Sabotage i nattens mørke, hemmelige radiosendere på loftet og stædig civil ulydighed under nazisternes støvletramp: den danske modstandsbevægelse rummer drama nok til en hel streaming-maraton. Heldigvis behøver du hverken cykelbud eller illegale blade for at dykke ned i historierne længere – du skal bare trykke play. Fra de første sort-hvide klassikere optaget i befrielsens eufori til moderne storproduktioner med Mads Mikkelsen og Netflix-budgetter viser dansk film igen og igen, at kampen mod besættelsen ikke blot var et spørgsmål om geværer, men også om mod, moral og sammenhold.
I denne guide har vi håndplukket syv uundværlige film, der på hver sin måde kaster lys over forskellige sider af modstanden – hvad enten det er Holger Danskes natsorte likvideringer, Hvidsten-kroens varme fællesskab eller diplomatisk trods i Washington. Vi fortæller, hvorfor de er vigtige, hvad de gør ved dit blik på historien, og ikke mindst hvor du kan streame dem lige nu. Så bryg kaffen, sluk lyset, og lad filmene bringe dig helt tæt på Danmarks mest dramatiske årtier – uden at du behøver forlade sofaen.
Flammen & Citronen (2008) – ikonet for dansk modstand
Da Ole Christian Madsen i 2008 lod historiens støv flyve gennem biografsalen, gav han Danmark et af de mest påkostede og debatskabende portrætter af modstandsbevægelsen til dato. Flammen & Citronen følger de legendariske likvidatorer i Holger Danske-gruppen, Bent “Flammen” Faurschou-Hviid (Thure Lindhardt) og Jørgen “Citronen” Haagen Schmith (Mads Mikkelsen), mens de bevæger sig i et København, hvor besættelsens skygger gør det svært at skelne heltemod fra hævn.
Filmen er båret af en rå autenticitet: uniformer, københavnske gader og gamle sporvogne er genskabt ned til mindste gadeskilt, og manuskriptet bygger på omfattende research i arkiver og øjenvidneberetninger. Netop derfor bliver publikums sympati konstant udfordret – er likvideringerne nødvendige, eller bliver idealismen langsomt til kynisme?
| Fakta | Detaljer |
|---|---|
| Instruktør | Ole Christian Madsen |
| Hovedroller | Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Stine Stengade, Peter Mygind |
| Varighed | 130 min. |
| Autenticitet | Optaget on-location i KBH, research i Modstandsdatabasen og Rigsarkivet |
Centrale tematikker:
- Moralens gråzoner – hvor går grænsen mellem sabotør og morder?
- Loyalitet vs. ideologi – Flammens flamboyante mod over for Citronens voksende tvivl.
- Personlige omkostninger – paranoia, forråelse og prisen for at trykke på aftrækkeren.
Selv om filmen er en storslået actionthriller, er den i lige så høj grad et karakterstudie, hvor Lindhardt og Mikkelsen folder et komplekst venskab ud midt i kugleregn og moralsk kviksand. Resultatet er et drama, der hverken romantiserer eller fordømmer, men lader publikum tage stilling.
Hvor kan jeg se den? Flammen & Citronen kan købes eller lejes på de fleste danske VOD-tjenester – f.eks. Blockbuster, SF Anytime, iTunes, Google Play og YouSee Film – så du kan lade modstandens flammer lyse op i stuen, når som helst stemningen for intens historiefortælling melder sig.
Hvidsten Gruppen (2012) – sammenhold, mod og ofre
Hvidsten Gruppen placerer handlingen midt i den jyske muld omkring 1943-44, hvor kromand Marius Fiil (spillet af Jens Jørn Spottag) og hans familie forvandler den idylliske landevejskro til et knudepunkt for våbennedkastninger fra Royal Air Force. Filmen følger de dramatiske nætter på markerne omkring Hvidsten, hvor lokale beboere – skoledrenge, landmænd og kroens stamgæster – i ly af mørket samler containere med sprængstof og stenmaskinpistoler, der skal føde den spirende danske modstand.
Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis zoomer ind på det nære og personlige: Vi er helt inde ved langbordet i krostuen, hvor familien Fiil deler både hverdagens latter og den voksende angst for Gestapos opsnappede koder. Særligt relationen mellem Marius’ døtre, Gerda og Kirstine, giver et ømt blik på, hvordan modet blev båret af stærke, men sårbare unge kvinder. Når anholdelserne river fællesskabet fra hinanden, mærker man fysisk kontrasten mellem landsbyidyllen og besættelsens brutale realitet.
Filmen er baseret på de historiske hændelser omkring Hvidstengruppen, der i virkeligheden leverede over 100 tons våben og sprængstof til sabotageaktioner over hele landet. Manuskriptet bygger på øjenvidneberetninger, retsdokumenter og breve, hvilket forankrer dramaet i et solidt historisk fundament, samtidig med at det emotionelle fokus gør ofrene konkrete og nærværende.
- Sammenholdet – lokalsamfundets tavse netværk og gensidige afhængighed.
- Modet – de daglige, tilsyneladende små beslutninger, der kunne koste livet.
- Ofrene – arrestationerne i marts 1944 og den ultimative pris ved Ryvangen.
Hvidsten Gruppen kan i skrivende stund købes eller lejes på de fleste danske VOD-tjenester – fx Blockbuster, Viaplay Store, Apple TV og Google Play – så der er rig mulighed for at dykke ned i én af besættelsestidens mest rørende fortællinger, præcis når det passer dig.
Hvidsten Gruppen 2: De efterladte (2022) – efterspillet
Hvor Hvidsten Gruppen sluttede med arrestationerne og den tragiske domfældelse, tager efterfølgeren fat dér, hvor skuddene i Ryvangen har lagt sig – hos dem, der står tilbage. Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis skifter kameraets fokus fra sabotage til sorg og undersøger, hvad modstandskampen kostede de pårørende i det lille lokalsamfund omkring Hvidsten Kro.
- Sorgens aftryk: Filmen dvæler ved de konkrete tab – tomme værelser, stilhed ved middagsbordet og den altoverskyggende skyldfølelse over at være i live.
- Sammenholdet, der bærer: Kroen bliver samlingspunkt for både familie og naboer, hvor fælles erindringer og sort humor bliver et skjold mod håbløsheden.
- Kampen for retfærdighed: De efterladte må balancere mellem ønsket om hævn og et mere langsigtet mål – at få sandheden om gruppens heltemod ud til hele Danmark.
På den måde supplerer De efterladte ikke blot originalfilmen, men udvider fortællingen med et psykologisk efterspil, der sjældent skildres i modstands-film. De mange nærbilleder og lange stillestående scener sætter publikum i øjenhøjde med især de to Fiil-søstre, som nu skal finde en mening i et liv, der uden forvarsel er blevet rykket op med rode.
Ønsker du at se filmen, kan den købes eller lejes på de fleste danske VOD-tjenester – eksempelvis Blockbuster, Viaplay Store, Apple TV og Google Play. Dermed er det let at lave en dobbeltaften med både første og anden del og få hele historien om Hvidsten-gruppens idealisme – og prisen, som blev betalt bagefter.
De røde enge (1945) – klassikeren fra befrielsens år
De røde enge blev optaget umiddelbart efter befrielsen og havde premiere i oktober 1945. Filmen bygger på modstandsmanden Ole Valdemar Juuls erindringer og er derfor præget af en sjælden autenticitet: Mange af skuespillerne – bl.a. Mogens Wieth, Bodil Kjer og Poul Reichhardt – havde selv oplevet besættelsen på tæt hold, og flere scener er filmet på de originale lokationer, inden krigens ar endnu var helet i gadebilledet.
Hvorfor er filmen et landmark i dansk filmhistorie?
- Førstehåndsvidnesbyrd – manuskriptet blev skrevet, mens oplevelserne stod lysende klart for datidens publikum.
- Stemningen fra 1945 – filmen indfanger befrielsesårets uro, håb og sorg uden senere tiders romantisering.
- Teknisk pionér – instruktør Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Jr. brugte lys, skygger og håndholdte optagelser til at understrege paranoiaen i det illegale arbejde; virkemidler man i dag forbinder med film noir.
