforsyning & test
   Transformere leverer 2-15 kV AC ved 25-60 mA. Moderne solid-state modeller er lettere, har blød opstart og indbygget kortslutningssikring. Røret “brændes ind” i ca. 1 time for at stabilisere strømmen og farven.
7. Dimning, animation & styring
   • TRIAC-dæmpere fungerer til magnetiske trafoer.
   • PWM-styring til elektroniske trafoer muliggør glidende fade.
   • Sekventielle blink og chasing-effekter laves med digitale relæ-kontrollere eller Arduino-baserede tidsmoduler.

Æstetiske valg undervejs

• Rørdiameter & glasfinish: Tynde rør giver finere linjer, men lyser svagere. Krystal, opal eller farvet glas ændrer lysets diffusion.
• Placering af elektroder: Skjulte elektroder giver et “rent” udtryk, synlige kan betones som industrielt statement.
• Bagplade & ophæng: Spejlbaggrund fordobler lysstyrken; rå stålramme eller akrylplade definerer værkets kontekst.

‘rigtigt’ glasneon vs. Led-neon

Parameter	Glasneon	LED-“neon” (flex eller profil)
Lysets karakter	Kontinuert 360° glød Ingen pixelering	Diffust bånd; kan vise pixelering ved høj lysstyrke
Bøjelighed	Maks. 90° pr. 1 cm – kræver varme	Kan bøjes koldt ned til 2-3 cm radius
Levetid	10-30 år (ved korrekt drift)	50.000+ timer, men dioder kan falme ujævnt
Strømforbrug	~15 W pr. meter	~4-8 W pr. meter
Restaureringsmulighed	Kan lappes og genpumpes	Udskiftes oftest helt
Klimafølsomhed	Tåler kulde, men ikke kraftige stød	Tåler vibrationer, men ikke stærk UV/varme

Konklusion: Valget mellem glasneon og LED handler ikke kun om energi og pris, men om æstetik, lyskarakter og håndværksværdi. Hvor glasneon bærer arven fra 1920’ernes art-deco og giver en varm, organisk glød, kan LED-neon være ideel til hurtige prototyper, farveskift eller steder med hård fysisk belastning. Begge teknologier udfylder i dag hver deres plads på den danske kunst- og designscene.

Værksteder, kurser og bestilling i Danmark

Sted	By	Type	Tilbud
Studio Neon	København NV	Privat værksted	Skræddersyede skilte, kunstproduktion, weekendkurser
Statens Værksteder for Kunst	København K	Offentligt værkstedsmiljø	Artist-in-residence, adgang til glas- & vakuumværksted
Illumineon	Aarhus	Erhvervs­værksted	Facade- & galleri­skilte, B2B-produktion, firmakurser
Fyns Lys & Glas	Odense	Familie­ejet værksted	Restaurering, one-off kunststykker, introduktionsdage
Nordlys Neon Lab	Aalborg	Makerspace	Åben værksteds­plads, aftenhold, fællesindkøb af glas

Listen er ikke udtømmende, men viser spændvidden: fra klassiske skiltemagere til kunstnerdrevne laboratorier. Nogle steder kræver medlemskab eller projekt­ansøgning, andre tager imod drop-in kursister et par gange om året.

Sådan vælger du det rigtige værksted

1. Formål: Har du brug for et helt unikt kunstværk, et kommercielt skilt eller vil du selv lære teknikken?
2. Kompetence: Undersøg tidligere projekter, materialekvalitet og erfaring med den type installation (inde/ude, farveanimation osv.).
3. Kapacitet & tidsplan: Små kunstværksteder kan have venteliste på flere måneder; industri­værksteder leverer hurtigere, men prioriterer ofte større ordrer.
4. Samarbejdsform: Nogle værksteder tilbyder co-creation, hvor du selv bøjer glas under opsyn; andre leverer nøglefærdigt.
5. Budget & gennemsigtighed: Få specificeret pris pr. bøjet meter glas, transformator, montage og eventuel serviceaftale.

Fra idé til færdigt neonskilt – Typisk proces

1. Brief & skitse (1-2 uger)
   Farver, størrelse, skrifttype/ikon, placering og strømtilførsel afklares.
2. Teknisk tegning & tilbud (1 uge)
   Værkstedet laver målfast mønster, beregner glasmeter og transformer.
3. Glasbøjning & montage (2-4 uger)
   Rør bendes, elektroder monteres, rør vakuumpumpes og fyldes med neon/argon.
4. Test & kvalitetskontrol (1-3 dage)
   Lækagetest, brænd-ind og stabilitet under drift.
5. Transport & installation (1-5 dage)
   Værkstedet eller autoriseret elektriker monterer, justerer og sikkerheds­godkender.

• Størrelse & glasmeter: 1.500-3.000 kr. pr. bøjet meter glas.
• Farver & effekter: Fosforbelagte rør, sjældne glasdiametre og multicoloranimation kan øge prisen 30-50 %.
• Bagplade & kabinet: 500-4.000 kr. afhængigt af materiale (akryl, aluminium, rustfrit stål).
• Transformator & dimmer: 800-2.500 kr.
• Installation: 800-1.500 kr. pr. time for autoriseret elektriker.

