Hvad er netto? Få styr på dine penge på 5 minutter

Netto er både navnet på et supermarked og nøglen til din privatøkonomi – men ved du, hvilken af dem der styrer dit dankort?

Hvis du nogensinde har prøvet at lægge et budget, kender du følelsen: Lønsedlen ser lovende ud, men når pengene lander på kontoen, er tallet mystisk lavere. Er det skat, pension, AM-bidrag – eller røg de bare på rugbrød i Netto?

På fem minutter giver vi dig svaret: Hvad netto betyder, hvor du finder tallene på din lønseddel, og hvordan du lynhurtigt får overblik over økonomien uden at blive skatte­ekspert. Undervejs slår vi også fast, hvorfor en gammel historie om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og en kasse i Netto minder os om, at ordet netto altid kræver kontekst.

Klar til at finde ud af, hvor meget der reelt er tilbage, når støvet har lagt sig, og hvorfor det gør forskellen mellem rød og sort bundlinje? Dyk ned i guiden herunder – det tager kun et par minutter og kan spare dig for både bøvl og bøder.

Vigtigt: Disclaimer og lyn-overblik (læs dette først)

Disclaimer: Indholdet herunder er udelukkende til generel orientering om privatøkonomi i Danmark. Det er ikke personlig finansiel, juridisk eller skatterådgivning. Skatteregler, satser og fradrag ændrer sig løbende, og din økonomiske situation kan afvige væsentligt fra de eksempler, vi bruger.
Tjek altid dine egne tal på skat.dk, gennemgå dine kontoudtog og lønsedler, og overvej at søge individuel rådgivning hos bank, revisor eller anden fagperson før større økonomiske beslutninger.

Dags dato: 19-02-2026

Brug fem minutter nu, og få:

1. En helt klar definition af netto i hverdagsøkonomien, så du aldrig mere er i tvivl om, hvad der “kommer hjem på kontoen”.
2. En ultrakort tjekliste til at finde din nettoløn på lønsedlen – trin for trin.
3. Overblik over de vigtigste faste fradrag og træk (AM-bidrag, A-skat, ATP, pension m.m.).
4. En mini-øvelse, der hjælper dig med at styre økonomien ved at fokusere på nettotal – det, der reelt forlader eller rammer din konto.

For at undgå forveksling mellem begrebet netto og dagligvarekæden Netto linker vi senere i artiklen til en kort kulturcase fra DR Detektor: “Hummelgaard har ‘selv siddet i kassen i Netto’ – bare ikke som ledig akademiker” (18-11-2019).

Lad os komme i gang.

Hvad betyder netto? Fra nettoløn til nettoværdi – kort forklaret

Netto er kort sagt det beløb eller den værdi, der står tilbage, når alle fradrag er trukket fra brutto­beløbet. Derfor er netto-tanken nyttig i alt fra løn til indkøb: Den viser, hvad du reelt har til rådighed eller skal betale.

Spørg altid: Netto efter hvad? – skat, moms, rabatter, omkostninger, emballage eller andet. Her er de fem mest almindelige betydninger i dansk hverdagsøkonomi:

1. Nettoløn – de penge, der lander på din konto efter AM-bidrag, A-skat, ATP, egen pensions­indbetaling m.m. På lønsedlen står det ofte som Udbetalt eller Netto udbetalt.
2. Nettopris – for virksomheder er det typisk prisen uden moms. Som forbruger bruges ordet mere løst om prisen efter rabat. Tjek derfor altid, om momsen er med, og om rabatter allerede er trukket.
3. Nettoafkast / nettorente – afkast eller rente efter omkostninger og skat. Har du et lån, er rentefradraget med til at sænke din reelle nettoudgift. Fradragsværdien afhænger af indkomst og kommune (se skat.dk).
4. Nettoværdi (nettoformue) – dine aktiver minus din gæld. Et enkelt tal, der viser din samlede økonomiske styrke.
5. Nettovægt – vægten af selve varen uden emballage. Bruttovægt er med emballage.

