Midt på Sydfyn, omgivet af dyb voldgrav og århundredgamle egestammer, rejser Egeskov Slot sig som et levende eventyr. Turister valfarter hertil for at fare vild i labyrinten, drømme sig tilbage til renæssancen i Riddersalen og lade sig rive med af motorbrummene fra veteranmuseet. Men når den sidste gæst har forladt parken, og dagslyset spejler slottets røde tegl i søens blanke overflade, melder det evige spørgsmål sig: Hvem ejer egentlig Danmarks bedst bevarede vandborg?
Måske har du hørt navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille nævnt i forbifarten; måske tænker du, at Egeskov er et statsligt museum eller et romantisk bagtæppe for sommerens festivaler. Sandheden er langt mere kompleks – og langt mere fascinerende. Den rummer adelige alliancer, slægtsnavne som Brockenhuus, Ulfeldt og Bille-Brahe, formelle lensafløsninger, moderne oplevelsesøkonomi og en lille mediestorm om landbrugsstøtte.
I denne artikel dykker vi ned i Egeskovs 600 år lange ejerkæde, fra de første Skinkel-riddere til nutidens grev Michael og prinsesse Alexandra, som ikke blot bebor slottet, men driver det som en pulserende kulturvirksomhed. Vi kulegraver uoverensstemmelserne om overtagelsesåret, kaster lys over både slotsfester og støtte-sager og undersøger, hvorfor netop dette privatejede slot er blevet hele Danmarks eventyrkulisse. Gør dig klar til at få alle hjørner af historien foldet ud – porten til Egeskov står på klem, og nøglen ligger gemt i linjerne herunder.
Kort svar: Hvem ejer Egeskov Slot i dag?
Det korte svar: Egeskov Slot ejes i dag af grev Michael Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Han driver ikke blot det ikoniske renæssanceslot, men også de offentligt tilgængelige parker, museerne samt det bagvedliggende land- og skovbrug.
- Privat herregård og gods: Egeskov er en aktiv driftsenhed på ca. 1.137 ha (kilde: Wikipedia) – langt mere end “bare” en seværdighed.
- Familieeje i 200+ år: Ejerskabet har ligget i samme slægtslinje siden 1784, da grenen Bille-Brahe overtog godset; efter lensafløsningen i 1925 fortsatte linjen under navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille (kilde: Lex.dk).
- Nuværende ejer: Grev Michael har stået i spidsen siden de tidlige 1990’ere (fleste kilder angiver 1992; enkelte nævner 1994 – forskellen uddybes senere).
Dermed er “Danmarks eventyrslot” fortsat et familiedrevet foretagende, hvor historisk bevaring går hånd i hånd med moderne gods- og oplevelsesøkonomi.
Ejerlinjen gennem århundreder – fra Skinkel til Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Egeskovs ejerkæde er en fascinerende spejling af dansk adelshistorie. Nedenfor følger de vigtigste nedslag:
- 1405 – ca. 1540: Skinkel-slægten
Første gang Lydeke Skinkel optræder i kilderne som ejer af Egeskovgaard er i 1405. Familien beholdt gården i næsten 150 år og udvidede løbende jordtilliggenderne. Allerede dengang hed stedet “Egeskov”, formentlig fordi området var dækket af tæt egeskov. - 1545: Ægteskab, magt og nybyggeri
Skinkel-arvingen Anne Tinhuus gifter sig med rigsmarsk Frands Brockenhuus. Ægteskabet fører stordrift, renæssanceidealer og kontante ressourcer til Sydfyn. Brockenhuus påbegynder opførelsen af den nuværende vandborg, dateret 1554 på nordgavlen. Ifølge overlevering hviler hele konstruktionen på massive egestammer, der blev banket ned i søbunden – deraf myten om, at “en hel egeskov” måtte lade livet.- Dobbelthus og dobbeltmur: De to sammenbyggede længer er adskilt af en op til 2 m tyk hulmur med trapper, reposer og brønd – et klart forsvarstræk i urolige reformationstider.
- Late 1500-tallet – 1600-tallet: Brockenhuus, Ulfeldt m.fl.