Tidsbillede: det illegale arbejde set indefra
Vi følger modstandsgruppen igennem censurerede dagblade, konspirative møder på mørklagte lofter og farlige togtransporter. Hver scene understreger risikoen for stikkere, Gestapo-razziaer og den konstante frygt for tortur i Shellhuset. Når en karakter arresteres, er det ikke bare et dramagreb – det reflekterer virkeligheden for hundredvis af danskere i 1944-45.
| Tematiske nøgleord | Filmisk udtryk |
|---|---|
| Mod, loyalitet, skyld | Kontrastfuld sort-hvid æstetik |
| Angst for afsløringer | Tæt kammerspil & klaustrofobiske celler |
| Håb om frihed | Symbolske lysglimt mod slutningen |
Sådan ser du filmen i dag
De røde enge er jævnligt tilgængelig i DR’s arkiv på DRTV, hvor filmen dukker op i forbindelse med mærkedage som Besættelsestiden 9. april og Befrielsen 5. maj. Alternativt kan den streames på udvalgte danske VOD-tjenester (køb/leje) og forekommer af og til i cinemateker eller lokale filmklubber, der laver temaserier om dansk modstandsfilm.
9. april (2015) – dagen der tændte modstanden
Tysklands støvletramp var næppe hørbart i det gryende tusmørke, før de første skud faldt i Sønderjylland den 9. april 1940. Roni Ezras film følger begivenhederne næsten i real-time gennem en cykeldeling fra Dragonregimentet – 120 mand, der på slidte stålrammer skal holde panseret stangen, mens politikere i København stadig håber på diplomati.
I centrum står sekondløjtnant Sand (Pilou Asbæk) og hans unge, nervøse menige. De er ikke de mytiske frihedskæmpere, vi senere hylder, men helt almindelige værnepligtige, der pludselig befinder sig i Danmarks korteste, men blodige felttog. Netop dét gør filmen til det perfekte forspil til historierne om den organiserede modstand: Her ser vi gnisten, som senere bliver til flammen i sabotagegrupperne.
- Dokumentarisk realisme
Uniformer, våben og taktikker er genskabt efter militære arkiver; optagelserne er lavet på de originale landeveje ved Haderslev, så mudder, regn og kulde føles ægte. - Pilou Asbæks nærvær
Med stoisk ro og glimtvis fortvivlelse leder han sine mænd – velassisteret af bl.a. Lars Mikkelsen som den erfarne kaptajn Møller – og giver ansigt til det moralske dilemma: Kæmpe eller kapitulere? - Fokus på hverdagsheltene
Filmens nerve ligger i de korte samtaler mellem soldaterne: drømme om kærester, bekymringer for familien og frygten for ikke at leve op til deres uniform.
“9. april minder os om, at modstanden ikke startede med sprængstoffer, men med modet til at bremse en kampvogn med en cykel.” – Dansk Filminstitut
Filmen kan købes eller lejes på stort set alle danske VOD-tjenester – Blockbuster, Viaplay, Apple TV, Google Play, YouSee Play m.fl. – og dukker jævnligt op på DR TV eller Filmstriben for abonnenter. Giv den et gensyn, og mærk historiens tilblivelse i de første, desperate timer af besættelsen.
Skyggen i mit øje (2021) – Shellhuset og de tragiske følgevirkninger
Ole Bornedals nyeste værk om besættelsen sætter fokus på én af krigens mest omtalte modstandsaktioner: Royal Air Forces angreb på Shellhuset – Gestapos hovedkvarter i København – den 21. marts 1945. Missionen lykkedes militært, men et fatalt navigationssvigt sendte flere bombefly ned i det indre København og ramte Den Franske Skole på Frederiksberg. Filmen udfolder katastrofen gennem tre flettede persongallerier: de britiske piloter, modstandsfolkene der ivrigt afventer sprængningen af Gestapos arkiver, og de skolebørn og nonner, som intetanende bliver fanget i krydsilden.
- Historisk præcision med Bornedals signatur: Instruktøren genopfører gaderne fra 1945 i imponerende digitale og praktiske kulisser, mens kameraet holder os nede i øjenhøjde – hos børn i klasselokalerne, civile i sporvognene og unge bombepiloter i cockpittet. Resultatet er en sansemættet, næsten dokumentarisk immersion.
