Der er næppe noget symbol, der folder sig så naturligt ud i den danske bevidsthed som Dannebrog. På alt fra haveflagstænger til spædbarnsdyner og kagepynt fortæller det røde flag med det hvide kors en fælles historie om tilhørsforhold, tro og tidernes gang. Men hvorfor hejser vi det egentlig netop de dage, vi gør – og hvorfor går det nogle morgener til halv stang?
De officielle flagdage er som små pejlemærker gennem året, der minder os om grundlov og genforening, sorg og sejre, kongehus og kamp for frihed. Bag hver dato gemmer sig dramatiske slagmarker, store taler, konstitutionelle landvindinger og stille aftenstunder med stearinlys i vindueskarmen. Sammen væver de historien om, hvordan Danmark blev til det land, vi kender i dag.
I denne artikel guider Dansk Kultur dig gennem 10 særlige flagdage. Du får svar på:
- Hvilket sagn gjorde 15. juni til Valdemarsdag?
- Hvorfor sættes flaget til halv stang Langfredag og 9. april?
- Hvordan blev 5. september en hyldest til Danmarks udsendte?
- Og hvad binder et 800 år gammelt korsbanner sammen med moderne FN-idealer?
Sæt dig godt til rette, lad Dannebrog blafre for dit indre blik, og tag med på en kronologisk rejse fra Grundloven på Christiansborg til lys i vinduerne den 4. maj. Når sidste linje er læst, vil du vide præcis, hvorfor flaget går til tops – eller halvt ned – på de mest betydningsfulde dage i det danske år.
5. juni – Grundlovsdag
Den 5. juni er Danmarks officielle forfatningsdag og hylder den dag i 1849, hvor kong Frederik VII underskrev Junigrundloven. Med ét slag blev enevælden afløst af et folkestyre med magtens tredeling, ytrings- og forsamlingsfrihed samt en folkevalgt rigsdagsforsamling. Grundloven har siden været ændret flere gange – mest markant i 1953, hvor Landstinget blev nedlagt, kvinders arveret til tronen blev indført, og Grønland fik status som et amt i kongeriget.
| Årstal | Nøglebegivenhed |
|---|---|
| 1849 | Junigrundloven underskrives – Danmark får konstitutionelt monarki |
| 1866 | Konservativ forfatningsrevision efter nederlaget til Preussen/Østrig |
| 1915 | Valgretsudvidelse: kvinder og tjenestefolk får stemmeret |
| 1953 | Landstinget afskaffes; tronfølgen ændres; mulighed for folkeafstemninger |
Folkelige traditioner
- Grundlovsmøder i det fri: Parker, forsamlingshuse og højskoler danner ramme om taler, fællessang og debatter om demokratiets tilstand.
- Flagning: Dannebrog går til tops på offentlige bygninger, virksomheder og i private haver som visuel hyldest til rettighederne og folkestyret.
- Politiske taler: Partiformænd og civilsamfundsorganisationer benytter dagen til at lancere visioner, kritisere modstandere og mobilisere vælgere.
- Priser og hædersbevisninger: Flere kommuner og foreninger overrækker demokratipriser eller hædrer frivillige på dagen.
Aftenens lysere sommeraftener gør dagen til en oplagt anledning til picnic, musikarrangementer og spontan diskussion om, hvordan frihed og rettigheder kan styrkes. Mange danskere ser også 5. juni som en mulighed for at genopfriske deres viden om grundloven – enten via mediernes temaudsendelser eller ved at slå et smut forbi Folketingets åbne hus-arrangementer.
Selv om Grundlovsdag ikke er en egentlig helligdag, holder en del offentlige institutioner og mindre virksomheder lukket eller skemalægger halve arbejdsdage. Dermed får traditionen en dobbelt karakter: både et civilt ritual omkring nationens retslige fundament og et folkeligt frikvarter i sommerens begyndelse.
Grundlovsdag minder os om, at de demokratiske rettigheder aldrig er givet én gang for alle. Flagene, sangene og talerne er ikke blot nostalgiske kulisser – de er demokratiske pejlemærker, der hvert år genkalder frihedens ansvar.