Slottet forbliver i Brockenhuus-slægten gennem bl.a. Laurids Brockenhuus, indtil den politisk omstridte rigshofmester Corfitz Ulfeldt (gift med Christian IV’s datter Leonora Christina) overtager en periode. Egeskov overlever dramatikken, men skifter hænder adskillige gange i århundredets løb. - 1784: Slægten Bille-Brahe tager over
Med Major Frederik Bille-Brahe indtræder en ny epoke. I 1811 oprettes Stamhuset Egeskov, som sikrer, at godset kun kan arves udelt. Ordningen cementerer familiens langvarige tilknytning. - 1925: Fra lensafløsning til Ahlefeldt-Laurvig-Bille
Ved ophævelsen af stamhusordningen videreføres ejerskabet i samme blodlinje. Familien antager navnet Ahlefeldt-Laurvig-Bille – og har siddet på Egeskov lige siden. - 1990’erne – i dag: Modernisering under Grev Michael
Senest har Grev Michael Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille – som overtog ledelsen i begyndelsen af 1990’erne – forvandlet slottet til et flagskib inden for kultur- og oplevelsesøkonomi, samtidig med at land- og skovbruget drives som en professionel virksomhed.
| Periode | Hovedfamilie | Nøglefigur(er) |
|---|---|---|
| 1405 – ca. 1540 | Skinkel | Lydeke Skinkel |
| 1545 – late 1600-t. | Brockenhuus & tilknyttede | Frands & Laurids Brockenhuus |
| 1658 – 1660 | Ulfeldt (kortvarigt) | Corfitz Ulfeldt |
| 1784 – 1925 | Bille-Brahe | Frederik Bille-Brahe m.fl. |
| 1925 – nu | Ahlefeldt-Laurvig-Bille | Grev Michael (fra 1990’erne) |
I dag hyldes Egeskov som en af Europas bedst bevarede renæssance-vandborge. At stedet har været i stort set samme slægts eje siden 1784 giver en kontinuitet, som er med til at forklare, hvorfor både det historiske anlæg og de omgivende landskaber er så velbevarede og samtidigt fuldt funktionsdygtige.
1992 eller 1994? Sådan blev ejerskabet overdraget til grev Michael
Der findes ingen énstrenget facitliste på, hvornår grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille præcist blev ejer af Egeskov – de åbne kilder svinger nemlig mellem 1992 og 1994.
Ifølge Billed-Bladet og Alt for Damerne (begge 2024) skete overtagelsen i 1992. En portrætartikel i Kristeligt Dagblad (2006) nævner derimod, at greven “overtog slottet i 1994, 27 år gammel”. Wikipedia (dansk udgave, hentet juni 2024) hælder også til 1994.
Den mest sandsynlige forklaring er to forskellige tidspunkter for samme generationsskifte:
- 1992 – driftsmæssig overtagelse: Grev Michael vender hjem efter uddannelse/ophold i udlandet og begynder reelt at lede land- og skovbrug, park og turistaktiviteter.
- 1994 – formel tinglysning: De juridiske dokumenter (skøde, arv/fullmagt) falder på plads; han registreres som ejer i tingbogen og får dermed den officielle titel “godsejer til Egeskov”.
Sådanne forskydninger er ikke usædvanlige på herregårde; familieskifte planlægges ofte, så arveafgift, selskabsstruktur og lån kan komme på plads, mens den næste generation allerede tager det daglige ansvar.
Uanset om man lægger vægten på 1992 eller 1994, er essensen den samme: I begyndelsen af 1990’erne fik Egeskov en ny, entreprenant ejer, som hurtigt satte sit præg på stedet. Kristeligt Dagblad fortæller, at besøgstallet allerede i midten af 00’erne rundede ca. 230.000 årligt, og at greven indførte tiltag som natåbent, temadage og events – startskuddet til den oplevelsesøkonomi, som i dag blandt andet tæller Heartland Festival og glamping.
Tallene for selve godset varierer også lidt fra kilde til kilde: Kristeligt Dagblad angav i 2006 et driftsareal på omkring 800 ha, mens nyere Wikipedia-tal (2024) nævner 1.137 ha som samlet godsareal. Forskellen skyldes typisk, at nogle opgørelser medtager skov, eng og søarealer, mens andre kun regner agerjord og intensiv skovdrift med.
