Forestil dig lyden af en porcelænskop, der forsigtigt møder bordpladen – et diskret kling, som både fortæller om håndværkets præcision og hverdagens poesi. Fra Royal Copenhagens klassiske musselmalede stel til kernestyrede 3D-printede vaser på Bornholm er dansk keramik i dag et felt, hvor tradition og fornyelse støder sammen, klumper sig fast og glaserer hinanden på de mest overraskende måder.
Nutidens keramiske kunstnere balancerer mellem funktion og fri fantasi: Den ene dag formes kopper, der skal ligge perfekt i hånden på en Michelin-kok, den næste dag spirer konceptuelle skulpturer frem, som vender op og ned på vores syn på ler som “bare” et brugsmateriale. Fælles er en dyb materialesans og et stigende fokus på bæredygtighed – lige fra brugen af lokale lerforekomster til genanvendte glasurer og energivenlige ovne.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan den historiske arv møder nutiden, hvilke materialer, teknikker og æstetikker der former feltet netop nu, og hvem der driver scenen fra værksteder, gallerier og gastronomiske samarbejder til internationale messer. Kort sagt: Vi kortlægger, hvorfor dansk keramik anno 2024 igen og igen får både samlere, designnørder og hverdagsbrugere til at lade fingrene glide hen over den taktile overflade og spørge: “Hvordan kan ler føles så levende?”
Tag med fra Grundtvigs folkelige dannelsesideal til Gulddrengs popkulturelle glimt i øjet – vi lover en leret rejse fuld af historier, håndværk og horizonter, som vil give dig lyst til at mærke, hvordan dansk keramikkunst sætter varme spor i både krop og kultur.
Fra tradition til fornyelse: den danske keramiske arv møder nutiden
Fra de første værkstedsgryder i 1800-tallets pottemagerier til Royal Copenhagens sofistikerede Flora Danica-stel og 1950’ernes robuste stentøj fra Bornholm, har dansk keramik altid balanceret mellem industri og håndværk. I dag er linjen blevet mere flydende: fabrikkerne er få, mens studio-keramikerne – de selvstændige kunsthåndværkere med eget værksted – sætter dagsordenen.
Historiske nedslag
- 1850-1900: Industrialiseret fajance og porcelæn fra Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen giver Danmark et internationalt navn.
- 1930-1960: Den danske stentøjsguldalder med Axel Salto, Gutte Eriksen og Nathalie Krebs forener kunstnerisk frihed med funktionelle former.
- 1970-1990: Små værksteder spirer; keramikken bliver pædagogisk og politisk – det hverdagsnære ophøjes, og nye glasurteknikker testes.
- 2000-nu: “New Nordic Ceramics” – konceptuel studio-keramik, internationalt netværk og eksperimenter med digital teknologi, performative formater og gastronomiske samarbejder.
Fire grundværdier – Og nutidens leg med dem
| Grundværdi | Klassisk manifestation | Nutidig udfordring |
|---|---|---|
| Funktionalitet | Stel, fade og krus designet til daglig brug | Bente Skjøttgaards sky-skulpturer hvor brugbarhed opløses |
| Enkelhed | Monokromt, afdæmpet formsprog i 1950’erne | Claydies’ humoristiske “Fancy Vases” med kiksede proportioner |
| Materialesans | Salto-inspirerede, kraftige askeglasurer | 3D-printede forme og ler blandet med industristøv hos Anne Tophøj |
| Hverdagslig poesi | Krusets perfekte rand, tekannens balancerede tud | Marianne Nielsens porcelæns-planter, der foreviger ukrudt som kunst |
Hvordan fornyelsen viser sig
- Humor & Ironi: Claydies laver ceramic wigs; Carl Emil Jacobsen lader glasuren smelte som softice.
- Konceptuelle greb: Ann Linnemann kuraterer udstillinger hvor leret krydser grænser til lyd, video og performance.
- Nye formater: Fra borddækning til site-specific installations i det offentlige rum – fx Thora Finnsdóttirs farvede arkitektoniske moduler.
- Tværfaglige samarbejder: Kasper Würtz’ håndglaserede tallerkener på Michelin-restauranter; Designskolen Bornholm kobler keramikere med materialeforskere om bæredygtig ovnenergi.