15. juni – Valdemarsdag og Genforeningsdag
Valdemarsdag og Genforeningsdag den 15. juni er på én og samme tid en fortælling om Danmarks ældste nationalmyte og om et af de mest følelsesladede øjeblikke i nyere danmarkshistorie.
Legenden om dannebrog
Ifølge sagnet stod kong Valdemar Sejr i spidsen for et korstog ved Lyndanisse (nuv. Tallinn) i Estland i 1219, hvor de danske tropper var ved at tabe mod de estiske styrker. Midt i slagets hede faldt et rødt flag med hvidt kors ned fra himlen – Dannebrog. Moralen steg, hæren samlede sig, og sejren blev dansk. Sagnets ældste skriftlige kilde er fra 1500-tallet, og først i 1700-tallet blev datoen 15. juni knyttet til begivenheden. Valdemarsdag blev gjort til officiel dansk flagdag i 1912, og dens kernesymbol er stadig troen på, at flaget giver håb og samling, når det ser sortest ud.
Genforeningen 1920
Samme dato markeres Genforeningsdagen, som mindes, at Sønderjylland (Nordslesvig) efter folkeafstemninger i 1920 vendte tilbage til Danmark. Højdepunktet var kong Christian X’s entrée over den gamle grænse ved Frederikshøj på en hvid hest den 10. juli 1920; men selve overdragelsen af magten til Danmark fandt sted 15. juni. Flaget fik her en ny betydning: nu ikke som krigsbanner, men som fredeligt symbol på demokrati og national samhørighed.
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1219 | Legenden om Dannebrog ved Lyndanisse |
| 1920 | Genforeningen af Sønderjylland med Danmark |
Nutidige traditioner
- Udbredt flagning – Staten, kommuner, foreninger og mange private hjem hejser Dannebrog fra solopgang til solnedgang.
- Formidlingsaktiviteter – Skoler, spejdere og historiske foreninger arrangerer foredrag, små rollespil eller udstillinger om flagets historie og genforeningen.
- Stævner i Sønderjylland – Lokale genforeningsfester, kransenedlæggelser og korsang; ofte med deltagelse af repræsentanter fra kongehuset eller Folketinget.
- Sang og musik – Nationalsange som “Der er et yndigt land” samt sønderjyske sange lyder fra forsamlingshuse og talerstole.
- Historiske gensyn – Rekonstruktioner af Christian X’s ridt eller optog gennem byer som Haderslev og Aabenraa.
Samspillet mellem myte og virkelighed gør 15. juni til noget særligt: Dagen minder danskerne om, at Dannebrog ikke blot er et stykke stof, men et levende symbol på både kamp, samling og forsoning.
5. maj – Befrielsens dag
Historisk baggrund
Klokken 20.36 den 4. maj 1945 spredtes budskabet via BBC’s danske radiosender: »I dette øjeblik meddeles det, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har kapituleret.« Efter fem års besættelse kunne danskerne igen ånde frit. Selve kapitulationen trådte i kraft ved midnat, og derfor fejres Befrielsens dag den 5. maj.
Levende traditioner
- 4. maj – lys i vinduerne
Da mørklægningsgardinerne endelig kunne rulles væk, tændte folk spontant stearinlys for at markere lyset og friheden. Skikken fortsætter: mange danskere sætter stadig fire levende lys i vindueskarmen om aftenen som symbol på de fire frihedsår, der fulgte. - 5. maj – Dannebrog til tops
Dagen efter hejses Dannebrog i haver, på altaner, ved offentlige bygninger og kirkegårde til ære for modstandsbevægelsen og de allierede. Flagningen er altid på hel stang – i modsætning til den sørgelige halv stang-tradition 9. april.
