Hvert eneste forår, når skumringen sænker sig den 4. maj, gløder små stearinlys i vindueskarme over hele landet. For mange af os er det blevet en næsten selvfølgelige gestus at tænde flammen, men hvorfor netop denne aften? Hvilke historier gemmer der sig bag de flimrende lys, der spejler sig i ruderne og forvandler villaveje og bygader til stille hav af varme prikker?
Forestil dig et Danmark indhyllet i hård mørklægning, hvor selv den mindste sprække af lys kunne udløse tyske patruljers vrede banker på døren. Forestil dig radiostemmer i skjul, illegale aviser under gulvbrædderne og skygger, som blev længere for hver nat. Netop i dette mørke blev håbet tændt den 4. maj 1945 – og det håb lever videre, hver gang vi lader lyset bryde natten.
I denne artikel dykker vi ned i historien bag traditionen: fra besættelsestidens dystre hverdag til befrielsesbudskabets eksplosive lettelse, fra symbolikken i en enkel flamme til nutidens mindehøjtideligheder. Vi undersøger, hvorfor det lille vindueslys er blevet et af Danmarks stærkeste kollektive minder – og hvordan det minder os om både frihedens pris og fællesskabets styrke.
Sæt dig til rette, og lad os sammen rejse tilbage til maj 1945, hvor mørklægningsgardiner blev flået ned, og landet igen fik lov at lyse.
Historisk baggrund: Besættelsen, mørklægningen og hverdagen 1940–45
Den 9. april 1940 væltede tyske tropper ind over den danske grænse, og landet vågnede til fem års besættelse. Hverdagen blev hurtigt reguleret af tvang, kontrol – og mørke. Allerede samme forår indførtes de første mørklægningsbestemmelser, begrundet i frygten for allierede luftangreb, men i lige så høj grad et synligt tegn på, at Danmark var underlagt tysk kommando.
Mørklægningen i praksis
- Beboere skulle dække alle vinduer med tætte, mørke gardiner eller papplader.
- Gadelygter blev slukket eller forsynet med smalle skærme, så kun svage striber af lys ramte fortovet.
- Bil- og cykellygter fik malet små sprækker, og skilte blev sløret for at undgå at fungere som pejlemærker fra luften.
Overtrædelser kunne udløse bøder og skarpe reprimander fra de lokale mørklægningsvagter, der patruljerede gaderne med lommelygter og hvide armbind. I de tætbebyggede områder betød det, at en uopmærksom glippe i gardinet kunne tiltrække sig skylden for hele opgangens irritation – eller en anmeldelse.
Bybilleder og familieliv i skyggen
Det mørklagte København, Odense eller Aalborg fremstod som spøgelsesbyer efter solnedgang. Sporvogne gled næsten lydløse gennem gaderne, kun markeret af en afdæmpet lygte, og folk gik med hænderne strakt frem for ikke at støde ind i hinanden eller i de tyske patruljer.
| Hjemme | På gaden |
|---|---|
|
|
Modstandskampen trives i mørket
Mens mørkelægningen var et dagligt afsavn for de fleste, blev den et aktiv for modstandsbevægelsen. Sabotører kunne operere skjult, lægge sprængladninger ved militære installationer og glide væk, før tyskerne fik øje på dem. Illegale aviser blev omdelt i nattens timer, og kurérer cyklede mellem by og land med stakke af stenciler gemt i cykelkurve og barnevogne.
“I mørket kunne vi bevæge os næsten frit, men vi vidste også, at en enkelt tændt lampe kunne afsløre alt,” – erindrer modstandsmanden Jørgen Kieler i sine memorier.
En mental skygge
Efter fem vintre med slukkede gadelygter, rationering og uro satte mørket sig som et mentalt lag af forsigtighed i befolkningen. Mange beskrev følelsen af permanent tusmørke – en ydre kulisse, der matchede krigens uforudsigelighed og tab af frihed. Somme tider anede man et glimt af oprør: et stearinlys bag et gardin, en stjerne af sølvpapir hængt diskret i et vindue til jul.
Det er på denne baggrund, man skal forstå den elektriske spænding, der bølgede gennem landet, da mørklægningsgardinerne endelig kunne rykkes ned om aftenen den 4. maj 1945. Det, der begyndte som påtvungen mørke, blev forvandlet til et lysende symbol på frihed – en tradition, der fortsat minder os om fem års mørke og den glæde, der brød igennem, da det omsider slap sit greb.
