– afholdes altid torsdag før 1. påskedag.

Denne dag flages der på hel. Jesus indstiftede nadveren. Han spiste sit sidste måltid med disciplene og pegede på, at det brød, de spiste, og den vin, de drak, var hans legeme og blod til syndernes forladelse og dermed til evigt liv. Samme aften forrådtes han af Judas Iskariot med et kys som tegn på hilsen, herefter arresteredes han af tempelvagten i Getsemane have. Læs Lukasevangeliet 22. 14-20

På tysk hedder dagen Gründonnerstag. I Holland er farven derimod hvid: Witte Donderdag. Engelsk: Maundy Thursday.
Det grønne er afledt af dagens latinske navn: dies viridium. 'Viridis' er frisk, grøn, kraftfuld. For at holde sig sund det kommende år spiste man skærtorsdag en kålsuppe med 9 slags kål og urter i; så det blev en meget grøn torsdag. Den kaldes skærtorsdagssøbe eller nikålssuppe.


Langfredag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på halv stang på denne dag.

- afholdes altid fredag før 1. påskedag.
Denne dag flages der på halv stang. Det er dagen for Jesu korsfæstelse og død. Kristus døde for at tage vore synder på sine skuldre. Med Kristi død ophæver kristendommen alle de ofre, vi kender fra andre religioner. Jesus sammenligner sig selv med det Guds lam (Agnus Dei), der bærer hele verdens synd. Dagen er en stille dag til eftertanke. Symboler for denne dag: lam og kors.
Mad: Rugmelsgrød (langfredagsgrød)
Hårdkogte æg i sennepssovs ("skidenæg"). Dog var det oprindelig først om lørdagen, skidenlørdag, man spiste skidne æg.
Dagens tyske navn er Karfreitag.


Påskelørdag
Af Rolf Slot-Henriksen

– afholdes altid dagen før 1. påskedag.

Dagen kaldes også skidenlørdag eller påskeaften.
Det er dagen forud for Jesu opstandelse. Nogle steder fejres denne aften allerede ligesom man fejrer juleaften forud herhjemme (nemlig den 25.12.). Nogle steder i byerne er man begyndt at have påskeaftensgudstjenester, mange andre steder påskenatsgudstjenester.
Man indleder med en mørk kirke og bringer så et levende lys ind som symbol for Jesu opstandelse.

Påskelørdag er en stille dag.

Mad: Hårdkogte æg i sennepssovs, også kaldet "skidenæg".

Påskedag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på denne dag

Festen for Jesu opstandelse. Dette er den vigtigste af alle kristne fester, idet døden blev brudt og døren åbnet for det evige liv for enhver, som tror på Ham. Han sagde om sig selv "Jeg er det evige liv", og "jeg er vejen, sandheden og livet; den som tror på mig skal leve, om han end dør".

Aktiviteter: Man pynter huset, samles til gudstjeneste påskemorgen, spiser lam til middag, leger diverse påskelege påskedags eftermiddag og 2. påskedag.

Mad
Lammesteg, jævnfør Johannesevangeliets ord om Jesus som lammet, der dør for vor skyld: "Se det Guds lam, som bærer verdens skyld" (Joh. 1.29).

Påskeskikke og -lege for børn:
a) Gemme æg
Chokolade og marcipanæg gemmes af forældrene i haven eller i stuerne. Inden børnene begynder at lede, bør man have styr på antallet af æg, så man er sikker på, hvornår alle æg er fundet. At lede efter æg er altid en stor oplevelse og en årlig begivenhed, som børnene ser hen til. At søge efter æg betyder symbolsk at søge efter det evige liv. "Den, som søger, han finder, og den, der banker på, for ham skal der lukkes op". Hver år når påsken nærmede sig, længtes vi børn efter at søge æg. I min barndom ledte vi kun efter æg inden døre, medens vore egne børn som oftest søgte efter æg i haven, afhængig af påskevejret, som kan være ret så omskifteligt. Skikken gennemføres påskedags eftermiddag eller 2. påskedag.