Lokale markeringer og ceremonier
| Sted | Aktivitet |
|---|---|
| København, Fælledparken | Mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse ved Mindesmærket for Danmarks Internationale Indsats |
| Aalborg | Fakkeloptog gennem midtbyen arrangeret af lokale spejdere og veteranforeninger |
| Esbjerg | Særlige kirkeringninger kl. 08.00 samt morgensang på torvet |
Fra kollektiv erindring til nutidig relevans
Mens de første år efter krigen var præget af store folkefester, er fejringen i dag mere afdæmpet. Skoler og medier bruger anledningen til at undervise i besættelsestidens dilemmaer, civilt mod og demokratiske værdier. Samtidig giver dagen en ramme for at mindes de knap 6.000 danskere – herunder mange sønderjyder i allieret tjeneste – der mistede livet i kampen mod nazismen.
Vidste du?
- Frigørelsesbudskabet blev læst op af Johannes G. Sørensen, men BBC sendte taktisk uden kaldenavnet »Bølgernes Dronning« for ikke at vække tysk opmærksomhed.
- I enkelte landsbyer rullede man mørklægningsgardinerne op med stor kraft for symbolsk at »slippe lyset løs« – gardinerne blev senere brugt som festlige bannere.
- Den 4. maj 1946 genoptog Tivoli sin fyrværkeritradition efter at have været lukket størstedelen af besættelsen.
Uanset om det er gennem blafrende flag, dæmpede lys eller historiefortælling, er Befrielsens dag fortsat et vigtigt pejlemærke i den danske kalender – en årlig påmindelse om, at frihed, demokrati og menneskelig værdighed aldrig må tages for givet.
9. april – Besættelsesdagen
Den 9. april er en af årets mere afdæmpede flagdage. Datoen markerer den tyske invasion i 1940, hvor Danmark kl. 04.15 om morgenen blev angrebet af nazistiske tropper og efter få timer indgik en “henstilling om våbenhvile”. Dagen minder os derfor om de fem års besættelse, men også om den modstandskamp og de ofre, som banede vejen for befrielsen i 1945.
Flagtraditionen
- Halv stang fra solopgang – Dannebrog hejses til toppen og sænkes straks til halv stang som sorgmarkering.
- Tilbage til hel stang – Mange offentlige institutioner og private lader flaget gå til hel stang kl. 12:00 eller ved solnedgang for at hædre faldne og modstandskæmpere.
Historisk baggrund – Kort tidslinje
| Klokkeslæt | Hændelse 9. april 1940 |
|---|---|
| 04:15 | Tyske tropper krydser grænsen og bomber flyvepladsen i Værløse. |
| 05:25 | “Operation Weserübung” når København; soldater landsættes ved Langelinie. |
| 06:00 | Radioen udsender første meddelelse om invasionen. |
| 06:30 | Kong Christian X og regeringen beslutter at undgå blodbad og indgå våbenhvile. |
| 12:00 | Besættelsen er et faktum – men også starten på organiseret civil og militær modstand. |
Sådan markeres dagen i dag
- Lokale mindesmærker får blomster, og der nedlægges kranse – især ved Svend Gønge-sten, Mindelunden i Ryvangen og Monumentsparken i Aalborg.
- Skoler og museer – bl.a. Frihedsmuseet – afholder særarrangementer, hvor tidsvidner fortæller om hverdagen under besættelsen.
- Kl. 08:00 sender DR traditionelt et mindeindslag med kirkeklokker og uddrag af radioudtalelser fra 1940.
- I adskillige kirker ringes der med klokker kl. 12:00 som en påmindelse om freden, der først kom fem år senere.
Besættelsesdagen er således både en sørgedag og en refleksionsdag. Flaget på halv stang om morgenen symboliserer tabet af frihed, mens flaget på hel stang senere på dagen vidner om håb, taknemmelighed og den evige værdi af demokrati.
Langfredag – kirkelig flagdag på halv stang
Langfredag er en af de mest stille og højtidelige dage i den kristne kalender. Dagen markerer Jesu lidelse og død på korset, og den har været officielt anerkendt som kirkelig flagdag i Danmark siden den første, samlede flagbekendtgørelse i 1912.
