Mad og bord

Bordskik i Danmark
af Rolf Slot-Henriksen

Almindelig dansk bordskik
Vi har ved flere lejligheder haft udvekslingsstudenter især fra det nordamerikanske kontinent. Det gav glæder, men også problemer især omkring spisetiderne. I Danmark er vi vant til at spise vore måltider i fællesskab. Det er for os de tidspunkter på dagen, hvor familien samles, taler sammen og hygger sig. I det hele taget er begrebet hygge et særligt dansk ord, som hos os også omfatter maden. Det betyder, at man ved festlige lejligheder kan sidde og spise og hygge sig i timevis.
Under normale forhold spiser man ikke så længe. Men familiens varme måltid spises sammen og ofte med tændte lys på bordet. Danmark er det land i verden, der per person bruger flest stearinlys. Når maden er færdig, kaldes der "vær så god", hvorpå man straks kommer, uanset hvad man er i gang med. At blive væk er uhøfligt og giver ballade. Også om morgenen er det sådan, at uanset om man er gæst eller ej, kommer man til den fastlagte tid og spiser morgenmaden sammen med familien. Det var til vor undren ikke tilfældet for vore udvekslingsstudenter. De havde ikke været vant til at spise sammen, men spiste i stedet hver for sig. Nogle spiser endog hver på sit værelse, selv om de alle er i huset, nogle spiser foran fjernsynet uden at mæle et ord til hinanden. De fortalte, at de heller ikke ubetinget spiste det samme, men i stedet spiste færdiglavet fabriksmad (junk- eller fastfood) fra kiosken eller supermarkedet. I særdeleshed sad man ikke omkring et fælles bord, men f.eks. i en lænestol med benene oppe på bordet. I Danmark har vi helt faste regler for den fælles madindtagelse: Vi sidder sammen, taler sammen, sidder ikke med albuerne på bordet, vi bruger kniv og gaffel og hverken bøvser eller smasker, som kan få de andre ved bordet til at væmmes.
På Martin Luthers tid var det sådan, at han kunne spørge: "Hvorfor bøvser og prutter I ikke, har det ikke smagt jer?" Sådan er det ikke hos os.

Forskellig bordkultur kan give sammenstød. Hvem ville i Danmark finde sig i, at maden skulle stå på bordet hele dagen, fordi man ikke kunne bekvemme sig til at komme, når der er serveret? Vi går ikke ud i køleskabet og tager det, vi nu lige har lyst til. Den fælles hyggestund ved bordet er gavnlig modsat et splittet kulturmønster og familieliv af individualister, som ikke har tid til et fælles måltid, samtale og hygge omkring det levende lys.

Tak for mad
af turistfører Gertrud Johnsen

Skikke til tak af vært- og værtinde
Troende og ikke troende, det er på sin plads at sende en venlig tanke til Vorherre eller til vor gunstige lod i livet, når vi kan spise os mætte. Det kan som bekendt langt fra alle på jordkloden.

Men her i landet har vi yderligere en skik, som næppe kendes uden for Norden. Vi opdrager vore børn til efter maden at sige "Tak for mad!". Og er man gæst i et fremmed hus, går man frem til værtsparret, giver hånd og takker. Ja, man gør det måske særdeles fint ved at bukke eller neje. En sådan lille højlighed vækker altid glæde.

I det hele taget takker vi nok mere end de fleste. Vi takker for invitationen, vi takker atter, når vi kommer, vi takker for maden og takker igen, når vi går, og vi ringer eller skriver bagefter endnu en tak for de dejlige timer – og endelig, når vi løber på hinanden igen, lyder det: "Tak for sidst!"

Tak for dejlig mad
Husker du altid at sige : "Tak for mad?" når du har spist?
Husker du, at nogen har haft et stort arbejde med at lave den dejlige mad, både derhjemme og når du besøger dine venner. Venner kede af det, hvis man glemmer at sige tak for deres store arbejde. Vi kan hver dag takke, fordi vi ikke behøver at gå sultne i seng. Og vi bør takke Gud.

De tre mest almindelige danske takkevers, som synges før maden:
"O du som mætter liden fugl, velsign vor mad o Gud".

Eller:
"Alle gode gaver de kommer oven ned,
så tak da Gud, ja pris da Gud for al hans kærlighed".
(Salmebogen 729 Nu falmer skoven trindt om land v.5).

Eller:
"Nu takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang , for ordet og for livet".
(Salmebogen 730 Vi pløjed og vi så'de).

At mødes og skilles
af Ingrid Hansen

At tale med andre
Imens man giver hinanden hånden, siger man: Goddag, det er vel nok dejligt at se dig, hvis man mener det. Det er naturligvis høfligt, at se på hinanden. Lad være med at slå blikket ned eller se andre steder hen. Husk på, at kropssproget siger lige så meget som ordene. Når du kigger væk fra personen, du hilser på, svarer det næsten til, at du trods din hilsen helst ikke vil møde vedkommende.
En god ven kan man sagtens give en knuser. Det siger meget mere end mange blikke og ord.

På besøg hos gode venner
Det er en tradition, først at hilse på værtinden, og har du en værtindebuket med, så skal den først overrækkes, inden du hilser på værten. Såfremt du er inviteret, så husk at sige tak for invitationen, og at du har glædet dig til at komme.

Ved opbruddet
I Danmark forbinder vi en hyggestund med at være sammen med gode venner, også med at vi enten spiser sammen eller drikker kaffe/the sammen evt. med diverse kager. Det er en god ide at hjælpe med at rydde ud af bordet og evt. også at vaske op sammen med værtsfolkene. På den måde er det mindre belastende, at have gæster. Det er dog ikke alle, der ønsker denne hjælp, men det skal selvfølgelig respekteres.

Når du skal hjem igen
Så giv hånden igen til afsked imens du ser på den, du taler med. Sig Tak for i dag / i aften eller hvornår du har været på besøget. At udtrykke sin glæde over samværet hører med til afskeden, og værtsfolkene ønsker, at gæsterne må komme godt hjem.

På samme måde foregår det ved et møde med en bekendt eller et familiemedlem. Det, der er vigtigt, er, at man møder hinanden med åbenhed, og respekt for det arbejde, der er blevet gjort, for at netop du skal have en hyggelig stund sammen med disse mennesker.

Hovedbeklædning
I dag er der ikke mange, der bruger hatte. I min barndom jeg er født i 1945, var det en selvfølge, at mændene/drengene tog hatten/huer af, når man gik indenfor. Det er også god tone i dag, selv om der nu om dage ikke er mange, der bruger hatte. Jo, mange unge drenge er begyndt at bruge huer igen.
Det er høfligt at vise respekt for det sted, man færdes, og det gøres bl.a. ved at tage huen af, når det er inden døre. Det er ligegyldigt, om du går ind i en forretning, i et hus eller lignende, reglen gælder stadigvæk: "Tag hatten af i stuen, ellers kommer fruen, og gir` dig en på snuden!"

Nogle mennesker er meget sløsede med at lære børnene at tage hatten eller huen af. Det er især uheldigt, når de unge mennesker kommer ind i en kirke og ikke ved, at de skal tage huen af. På nogle mennesker virker det ligefremt meget blasfemisk. Vi må tage hånd om de unge mennesker og vise dem, hvordan vi kan være med til at respektere hinanden ved bl.a. at tage hovedbeklædningen af, når vi træder ind i et hus eller hjem og på samme måde vise respekt for et helligt sted.