Prins Henrik d.æ.'s fødselsdag
– var den 11. juni.
Prins Henrik var født 11. juni 1934.
Fra og med 2016 var prins Henrik gået på pension fra officielle pligter.
Han døde 13. februar 2018 og blev bisat 20. februar fra Christiansborg Slotskirke.

Valdemarsdag
Af Preben Breds

  Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 15. juni.

Valdemarsdag – den 15. juni er flagets dag.
Valdemarsdag den 15. juni er en national festdag til minde om miraklet i Lyndanisse i Estland, dér hvor dannebrog faldt ned fra himlen. Også dengang udøvede Danmark sin velsignelsesrige gerning ude i verden, thi kong Valdemar, med tilnavnet Sejr, var i gang med at bekrige de vantro estere – i deres egen interesse naturligvis. I politisk korrekt sprogbrug var det nemlig ikke en rigtig krig, men en "kampagne", et korstog i Guds navn og med pavens velsignelse. Det var en aktion med henblik på at rive de stakkels uoplyste mennesker ud af deres djævelske vildfarelser og føre dem til den sande tro og rette civilisation, og hvad kunne være Gud mere velbehageligt? I slaget ved Lyndanisse 1219 bønhørte Vorherre da også biskop Anders Sunesens indtrængende bønner og sendte sin himmelske billigelse ned til danskerne i form af korsflaget.

Mistroiske mennesker kalder denne historie en myte, mens det hævdes at være mere sandsynligt, at flaget stammer fra Johanitterordenen, der kæmpede i samme område under et korsbanner. De danske riddere kunne således have annekteret det og bragt det med hjem. Men alligevel – myten er da god nok til en fejring af verdens længst vajende nationalflag. Gudgivet eller ej.

Oprindelig var flaget måske nok et symbol på den internationale kamp for den sande tro, men under alle omstændigheder blev det til symbolet for "det danske". Heri indgår forestillingen om samhørighed i riget, fællesskab i samfundet og fornemmelsen af samfølelse med fortiden, kort sagt er det nationale symboliseret visuelt med dannebrog.

Navnet dannebrog er også noget ganske særligt. Andre folk har deres flagga, Union Jack eller Tricolore, men dannebrog er et navn med lange rødder.

Det allerførste dannebrog var danske vikingers hærflag, det tegn som samlede danske drenge i kamp mod fjenderne. Altså hverken et symbol for riget eller samfundet, men kun et kamptegn. I vikingetiden kaldtes det DANEBROGE, dvs. danernes klæde. Ordet "brog" betyder klædestof, og dette dannebrog var et rødt klæde broderet med en sort ravn. Ravnen var Odins fugl.

Alt det er nu mere end tusind år siden, og den gamle ravnefane er for længst glemt. Først hundreder af år senere kom dannebrog til syne igen, men altså i et helt nyt design, thi Odins sorte ravn var skiftet ud med Kristi hvide kors, mens dugen var så rød som før.

Korsflaget ændrede i tidens løb position fra hærflag til kongeflag, og så igen i 1800-tallet til nationalflag som folkets flag, og i denne sidste rolle har intet andet flag kunnet måle sig med det i popularitet. Det danske folk har brugt det i hus og have, på lagkagen og på juletræet, i fest og i glæde – og i sorg. Dannebrog har været virkelig elsket og æret i Danmark.


Genforeningsdag
Af Hans Christophersen

  Der flages på denne dag

- afholdes altid d. 15. juni.

Genforeningsdagen den 15. juni er en national mindedag i forbindelse med Nordslesvigs genforening med det danske kongerige.
Denne dag blev Nordslesvig / Sønderjylland formelt overdraget til Danmark, efter at landet var stemt tilbage efter at have været under tysk-prøjsisk herredømme siden krigen i 1864. Dagen efter, den 16. juni, tiltrådte de nye danske embedsmænd deres embeder. Det var dog først den 10. juli, kong Chr. X red over den gamle grænse ved Frederikshøj.
Sydslesvig kom ikke med til Danmark. Her er der nu et dansk mindretal med egne kulturinstitutioner. Det er området mellem den nuværende grænse og grænsefloden Ejderen ned mod Holsten. Sydslesvig og Holsten udgør tilsammen delstaten Slesvig-Holsten, Bundesland Schleswig-Holstein.

Sankt Vilhelm
Helgendag: 16. juni
Abbed af Æbelholt Kloster ved Hillerød, fødtes i en fransk adelsfamilie og blev munk i et augustinerkloster i Paris, Sainte-Geneviève. Biskop Absalon kaldte ham til Danmark, hvor han oprettede et kloster i Eskudsø, der senere blev flyttet til Æbelholt ved Hillerød. Han var rådgiver for Absalon og spillede en vigtig rolle gennem sine kontakter til det øvrige Europa. Som abbed var han kendt og respekteret for sin fromhed og sin hævdelse af klostertugten og kirkens uafhængighed; under et ophold i Frankrig blev han for en tid fængslet af kongen for at stå fast på denne uafhængighed. Han døde i 1203 og blev helligkåret i 1224. Skrinlæggelsen fandt sted i 1238 i en nyopført stenkirke i Æbelholt, hvortil folk valfartede i stort tal fra hele landet; der berettes om talrige helbredelsesmirakler.
Den 2. marts 1986 blev den katolske kirkes bygning, Møllestræde 7, Hillerød, af den katolske biskop Hans L. Martensen indviet til Sankt Vilhelm af Æbelholt. Kirken kendes under navnene Katolsk Kirke Hillerød og Sankt Vilhelms Kirke. Abbed Sankt Vilhelm er en af fem officielle danske helgener. Den danske katolske kirke regner med langt flere. Abbed Vilhelms mindedag er 16. juni. Derfor arrangerer Hillerød Folkemuseum altid to klosterdage ved Æbelholt klosterruin netop omkring denne dato. Klosterdagene indledes altid med en gudstjeneste, hvor de fleste udklædte munke og nonner gerne deltager. Hvert andet år er gudstjenesten luthersk og hver andet år katolsk.

Grønlandsk national flagdag

- afholdes altid d. 21. juni.

På denne dag flages med det grønlandske flag, Erfalasorput. Den 21. juni 2009 trådte den nuværende hjemmestyrelov i kraft, og fra denne dato er grønlandsk det eneste officielle sprog i landet, selv om dansk stadig er meget udbredt.