Hvorfor slår vi katten af tønden til fastelavn?

Forestil dig lyden af træ, der splintrer, børnestemmer der jubler og farvestrålende kostumer, der hvirvler i februarluften. Midt i kaosset svæver et sort katteansigt malet på en trætønde – og lige så snart sidste bræt går løs, udråbes en kattekonge og en kattedronning. Men hvorfor i alverden fejrer vi egentlig fastelavn ved at slå en kat ud af en tønde?

Fastelavn er én af de ældste folkefester vi har, og skikken rummer alt fra middelalderlige bodsritualer til nordisk frugtbarhedsmagi. I dag forbinder de fleste fastelavn med børnefastelavnsboller og udklædning – men bag den søde glasur gemmer der sig en fascinerende historie om at jage vinteren og det onde på flugt, vende verden på hovedet for en dag og styrke fællesskabet før den stille fastetid.

I denne artikel dykker vi ned i tøndeslagningens rejse fra rå landsbyfest til børnevenlig hygge, ser nærmere på den mytiske kat i tønden og giver et bud på, hvorfor traditionen stadig har bid i danskerne. Tag køllen i hånden – vi er på vej ind i fastelavnens summende mylder af historie, ritualer og moderne fortolkninger.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

Når de farvestrålende fastelavnstønder hænges op i forsamlingshuse, skoler og carporte rundt om i landet, viderefører vi et århundreder gammelt ritual, der på én gang er alvorligt og lystigt. At ”slå katten af tønden” er i sin kerne et jage-væk-ritual: en larmende markering af, at mørket, vinteren og alt det uheldsbringende nu skal ud, så foråret og fastens mere ordnede dage kan få plads.

I middelalderens katolske kalender begyndte fasten først askeonsdag, men allerede i ugen op til gjorde man klar med overdådige måltider, maskerader og karneval. På tysk kaldtes aftenen før fasten Fastelabend; herhjemme blev det til fastelavn. Pointen var enkel:

1. Vend-verden: Roller og regler vendes på hovedet for en kort stund – bønder klæder sig ud som konger, børn får lov at larme uhæmmet.
2. Fælles larm: Trommer, rasler og køller mod tønden skræmmer det onde væk. Jo højere knald, desto bedre effekt.
3. Overgangsmarkør: Når tønden endelig brister, symboliserer det både vinterens sidste åndedrag og starten på fastens mere stille periode.

Tøndeslagningens tre lag kan illustreres sådan:

Lag	Funktion	Nutidig genklang
Magisk-apotropaisk	Drive sygdom, hekseri og ulykke bort	Børn slår til tønden for at ”slå det onde væk” – ofte med en sort kat som symbol frem for et levende dyr
Karnevalsk	Ophæve hierarkier, give plads til latter og leg	Udklædning, kattekonge og kattedronning giver børn (og voksne) midlertidig magt og hæder
Socialt	Svejse landsbyen eller kvarteret sammen før fasten	Lokale foreninger og boligområder arrangerer fastelavnsfest som årlig fællesskabs-markør

Det israelske folkemindeforskerin har kaldt sådanne overgangsritualer for liminale: De udspiller sig i grænselandet mellem to tider. Fastelavn er netop ”tærsklen” mellem vinter og forår, mellem ubekymret fråds og den nøgterne faste. Når man knuser den dekorerede træ- eller pap­tønde, knuser man symbolsk det, der hører den forgangne tid til.

I dag er religiøs faste for de fleste danskere afløst af en pose slik og en blød fastelavnsbolle, men mekanismen er den samme. Vi mødes, gør noget højlydt og fysisk sammen, og bagefter deler vi byttet. Tøndeslagningen giver dermed ikke blot et sus af historisk kontinuitet; den skaber også et sjældent øjeblik, hvor hele lokalsamfundet – fra vuggestuebarn til pensionist – står side om side med køllen i hånden og råber i kor, indtil bunden går ud af vinteren.

Fra middelalderens fastelavn til moderne folkefest

Fastelavn har dobbelt ophav: På den ene side er højtiden forankret i den middelalderlige, katolske kalender som Fastelabend – aftenen før fasten, hvor man spiste op, festede igennem og gjorde sig klar til 40 dages afsavn. På den anden side falder tiden omkring fastelavn sammen med de nordiske overgangsritualer, der fejrede lysets tilbagekomst og vækkelsen af frugtbarheden i naturen. Når de to strømme smeltede sammen, opstod en opsigtsvækkende folkefest, hvor madorgier, maskerader og larmende optog skulle sætte en fed streg under vinterens afsked og forårets ankomst.