Begreb	Netto betyder…	Spørg: Netto efter hvad?
Nettoløn	Penge udbetalt til din konto	AM-bidrag, A-skat, pension, ATP
Nettopris	Pris uden moms eller efter rabat	Moms, rabatter
Nettoafkast	Afkast efter omkostninger & skat	Kurtage, fondsomk., skat
Nettoværdi	Aktiver minus gæld	Gæld, ­eventuelle afskrivninger
Nettovægt	Varen uden emballage	Emballage­vægt

Husk altså: Når du hører ordet netto, skal du altid spørge til fradragene. Det er nøglen til at regne rigtigt og træffe bedre økonomiske valg – hvad enten det gælder din løn, din skat, din pris i supermarkedet eller værdien af din formue.

Find din nettoløn på 5 minutter: trin-for-trin med lønsedlen

Har du en telefon eller computer i nærheden og fem minutter til rådighed? Så kan du allerede i dag få fuldt overblik over din nettoløn. Følg de otte trin herunder, og gem til sidst et skærmbillede som bevis og huskeseddel.

1. Åbn din nyeste lønseddel
   Find den i e-Boks, Mit.dk eller i virksomhedens løn­app. Har du papirlønsedler, så grib den seneste.
2. Identificér bruttolønnen
   På de fleste sedler står feltet som “Bruttoløn”, “Grundløn”, “Løn før fradrag” eller lignende. Læg tillæg, overarbejde og bonus oveni – det er hele beløbet før nogen form for træk.
3. Tjek AM-bidraget (8 % som standard)
   Linjen hedder typisk “AM-bidrag” eller “Arbejdsmarkedsbidrag”. Beløbet trækkes af bruttolønnen, før A-skatten beregnes.
4. Find A-skat-trækket
   Kig efter “A-skat”, evt. opdelt i kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag. Trækket styres af dit skattekort (hovedkort, bikort eller frikort).
5. Gennemgå øvrige træk
   
   • ATP (obligatorisk pension – små beløb pr. måned).
   • Egen pensionsindbetaling via arbejdsmarkedspension.
   • Fagforening og A-kasse, hvis de opkræves over lønnen.
   • Eventuelle firmalån, kantine­ordning, fri telefon m.m.
6. Læs feltet “Udbetalt”, “Netto” eller “Til disposition”
   Det er nettobeløbet; de penge, der rent faktisk rammer din bankkonto på lønningsdagen.
7. Krydstjek dit skattekort
   Log ind på skat.dk med MitID, vælg “Forskudsopgørelse” > “Skattekort” og bekræft, at:
   • du bruger hovedkort hos din primære arbejdsgiver,
   • dine fradrag (kørsel, A-kasse, fagforening) er korrekte,
   • biindtægter er sat til bikort eller B-indkomst.

   Et forkert skattekort kan koste restskat senere.

8. Har du B-indkomst eller freelance­honorarer?
   Så bliver der sjældent trukket skat automatisk. Registrér indtægten i forskudsopgørelsen, og indbetal acontoskat samt AM-bidrag, så du undgår skattesmæk.

Ekstra tip: Gem en PDF eller et skærmbillede af lønsedlen og marker Bruttoløn, AM-bidrag, A-skat og Udbetalt. Næste måned kan du lynhurtigt spotte ændringer – og handle, før de bliver til et dyrt efterspil.

Kend dine faste træk: AM-bidrag, A-skat, ATP, pension og fradrag i praksis

Her er de vigtigste poster, der altid trækker i den ene eller anden retning, når din bruttoløn bliver til udbetalt nettoløn:

