Sådan laver du en DCP til danske biografer

Sådan laver du en DCP til danske biografer

En Digital Cinema Package, DCP, er en almindelig måde at levere film til biografvisning på. Den rigtige aflevering begynder med biografens eller festivalens tekniske specifikation. Der findes ikke ét sæt særlige danske indstillinger, som garanterer afspilning i alle sale.

Hvad indeholder en DCP?

En DCP er en pakke med billed- og lydfiler samt metadata. Billede og lyd ligger normalt i MXF-filer, mens en Composition Playlist, CPL, beskriver, hvordan indholdet skal afspilles. En almindelig JPEG2000-DCP bruger 12-bit XYZ-billeder og ukomprimeret PCM-lyd.

En selvstændig Original Version, OV, indeholder det nødvendige indhold. En Version File, VF, kan genbruge materiale fra en anden pakke og eksempelvis tilføje undertekster. Modtageren skal have alle de filer, den valgte CPL refererer til; en VF er ikke nødvendigvis afspillelig alene.

1. Aftal formatet inden eksport

  • Afklar SMPTE eller eventuelt Interop.
  • Bekræft opløsning, billedhastighed og billedformat.
  • Aftal lydkonfiguration og eventuelle tilgængelighedsspor.
  • Afklar undertekster, kryptering, leveringsmetode og frist.

24 billeder i sekundet er et almindeligt valg. Materiale optaget i 25 fps bør ikke blot mærkes som 24 fps: En ændring kan påvirke varighed, bevægelse og lydsynkronisering. Aftal understøttelsen, før du konverterer.

2. Forbered billedmasteren

Format 2K 4K
Flat, cirka 1,85:1 1998 × 1080 3996 × 2160
Scope, cirka 2,39:1 2048 × 858 4096 × 1716

Bevar filmens tilsigtede beskæring. Hvis materialet har et andet sideforhold, skal det indpasses i den aftalte container uden at strække billedet. Kontroller titler og undertekster på det endelige billede.

Notér masterens faktiske farverum og overføringsfunktion. I DCP-værktøjet skal farvekonverteringen passe til kilden; en Rec.709-master skal ikke først ommærkes som P3. DCP’ens biografvisning og en almindelig videomonitor har forskellige visningsforhold. Brug en kontrolleret farveproces og se resultatet på lærred, hvis det er muligt.

Gem en master i høj kvalitet ved siden af DCP’en. Den færdige visningspakke bør ikke være dit eneste arkiv.

3. Klargør lyden

5.1 er almindeligt, men ikke et universelt minimumskrav. Stereo kan også leveres, når det er aftalt og korrekt mappet. Lav ikke et kunstigt surroundmix alene for at udfylde flere kanaler.

Ved et almindeligt 5.1-mix er kanalrækkefølgen L, R, C, LFE, Ls og Rs. Kontroller mappingen i DCP-programmet med én kanal ad gangen. Det er ikke nok, at filnavnene ser rigtige ud.

48 kHz og 24-bit WAV er et praktisk udgangspunkt for lydmasteren. Et interleaved spor indeholder flere kanaler i samme fil; separate monofiler indeholder én kanal hver. Undgå klipning, og få om muligt mixet vurderet i et egnet biografmiljø. Et kalibreringsniveau i dB SPL kan ikke omregnes direkte til et bestemt LUFS-mål for dialogen.

4. Byg pakken

DCP-o-matic er et gratis open source-værktøj til opgaven. Opret projektet, importér masteren, vælg den aftalte DCP-type, og kontroller farvekonvertering, skalering og lydmapping. Importér eventuelle undertekster og vælg, om de skal brændes ind eller leveres som særskilt tekstspor.

Brug programmets normale kompatible indstillinger som udgangspunkt. Antag ikke, at 4K automatisk kræver en bitrate over 250 Mbit/s. Højere båndbredde og særlige profiler skal være understøttet af hele afspilningskæden. Der er heller ikke en generel regel om, at hver reel skal vare 10-20 minutter.

Giv versionen et tydeligt navn. ISDCF’s navngivningskonvention hjælper operatøren med at genkende blandt andet indholdstype, sprog, lyd og OV/VF. Brug værktøjets navnegenerator og kontroller felterne frem for at sammensætte tilfældige forkortelser. Navnet erstatter ikke pakkens tekniske metadata.

5. Kontroller undertekster og afspilning

Se hele filmen med de endelige undertekster. Kontroller danske tegn, linjebrud, læsbarhed og synkronisering samt overlap med grafik. En SRT-kildefil er ikke i sig selv et færdigt DCP-undertekstspor; værktøjet skal omsætte den til den valgte leveringsform.

Kør pakkens verifikation, og undersøg fejl og advarsler. Afspil bagefter den færdige DCP, ikke blot videomasteren. Kontroller start og slutning, beskæring, sortniveau, kanalplacering og synkronisering. En prøve i den konkrete sal er den stærkeste kontrol af selve visningen.

6. Kryptering og KDM

En ukrypteret pakke kræver ingen KDM. Ved kryptering skal biografen levere det korrekte modtagercertifikat, og KDM’en skal passe til både modtageren og den pågældende filmversion. En KDM er tidsbegrænset; kontroller tidszone og gyldighed, så både teknisk prøve og forestilling er dækket.

Kryptering begrænser afspilningen, men er ingen garanti mod enhver form for kopiering. Vælg den efter aftale med rettighedshaver og modtager, og beskyt projektets nøgler og sikkerhedskopier.

7. Aflever i god tid

Aftal fysisk disk eller filoverførsel. Filsystemet er vigtigt: DCP-o-matics diskværktøj bruger ext2 for kompatibilitet. NTFS, ext4 og andre løsninger bør kun anvendes, hvis modtageren bekræfter, at de kan læses. Kopiér hele pakken med uændret struktur, og komprimér den kun, hvis modtageren ønsker det.

Vedlæg oplysninger om CPL-navn, spilletid, billedhastighed, format, lyd, undertekster, kryptering og en teknisk kontakt. Lad der være tid til indlæsning og kontrol, og få bekræftet, at den rigtige version er klar til visning.

About the Author

You may also like these