Skikke
     - og traditioner

Børnelege

Gl. danske børnelege og tælleremser
Af folkemindesamler Evald Tang Christensen

I forbindelse med de fleste børnelege skal en eller to børn udvælges til at være prins, trold, ridder, jomfru, osv. Disse vælges ved hjælp af en tælleremse.
Man kan slippe for at blive valgt som den første ved før tællingen at råbe: "Helle for ikke at være den!"

En, to, torden,
tre, tretten, fjorten,
syv, ni, sytten,
der slap skytten.
Kulvippen, kulvappen,
der slap en på trappen.
Herut!

Okker gokker gummiklokker,
erle perle pif paf puf.

Oen doen deen.
Mammer futter feen.
Futter feen mammer deen.
Oen doen deen.

Ene mene ming mang.
Kling klang.
Ose bose bakkerdis.
Ejer vejer, væk.

En, to, tre, fire,
myggen bider,
skrubben skider.
En lille fugle fløj væk,
ikke du, men du.

Ælle, bælle mig fortælle.
Skibet går til Åbenrå,
køber for en skilling skrå,
Deler den i syv,
Én, to, tre, fire, fem, seks, syv,
Ræven er en hønsetyv,
Fra hans næse til hans mund
Vejer firsindstyve pund.
Ole vip, Ole vap,
Ole snustobak,
Du slap.

Gamle danske børnelege
Tampen brænder
Alle børnene går ud af stuen på nær én, som skjuler tampen og derefter kalder de andre ind. De søger nu efter tampen, og når én kommer i nærheden af den, siger den, der har gemt den:" tampen brænder, lidt, noget, i lys lue" (eftersom man er i nærheden ad den. Jo nærmere, jo stærkere brænder den). Den, der finder tampen, tamper de andre ud af stuen, og så er han den, der gemmer den, og så fremdeles. (Hos Tang Christensen nr. 1885).

Den vandrende daler
Alle sidder i en kreds og lader en lille genstand gå behændig fra hånd til hånd kredsen rundt, medens der synges: "Denne daler den skal vandre fra den ene til den andre,
passe på, passe på, ellers pant du give må".
Inde i kredsen står der én, som skal se at fange genstanden i en af den siddendes hænder. Den, hos hvem han fanger den, skal give pant, der ved legens slutning indløses ved, at ejeren gør, hvad der bliver ham pålagt. Den sidste indløser dømmer altid, hvad den næste skal gøre, inden han får at vide, hvem det næste pant tilhører. Ved denne leg kan også benyttes en lille ring på en snor i stedet for den løse genstand. Der synges da "ring" i stedet for "daler".( Hos Tang Christensen nr. 1893).

At snurre med låget
Børnene sidder i en rundkreds. Den, der først skal snurre låget rundt, stiller sig midt i kredsen, tager det i den ene kant og samtidig med at give det så godt en snurretur som muligt, nævner han et navn fra kredsen. Den, der bliver nævnt, skal blive siddende, men hans venstre sidemand skal rejse sig, springe hen og gribe låget, inden det falder ned, og så fortsætte legen med en anden. Hvis han ikke kommer tids nok, eller hvis den, der nævnes, rejser sig fra sin plads, skal de begge give pant, og disse panter bliver da senere indfriede. Låget skal selvfølgelig snurre rundt på kanten.
(Hos Tang Christensen nr.1901).

Ræven og kyllingerne
Ét af børnene skal være hønen, et andet barn skal være ræv, og de andre kyllinger. Hønen går lidt bort fra kyllingerne (imellem dem står ræven).
Hønen råber: "Kom hjem alle mine kyllinger små!"
Kyllingerne svarer: "Vi tør ikke!"
Hønen: "Hvorfor?"
Kyllingerne: "For ræven!"
Hønen: "Hvor er han?"
Kyllingerne: "Ude i skoven!"
Hønen: "Hvad bestiller han?"
Kyllingerne: "Plukker blomster!"
Hønen: "Hvad spiser han?"
Kyllingerne. "Kød!"
Hønen: "Hvad drikker han?"
Kyllingerne. "Blod!"
Hønen: "Kom hjem, kom hjem!"
Nu løber alle kyllingerne hjem til hønen. Ræven søger at fange én, hvis den når det, så skal vedkommende være ræv næste gang.
(Tang Christensen nr.2032).
To mand frem for en enke
Børnene ordner sig parvis, og parrene stiller sig foran hinanden, men allerforrest får enkemanden plads, dvs. den, der ingen mage skal have. Alle vender ansigterne til samme side.
Så råber enkemanden: "Sidste par herut!" Eller "Bagerst´ par spring ud!"
og nu må dette par løbe frem, hver til sin side af rækken, og forsøge på at finde sammen igen. Men enkemanden gør også forsøg på at tilegne sig en mage, og lykkes dette, bliver han fri for at stå enke længere, hvorimod den part, som er til overs, nu stiller sig i hans plads.
Lykkes det derimod parret at finde sammen, uden at det lykkes ham at røre ved nogen af dem, må han stå næste gang igen, og parret stiller sig lige bag ved ham forrest i rækken. Således fortsættes med legen så længe, man behager. Naturligvis kan det være, at der er visse børn, som enkemanden har mere lyst til at danne par med end andre, og dem anstrenger han sig særligt for at få fat på, ligesom han også lægger godt mærke til, ved hvilken side vedkommende må komme løbende, for at han kan fare ud og gribe denne i farten, men i sidste øjeblik plejer parret da at bytte plads, hvorved han bliver skammeligt narret. (Evald Tang Christensen, .nr.2039).