b) Trille æg
Hårdkogte hønseæg trilles ned ad en bakke eller klit. Hvis bakken eller klitten er uden bevoksning, kan man lave en æggebane til at trille æggene ned ad. æggene skal ramme hinanden og revne. Derpå spises de. Det revnede æg symboliserer opstandelsen og det evige liv. Det er en gammel dansk skik, som kendes fra attenhundredetallet. Skikken gennemføres påskedags eftermiddag eller 2. påskedag.

c) Lade blommen løbe foran ægget.
Et hårdkogt æg trilles ned ad en bakke, indtil blommen springer ud af ægget og begynder at trille foran det stadig mere uformelige æg. Blommen, der springer ud, er symbol på det evige liv, der springer ud.

d) Kaste æg over hus.
Et råt æg kastes over huset. Det skal lande på græsset uden at gå itu.

e) Æggeløb
Æggeløb er i familie med de såkaldte påskeløb, som man kender helt tilbage til middelalderen i Danmark og Mellemeuropa. Skikken har sin baggrund i beretningen fra evangeliet, at da Maria Magdalena havde mødt den opstandne Jesus ved graven og havde fået budskabet af Jesus, at han var opstanden og skulle fortælle disciplene det. Da Maria derpå havde fortalt disciplene derom, beretter evangeliet, at Peter og Johannes løb om kap ud til graven. Evangeliet fortæller videre, at de så og troede. Ideen er, at deltagerne løber af sted for at gribe det evige liv.

f) Påskeægstræer
Skikken er relativt ny i Danmark og kendes især i Sønderjylland, det sydlige Jylland og Nordtyskland. Æggene pustes ud, bemales og hænges op i et af havens træer. Skikken peger hen på Bibelens 1. Mosebog om livets træ, om hvilket Jesus siger: "Jeg er træet, I er grenene"(Joh.15). Æggene peger hen på Jesu opstandelse, ægget er symbol på det nye liv, hvor skallen snart vil briste. Ægtræerne er fantastisk flotte og dekorative, dog bør man vælge et mindre træ i læ for storm og blæst. Ægtræerne dekoreres i ugen eller ugerne op til påske.

Påskepynt
a) æg og kyllinger. Symbol på dødens hårde skal, som bydes itu og det nye liv, det evige liv, der kommer ud.

b) påskelilje. Påskesymbol på Jesus og Jesu opstandelse,
skabt af N.F.S. Grundtvig i salmen: "Påskeblomst, hvad vil du her, bondeblomst fra landsbyhave".

c) lam som symbol på Jesus, som ofrer sig Langfredag for vor skyld og for at tilgive vore synder.


Daniel i Esrum
Af Hans Christophersen

- markeres den 19. april.

Munken Daniel i Esrum Kloster har lagt navn til Daniels Kilde, der imidlertid nu er så godt som udtørret. Selv drak han af kilden og blev helbredt af abbed Vilhelm af Æbelholt. Folk fra omegnen hentede vand fra Daniels Kilde imod forskellige sygdomme, særlig udslæt, hovedpine og gigt.


Skt. Jørgens dag
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 23. april.

Jørgen er det populære danske navn for det latinske Gregorius, hvis anden fordanskning er Georg. Skt. Jørgen er en sagn- og helgenskikkelse, ridder fra Kappadokien, som til hest kæmper mod dragen som symbol på den onde.
Medens Skt. Jørgen er smidt ud af den katolske helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst i Norden siden middelalderen indgået som en symbolsk skikkelse, som repræsenterer Kristus, der sejrer over alt det onde. Vi mennesker er riddere, der følger Jesus på den hvide hest i kampen mod ondskaben. ("Lad os følge ham på den hvide hest", Johannes Åbenbaring 19.14).

Skt. Jørgen som forbillede
er den skikkelse, som mange ridderlaug bygger på.
I legenden om Skt. Jørgen og på gamle malerier fra middelalderen ser man Skt. Jørgen kæmpe på liv og død i forgrunden, medens en prinsessekikkelse står afventende i baggrunden. Kvindeskikkelsen repræsenterer sjælen, som venter på Jesu sejer over den onde, så Jesus som frelser kan føre sjælen med sig som brud ind i Himmerig.
På billederne ser man ofte nederst dragens hule. Her ligger nye drageunger, der er rede til at vokse sig store. Tanken er, at har vi som kristne besejret én fristelse eller noget ondt, er nye onder parate til at vokse sig store i vore sind eller omkring os. Derfor skal vi gribe dem og besejre dem før de vokser sig store (se billedet).