Historisk og liturgisk baggrund
Betegnelsen Langfredag (af lang = smertefuld) går tilbage til middelalderen og omtales allerede i Ældre Eddas kristne tillæg fra ca. 1100-tallet. Siden reformationen i 1536 har dagen været præget af knuget stemning, sorg og eftertanke, hvilket også afspejler sig i de traditionelle gudstjenester, hvor kirkerummet ofte er spartansk pyntet og orgelspil dæmpet eller helt fraværende.
Flagning på halv stang – Hvorfor og hvordan?
- Tegn på sorg: Som ved andre nationale sørgedage sænkes Dannebrog til halv stang. Det symboliserer tabet – her Kristi død – og giver plads for
den usynlige flagning af sorgen
øverst på stangen. - Hvem flager? Statens bygninger, kaserner, rådhuse, skoler og naturligvis kirker følger protokollen. Mange private vælger også at sænke flaget, især i landsogne hvor kirkelivet præger lokalsamfundet.
- Tidsrum: Flaget hejses til halv stang ved solopgang eller kl. 08.00 og forbliver der dagen igennem. Der er ingen overgang til hel stang samme dag – først påskedag hejses flaget helt til tops som markering af opstandelsen.
Skik og praksis i det 21. Århundrede
| År | Eksempel på markering | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2017 | DR transmitterer passionskoncert fra Københavns Domkirke | Fremhæver den musikalske tradition med Bachs Johannes-passion |
| 2020 | Virtuel gudstjeneste pga. COVID-19 | Flaget vajer fortsat fysisk, mens menigheden følger online |
| 2024 | Fælles korsvandring i Aarhus centrum | Kirkesamfund på tværs samler 3.000 deltagere trods regnvejr |
Fra sorg til håb
Selv om Langfredag er mørk, er den uadskillelig fra påskedag, hvor flaget går til hel stang og kirkeklokkerne kimer for opstandelsen. Kontrasten mellem de to dages flagning gør påskens budskab synligt i gadebilledet og minder om, at lyset følger mørket – både i teologisk forstand og i den nationale tradition.
26. maj – H.M. Kong Frederik X’s fødselsdag
26. maj er officiel flagdag, fordi det er H.M. Kong Frederik X’s fødselsdag. Dagen giver danskerne lejlighed til at fejre den nye regent og samtidig manifestere det danske monarkis kontinuitet. Siden Frederik X overtog tronen i januar 2024, har denne dato fået fornyet symbolsk betydning som markeringen af hans første og fremtidige fødselsdage som konge.
Sådan markeres dagen
- Slotte og residenspalæer: På Amalienborg, Fredensborg og andre kongelige slotte hejses Dannebrog ved solopgang. Garden står skarpt på slotspladserne, ofte ledsaget af Den Kongelige Livgardes musikkorps.
- Statens bygninger: Ministerier, kommunale rådhuse og andre offentlige institutioner flager hele dagen. Flagningen er et visuelt signal om, at statsmagten hylder statsoverhovedet.
- Salut fra Batteri Sixtus: Kl. 12.00 affyres normalt en 27-skuds kongesalut fra Holmen i København, en tradition der går helt tilbage til Christian V’s tid.
- Privat flagning: Mange borgere flager i haver, på altaner og ved kolonihavehuse. For mange familier er det en fast morgenrutine at hejse Dannebrog og måske lade børnene sætte flag på morgenbordet.
- Mediedækning og officielle taler: Danmarks Radio transmitterer ofte billeder fra Amalienborg Slotsplads, hvor kongefamilien lejlighedsvis viser sig på balkonen. Statsministeren sender typisk en officiel lykønskning.
Historiske rødder
Fødselsdags-flagningen har rødder tilbage til enevældens tid, hvor kongens person var tæt knyttet til staten. I dag er det snarere institutionen end den enkelte person, der fejres; flagdagen symboliserermonarkiets bærende rolle som samlingspunkt – uafhængigt af politiske skel.