Resultatet er et felt, hvor den danske keramiske arv hverken fornægtes eller fryses fast. I stedet fungerer den som springbræt; de gamle værdier reflekteres, spejles og til tider vendes på hovedet, mens nye stemmer former et levende og globalt orienteret keramisk sprog – med rødder plantet solidt i den nordiske muld.
Materialer, teknikker og æstetik i dag
Danske keramikere arbejder i dag i et spektrum, der rækker fra lokalt udvundet ler til ultrarent porcelæn:
- Stentøj er stadig hjørnestenen. Det brændes højt (1.230-1.300 °C) og tåler hårdt brug, hvilket gør det ideelt til både restauranter og hverdagsservice.
- Porcelæn bruges til delikat lysgennemskindelighed og skarpe kanter. Flere blandes med paper clay eller grog for at opnå større styrke og nye taktile kvaliteter.
- Lokale ler – rødbrændende jyske marker, kalkholdigt Fakse-ler eller den brune bornholmske moræne – giver hvert værk et geografisk fingeraftryk og skærer transporten ned.
Teknikker: Håndens arbejde møder digitale værktøjer
| Teknik | Kendetegn | Aktuelle eksempler |
|---|---|---|
| Hånddrejning | Klassisk, cirkulære former, tydelige drejespor. | Kasper Würtz’ restaurantservice til Noma. |
| Pladeteknik & pølsemetoden | Arkitektoniske, kantede kar og skulpturelle kroppe. | Ditte Fischer og Tortus Copenhagen. |
| Gipsstøbning | Serieproduktion uden at miste håndlavet udtryk. | Royal Copenhagen’s nyfortolkede Hvid Riflet. |
| 3D-printede forme & direkte lerprint | Komplekse geometrier, ultraprecise mønstre. | Stine Mikkelsen og KADK-studiernes eksperimenter. |
Overflader: Fra askeglasurens askese til krystaleksplosioner
- Matte, taktile glasurer i dæmpede jordtoner, der lader formen tale.
- Askeglasurer (gran, eg, tang) giver løbeeffekter med nordisk, naturpoetisk reference.
- Engober – tynde lerfarver påført før glasur – muliggør grafiske lag og håndmalede motiver.
- Krystalglasurer dyrkes af tech-nerds, der programmerer brændingskurver for at fremelske stjerneformede krystaller.
Brugsting ↔ skulptur
Grænsen er i opløsning: En kop fra Studio Arhoj kan ligne en lille vulkan, mens Bente Skjøttgaards skyformationer stadig kan fungere som vaser ved middagsbordet. Funktionskravet er blevet en glidende skala, hvor keramikeren tiltaler både gourmeter, gallerier og museer.
Farvepaletter
Den danske designtraditions neutrale grå-, sand- og kridttone suppleres i dag af kalkede pasteller, digitalt neonpink og dyb ultramarin. Farven bruges ofte som konceptuel markør – eksempelvis til at kommentere masseforbrug eller til at skabe Instagram-venlige objekter.
Bæredygtighed som æstetisk parameter
- Genbrug af ler og glasurslam: Studerende lærer at tørke opskæret, knuse det og reintroducere det i nye serier – defekte krus bliver til skulpturel chamotte.
- Energiforbrug: Flere skifter til el-ovne med grøn strøm, reducerer antal brændinger eller eksperimenterer med raku og pit firing med lokale biomasser.
- Lokale leverandørkæder: Fra bornholmsk feldspat til overskudsaske fra fjernvarmeværker; materialernes biografi kommunikeres ofte direkte til kunden.
Sammenfattet viser den nutidige danske keramikkunst et felt, hvor materialebevidsthed, teknisk virtuositet og æstetisk leg smeltes sammen – med bæredygtighed som både nødvendighed og kreativ drivkraft.
Scenen og økosystemet: uddannelser, værksteder, aktører og marked
Bornholm har i 2017 fået titlen UNESCO World Craft City – en blåstempling, der har givet øen et helt særligt momentum. Øens ry er båret af:
- KADK – Designskolen Bornholm, hvor bachelor- og kandidatstuderende arbejder side om side med gæstelærere fra hele verden.