Det korte af det lange er, at grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille har styret Egeskov siden de tidlige 1990’ere – og at de nøjagtige datoer mere er et spørgsmål om jura og regnskab end om realiteten, nemlig at ansvaret og visionerne for Danmarks måske mest kendte herregård overgik til ham for godt 30 år siden.
Sådan drives Egeskov i dag – oplevelsesøkonomi, park og museer
Langt fra blot at være en smuk renæssanceborg fungerer Egeskov i dag som et mini-univers af oplevelser, hvor kulturarv, natur og forretning smelter sammen. Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille har siden de tidlige 1990’ere arbejdet målrettet efter princippet “bevaring gennem anvendelse”: Jo mere relevant slottet er for gæster og samarbejdspartnere, desto flere midler kan der reinvesteres i mursten, park og samlinger.
Haverne som hovedattraktion
Ifølge Lex.dk er park- og haveanlæggene stadig det største trækplaster. Besøgende møder her:
- En symmetrisk renæssancehave, anlagt i 1730’erne med stramme buksbom-hække og vandbassiner.
- En romantisk landskabshave fra 1800-tallets højtid, hvor slyngede stier leder frem til små udsigtspunkter over voldgraven.
- Specialhaver som fuchsiahaven, en historisk baggårdskøkkenhave og en farverig bondehave.
- Danmarks ældste, stadig brugte labyrint (1860’erne) – og den moderne Skywalk i trætoppene, som inviterer til 360°-kig over alléen.
Museer og “indoor experiences”
Inde i og omkring avlsbygningerne har greven opbygget et helt museumskvarter:
- Veteranbil- og motorcykelmuseet med 50’ernes og 60’ernes køredrømme.
- Falck-museet og H.C. Andersen-udstillingen.
- Legetøjsmuseet, hvor Danmarks måske største samling af tin-soldater flankeres af Barbie-dukker og LEGO.
- Selve slottets Riddersal, restaureret efter originale farve- og stukspor, og nu kulisse for koncerter, konferencer og – senest – litterære saloner.
Fra slot til scene: Events som vækstmotor
- Heartland Festival (siden 2016) har sat Egeskov på kortet for musik-, kunst- og samtalefestivaler og tiltrækker årligt ca. 35 000 gæster.
- Egeskov Glamping tilbyder luksus-telte med udsigt til voldgraven – et svar på tidens efterspørgsel efter “immersive” overnatninger.
- Sæsonbegivenheder som “Jul på Egeskov”, Halloween og Luminis-lysvandringer forlænger sæsonen fra forår-efterår til næsten hele året.
- I 2024 lancerede slottet et samarbejde om romanserien “Egeskov-krøniken”; en mulig tv-filmatisering kan yderligere styrke den kulturelle branding.
Bæredygtighed og klassisk godsdrift i kulissen
Bag kulisserne driver Egeskov fortsat ca. 1 100 ha land- og skovbrug. Skoven er PEFC-certificeret, mens landbruget arbejder med præcisionsjordbrug og blomsterstriber for at balancere fødevareproduktion og biodiversitet. Godsdriften leverer samtidig flis til biomasse-fyr, der varmer dele af besøgsfaciliteterne – et konkret eksempel på, hvordan klassisk drift understøtter turistdelen.
Organisation og økonomi
• Ca. 40 faste medarbejdere året rundt, suppleret af op mod 150 sæsonansatte.
• Omsætningen kommer nu næsten ligeligt fra entreindtægter, events/udlejning og land-/skovbrug – en risikospredning, der blev afgørende under corona-nedlukningen.
• Overskud bruges ifølge greven selv “først til at holde taget tæt – dernæst til at udvikle nye idéer”.
Resultatet er, at Egeskov i dag rangerer blandt de mest besøgte ikke-statslige attraktioner i Danmark. Slotsoplevelsen er stadig kernen, men den bliver forstørret af alt fra veteranmotorer til festivalmusik – et skoleeksempel på, hvordan dansk kulturarv kan leve videre som oplevelsesøkonomi med historien i centrum.