Kat efter mus
Børnene stilles op i en kreds og holder hinanden i hænderne. To andre opstilles i kredsen, den ene er kat, og den anden er mus. Katten løber nu efter musen for at fange den, og børnene, der danner kredsen, rækker rask hænderne i vejret, når de løber imod dem for enten at komme ud af eller ind i kredsen. Dette sker dog kun, til katten har været inde i kredsen tre gange, derefter får kun musen lov til at løbe igennem, medens katten med magt må trænge sig frem. Når musen er fanget, vælger den en anden til at være mus, og katten vælger ligeledes en ny kat. Så begyndes for fra. (Hos Tang Christensen nr.3161).

Gætteleg
I mørkningen om vinteraftnerne, når børnene er samlede i dagligstuen om bedstemor, der sidder ved kakkelovnen, spørger de hende, om hun vil hjælpe dem med at gætte. Hun går gerne med til det og nævner det første bogstav på en ting i stuen, som hun har tænkt på, som f. eks. begynder med S.
Børnene gætter nu på skift på stol, skrin, osv., indtil de finder den rette ting. De, der først gætter det, skal nævne begyndelsesbogstavet på dén ting, han har tænkt på, osv. Børnene får travlt med at gætte, og den, der er så heldig at træffe det rette ord, skal herefter tænke på en ting. (Hos tang Christensen nr. 3193).

Skibet er ladet med
De børn, som deltager i legen, sætter sig i en rundkreds, og en bold eller et klæde kastes fra den ene til den anden, idet man siger: Hvad er skibet ladet med?
Den, som bolden kastes til, skal nu sige et ord, som begynder med et forud aftalt bogstav, f. eks. S: sø, salt, sukker, støvler, sko, osv. Eller B: bog, billede, bænk, osv. Svarer vedkommende fejl eller betænker sig, før han svarer, eller siger navnet på en ting, som en anden har sagt, gives der pant.
(Hos Tang Christensen nr. 3194).

At skubbe hinanden ud af kredsen
Man tegner en stor kreds på jorden. Deri stiller sig alle dem, der er plads til. En tæller til tre. De i kredsen stående lægger armene over kors og forsøger nu ved at styrte ind mod hinanden at få hinanden skubbet ud af kredsen. Så snart én har fået et ben ud, skal de udenfor stående trække ham ud. Den, der sidst bliver inde, er sejrherren. (Hos Tang Christensen nr. 3636).

Det fyldte vandfad
En lægger sig fladt ned på ryggen og helt udstrakt. Et næsten fyldt vandfad stilles bag ved hans hoved, og så bøjer han armene tilbage og tager kanten af det med hænderne. Nu skal ha føre fadet hen over panden og hen på brystet og så tilbage igen uden at spille vandet. I de fleste tilfælde vil der dog skvulpe vand ned i ansigtet på ham. (Tang Christensen nr.2388).

Skillingen i fadet.
Man lægger en krone i et fad, sætter den i gang rundt om den nederste inderkant og begynder nu at bevæge fadet i kredsende bevægelser. Man kan da få kronen til at fortsætte den omdrejende bevægelse op ad fadets side helt til overkanten. Når den første krone er kommet i gang, kan man smide en korne til ned i fadet og få den i gang ligesom den første. Derpå atter en tredje krone. Det ser godt ud når alle tre løber af sted imellem hinanden. (Tang Christensen nr.2389).