Periode	Nøgletræk ved fastelavn	Tøndeslagningens rolle
1200-1500-tallet	Kirkelig markering af carne vale – “farvel til kød”	Bruges som udstyrsstykke i karnevalsoptog; tønden fyldes med restlager af øl / kød
1500-1700-tallet	Reformationen mindsker det kirkelige fokus, men folkefesten består	Tøndeslagning til hest bliver populær i landsbyer; katten (det onde) indsættes
1800-1900-tallet	Borgerlige byfester, skyttelaug og laugsløver organiserer fastelavn	Bliver publikumsvenlig konkurrence; levende kat udfases, slik og appelsiner indføres
1900-tallets midte → i dag	Skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger tager traditionen til sig	Tøndeslagning i børnehøjde; fokus på leg, udklædning og fællesskab

Fra voksne vovehalse til børnehavebørn

1. Voksenfesten: I ældre kilder optræder fuldvoksne karle, der i fuld galop forsøgte at knuse tønden hængende fra en galge. Præmier var bl.a. en god slagtet gås – eller retten til at holde sig fri for landgilde og skat i et år.
2. Borgerlige saloner: Omkring 1800 flytter fastelavn ind i byernes forsamlingshuse. Man slår nu tønden stående på jorden, og dragter bliver mere fantasifulde end frygtindgydende.
3. Børnenes tur: Efter 2. verdenskrig bliver fastelavnsmandag skolernes ‘morgensang i kostume’. Tøndeslagning går fra at være et dristigt, næsten militært kraftpræstationsnummer til et pædagogisk legebånd med kattekonge og kattedronning.

I dag er fastelavn én af de mest levende folke­traditioner i Danmark, netop fordi den hele tiden har tilpasset sig sin tid:

• Lokale spejdergrupper, idrætsforeninger og handelsstandsforeninger står for offentlige tøndeslagninger på torve og i sportshaller.
• Bydele samler ind til fællestøndebyg af resttræ og genbrugsstof – bæredygtighed er den seneste drejning.
• Kreative workshops giver børn mulighed for at male deres egen “sorte kat” på sidebrædderne og dermed forstå, at symbolet nu er ren fantasi – og ikke et levende dyr.

Dermed er fastelavn blevet et eksempel på kulturel evolution: Et middelalderligt før-fasteritual har udviklet sig til en årlig familiefest, hvor konkurrence erstattes af samarbejde, og hvor kirke, karneval og klimaomtanke deler scene i ét stort fælles trommeslag for foråret.

Katten i tønden: fra syndebuk til symbol

I dag går der højest et par skumfiduser og en håndfuld rosiner i stykker, når tønden splintres. Sådan har det ikke altid været. Ser man tilbage til renæssancen og oplysningstiden, var det nemlig en levende kat, der blev forseglet i det dunkle trækar – ikke for at glæde børn, men for at holde onde kræfter fra døren.

Fra levende syndebuk til papkat

Periode	Praksis	Tolkning
ca. 1550-1700	Levende kat i tønden (særligt på landet)	Katten opfattedes som heksernes følgesvend og bærer af sygdom, uheld og mørke vinterkræfter. Når tønden gik i stykker, “slap det onde løs” – blot for at blive jaget væk af larm, sang og piske.
1700-midten af 1800-tallet	Skikken fortsætter, men byer og præster begynder at protestere. Enkelte steder skåner man katten ved blot at binde den uden på tønden.	Dyreværnsvinklen spirer: Overtroens rest, skrev bl.a. Avis for Danmark i 1824.
ca. 1870-1910	Katten udfases helt. I stedet males en sort kat på tønden, og man fylder den med æbler, appelsiner, boller og småkager.	Foreningen for Dyrenes Beskyttelse (stiftet 1875) gør skikken utidig at forsvare. Overgangen falder sammen med, at fastelavn bliver en børnefest.
1900-nu	Kun symbolske katte: papfigurer, stofdyr eller print. Slik og små gaver erstatter “onde ånder”.	Katten lever videre som ikon – en hyggelig, lidt fræk sorte-kat, der pryder krymmel, masker og invitationer.

