Badeferie i Skagen
Efterhånden som Skagen blev opdaget, viste der sig et skel mellem de fromme, stoute og lune skagboere og de fine turister, der i lyse gevandter og stråhat med stor skygge slendrede langs stranden, nød livet på badehotellerne og badede i bølgen blå.
Denne forskel vidner en historie om, som blev refereret i Nordjyllands Radio 1962:
Der stod en af de gamle fiskere og så ud over havet, da en kendt fornem dame kom hen til ham og sagde. - Sig mig engang, jeg synes aldrig man ser egnens befolkning og fiskerne bade her på kysten?- Hvorved fiskeren stak sit hovede helt hen til hendes hovede og sagde: -Næj, a skal såmæn sej Dem, bette frøken, når vi går her å er våd a hel vinter - så vil vi ha lov å vær tør i æ sommer.-

Begravelse i stilhed
Pist-i-læ-kat var en af Vendyssels helt store originaler, og der går utallige historier om ham. Et særkende for ham var, at han gik til begravelser, ofte iført sutsko. En gang ved en begravelse i Mosbjerg kirke gik han ned af trappen til kirken med en meget dårlig mand, som også havde svært ved at gå, og sagde: "ka det nu betal sig at do går hjæm?
En anden gang blev han med forargelse spurgt, hvorfor han havde sutsko på til begravelsen, hvorpå Pist-ilæ-kar svarede: -A trowed det sku forego i stilhed!-

Dirch Passer i Vendsyssel
Dirch Passer kendte ikke Vendelbolune. En aften skulle han underholde i badebyerne vestpå. Bagefter skulle han køres til flyet i Ålborg. Det var en meget nedslået og fåmælt Dirch, der sad i bilen på vej til Ålborg. Da han blev spurgt om grunden, svarede han, at han var ked af, at han ikke kunne få folk til at le. Han havde indtrykket af, at han havde talt ind i et tomt rum, og følte det havde været en fiasko.
- Fiasko, er du tosset. Det var så stor en succes, at vi flere gange var lige ved at grine.-

Christian Larsen-Ledet
Christian Larsen-Ledet fortæller i en lille bog om sin slægt, som har haft gården Overgaard i Furreby ved Vestkysten i mere end 300 år: -Da bedstemor på gården døde, blev bedstefar flyttet til et kammer i stuehuset, så han ikke skulle være alene i aftægtsboligen. Selv om bedstefar var slem til at bande, var han også god til at bede sin aftenbøn. Børnene havde som opgave at slukke lysene inde hos bedstefar, når han var kommet i seng. Når børnene kom for tidligt, blev han forstyrret i sin bøn og sagde. - Åh I hvalp, kommer I nu. A var fanden brække mæ lige midt i æ aftenbøn.-
Bedstefars ungdomskærlighed hed Marianne. Men hun valgte Andreas, som var med i krigen. Da Mariane hørte, at Lars Kræn, der havde en stor gård, også ville have hende, sendt hun bud til ham og lod sige: -Vendt mæ å finde en anden. Det ka jo hænd, at Andreas bliver skudt i a krig.-

De kloge
Peter (18984-1987) var mælkekusk af den rigtige slags med forklæde, hesteforspand og vendelbolune. En dag kom Peter kørende i Saltum sogn med futmælk i sine spande på vej ud til gårdene. Da han passerede en bakke, stod der en stor fornem bil med Københavnere ved vejen. De nød den storladne udsigt over land og hav. En af Københavnerne ville lave lidt sjov med mælkekusken og råbte: -Min gode ven, kan de sige os, hvad det for noget vand derude mod vest?- -Nej, det kan a minsæl ikke sige jer, for a er heller ikke rigtig klog.-

Den Gyldenblonde i Løkken
Povl Sabroe, der var kendt som den Gyldenblonde i det ganske land og kendt fra Politikens spalter blev siden direktør for Cirkusrevuen. Men han kom sjældent til Vendsyssel. Kun nogle få causerier blev det til. Den ene gang han skulle underholde på badehotellet i Løkken, blev han straks klar over at man som Københavner ikke skulle tro man var noget. En stor plakat var hængt op udenfor hotellet, hvor der med små bogstaver stod: -Torsdag causeri ved Den Gyldenblonde-. Nedenunder stod med store fede bogstaver: -Bagefter er der underholdning-.

Dirch vender tilbage
Dirch Passer kom også til Frederikshavn sammen med Kjeld Petersen. Kjeld skulle læse op af den norske roman "Den røde Rubin" som en slags midnatsforestilling i Colloseum. Stående på scenen læste Kjeld i fordrejet form erotiske afsnit op, medens Dirch lavede pjat nede i salen . På forreste række sad en dybt nedringet kvinde. Dirch stoppede op og tabte sin ring ned i hendes udskæring og råbte: -Kjeld, var du klar over at mejerierne har åbent så sent i Frederikshavn?-

Englen
I 1960erne var der i Flade sogn ovenfor Frederikshavn en meget slagfærdig præst ved navn Ernstsen. Han var meget ligefrem. En dag kom han til en gård i tjenesteligt ærinde, døren stod på vid gab. Han bankede på den åbne dør og lavede støj, hvorpå en kvinde råbte inde fra stuen: "Er det dig min engel?- Hvortil Enstsen svarede: - Nej, det er det ikke, men jeg kommer fra samme firma!-