- De mange åbne værksteder – fra det historiske Hjorths Fabrik til mikroværksteder i Nexø og Gudhjem, som inviterer publikum indenfor.
- Den biennale European Ceramic Context, der samler nordiske og europæiske aktører til udstillinger, symposium og netværk.
CLAY Museum of Ceramic Art Denmark i Middelfart fungerer som nationalscene med en samling på 55.000 genstande (bl.a. Royal Copenhagen-arkivet) og skiftende samtidsudstillinger, der kobler historien med cutting-edge keramisk kunst.
Andre vigtige noder tæller Guldagergaard – International Ceramic Research Center i Skælskør, Tommerup Keramiske Værksted på Fyn samt Statens Værksteder for Kunst (SVFK) og KH7 Artspace i hhv. København og Aarhus, hvor kunstnere kan søge residencies og teknisk sparring.
Profiler og praksisser
| Navn | Kendetegn | Samarbejder |
|---|---|---|
| Bente Skjøttgaard | Skulpturelle “sky-former”, askeglasurer og farverige krystalliseringer. | Installationsprojekter med arkitekter og lysdesignere. |
| Kasper Würtz (Würtz Design) | Hånddrejet stentøj, japansk inspirerede askeglasurer – hverdagsbrug med luksusfinish. | Noma, Geranium, Relæ m.fl. |
| Ditte Fischer | Mat, grafisk porcelæn i monokrome farver; fokus på industrielt håndværk & social ansvarlighed. | Designsamarbejder med bl.a. Muuto og Arla Unika. |
| Malene Hartmann Rasmussen | Narrative, mørke fabler i figurativ porcelænsskulptur. | Udstillinger på Victoria & Albert Museum og Musée de la Chasse. |
| Studio Arhoj | Popfarvede “Ghosts” og brugskeramik, stor digital fanbase. | Limited editions for Pokémon Center Japan. |
Keramik & gastronomi – Et gensidigt løft
Det nye nordiske køkken har givet keramikken et oplevelsesboost. Stjernerestauranter som Noma, Alchemist og Syttende bestiller specialservicer, hvor lerets taktile kvaliteter forlænger fortællingen om jord, råvarer og terroir. Resultatet er en tæt dialog mellem kok og keramiker om farve, lyd (tallerkenens klang) og ergonomi.
Distribution: Gallerier, messer og digitale kanaler
- Galleriscene: Copenhagen Ceramics, Etage Projects, Ann Linnemann Gallery og Galleri Format har gjort keramik til samlerobjekter på linje med kunst. Flere samarbejder med internationale venues som Puls Contemporary Ceramics (Belgien) og Jason Jacques (New York).
- Messer & events: CHART (Design-sektionen), Enter Art Fair, Collect (London) og Révélations (Paris) giver adgang til nye samlere og kuratorer.
- Online: Instagram er den vigtigste scene for både salg og community-opbygning; hashtags som #danishceramics og live-studieture giver global rækkevidde. Platforms som The Ode To og Trove kuraterer danske værker til et internationalt publikum.
Marked & samlere
Priserne spænder bredt:
- High-end kopper/skåle: 300-800 kr.
- Limited edition tallerkensæt: 2.000-6.000 kr.
- Unika skulpturer: 10.000-150.000 kr.+ afhængigt af størrelse og kunstnerens CV.
En ny bølge af first-time collectors i 30’erne køber direkte på Instagram, mens etablerede kunstsamlere udvider med keramik som “entry-level” til 3D-kunst.
International opmærksomhed & støtte
Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Kooperationen giver produktionstilskud og rejselegater, der muliggør projekter fra Echizen, Japan til Cité de la Céramique, Sèvres. Samtidig sikrer EU-programmer som Creative Europe og Nordisk Kulturkontakt finansiering til tværnordiske udvekslinger.
Resultatet er et livligt, sammenkoblet økosystem, hvor uddannelse, værkstedsmiljøer, gastronomi og et voksende internationalt marked skubber dansk keramik ind i nye formater – og ud i verden.
Seneste kommentarer