- Moralsk balancegang: Hvor går grænsen mellem nødvendigt mod og uacceptable ofre? Filmen lader karaktererne – og publikum – mærke både lettelsen ved at se Gestapos frygtede kartoteker brænde og den umiddelbare skyld, da røgskyerne over Frederiksberg rummer langt mere end nazistiske arkiver.
- Barnets blik på krigen: De centrale børneroller kaster et uskyldigt lys på tragedien og gør filmens etiske spørgsmål nærværende: Kan et retfærdigt mål retfærdiggøre et uretfærdigt udfald?
Streaming:Filmen kan som udgangspunkt ses på Netflix Danmark. Skifter rettigheder, dukker den ofte op på andre danske VOD-tjenester, men tjek først og fremmest Netflix, hvis du vil opleve Bornedals intense rekonstruktion af en dag, der for altid kaster en skygge over både modstandsbevægelsen og den civile befolkning.
Vores mand i Amerika (2020) – Kauffmanns diplomatiske modstand
Hvor de fleste modstandsfilm foregår i skyggerne af sabotagegrupper og mørkelagte gader, flytter Vores mand i Amerika kampen til diplomatiets store scene: Washington D.C. I centrum står den karismatiske danske ambassadør Henrik Kauffmann, som i april 1940 nægter at underlægge sig den tysk-kontrollerede regering i København. Hans radikale beslutning – at erklære sig selv “Danmarks frie repræsentant” – bliver udgangspunktet for en højspændt, sand historisk thriller om mod og strategisk snilde langt fra frontlinjen.
Det politiske slagfelt
Kauffmann indser hurtigt, at Danmarks skæbne ikke kun afgøres hjemme i Europa, men også i de korridorer, hvor de store allierede formulerer fremtidens magtbalancer. Filmen skildrer:
- Kauffmanns hemmelige forhandlinger med amerikanerne om Grønlandstraktaten, der giver USA ret til at oprette baser i Grønland – et diplomatisk snigtræk, der sikrer Danmark en plads ved bordet uden om både Berlin og København.
- Det nervepirrende dobbeltspil over for den danske udenrigstjeneste, der forlanger lydighed, mens Kauffmann i kulissen arbejder for at holde Danmark allieret med de demokratiske stormagter.
- Den personlige pris, hvor både karriere, ægteskab og loyalitet sættes på spil i forsøget på at få verden til at anerkende et ‘frit Danmark’.
Ulrich Thomsen som kompromisløs idealist
Ulrich Thomsen bærer filmen med en magnetisk blanding af charme og stålsat vilje. Hans portræt af Kauffmann balancerer fint mellem idealisten, der drømmer om et frit Danmark, og den politiske taktiker, der må gamble med både sandheden og sin egen fremtid. Thomsen flankeres af stærke biroller – blandt andre Denise Gough som den skarpe hustru Charlotte og Mikkel Boe Følsgaard som den pligtopfyldende legationssekretær Povl Bang-Jensen.
Instruktør Christina Rosendahl
Rosendahl (kendt for Idealisten) griber stoffet an som en international spændingsfilm med tidsautentiske locations, klassisk jazz på lydsporet og en stram rytme, der leder tankerne mod amerikanske politiske dramaer. Hun lader kameraet dvæle ved cigaretrøgen i ambassadørens salon og de dunkle mødelokaler i State Department, så vi fornemmer trykket fra både diplomatiske konventioner og nazistisk pres.
| Hvor kan den ses? | Filmen er endnu ikke landet på et fast abonnement hos de store streamingtjenester, men den kan købes eller lejes digitalt på de fleste danske VOD-platforme – f.eks. Blockbuster, Viaplay Store, iTunes/Apple TV og Google Play. |
|---|
Vores mand i Amerika minder os om, at modstand også kan udfolde sig med diplomatpas i lommen frem for pistol i hånd – og at ét menneskes stædighed kan ændre en nations kurs, selv når hjemlandet er besat.
Seneste kommentarer