Kultur
Dansk havekultur

Danske havers kulturhistorie
Af Thorsten Westphal

Dansk havekultur i 1000 år
Den danske havekultur har i store træk udviklet sig som den europæiske, men med afvigelser og tidsmæssige forskydninger. Religiøse, politiske, økonomiske og sociale forhold har øvet deres indflydelse, men ikke mindst har det landskabelige udgangspunkt haft betydning. Det milde landskab har næret behovet for beskyttelse og indhegning og muligvis ført til skabelsen af de rummelige afgrænsninger, rumdannelser og rumlige kompositioner, som vi ofte hævder er et særkende ved dansk havekultur, og som giver den sin særlige kvalitet. Den danske have er verdensberømt for sit særpræg.

Det vi kender til de ældste danske haveanlæg er baseret på kort, prospekter og beskrivelser. Det, vi kan se i dag, er oftest jordformer, idet landskabet kun forandrer sig meget lidt gennem tiden.


Horticultura Danica
Gartner Thorsten Westphal.

Middelalderens haveanlæg var hovedsageligt knyttet til klostrene og havde en høj grad af nyttepræg.
De først kendte havedyrkere i Danmark var benediktiner- og cistercienserordenen. Danmark havde på dette tidspunkt en munk med navnet Abbed Vilhelm til Eskildsø og Æbelholdt (1127-1203), og blev kaldt Danmarks havehelgen, da det var ham, der begyndte dyrkelsen af nyttehaven, med andre ord: køkkenhaven.
Nu kom der gang i indførslen af mange fremmede urter, især lægeurter, men også aromatiske urter, frugttræer og køkkenurter. Selve opdelingen af haven som køkken-, urte-, frugt-, og prydhaven stammer formentlig herfra.

Ved reformationen i 1536 fik klosterhaven en anden funktion, nogle steder groede klosterhaven ud over klostrets grænser. Nu havde f. eks. skvalderkålen og bjørnekloven rig mulighed for rask udbredelse i det danske landskab. Heraf navnet ”uønsket vegetation” eller kort og godt ”ukrudt”.
Midt i 1500-tallet nåede den italienske renæssancehave til Danmark. Renæssancen voksede frem igennem klosterets kvadratsystem. Det geometrisk bestemte formsprog blev mere udtalt. Det var en hegnet fladhave med en blanding af prydblomster og køkkenurter.

Dronning Dorothea, Kong Christian III`s hustru, introducerede renæssancelysthaven i Danmark, ved Koldinghus i 1567. Dronning Dorotheas søn Frederik II anlagde en række mindre haver, bl.a. ved Skanderborg og Frederiksborg slotte samt i Lundehave ved Helsingør. Ikke mindst introducerede han renæssancens fæstningsanlæg og bygningskunst med Kronborg Slot i 1575.
Med Christian IV`s energiske indsats, der også omfattede militære bygværker som Christianshavns Vold, forarbejderne til en byplan for fæstningsbyen Fredericia og Kastellet, bredte renæssancens ordensprincipper sig til adelens og derefter til borgerskabets haver.

Den første danske havearkitekt var den oprindelige gartner, Johan Cornelius Krieger (1683-1755)
Efter hans død havde den klassiske have udspillet sin rolle i Danmark.
Nu kom den landskabelige have til fra England. Den var både inspireret af oplysningstidens frihedsideer og naturfilosofi, af poesi og malerkunst, bl.a. de heroiske landskabsmalerier med pastorale scenerier af hyrder og fåreflokke mellem virkningsfuldt placerede træer og ruiner i baggrunden. Desuden betød samfundsændringerne og den begyndende industrialisme, at bøndernes kornmarker ændredes til et affolket landskab med græssene får. Et glimrende udgangspunkt for at omsætte de maleriske scenerier til fysisk virkelighed i landskabelige haver omkring slotte og godser. F.eks. blev haven omkring Graasten Slot ændret fra renæssance til den landskabelige have.
Det vil være en god ide at besøge haven i Graasten, for at opleve denne prægtige havestil i fuld omfang. Dog er køkkenhaven ikke tilgængelig for besøgene, ej hellere Dronning Ingrids prydhave (Prinsessehaven).
Sammen med landskabshaven havde vi på dette tidspunkt også Barokhaven, med sine skulpturer. Denne havestil blev dog ikke særlig udbredt i Danmark, da det faktisk kun var skulpturerne der skilte barokhaven fra landskabshaven.
Efter denne tid med prægtige havestilarter, var det slut med enestående haver efter tidens stil.
Den første have, der blev anlagt eller omlagt var Frederiksberg Have. Den blev nu omdannet med slyngene vandløb, grupper af træer, en sø og ø med kinesisk lysthus samt pavilloner og kildegrotter.
Der er et miskmask fra hele verdens haver.
Der er dog en specifik dansk havestil, som har overlevet, Bondehaven. Bondehaven kan ses for eks. i "Den fynske landsby" og i mange præstegårdshaver og på danske godser. Bondehaven har med sine små buksbomhække også overlevet på de danske kirkegårde, som er et spejlbillede af den gamle bondehave, og i det såkaldte flagbed, som er anlagt rundt om flagstangen. I megaform genkender vi den også i ligusterhækken rundt om nutidens parcelhushaver.

I dag har vi kun damebladene og vore havearkitekter, som vi kan rette os efter, hvis vi ikke selv har nogle ideer. Det betyder ikke, at vi deler havekultur med resten af verden, for den danske have skiller sig meget fra de udenlandske. Fx har tyskerne deres plastiknisser, og Kina deres Kun-fu sten.
Danmark begyndte i 1960erne med mange nye byggerier, hvor der her også fulgte en ny havestil med. Det var villahaven med stor græsplæne og alt for mange planter. De står mange steder endnu, men er så tilgroet at folk sanerer dem og laver noget nyt.

Dansk havekultur er en stor del af mange danskeres hverdag, idet vi uden at tænke over det kommer i berøring med haven på en måde som forbinder familie og hjem – et stykke natur efter familiens behov. I haven holder vi fester, laver arrangementer af forskellig art, og på græsplænen spiller vi bold. Det gør haven til en stor del af den danske kultur.