Traditioner i udvikling
| År | Bemærkelsesværdige begivenheder |
|---|---|
| 2024 | Første gang dagen markeres med Frederik X som konge; stor offentlig interesse og rekordmange private flag. |
| Fremover | Kongehusets kommunikation forventes at kombinere klassiske ceremonier med digitale hilsener på sociale medier for at nå især yngre danskere. |
Selv om 26. maj ikke er en egentlig fridag, giver den anledning til at samle familie og naboer – ofte over morgenkaffe og fødselsdagsboller – og reflektere over Danmarks historiske kontinuitet. Flaget vajer hele dagen, indtil solen går ned, hvorefter det nedtages med samme værdighed, som det blev hejst.
5. februar – H.M. Dronning Marys fødselsdag
Når kalenderen viser 5. februar, går Dannebrog til tops over hele landet for at fejre H.M. Dronning Marys fødselsdag. Dagen indgår på den officielle liste over statslige flagdage og markeres af både offentlige institutioner, virksomheder, foreninger og mange privatpersoner, som benytter lejligheden til at hylde dronningen og det moderne kongehus.
| Dato | Flagtid | Særlige traditioner |
|---|---|---|
| 5. februar | Solopgang til solnedgang* | Salut ved Batteriet Sixtus, faner på slotte og rådhuse, offentlig balkonhilsen (så vidt kalenderen tillader det) |
*Officielle bygninger følger Slots- og Kulturstyrelsens præcise tidspunkter for solopgang/solnedgang i København.
Hvorfor flager vi?
- Statsretlig højtidsdag: Som medlem af kongehuset er Dronning Mary statsoverhovedets ægtefælle; hendes fødselsdag er derfor en statsbegivenhed, hvor national samhørighed og monarkiets betydning understreges.
- Fejring af moderne rollemodeller: Flagningen giver anledning til at fremhæve dronningens personlige engagement – fra Mary Fonden mod mobning og social isolation til hendes arbejde for kvinder og pigers sundhed globalt.
- Kulturel synlighed: Offentlige museer, skoler og kulturhuse bruger ofte dagen til at sætte fokus på australsk-dansk kulturudveksling, ligestilling og velgørenhed.
Typiske elementer på dagen
- Salut: Kl. 12.00 affyres 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen – ét for hvert år af Danmarks suverænitet (normalt 21, men der tilføjes seks for regenten).
- Balkonscene: Hvis kongefamilien opholder sig på Amalienborg, vinker dronningen sammen med kongen og børnene fra Christian IX’s Palæ.
- Folkefest: Mange danskere samles på slotspladsen, bærer små papirflag og synger fødselsdagssang; tv-stationer sender direkte.
- Velgørenhedsevents: Mary Fonden lancerer ofte nye initiativer eller kampagner netop denne dag for at udnytte den store mediebevågenhed.
Flagning i praksis
På private flagstænger hejser man Dannebrog ved solopgang (tidligst kl. 8.00) og nedhaler det ved solnedgang. Er vejret dårligt, kan flaget tages ned tidligere for at beskytte det. Vimpler kan blive oppe hele døgnet, men selve flaget må kun føre i flagtiden.
Et symbol på internationalt udsyn
Dronning Marys australske rødder gør 5. februar til en dag, hvor mange danskere bliver mindet om kongehusets globale dimension. Australske og newzealandske flag ses undertiden side om side med Dannebrog, især ved ambassader og på skoler med internationale afdelinger.
Flagdagen for H.M. Dronning Mary er således langt mere end en fødselsdag: den er en fejring af demokratiske værdier, social ansvarlighed og den kontinuerlige fornyelse af en af verdens ældste monarkier.
15. oktober – H.K.H. Kronprins Christians fødselsdag
Kronprins Christian (f. ) er den første i arvefølgen efter kong Frederik X. Hans fødselsdag er derfor en officiel dansk flagdag, der både fejrer den nuværende tronfølger og symboliserer kontinuiteten i det danske monarki.