Hvordan kan aftenen fejres i Danmark?
Kvinden i huset (symbol på sjælen) indleder aftenmåltidet med ordene:
"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal med ærinde ride,
til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride"

Herefter fortæller hun:
Engang regerede i et land en ond drage. Den havde sneget sig ind i vores land og ville ødelægge riget. Dragen regerede så voldsomt og ondt, at selv kongen var uden magt i sit eget land. Alle ville befri sig fra den, men de vidste ikke hvordan, for de var alle fulde af frygt. Intet menneske kunne i sit eget land mere vide sig sikker. Og dragen - som den onde han er - krævede til hver en tid at få udleveret mennesker han kunne sluge. Til sidste krævede dragen som den onde djævel han er, endog kongens egen datter. Da greb endnu større sorg hele landet. For alle frygtede for deres liv og for landets fremtid. Alle var underkuede af den onde drages magt. Og da alle elskede den unge prinsesse blev de grebet af endnu større sorg.
Da indfandt sig en fornem ridder på en hvid hest. "Hvad er dit navn?" spurgte den unge prinsesse. "Jeg hedder Jørgen, jeg kommer i Guds navn" svarede ridderen. "I skal ikke frygte. Jeg er redet hid fra mit rige for at frelse dig og alle mennesker. Jeg vil kæmpe striden for dig, at ondskaben må vige og min fred kan komme over dig og hele jorderig".
Kvinden gav ham sit hjerte, og ridderen drog i kamp mod den onde drage, som truede med snart at opsluge hele riget. Jørgen kæmpede bravt. Djævelen søgte ved list at opsluge ham, men Jørgen på sin hvide ganger dræbte den onde drage med troens sværd og kastede ham i ildsøen.
Da glædede alle mennesker sig, og den stolte ridder førte prinsessen ind i sit lysrige som sin elskede brud. Og her levede de evigt i stor glæde, for i hans lysrige er der ingen dags ende.

Herefter siger alle børnene:
"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend,
du skal med ærinde ride,
til Kampadus den store stad
imod dragen skal du stride".

Man kan synge Luthers berømte salme:
Hvor Gud han er så fast en borg

1.Hvor Gud han er så fast en borg
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har han lige.

2.Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

3. Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog fået sin dom
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

4. Guds ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tager de vort liv,
gods, ære barn og viv,
lad fare i Guds navn,
dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder
.
Luther 1542 Grundtvig 1837

Dragen kaldes i Bibelen også dyret og er et symbol for Satan. I Bibelens sidste skrift - Johannes Åbenbaring - som handler om verdens ende, beskrives hvordan dragen med stor voldsomhed angriber jomfru Maria og barnet - Jesus. Maria med Jesus står som den sejrende på månen. Månen er her symbol på hedenskabet - måneguden som islam har overtaget. Men trods Guds sejer over hedenskaben og ondskaben, som her repræsenteres ved månen og dragen, går dragen alligevel i et sidste forsøg med stor voldsomhed til angreb på kvinden og Jesusbarnet. Kvinden må flygte ud i ørkenen (flugten til Ægypten), men lammet - Jesus- sejrer over dragen og ondskaben ved sin korsdød og opstandelse og kaster dragen i ildsøen. Det betyder menneskets befrielse, så Kristus kan føre menneskene ind til frelse og evigt liv.

Den fødende kvinde og dragen
Johannes Åbenbaring Kapitel 12
v1 Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. v2 Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. v5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene.....
v7.....og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. v9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. v10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes.

14. april kaldes Sankt Tiburtius's dag efter en af romerkirkens helgener, der som martyr blev henrettet for sin kristne tro omkring år 230. Dagens kaldtes tidligere sommerdag, da det var den første dag i sommerhalvåret, der varede indtil 14. oktober, hvor vinterhalvåret begyndte.

Dronning Margrethes fødselsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på denne dag