Hvad er dansk kultur?
Man har i den danske kulturdebat undertiden kunnet støde på den mærkelige påstand, at dansk kultur ikke findes. Denne idé er udsprunget af kulturradikalismen som en ideologi, der især er vendt mod kulturen, fædrelandet og folkeligheden.

Enhver, som har været turist i fremmede lande, ved, at selv små afstande kan betyde store kulturforskelle. Ofte er kulturen afhængig af religionen, men også af mange andre elementer. Selv i europæisk sammenhæng, dvs. i et område med beslægtede kulturer og samme religion - nemlig den kristne - kan vi iagttage store forskelle alt efter om man bor i Danmark, Sverige, Polen, Italien eller Portugal. Selv et mindre spring over grænsen til Nordtyskland viser klare kulturforskelle.

Et lille lands kultur bliver ofte overset af de store, ligesom det af ideologiske grunde med vilje overses af kulturfjendtlige kræfter.  Men selv et lille land som Danmark, der påvirkes fra mange sider, har sine egne traditioner og skikke, som ofte kan være endog meget forskellige fra nabolandenes.

Danske haver ser helt anderledes ud en svenske, norske eller tyske. Huse og byggestil er forskellig. Selv mentaliteten er forskellig, endog fra landsdel til landsdel.
Helt almindelige danske skikke som at fejre lillejuleaften, flette kræmmerhuse til juletræet i bestemte mønstre, hænge trommer og flagguirlander på juletræet, sætte flag i lagkagen til fødselsdage, sende gækkebreve, og som påskeskik lade blommen løbe foran ægget, findes kun i Danmark.

Andre skikke kan have slægtskab i andre lande som f.eks. Luciaoptoget, der godt nok findes i Sverige, men i en ganske anden udgave og med et andet indhold. I Danmark blev skikken knyttet til institutioner, skolen og især kirken, og fik et kristent indhold. Samtidig lanceredes Luaciafesten som en modvægt mod fremmed besættelse af Danmark: Lyset, som skal bekæmpe mørket. I Sverige blev festen til en ønskefest som oftest knyttet til hjemmet.

Hvis man skal definere dansk kultur, kan man gøre det ud fra flere aspekter.

1.	Først og fremmest hører vi hjemme i den kristne kulturkreds, som er  verdensomspændende. Et samfund med kristne rødder er væsensforskellig fra f.eks. et japansk buddhistisk samfund eller et muhammedansk samfund.
2.	Dernæst hører Danmark hjemme indenfor protestantisk sammenhæng, som har ført samfundet i en anden retning end i de katolske lande.
3.	Endelig hører vi hjemme i europæisk sammenhæng og har som sådan en fælles historie.
4.	Men samtidig har vi en nordisk historie, som stræk ker sig helt fra vikingetiden og frem, hvor landene i perioder var under samme ledelse, og især Norge og Danmark blev ledet af samme monark
5.	Endelig er der den nationale kultur med dens folkelige skikke, selvforståelse og tradition, som binder folket sammen i et samfund. Ordet "SAMFUND" betyder da at have noget sammen: fælles historie, kultur og en samhørighedsfølelse. Uden denne folkelige samhørighed går et samfund i opløsning. Den kulturelle samhørighed er altså nødvendig for at samfund kan eksistere. Denne samhørighed er kernen til forståelse af kulturen. Den består ikke af abstrakte værdier, men af folkelige værdier: Traditioner, sange, vittigheder, skikke og fester udsprunget af fælles historie og religion.

---

Vor kristne kulturarv

Grundlovsforeningen Dansk Kultur blev grundlagt af sognepræst Rolf Slot-Henriksen, men den er ikke en kristelig forening. Den står åben for alle, som tilslutter sig dens formål, og man behøver end ikke være medlem af folkekirken eller andre fællesskaber. Der er blandt medlemmerne både ateister, asa-troende, katolikker, jøder, buddhister og agnostikere.

Foreningens formål er at værne om den kristne kulturarv (ikke at forveksle med kristendommen). I realiteten vil det sige at værne om den danske kultur, eftersom vores kultur – i lighed med al europæisk kultur – har baggrund i kristendommen. Uden dette grundlag ville der ikke eksistere hverken demokrati, kønsmæssig ligestilling, ytringsfrihed eller nogen af de øvrige frihedsrettigheder, som grundloven tilsikrer os. Det er altsammen udsprunget af kristendommens insisteren på, at alle mennesker har lige værdi, og at ingen derfor har ret til at behandle andre som undermennesker. Foreningen bestræber sig på at forsvare disse borgerlige rettigheder imod alle former for undergravning.

Ud over disse politiske idealer har kristendommen afsat utallige aftryk i dansk litteratur, malerkunst, musik og sangskat mm. Danmarks historie og sprog er ligeledes dybt præget af kristendommen. Disse kulturformer forsvarer foreningen ligeledes imod den forvitring, som foregår i f.eks. skolen, de højere læreanstalter og medierne.

Siden den ulyksalige lov i 1983 om familiesammenføring for indvandrere fra Mellemøsten mv. har der været permanente bestræbelser på at indføre islamisk kultur og lovgivning. Derfor er det også en af foreningens hovedopgaver at forsvare dansk kultur, tradition og levevis mod de islamiske angreb – herunder imod visse politiske partier og medier, som desværre optræder som islamiske, nyttige idioter.

Under ét kan man sige, at den nutidige, danske kultur ville være utænkelig, hvis den ikke byggede på den kristne kulturarv.