Sådan markeres dagen
- Flagning i hele landet
Alle statslige myndigheder, kommunale institutioner, skoler og mange private hjem hejser Dannebrog fra solopgang til solnedgang. På offentlige bygninger suppleres flaget ofte med kongevåbenbanneret. - Salut i København
Traditionen tilsiger 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen kl. 12. Skuddene fordeles i tre salver á ni og kan høres over store dele af hovedstaden. - Højtideligheder ved kongeboliger
Ved Amalienborg og Fredensborg Slot flages der med splitflag, og gardehusarerne stiller æresvagt. Kongen, dronningen og kronprinsen viser sig ofte på balkonen, hvis de opholder sig på slottet. - Folkelig deltagelse
Mange danskere benytter anledningen til at sende lykønskninger via kongehusets officielle hjemmeside eller sociale medier. I flere byer arrangeres morgensang, især på skoler opkaldt efter kronprinsen.
Historisk baggrund
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1886 | Christian IX bestemmer, at alle kongelige fødselsdage skal være officielle flagdage. |
| 2005 | Prins Christian bliver født og får ved dåben navnene Christian Valdemar Henri John. |
| 2009 | Hans 4-års fødselsdag markeres for første gang med det fulde salutprogram. |
| 2024 → | Efter tronskiftet 14. januar 2024 overtager han titlen H.K.H. Kronprins Christian, og dagen får yderligere statslig bevågenhed. |
Symbolik og betydning
Mens fødselsdagene for kongen og dronningen hylder det siddende monarki, peger 15. oktober fremad mod det næste kapitel. Flagningen minder om, at Danmark er et konstitutionelt monarki med en fast arvefølge. Den høje deltagelse blandt borgere og institutioner viser, at kongehuset fortsat har en stærk plads i den nationale selvforståelse – fra Grundtvigs idé om folkets fællesskab til nutidens moderne kongedømme.
Selv om dagen primært er festbetonet, rummer den også et element af forventning: Hver gang Dannebrog går til tops den 15. oktober, markeres det, at ansvaret for rigets højeste embede en dag vil gå videre til en ny generation.
5. september – Flagdag for Danmarks udsendte
Flagdagen for Danmarks udsendte blev indstiftet af Folketinget i 2009 som et officielt nationalt anerkendelses- og mindedag for de mere end 60 000 soldater, politifolk, beredskabsfolk, sundhedsarbejdere og andre civile danskere, der siden 1948 har været udsendt til internationale missioner. Initiativet udsprang af et ønske om at samle hele nationen om én fælles dag, hvor både de udsendte og deres pårørende får den synlige tak, respekt og omsorg, som mange savnede, da de første hold kom hjem fra Balkan- og Irak-missionerne i 1990’erne og 00’erne.
Fastlagte ceremonier
- Morgenceremoni på Kastellet i København
Dagen indledes traditionelt med en militær parade, faneborg og kransenedlæggelse ved Monumentet for Danmarks Internationale Indsats. Dronningen, regeringen og repræsentanter for folketing, forsvar og veteranorganisationer er faste deltagere. - Gudstjenester og mindestunder
Kirker landet over arrangerer gudstjenester for faldne og hjemvendte. I Holmens Kirke transmitteres en særlig højmesse, hvor der læses navne op på de faldne siden sidste års flagdag. - Eftermiddagsarrangementer på Christiansborg Slotsplads
Publikum kan møde udsendte enheder, opleve militærmusik og se materieludstilling fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Flagning og lokale initiativer
Den 5. september flager statslige institutioner som ministerier, kommuner, folkeskole- og gymnasiebygninger samt mange private hjem med Dannebrog. Flere steder suppleres der med soldaterforeningernes faner og en særlig ISAF- eller FN-veteranvimpel. Lokalt organiseres:
- Kransenedlæggelser ved mindesten på blandt andet Koldinghus, Skive Kaserne og Aalborg Garnison.
- Veteranløb og marchture til støtte for PTSD-ramte.
- Foredrag på biblioteker og skoler om danske bidrag i Kosovo, Afghanistan, Mali, Ukraine m.fl.
- Åbent hus på kaserner, flådestationer og flyvestationer, hvor familier kan besøge udsendt personel.