Forskellen på en Vendelbo og en Københavner
Underdirektør Anders Christensen på Ørskovs stålskibsværft i Frederikshavn er et sindigt geni, selv om han kun har gået i den stråtækte. Han har en stor familie, som er delt mellem Vendsyssel og hovedstaden. Hvert år kommer Københavnerne til Vendyssel og der diskuteres bl.a. mentalitetsforskelle. Lille Lise fra København grublede længe over, hvad en mentalitetsforskel var for noget, indtil hun var ude at bade spillernøgen med sin vendelbofætter. Pludselig fik hun øje på en legemsdel hun ikke havde set før, studerede den indgående og udbrød ved aftensmåltidet: - Moar nu ved jeg godt hvad forskel der er på dem heroppe og så os.-

Heldige med vejret
En ældre dame fra Hirshals plejede at forøge sin folkepension ved at samle flasker i klitterne, fortæller rejsebureauchef Hans Jørgen Wellejus i Frederikshavn. En morgen overraskede hun et ung par i klitterne, idet de forlystede sig, som nyforelskede har haft for vane fra den dag de måtte forlade Edens have. Damen tænkte lidt, ledte lidt i hukommelsen, og sagde så: --A ved it, hvad I laver, men I er heldige med vejret,-

Henriks Ibsen i Sæby
Den norske dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906) havde fundet ud af, at Sæby var et godt og fredeligt sted, hvor han kunne digte i fred. Derfor boede han på "Hotel Harmonien", hvor han bl.a. skrev "Fruen på Havet". Det forkyndte hotellet siden på en mindeplade på facaden. Da hotellet blev nedlagt og omdannet til "Restaurant Henrik Ibsen" kom to københavnske damer ind og bestilte højt smørrebrød . Da de ikke syntes smørrebrødet var højt nok, forlangte de at tale med Henrik Ibsen. Uden at fortrække en mine svarede tjeneren:
-Desværre, jeg har ledt, men Henrik Ibsen synes sunket i jorden".

Originaler
Strandingskroen i Blokhus er et af de steder, hvor Vendelboer mødes og sindigt taler, medens de tier. Københavnske turister prøvede at sætte sig til bordet med de lokale og provokere dem til at sige noget mere. Men alle deres forsøg blev kun besvaret med enstavelsesord.
Ironisk sagde den ene Københavner: - Sikke nogle originaler, der bor her-. - Ja - svarede en Vendelbo ved bordet, - men nu får det da snart en ende.-

Peter-god-tid
Fiskeriet er livsnerven i Strandby. Og sammenholdet blandt fiskerne gjorde, at mange fik øgenavne. Engang i 1930erne var Peter så uheldig at falde i vandet. Han nåede dog at få fat i kutterens fortøjning, medens kroppen faldt ned i det iskolde vand. Da de andre fiskere så ham hænge der, medens han stadig bakkede på sin uundværlige pibe, råbte en til ham: -Hvorfor råbte du ikke om hjælp da du faldt i Peter?- Hvortil han svarede. "Jeg regnede med, der var god tid.- Fra den dag hed han Peter-god-tid. Siden blev han formand for havnebestyrelsen, men en fisker blev engang gruelig gal på ham på generalforsamlingen og beskyldte ham for at være dum.
Peter rejste sig roligt og sagde: - De mæ ha været dummere, dem som stemte mig ind.-

Professor Labri på Hadsund marked
Lokalhistorikeren Egon Larsen fra Hadsund fortæller i "Humoresker fra Nordjylland" en historie om markedsgøgleren Professor Labri, som også optrådte på markedet i Hadsund. Her optrådte han med en levende menneskeæder. En husmand fra egnen syntes nu, at den gruelige menneskeæder med blod om munden og et stykke råt kød i hånden, lignede hans nabo utroligt. Derfor gik han hen til profesor Labri og spurgte_ - Men er´ et da it Ras-Peter?- Menneskeæderen blinkede til ham med øjet og hviskede: -Jow, men do ska et vær ræd. A æder it dem a kender!-

Ros i Nordjylland
Sangeren Niels Hausgaard var på sin hjemegn, og det er jo kendt fra Bibelen at en profet er ikke anerkendt i sin fædreneby. Ved en koncert i Sysseltinget i Hjørring havde familien fået en knarvorren gammel husmand med. Han var nu ikke for alt det tant og fjæs, sagde han. Familien var nu alligevel meget spændt på hans kommentar bagefter, og godt presset kom rosen: -Jo, det var nu int det mest træls, a har hørt-.

Stor kunst
De to kunstnere Sven og Kalle Bovin var født i Frederikshavn. Billedhuggeren Sven fik bla. Eckersbergmedaljen to gange. En dag var Sven inviteret af Kalle til at være sammen med landets førende humorister på Cafe Grande på Kongens Nytorv. Da Sven blev 80 år i 1995, kaldte han dette samvær for det kedeligste han nogen sinde havde haft, selv om han var sammen med kanoner som Den Gyldenblonde, Hans Bendix, Hans Scherfig, Sigfred Pedersen, etc.
-Hvorfor kunne ingen sige noget morsomt overhovedet?-, spurgte han sin bror. - Jo ser du, de er fedterøve allesammen. Den ene er bange for at den anden, at han skal stjæle de bedste indfald-
Kalle var som ung sammen med Michael og Anna Anker. Mikkel (sådan kaldte de Michael Anker) så på Kalles værker og sagde: - Du kan roligt søge ind på Akademiet. Dine evner er så store, at de ikke vil tage skade af det:-
Da Kalle skulle aflevere et stort dyrt billede, som Kunstfonden havde bestilt, kom en dame til at træde et hul i det med sin stilethæl på Hviids vinstue. Hun beklagede dybt, men Kalle slog det hen og svarede: -Det gør ikke noget. Kunstfonden tror alligevel, dele hele er kunst- hvorpå han bestilte en øl mere.