4. maj 1945: Befrielsesbudskabet og de første lys i vinduerne
Klokken 20:36 dansk tid den 4. maj 1945 brød en velkendt danske stemme igennem radiosuset fra BBC London. Speakeren, journalisten Johannes G. Sørensen, læste ordret op fra den officielle britiske pressemeddelelse:
“I dette øjeblik meddeles det, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.”
Beskeden var kort, men virkningen enorm. På få sekunder spredte den sig fra radioapparaterne i de små stuer ud gennem opgange, baggårde og gader; et kolossalt lettelsens suk forplantede sig gennem det mørklagte Danmark. Efter fem år med rationeringer, udgangsforbud og evig omhu for, om gardinet dækkede hvert eneste vindueshjørne, var det første, mange gjorde, ganske enkelt at rive mørklægningsgardinerne ned.
Fra sort mørke til stearinlys
- Mørklægningsgardinet flås ned: Stoffet, som siden april 1940 havde været en lovpligtig del af ethvert dansk vindue, blev i festlig iver revet ned, smidt på gulvet eller båret ud på gaden som triumferende trofæ.
- Et lys i vinduet: Stearinlys – gemt i skuffer og skabe, eller hurtigt købt hos naboer og kiosker – blev tændt og sat i vindueskarmen. Lysene var både symbolet på frihed og et helt konkret bevis på, at mørklægningen nu var forbi.
- Spontane folkeoptog: Folk strømmede ud, sang “Der er et yndigt land”, omfavnede fremmede og fejrede, på trods af at tyske soldater stadig patruljerede. Glæden var ustoppelig, men kampen var faktisk først endegyldigt forbi , da Waffen-SS-enheder i Danmark lagde våbnene.
En fest – Men ikke for alle
Den 4. maj 1945 var triumfens aften for langt størstedelen af landet, men ikke for Bornholm. Øen forblev under tysk kontrol, og blot tre døgn senere – den 7. og 8. maj – blev Rønne og Nexø bombet af sovjetiske fly med hundredvis af sårede og 10 omkomne som tragisk følge. Først den 5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske tropper Bornholm, og øens befolkning fik den samme frihedsfølelse, resten af landet oplevede den 4.-5. maj 1945.
I dag mindes vi stadig befrielsesbudskabet ved at tænde lys i vinduerne hver 4. maj – en enkel, men kraftfuld gestus, der bringer 1945’s spontane følelser af håb og fællesskab ind i vores moderne aftenmørke.
Symbolik og skik: Hvorfor lys – og hvordan markerer vi?
Når mørklægningsgardinerne blev revet ned om aftenen den 4. maj 1945, var lysenes skær mere end blot praktisk belysning. De brændende stearinlys kom til at symbolisere tre centrale elementer:
- Frihed: Flammen markerede det første synlige tegn på, at den påtvungne mørke tid var forbi, og at danskere igen kunne bestemme over deres eget lys – helt bogstaveligt og i overført betydning.
- Håb: I en krigstræt befolkning blev lyset et løfte om, at livet ville vende tilbage til det normale, og at fremtiden kunne bygges på demokratiske værdier.
- Minde: Lysene tjener også som stille hyldest til de faldne – modstandsfolk, civile og soldater – hvis ofre gjorde befrielsesaftenen mulig.
Sådan markerer vi i dag
Skikken er enkel og netop derfor så stærk. Man placerer levende lys – oftest almindelige hvide stearinlys – i vindueskarmen efter mørkets frembrud den 4. maj og lader dem brænde et par timer ud på aftenen. Der findes ingen faste regler for, hvor mange lys der skal stå i hvert vindue; nogle vælger ét lys pr. beboer, andre ét lys pr. vindue eller blot det antal, man har ved hånden.
- Tjek solnedgangstidspunktet (typisk ca. kl. 20.45-21.00).
- Sluk det elektriske lys i de rum, hvor lysene sættes, så stearinlysene ses tydeligt udefra.
- Sæt lysene i stabile stager eller glas og placer dem cirka midt i vindueskarmen.
- Lad flammerne brænde til sengetid eller frem til midnat – traditionen er fleksibel.