Et mindre indendørs kunstværk på 50 × 20 cm ender ofte på 10.000-15.000 kr.
Et større facadeskilt på 2 m kan løbe op i 40.000-80.000 kr.

Transport og installation

Neon er både glas og højspænding. De fleste værksteder leverer i flightcases eller trækasser med skum. Ved facade­montage kræves PDS-rør eller skjult kabeltræk, samt transformator placeret efter gældende el-lovgivning (DS/HD 60364).

Støtteordninger og samarbejdsmuligheder

• Statens Kunstfond: Projekt- og produktionsstøtte til professionelle kunstnere.
• KODA Kultur & DJBFA: Hvis værket indgår i en musikalsk kontekst (scenografi, turné).
• Kommunale kunstpuljer: Flere kommuner tilbyder byrumsmidler til lyskunst.
• Erasmus+ & Creative Europe: Til internationale collaborations og residencies.
• Sponsorater: Lokale virksomheder støtter ofte lysinstallationer som branding.

Endelig kan man som kunstner indgå co-branding med gallerier eller events (fx CopenLight og Aarhus Festuge) for at dele omkostninger til produktion, transport og montage.

Sikkerhed, miljø og vedligehold

Neonrør forener kunst, håndværk og elektricitet – en kombination der kalder på både respekt og grundig planlægning. Følgende oversigt samler de vigtigste forhold, så både værksteds‐ og galleribrug kan foregå sikkert, bæredygtigt og med lang levetid.

1. Personlig sikkerhed under fremstilling og reparation

1. Højspænding: Rør testes og drives typisk på 2-10 kV. Brug jordfejlafbryder, isoleret arbejdsbord og PPE. Vælg transformere med intern strømbegrænsning i henhold til DS/EN 50107.
2. Flamme og varme: Glas bøj­es ved 800-1 000 °C. Sørg for varmebestandige handsker, UV-beskyttende briller og bomuldstøj (syntetiske materialer smelter).
3. Glas og skæreskår: Klare afskærm­ninger omkring brænderne samt affaldsspande til kold glasstump. Opsaml regelmæssigt med kost og special­støvsuger med HEPA‐filter.
4. Gas og kemikalier: Neon og argon er inert, men kviksølv & fosforpulver kan være sundhedsskadelige. Opbevar kviksølvsreservoir i dobbelt beholder, markeret som farligt affald.
5. Ventilation: Punktudsug direkte ved glasbrænderen og et generelt luftskifte på min. 6-10 ACH (Air Changes per Hour). CO₂‐sensor giver ekstra sikkerhed.

2. Elektrisk installation & driftsikkerhed

• Transformer og højvoltskabel skal monteres af autoriseret el‐installatør.
• Skilte og kunstværker i det offentlige rum bør følge EN 50107-2 (installationskrav) og være CE‐mærket.
• Placér altid ballast/transformer i ventileret metalboks og mindst 15 cm fra brandbart materiale.
• Til indendørs værker: Brug strømbegrænser (dimmer eller PWM‐controller) der er beregnet til elektromagnetiske belastninger.
• Gør serviceafbryder let tilgængelig (< 2 m høj), og skil anlægget ad inden håndtering af rør.

3. Miljø & bortskaffelse

Komponent	Genbrug / bortskaffelse
Glasrør	Kan sorteres som rent glas, men afskær kviksølvsdråber først.
Kviksølv (argon/kviksølvrør)	Afleveres som farligt kemikalieaffald. Brug forseglet beholder.
Transformere	Elektronikskrot (WEEE).
Fosforpulver	Filterpose som kemisk affald. Undgå spredning til afløb.

LED-neon har lavere energiforbrug og eliminerer kviksølv, men mister den særlige lyskarakteristik og kan give andet affald (plastik‐PCB).

4. Drift, levetid og vedligehold

1. Levetid: Rigtigt neon kan lyse 10-25 år ved korrekt strømstyrke (1,5-2 mA pr. rørdiameter [mm]).
2. Forebyggende eftersyn: Årlig visuel kontrol af kabler, isolatorer og rørklemmer. Rengør rør med sprit og mikrofiber – undgå ammoniak.
3. Fejlfinding:

Symptom	Mulig årsag	Løsning
Flimren / ujævn glød	Lav gastryk, defekt elektrode	Benspænd test, genpumpe rør eller udskift elektrode
Rødt/lilla skær i hvidt rør	Lækage (luft i rør)	Tæthedstest, ompumpe
Transformeren brummer	Overbelastning eller løse kernebolte	Mål belastning, spænd bolte, evt. erstat med elektronisk ballast
Sikring springer	Kortslutning i kabel eller vandindtrængen	Isolér kablet, tjek IP-klassifikation

5. God praksis kort fortalt

• Planlæg altid med sikkerhedsfaktor: 20 % lavere belastning end trafoens maksimum.
• Før logbog over pumpecyklus, gasfyldning og servicehistorik.
• Informér køber/udstiller om daglig tænd/sluk‐rutine – kontinuerlig drift (>8 t) forlænger levetiden.
• Have brandslukker type CO₂ ved hver arbejdsstation; vand‐ eller skumslukker må ikke bruges på højspænding.

Ved at sammentænke sikkerhed, miljø og vedligehold fra første skitse til sidste installation kan neonkunsten fortsat lyse op i Danmark – bæredygtigt, sikkert og uden unødig nedetid.