1. AM-bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag) – 8 %
   Hvorfor det betyder noget: Trækkes som det allerførste og reducerer selve skattegrundlaget. Beregnes af din samlede bruttoløn inkl. tillæg og overtidsbetaling.
   Hurtigt tjek: Multiplicer bruttolønnen med 0,08. Stemmer tallet med linjen “AM-bidrag” på lønsedlen?
2. A-skat – din trækprocent efter skattekortet
   Husk: Brug hovedkort hos den arbejdsgiver, der udbetaler mest. Har du to job, så brug bikort på bijobbet for at undgå dobbelt personfradrag og efterfølgende restskat.
   Lyn-kontrol: Log på skat.dk og se, om de samme fradrag og procenttal står der, som din lønseddel viser.
3. ATP – obligatorisk pension
   Fast, lille beløb (typisk godt 94 kr. pr. måned for fuldtidsansatte i 2026). Beløbet deles 2/3 arbejdsgiver og 1/3 medarbejder. Din tredjedel er et direkte træk i nettopungen.
4. Arbejdsmarkedspension (overenskomst- eller firmapension)
   Fx “Pension 8 % + 4 %”: Arbejdsgiver indbetaler 8 %, du selv 4 %. Din del går fra lønnen, men er som regel fradragsberettiget, før skatten beregnes. Tjek om beløbet står under “Før-skat” eller “Efter-skat” – det kan give flere hundrede kroner i forskel på bundlinjen.
5. Feriepenge og ferieopsparing
   Med samtidighedsferie opspares 12,5 % af lønnen måned for måned. Udbetalinger eller optjening kan give udsving i nettolønnen, især hvis du holder meget ferie i samme lønperiode eller får ferietillæg.
6. Fradrag
   
   • Fagforening & A-kasse – typisk fradragsberettiget op til de gældende loftsbeløb.
   • Kørselsfradrag – kun hvis du pendler >24 km dagligt tur/retur.
   • Renter på lån – fradrag under kapitalindkomst.

   Opdater forskudsopgørelsen, når du flytter, skifter job eller omlægger lån, så A-skatten rammer rigtigt.

7. Naturalie- og personalegoder
   Fri telefon (værdi ca. 2.900 kr. årligt i 2026), fri bil, kantine, bruttoløns­ordninger m.m. De lægges oven i din skattepligtige indkomst – og kan derfor forhøje A-skat og AM-bidrag, selv om du ikke ser et kontant fradrag.
8. Biindtægter & B-indkomst
   Freelancehonorarer, foredrag, AirBnB-udlejning osv. udbetales oftest uden træk. Du skal selv indberette og betale både skat og eventuelt AM-bidrag. Læg det ind i forskudsopgørelsen så snart, du ved, hvor meget du tjener, ellers kan restskatten overraske.

Bundlinjen: Nettolønnen er resultatet af alle ovenstående tandhjul – ikke bare en “skat på cirka 37 %”. Brug fem minutter to-tre gange om året på at:

• Åbne seneste lønseddel og markere AM-bidrag, A-skat og nettoløn.
• Krydse tallene med dit skattekort på skat.dk.
• Tjekke, om personalegoder eller ny pension er korrekt indrapporteret.

Den rutine er den hurtigste vaccine mod restskat og uventede minusser på kontoen.

Brug netto-tænkning til at styre din økonomi: budget, renter efter skat og hurtige valg

Har du kun en kopkaffe og fem minutter, kan du alligevel nå at få mere ro i maven over din økonomi. Følg trinnene her – og brug netto-tænkning, altså de beløb, der faktisk går ind og ud af din konto.

1. Kort budget: ét kig på kontoen
   Log ind på din netbank og noter tre tal: nettoudbetaling (f.eks. 19.200 kr.), faste nettoudgifter (husleje, forsikringer, streaming ≈ 11.300 kr.) og et snit for variable udgifter (mad, transport, café ≈ 5.000 kr.). Fokuser kun på efter-skat-tal – alt andet blander støj ind.
2. 50-30-20-reglen: lyn-scan for balance
   • 50 % til behov (bolig, el, forsikring)
   • 30 % til ønsker (restaurant, hobby, rejser)
   • 20 % til opsparing og gæld
   Matcher dine tre tal ikke cirka dette, er det et pejlemærke til, hvor du kan skrue.
3. Renter efter skat: den skjulte rabat
   Find din bruttorente i låneaftalen (f.eks. 6,5 %). Gå på skat.dk og se din fradragsværdi (antag 33 %). Netto­rentebelastning ≈ 6,5 % × (1 – 0,33) = 4,36 %. Brug tallet til at prioritere afdrag vs. opsparing med ro i maven.
4. Betal dig selv først
   Opret en fast overførsel på lønningsdagen – bare 2-5 % af nettolønnen til opsparing eller investering. Penge, du aldrig ser på forbruget, gør ikke ondt at undvære.
5. Hurtige gevinster: trim top 3-abonnementerne
   Skriv de tre dyreste abonnementer ned (fx mobil, fitness, streaming). Ring, forhandl eller skift i dag. Gentag for forsikringer og bredbånd én gang om året – ofte sparer du flere hundrede kroner på et kvarter.
6. Byg en buffer
   Sæt mål om 1-3 måneders nettoudgifter på en separat konto. Start småt: 500 kr. pr. måned giver 6.000 kr. efter et år – nok til at dække en ødelagt vaskemaskine uden stress.
7. Gentag hver lønningsdag
   Læg fem minutter i kalenderen: tjek “Udbetalt”, se om noget stikker ud, og tag én hurtig handling (opsig ubrugte apps, justér forskudsopgørelsen, osv.). Små justeringer hver måned slår store panikløsninger senere.