Sanglege
Munken går i enge
Børnene går rundt i en kreds med hinanden i hænderne og synger:
Alle: "Munken går i enge de lange sommerdage! Hvad gør han der så længe? Ak ja. ak ja. ak ja!
Han plukker af de roser og sanker af de bær, og af de krusemynter alt til sin hjertenskær.
Munken breder ud sin kappe så blå, og byder skøn jomfru at sidde derpå, konfalderideralje!
Og byder skøn jomfru at sidde derpå.
1.halvdel af børnene: Munken beder jomfruen at tage sig i favn.
2. halvdel: Svar: Ak, nej kære munke, det er ej min gavn.
1. halvdel: Munken byder jomfruen at rede sit hår.
2. halvdel: Svar: Nej, det vil jeg ikke, det gjorde jeg i går.
1. halvdel: Munken beder jomfruen at give sig et kys.
Jomfru svarer: Ak nej kære munke, det er ej min lyst.
Alle: Jomfruen rejser sig så let som en fjer, og munken bagefter så tung som en sten

Et barn, som kaldes munken er inde i kredsen og står stille med et tørklæde i hånden, indtil der synges: "Munken breder ud. osv." så lægges tørklædet på jorden, og munken vælger en fra kredsen. Dette barn, som kaldes "jomfruen" må sætte sig ved side af munken på tørklædet . De andre slutter kreds om dem, og holdende hinanden i hænderne danser de langsomt rundt og synger de to første linier af sangen. Så synger det halve af kredsen (det ordnes før legen) første linie, osv. Jomfruen rejser sig når alle synger: "Jomfruen rejser sig…" , hvilket synges hurtigt. "Munken bagefter så tung som en sten" synges meget langsomt.. Munken må ikke rejse sig før ved det sidste ord. Først nu skilles kredsen. Alle løber, og den første, som munken fanger, skal være munk. Så begynder legen forfra igen.(jfr. Tang Christensen nr.2210).

I klosterets tårn
Børnene stilles op i en kreds og der stilles én i midten, en anden går uden om kredsen i modsat retning af den, som kredsen bevæger sig i. Under gangen synges der:
"Der sidder en jomfru i klosterets tårn,
ring, rang falder i sang, falla de røde roser."
Nu synger den, der går udenfor:
"Den jomfru gad jeg dog nok se."
De andre: "Den jomfru får du ej at se".
Han: Så bryder jeg en sten eller to".
De andre: En sten eller to kan ej forslå".
Han: "Så bryder jeg den halve mur".
De andre: "Den halve mur kan ej forslå".
Han.: "Så bryder jeg den hele mur".
De andre: "Den hel mur kan ej forslå".
Nu prøver han at bryde gennem kredsen, hvilket de siger at hindre.
Hvis det omsider lykkes for ham, ydes der ingen modstand mere. Han skal nu fange jomfruen. De skal nu begge uhindret kunne løbe ud og ind af kredsen. Når hun er fanget, bliver fangeren jomfru, og den afgåede jomfru udpeger sig en fanger. (Tang Christensen nr. 3666).

Nissen var en kunstig mand
"Nissen var en kunstig mand, elleve kunster kunne han.
Han kunne neje og bukke (hele kredsen nejer og bukker).
Han kunne fugle plukke (de lægger sig på knæ og forstiller at de plukker fugle).
Han kunne glatte varer (stryger hænderne mod hinanden).
Han kunne skyde harer (lader som om han skyder noget).
Han kan skyde fugle på kvist (lader som om han skyder op i luften).
Han kunne stå på et ben( står på et ben>).
Han kunne stå på dem begge to (står på begge).
Han kunne ligge på det ene knæ (alle ligger på det ene knæ).
Han kunne ligge på dem begge to (alle ligger på begge knæ).
Han kunne nappe næser af (man søger for sjov at bide efter sidemanden næse).
Man tager hinanden i hånden og går rundt i en kreds. Kunsterne, som nissen kan, forestilles ved tegn, som man gør. (Evald Tang Christensen nr. 3681).

Jeg gik mig over sø og land
Børnene går i kredsgang, idet de holder hinanden i hænderne, medens de synger:
"Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand, han talte så og spurgte så: og hvor har du så hjemme? (Her standser man og slipper de andres hænder, medens man fortsætter med sangen.
"Ja, jeg har hjemme i hoppeland, hoppeland, hoppeland, og alle de, som hoppe kan, de har hjemme i hoppeland". Imens hopper alle. Der forsættes idet man veksler med: Knæleland, hosteland, stampeland, bukkeland, nejeland, osv. Man kan let finde på noget nyt. (Tang Christensen nr.3684).