Familien på slottet: Grev Michael og prinsesse Alexandra
Bolig, arbejdsplads og fælles projekt
Grev Michael Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille har boet på Egeskov næsten hele sit liv, men i dag deles hverdagen på slottet med hustruen H.H. prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein. Parret blev viet den 18. maj 2019 i slotskirken og har siden skabt et hjem, hvor familieliv, historisk bevaring og forretningsudvikling flyder sammen.
To sammenbragte familier
- Grev Michael (f. 1965) har tre voksne børn fra sin første ægteskab.
- Prinsesse Alexandra (f. 1970) har to sønner fra sit tidligere ægteskab.
- Børnene bor ikke permanent på slottet, men er hyppige gæster – især ved højtider og store arrangementer.
Alexandras internationale ballast
Ifølge Alt for Damerne er Alexandra uddannet i kunsthistorie og antropologi. Hun arbejdede i 18 år for UNESCO i Paris, hvor hun bl.a. havde ansvar for verdensarvs-programmer. Den erfaring bruger hun nu på Egeskov til:
- At styrke formidlingen af slottets kulturhistorie.
- At kvalitetssikre nye udstillinger og samarbejder.
- At inddrage internationale netværk, når Egeskov søger fonde eller laver partnerskaber.
”Vi taler om alt” – parrets kommunikationspagt
I samme interview beskriver parret deres forhold som modent og åbent. De indgik tidligt en aftale om at sige tingene direkte for at undgå misforståelser. Det gælder både privat og professionelt, hvad enten det drejer sig om familielogistik eller store investeringer i godsets forretningsben.
Fra turistattraktion til kulturbrand
Under grev Michaels ledelse er Egeskov blevet en af landets mest besøgte attraktioner, og brandet omfatter i dag blandt andet:
- Heartland Festival – musik, kunst og samtaler i slotsparken.
- Egeskov Glamping – luksustelte i skoven langs voldgraven.
- Et netværk af museer, events og sæsonåbninger, der tilsammen tiltrækker flere end 250.000 gæster årligt.
Alexandra fungerer som sparringspartner på både design, publikumsflow og bæredygtighed, mens greven fortsat er den synlige frontfigur, når nye tiltag præsenteres.
Nye kulturelle fortællinger
I maj 2024 var parret værter for en afternoon tea i Riddersalen, hvor første bind i romanserien ”Ulykkens år” – med handling fra Egeskov – blev lanceret (Billed-Bladet). Arrangementet viser, hvordan ejerfamilien selv tager del i formidlingen og bruger slottet som levende scene for nye historier.
Hverdagen på en arbejdsplads med 500 år på bagen
For både greven og prinsessen er Egeskov først og fremmest en arbejdsplads: der afholdes morgenmøder i køkkenet, mens turisterne går rundt i parken, og mailkorrespondancen fortsætter ofte til langt ud på aftenen. Parret fremhæver, at ansvaret for 1.100 hektar skov og landbrug, mere end 50 fastansatte og tusindvis af besøgende forpligter – men også giver mening:
“Vi afleverer ikke bare en nøgtern forretning til næste generation, men et sted fyldt med fortællinger og fællesskab,” siger grev Michael.
Dermed er parrets rolle langt mere end dekorativ. De fungerer som kulturentreprenører, formidlere og værter – alt sammen for at sikre, at Danmarks mest berømte vandborg fortsat er både levende hjem og åben oplevelse for offentligheden.
Kontroverser og gennemsigtighed: Sagen om landbrugsstøtte i 2011
I Egeskovs nyere historie finder man kun få egentlige kontroverser, men landbrugsstøtte-sagen fra 2011 er værd at nævne, fordi den illustrerer, hvor kompliceret et moderne godsdrift faktisk er.
Ifølge TV 2’s dækning 2. juni 2011 gennemgik FødevareErhverv det år ansøgningerne om EU’s landbrugsstøtte og fandt fejl hos cirka 800 danske landmænd. Blandt de ni mest omtalte var grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der – i lighed med flere andre – havde fået udbetalt støtte til arealer, der ikke var støtteberettigede. I Egeskovs tilfælde handlede det om et mindre areal omkring en privat landingsbane. Det krævede en tilbagebetaling på knap 11.000 kr.