Hvorfor netop katten?

• Folketro: Den sorte kat var natdyr og forbundet med hekse og djævelskab.
• Syndebuk-funktion: Dyret kunne bære vinterens ulykker og sygdomme bort, når tønden sloges itu.
• Kropslig symbolik: Katten lander altid på poterne – et billede på fornyelse efter faste-tidens renselse.

Nutidig betydning

I dag svinger vi køllen for legens og fællesskabets skyld. Kattekonge og kattedronning kåres, mens forældrene drikker kaffe og deler fastelavnsboller. Den sorte kat er reduceret til et dekorativt motiv – men den minder os stadig om fastelavns ritualers ældgamle rolle: at sætte uorden fri for at kunne genoprette orden.

Fra syndebuk til symbol har katten således overlevet tidernes skiftende moral og dyreværnsbevidsthed. Den er nu et blødt piktogram på plakater og ris, men dens historie kradser stadig i traditionens træværk – en påmindelse om, at også uskyldige tøndeslag kan rumme dybe kulturelle lag.

Skikke, variationer og betydning i dag

Fastelavnens nutidige praksis er en sprællevende blanding af gammel symbolik og moderne hensyn. Her er de vigtigste elementer, som tilsammen gør dagen til en af årets mest folkelige fester:

Udklædningens kalejdoskop

Kostumerne giver plads til at vende op og ned på hverdagen – et klassisk karnevalsprincip. I dag dominerer superhelte, dyr og filmfigurer, men også hjemmelavede karton­kroner, papmache-masker og genbrugsstof vinder frem som et bæredygtigt alternativ til engangs­plastik.

1. Børn: Fri fantasi – fra Elsa til edderkopper.
2. Voksne: Temafester, hvor kontor, café eller landsbyforening går all-in.
3. Skoler & institutioner: Ofte fælles ­værksted med fokus på genbrug.

Fastelavnsboller – Fra fedt til fusionskager

Efter middelalderens hvide tirsdag, hvor man skulle “fede sig op” inden fasten, er bollen blevet danskernes ubestridte fastelavnssymbol. Variationen er større end nogensinde:

• Gammeldags hvedebolle med rosiner, remonce og glasur.
• Fransk ­inspireret wienerdej med flødecreme, syltetøj eller nutella.
• Veganske og glutenfri versioner, ofte pyntet med lokale æble- eller bærmarmelader.

Fastelavnsris – “at rise livet frem”

Risene, bundet af birke- eller pile­grene, går tilbage til forårs­ritualer hvor man “piskede” liv og frugtbarhed ind i mennesker og dyr. I dag pynter man grenene med:

• Farvede silkebånd og udklippede katte.
• Små poser med slik eller mandler.
• Hjemmelavede papirblomster – en klimavenlig erstatning for plastikpynt.

Tøndeslagning – På fødder, hesteryg og tværs af øresund

Variation	Sted	Særlige kendetegn
Til fods	Hele landet	Børn slår i aldersopdelte hold; tønder af pap for de mindste.
Til hest	Dragør (Amager), Aastrup & Søllested (Lolland-Falster)	Ryttere i folkedragter rider i ring; musikorkester ledsager.
“Slå katten ur tunnan”	Syd- og Sydøst-Sverige	Nær identisk tradition – dog uden kåring af dronning.

Kattekonge & -dronning: Nutidige spilleregler

Når tøndens sidste bræt falder, udnævnes kattekongen; den der først får bunden ud bliver kattedronning. Foreninger sætter i dag fokus på:

• Sikkerhed: Polstrede bat, hjelme til de mindste og god afstand mellem slag.
• Fællesskab: Alle slår, også kørestolsbrugere (tøndehøjde justeres).
• Bæredygtighed: Tønder af FSC-mærket træ/pap, ingen metalklammer, slik i papirposer.

Fastelavnen anno 2020’erne viser, at en århundredgammel skik kan fornyes uden at miste sin kerne: larm, leg og lokalt sammenhold, der jager vinteren og det onde på flugt – og sender deltagerne ind i forår og faste med glasur på fingrene og et smil under katteskægget.