Når du altid spørger “netto efter hvad?”, bliver pengene konkrete, tallene sammenlignelige – og beslutningerne lettere at træffe.

Forveksl ikke begrebet netto med butikken Netto: Hummelgaard-sagen som kulturcase

”Netto” kan betyde to vidt forskellige ting – og det skaber let misforståelser.
I hverdagsøkonomi taler vi om netto-beløb: det, der er tilbage efter fradrag. I nyheder og småsnak er ”Netto” imidlertid oftest dagligvarekæden med den sorte hund i logoet. DR’s faktatjekformat Detektor har leveret et illustrerende eksempel på, hvor hurtigt de to betydninger kan forveksles – og hvordan sproglig præcision faktisk betyder noget for vores forståelse af virkeligheden.

Hummelgaard-citatet, der gik viralt

• Efterår 2019: I en debat om ledige akademikere udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at han ”selv har siddet i kassen i Netto”.
• Mediedækning: Udsagnet bliver gengivet i bl.a. Berlingske, Politiken og Radio4 og tolkes af flere som et udtryk for, at ministeren under sin egen ledighed oplevede dagligvarebranchen indefra.
• Detektors faktatjek (18-11-2019): Redaktionen graver i påstanden og finder frem til, at Hummelgaard ganske rigtigt arbejdede i Netto – men cirka 2002, mens han gik i gymnasiet, og altså ikke som færdiguddannet jurist i 2012.
• Ministerens præcisering: Ifølge pressechefen foregik ansættelsen i et års tid, heraf én sommer på fuldtid. I interviewet med Detektors vært Camilla Stampe medgiver Hummelgaard, at hans formulering kunne ”give et misvisende billede”, selv om pointen var at fremhæve detailhandel som et respektabelt og krævende arbejde.

Hvorfor er casen interessant for din privatøkonomi?

1. Sproglig klarhed = økonomisk klarhed. Når du søger råd om netto, så spørg altid: ”Netto efter hvad – eller taler vi om supermarkedet?” Det gælder, hvad enten du læser nyheder, ser lønsedler igennem eller sammenligner renter.
2. Kontekst forhindrer fejlslutninger. Forskellen mellem en skoleelev bag kasseapparatet i 2002 og en jurist på arbejdsmarkedet i 2012 er enorm – ligesom forskellen på bruttoløn og nettoløn. Én forveksling kan ændre hele historien (og dit budget).
3. Mediernes rolle. Citatkæder kan hurtigt få eget liv. Det samme sker ofte med tal: En sats gengives uden at nævne, om den er før eller efter skat. Brug derfor skat.dk og din lønseddel som primære kilder, ikke overskrifter.

Læs selv faktatjekket

Hele Detektor-indslaget kan ses og høres her: DR Detektor – ”Hummelgaard har ’selv siddet i kassen i Netto’ – bare ikke som ledig akademiker” (18-11-2019).

Moralen? Uanset om du beregner løn eller læser politiske citater: Hold øje med ordet ”netto”, og tjek, om der er tale om nettotal eller Netto-supermarkedet. Det er små 30 sekunders arbejde, der kan spare dig (og debatklimaet) for meget forvirring.