Beløbet var beskedent i forhold til Egeskovs samlede drift, men sagen blev fremhævet i pressen, fordi den satte fokus på, hvordan komplekse støtteordninger under EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) kan give anledning til fejl. Talsmænd fra L&F mente, at der var tale om “sjusk” snarere end bevidst snyd, mens myndighederne understregede, at ansvaret i sidste ende ligger hos den enkelte ansøger.
Grev Michael udtalte til TV 2, at der var tale om en fejlagtig indberetning, som straks blev rettet, og pengene blev betalt tilbage uden yderligere sanktioner. Sagen gled derfor hurtigt ud af nyhedsbilledet, men den tjener som påmindelse om, at ejerskab af et historisk slot også er et løbende administrations- og compliance-arbejde:
- Støtteordninger skal dokumenteres i detaljer, inklusive præcis GPS-opmåling af hver markblok.
- Selv små afvigelser – f.eks. en græsstribe ved en landingsbane – kan udløse krav om tilbagebetaling.
- Med store, spredte arealer (Egeskov har over 1.100 ha) forøges risikoen for tastefejl eller forældede kort.
For læseren er det væsentlige takeaway, at kontroversen aldrig ændrede på selve ejerskabet eller på Egeskovs placering som en af landets mest besøgte attraktioner. Tværtimod viser episoden, at økonomisk åbenhed og hurtig korrektion er blevet en del af den professionelle forvaltning af danske godser i det 21. århundrede.
Fakta om Egeskov som bygning og sted – og hvorfor ejerskabet betyder noget
Egeskov er langt mere end en seværdighed – det er et teknisk og kulturhistorisk hovedværk, der siden renæssancen har fascineret besøgende og eksperter verden over.
Hurtige fakta om selve borgen:
- Vandborg fra 1554: Årstallet står på nordgavlen. Bygherren var rigsmarsk Frands Brockenhuus.
- Placering direkte i en sø: Murene rejser sig lodret op fra ca. 5 m dybt vand – et sjældent syn i Europa.
- Dobbelthus og dobbeltmur: De to fløje er forbundet af en massiv indermur (op til 1 m tyk), hvor trapper og en brønd er skjult. Tanken var, at man kunne opgive den ene halvdel og stadig forsvare den anden ved belejring.
- Fundament af egetræ: Ifølge overleveringen hviler slottet på et “egeskov-gulv” af tætpakkede egestammer. Navnet Egeskov kendes dog allerede fra middelalderen.
- Bevarelsestilstanden: Lex.dk kalder Egeskov “en af Europas bedst bevarede renæssance-vandborge”1. De mange originale bygningsdetaljer – fra skydeskår til stuklofter – er sjældent intakte andre steder.
Hvorfor betyder ejerforholdet noget?
- Kontinuitet siden 1700-tallet: Slottet har ligget i samme slægtslinje i mere end 240 år. I dag er det grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der bærer stafetten videre.
- Samme familie = samlet vision: Når ejerskabet ikke skifter hænder, kan langsigtede restaurerings- og driftsplaner følges uden afbrydelser. Det ses i f.eks. den minutiøse genopretning af Riddersalen og den løbende pleje af haverne.
- Bevaring + forretning: Egeskov er både hjem, arbejdsplads og turistmagnet. Grevens opgave er at balancere kulturarv, naturbeskyttelse og moderne oplevelsesøkonomi (museer, festivaler, glamping).
Uden en stærk, engageret ejer ville der næppe være ressourcer til at holde det 468-årige murværk og de historiske haver i topform. - Offentlig adgang på private hænder: At slottet er privat – og ikke ejet af stat eller fond – betyder, at hver billet, is og festivalbillet direkte støtter den fortsatte bevaring. Besøgende bliver reelt medejere af historien for en dag.
Derfor er svaret på, hvem der ejer Egeskov, ikke kun et navnespørgsmål. Det forklarer, hvorfor Danmarks eventyrslot stadig står i vandet, som det gjorde i 1554, og samtidig kan præsentere alt fra veteranbiler til Heartland Festival for nye generationer.
1 Kilder: Herregården Egeskov – Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk); Egeskov Slot – Wikipedia.
Seneste kommentarer