Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Humor
Dyr

De to kirkemus Pas på hunden
Den fromme hest Uvorent loppebarn
Mus og kat  


De to kirkemus

Der var engang to kirkemus i Seest kirke. En dag mødte de hinanden og stor var glæden over at finde en artsfælle i det store kirkerum. Den ene mus spørger så den anden, om den er glad for at bo i kirken og får et noget tøvende svar: "Jooo, men der er bare sådan en forfærdelig hylen og piben og jeg kan faktisk aldrig få ro!"
"Jamen hvor bor du da?"
"Jeg bor oppe i kirkeorglet!"
"Så skulle du bare komme hjem til mig, der er aldrig noget som forstyrrer, jeg har faktisk altid helt uforstyrret fred!"
"Jamen hvor bor du så?"
"Henne i kirkebøssen lige ved siden af den store indgangsdør."

Den fromme hest
Præsten havde en hest til salg, og snart dukkede en køber op. Da de havde givet hinanden håndslag på prisen, forklarede præsten, at hesten var en from hest, efter at han havde redet på den i så mange år. "For at få hesten til at gå," forklarede præsten, "skal du sige 'Pris Herren'. For at få den til at stoppe igen, skal du sige 'Amen'".
Køberen sprang i sadlen for at ride hesten hjem og råbte: "Pris Herren". Hesten satte straks i galop. Hurtigere og hurtigere gik det – lige imod en skrænt.

Men køberen kunne ikke huske ordet, som skulle stoppe hesten. "Prrr, prrr" råbte han, men hesten stoppede ikke."Hosianna, Halleluja". I sin desperation prøvede han endog velsignelsen.
Men nu havde de næsten nået skrænten, og manden troede, at nu ville han møde sin skaber. Han bad derfor om tilgivelse for sine synder og sluttede med Fadervor.
Da han nåede "Amen" stoppede hesten – ét skridt fra skrænten. Manden så ud over skrænten ned på de skarpe sten, og overvældet af, at hans liv var blevet sparet, råbte han glad: "Pris Herren".

Mus og kat
En mor mus og hendes søn er ude at spadsere. Pludselig bliver de angrebet af en kat.
Moderen råber så højt hun kan: "VUF!" Katten flygter med det samme og moderen siger til sønnen: "Der kan du se min søn. Det er vigtigt at kunne fremmede sprog."

Pas på hunden!
Det var ude på landet. Ved et hus sås et skilt: "Fare! Pas på hunden!" Den nyankomne gæst lagde mærke til en lille, gammel, sovende hund i forhaven. Han spurgte ejeren: Er det den hund, folk skal tage sig i agt for?" - Ja, det er det!
Gæsten kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet: "Den hund ser da ikke særlig farlig ud! Hvorfor i alverden har du sat det skilt op?"
- Jo, sagde ejeren, før jeg satte skiltet op, trådte folk altid på den!

Uvorent loppebarn
- Hvor i alverden har du været så længe, spurgte loppemor sin uvorne unge, da han kom sent hjem en lørdag aften. - Det må du altså undskylde, men jeg kom til at tage en forkerte hund på Banegårdspladsen.

 


 
Vittigheder om...
Ægteskabet
Århusianere
Blondiner
Børn
Det danske sprog
Det ufrivillige
Døden
Dyr
Energi/hvile
Forbudte vittigheder
Gruk
Himmel/helvede
Jøder
Kristne
Læger/advokater
Lune Jyder
Molboer
Muslimer
Paradis
Politiet
Politik
Præster
Skoler
Storm P: Fluen
Sproget
Vendelboer
Visdom