Brandsikkerhed – Husk det praktiske
| Gør | Undgå |
|---|---|
| Brug lysglas eller stager med bred bund. | Lys direkte på trækpapir eller trækarme. |
| Hold 10 cm afstand mellem lysene. | Placering tæt på gardiner eller pynt. |
| Sluk lysene før sengetid. | Forlad rummet uden opsyn, især med børn eller kæledyr. |
Videregivelse af traditionen
Traditionen vandrer ofte fra generation til generation: bedsteforældre fortæller barndomsminder om befrielsesaftenen, mens børn hjælper med at stille lysene frem. Skoler markerer dagen med morgensamlinger, sang og fortællinger om besættelsen, og på plejehjem sætter beboere og personale lys i fællesvinduerne. Også spejdergrupper, kirker og lokalhistoriske foreninger bruger aftenen til at styrke fællesskabet og historiefortællingen – ofte suppleret af en lille tale eller fællessang som “En lærke letted”.
Dermed bliver lysene ikke alene et historisk mindesmærke, men et levende ritual, der også i dag minder os om værdien af frihed – og om, at den aldrig må tages for givet.
Nutidig markering og eftertanke
Næsten 80 år efter befrielsen er den 4.-5. maj fortsat en levende del af den kollektive erindring. Overalt i landet mødes danskere for at mindes, takke og reflektere – men også for at give historien videre til nye generationer.
Lokale mindehøjtideligheder
I mange byer arrangerer kommuner, lokalhistoriske foreninger og frihedskæmperforbund små ceremonier:
- Kranselægning ved frihedskæmpergrave, mindesten eller mindeparker.
- Fakkel- og lysmarcher gennem bymidten, ofte akkompagneret af spejderkorps og lokale hornorkestre.
- Korte taler af borgmestre, præster eller tidsvidner, der knytter fortidens mod til nutidens demokratiske værdier.
National flagdag den 5. Maj
Alle offentlige bygninger flager med Dannebrog den 5. maj. Mange privatpersoner gør det samme – ofte med flaget hejst hele dagen i kontrast til de mørklagte år. Børn lærer i skolen, at flagningen markerer befrielsesdagen og minder om demokratiets sårbarhed.
Kirke- og foreningsarrangementer
Kirker holder aftengudstjenester med salmesang i stearinlysets skær, mens spejder- og soldaterforeninger afholder talerækker eller filmforevisninger. Flere efterskoler og gymnasier lader elever selv producere podcasts eller små skuespil om besættelsestiden, så historien bliver levende pædagogik.
Museer & medier
| Institution | Eksempel på formidling |
|---|---|
| Frihedsmuseet | Natteomvisninger med mørklægningsgardiner og radiotransmissioner, der genskaber BBC-aftenen. |
| Lokale museumsgårde | Pop-up-udstillinger om hverdagen i besættelsesårene |
| DR & TV 2 | Temaaftener 4. maj med dokumentarer, øjenvidneberetninger og live-billeder af lys i vinduerne. |
Bornholm – En særskilt erindring
Mens resten af landet kunne fejre friheden den 4.-5. maj 1945, blev Rønne og Nexø bombet 7.-8. maj, og øen var besat af sovjetiske tropper frem til april 1946. Denne erfaring giver Bornholm en anderledes tidslinje og en ekstra dimension til markeringen:
- Der lægges kranse ved de knap 300 grave for faldne bornholmere.
- Museet Forsvarsmuseet Bornholm holder særudstillinger om bombardementernes ødelæggelser.
- Skoleelever besøger de russiske mindesten og diskuterer frihed kontra befrielse i et stormagtsperspektiv.
Eftertanke og fremtid
Selvom tidsvidnerne bliver færre, vokser interessen for deltagende mindekultur. Sociale medier fyldes med fotos af lys i vinduerne og historier om bedsteforældres oplevelser. Traditionen har dermed flyttet sig fra et fælles ritual til også at være et digitalt fællesskab, hvor hver enkelt kan dele sin refleksion over frihed, ansvar og solidaritet.
Så længe lyset tændes i de danske vinduer den 4. maj, lever ikke blot et minde, men også en påmindelse om, at demokrati kræver både mod og vedholdenhed – generation efter generation.
Seneste kommentarer