Skøn jomfru
De legende står rundt i en kæde, og den ene af dem går indenfor. Hun går med et rødt bånd eller klæde i hånden, mens der synges:
"Skøn jomfru hun drager sit røde guldbånd, det binder han om sin allerkærestes hånd. I det samme binder hun klædet om armen på én i kredsen.
Der synges. "Av, av lille kærest, bind det ej for hårdt, jeg agter slet ikke at rejse langt bort".
Derefter danses, idet hun tager den udvalgte, og de andre danser medens der tralles:
"Kom faderridderralala, kom faderridderralala"  og så synges der videre:
"Og se nu, hvor lystigt de danser de to, som om de havde stjålet både strømper og sko. De elsker hinanden af hjerte og bryst og give hinanden et kærligheds kys".
Alt imens danses der af alle. Der, der har fået båndet om armen, går ind i kredsen næste gang.
(Tang Christensen nr. 2252).
Der kan også synges
"Den ridder han træder i dansen ind, der svinger han sig så let omkring, og er der så nogen, den ridder har kær, han træder på foden, træd ikke for nær. Jeg ville så gerne valse med dig, men der er så mange, som vogter på mig, på mig vogter far, på mig vogter mor, på mig vogter søster og eneste bror. Den ridder han løfter alt op sin hjelm, han kysser sin jomfru og siger godnat. God, nat, god nat, jeg rejser fra dig, der kommer en anden og tager dig. (Den, som i kredsen bliver trådt over foden af ridderen, skal ind som ny ridder). (Tang Christensen nr.2256).

Der brænder en ild
"Der brænder en ild, den brænder for dig, der brænder i tusinde flammer"(2 gange),
"Tag mig ved hånd, sving du mig om, jeg vil så gerne danse."
"Jeg har hørt´ det, det skul vi lig,
Og det skul´ være i aften".
"Og jeg vil gå med
Men det skal gå lidt sagte".
"Jeg vil dans med Mette Mari
Og med Valles søster,
Og med lille Ann Sofi
Lig´ så læng´ jeg lyster".
(Tang Christensen Nr.2293).
 

Så går vi rundt om en enebærbusk

Så går vi rundt om en enebærbusk,
Enebærbusk, enebærbusk.
Så går vi rundt om en enebærbusk
tidlig mandag morgen.

Så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj,
tidlig mandag morgen.

Så gør vi sådan når vi skyller vort tøj,
Tidlig tirsdag morgen.

Så gør vi sådan, når vi tørrer vort tøj,
Tidlig onsdag morgen.

Så gør vi sådan når vi ruller vort tøj,
Tidlig torsdag morgen.

Så gør vi sådan når vi stryger vort tøj,
Tidlig fredag morgen.

Så gør vi sådan når vi skurer vort guld,
Tidlig lørdag morgen.

Så gør vi sådan når til kirke vi gå,
Tidlig søndag morgen.
(Danses i ring, mellem hvert af de følgende vers synges vers 1.)


Tornerose
Tornerose var et vakkert barn,
Vakkert barn, vakkert barn.
Tornerose var et vakkert barn, vakkert barn.

Hun boede på sit høje slot,
høje slot, høje slot.
Hun boede på sit høje slot, høje slot.

Så kom den onde fe derind,…..

Nu skal du sov´ i hundred år,…..

Så voksed´ op en tjørnehæk,…..

Og tjørnehækken blev så stor,…..

Så kom den unge prins derind,…..

Nu skal du ikke sove mer´,…..

Og prinsen danser med sin brud,….. (de to danser med hinanden).

For nu skal alle more sig,….. (alle danser).
(De enkelte vers illustreres med fagter af alle i kredsen).


Fastelavnssange
Raslesang
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
Boller i min mave,
Hvis jeg ingen boller får,
Så laver jeg ballade.


Maskesang
Kan du gætte hvem jer er?
Kan du gætte hvem jeg er?
For jeg har fået maske på,
Misk, mask, maske på,
Kan du gætte hvem jeg er?

Når tønden slås ned fastelavnssøndag og mandag.
(På melodien: "Mester Jakob".)
Fastelavn, fastelavn
Er mit navn, er mit navn.
Jeg forsager djævelen, jeg forsager djævelen.
Med et slag, slag på slag.

Fastelavnsleg

Slå potten itu
Fastelavns mandag slår man potter eller porcelæn itu. Potten stilles et stykke fra målet, og så bliver en af deltagerne bunden for øjnene og får en lang stav i hånden. Hans vandring efter potten får tit en gal retning. Han må slå 3 gange efter den, og rammer han den ikke, må en anden af sted. (Potten er symbol på det/den onde, som man ikke vil have med at gøre).
(Tang Christensen nr.3433).

Tampen brænder jfr. folkemindesamler Ewald Tang Christensen
Af Ewald Tang Christensen

Alle børnene går ud af stuen på nær én, som skjuler tampen og derefter kalder de andre ind. De søger nu efter tampen, og når én kommer i nærheden af den, siger den, der har gemt den:" tampen brænder, lidt, noget, i lys lue" (eftersom man er i nærheden ad den. Jo nærmere, jo stærkere brænder den). Den, der finder tampen, tamper de andre ud af stuen, og så er han den, der gemmer den, og så fremdeles. (Hos Tang Christensen nr. 1885).