Betydning for de pårørende
Flagdagen er ikke alene en hyldest til dem, der har båret uniformen, men også en officiel anerkendelse af de familier, der har levet med afsavn og bekymringer. Mange kommuner inviterer derfor pårørende med til receptions- og medaljeoverrækkelser, mens velgørende foreninger arrangerer family days for at styrke netværk og erfaringsudveksling.
Udvikling og fremtid
| År | Hovedtendens | Antal officielle deltagere i København |
|---|---|---|
| 2009 | Første nationale mærkedag – fokus på Balkan- og Irak-veteraner. | Ca. 2 000 |
| 2014 | Større inddragelse af politiets og beredskabets udsendte. | Ca. 5 000 |
| 2018 | PTSD og mental sundhed sat på dagsordenen. | Ca. 8 000 |
| 2023 | Fokus på Ukraine-indsats og cyber-missioner. | Ca. 10 000 |
Uanset fremtidens missionsområder forventes 5. september at bevare sin status som den dag, hvor Danmark samles under Dannebrog for at sige: Tak for indsatsen.
24. oktober – FN-dagen
FN-dagen markerer den 24. oktober 1945, hvor FN-staternes charter trådte i kraft, og verden fik et nyt forum for fred og samarbejde. I Danmark har dagen siden slutningen af 1940’erne været anerkendt som officiel flagdag, og det er – sammen med 5. september, Flagdag for Danmarks Udsendte – én af de få dage, hvor der ofte flages med to flag side om side: Dannebrog og det karakteristiske lyseblå FN-flag.
Historisk baggrund
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 24. okt. 1945 | FN-charteret træder i kraft – FN “fødes”. |
| 17. dec. 1945 | Danmark underskriver charteret og bliver et af de første 51 medlemslande. |
| 1948 | Første officielle markering af FN-dagen i Danmark, primært i skoler og foreninger. |
| 1950’erne-60’erne | Dagen vinder fodfæste som flagdag; kommuner og statslige institutioner begynder at hejse både Dannebrog og FN-flaget. |
| 2009→ | Stadigt større fokus på internationale missioner, udviklingsbistand og klimadiplomati på FN-dagen. |
Sådan markeres dagen i danmark
- Officiel flagning: Slotsholmen, ministerier, rådhuse og en lang række skoler hejser begge flag. Ifølge Bekendtgørelse om Dannebrog må andre flag normalt ikke erstatte det nationale, men FN-flaget er en af de få undtagelser, når det ledsager Dannebrog.
- Temadage i undervisningen: Mange folkeskoler og gymnasier sætter fokus på emner som menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fredsbevarende operationer.
- Ceremonier og konferencer: Udenrigsministeriet, FN-forbundet og NGO’er arrangerer paneldebatter, foredrag og prisuddelinger, fx UN Youth Climate Award.
- Lokale arrangementer: Biblioteker stiller udstillinger op om verdensmålene (SDG’erne), og kommunale kulturhuse holder filmvisninger af klassiske FN-dokumentarer.
Flagregler i praksis
- Dannebrog hejses først og tages ned sidst – FN-flaget må aldrig rage højere.
- På bygninger med én flagstang benyttes kun Dannebrog; FN-flaget kan i så fald sættes på facade, altar eller i flagholder indendørs.
- Hvis der flages med flere udenlandske flag (fx ved en international konference), placeres FN-flaget efter Dannebrog, men foran andre nationers flag.
Gennem markeringen af FN-dagen ønsker Danmark at synliggøre sit bidrag til globalt samarbejde – fra fredsbevarende missioner i Mali til klimaforhandlinger i New York. Flagene symboliserer den dobbelte forankring: den nationale identitet under Dannebrog og det internationale udsyn under FN’s lyseblå banner.
Tip til privat flagning: Har du to flagstænger i haven, kan du den 24. oktober hejse Dannebrog i den højeste og FN-flaget i den næsthøjeste. Har du kun én stang, vælg Dannebrog og vis FN-tilhørsforholdet med en lille bordstander indenfor.
Seneste kommentarer