Nytårsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på denne dag (afholdes altid d. 1. januar)
Dagen kaldes også 8. dags jul eller Jesu dag.

Hver dag mellem jul og Hellig 3-Konger har sit navn med nummer og slutter med 13. juledag eller trettende dags jul på Hellig 3-Kongers dag.

Navnet Jesu dag skyldes, at netop dén dag læses i kirkerne teksten om Jesu navngivelse. Dette er årets korteste tekst. I den tekst dukker netop ordet "ottendedagen" op: "Da 8 dage var gået fik han navnet Jesus, som han var kaldt af englen, før han var undfanget i moders liv" (Lukasevangeliet kap. 2 v. 21).

Først efter kalenderreformen i året 1700 har alle antaget 1. januar som nytårsdagen i Danmark. Allerede Knud den Store, som levede ca. år 1000, besluttede at "ottende dags jul" skulle være opsigelses- og skiftedag. Længe betragtede man bl.a. juledag som den første dag i året.

Nytårsskyderi:
For at markere årets begyndelse skød soldater, krigsskibe og bestykkede civile skibe nytåret ind med løst krudt. Også bonden kunne skyde nytåret ind med sit gevær, om aftenen og nytårsmorgen. Dette er forudsætningen til forståelse at nytårsskyderiet.

Grundtvigs nytårssalme må ikke forveksles med salmen af samme navn (nr. 74 i Den Danske Salmebog), som synges til advent.

Nr. 712 i Den Danske Salmebog

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! Den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen nytår, og velkommen her!
(Skrevet i året 1849)

Nytårsdags vejrregler:
- hvis solen på nytårsdag blot skinner så længe, som det tager at sadle en hest, så vil det blive et frugtbart år hvis Himlen nytårsmorgen er rød før solopgang, kan året blive hjemsøgt af krig, uvejr og sygdom

Hellig 3-konger
af Rolf Slot-Henriksen

Afholdes altid d. 6. januar.
- hellig 3-konger, den 6. januar.
- hellig 3 kongers aften den 5.januar.

Hvornår slutter julen og hvordan fejer man Hellig 3-konger? Nogle mener julen varer lige til påske. Men børnesangen siger: "Nej det er ikke sandt, nej det er ikke sandt, for ind imellem kommer fasten". Julens sidste dag er Hellig 3-konger. Den er en selvstændig Helligdag. Det er samtidig den dag de fleste smider juletræet ud. For hellig 3-kongers vedkommende er det især den foregående aften som fejres, ligesom det er tilfældet med juleaften, hvor man tyvstarter den 24. om aftenen.

5. januar: Hellig 3-kongers aften
Hellig 3-kongers aften kan passende blive en god afslutning på julen og en god indgang for familien til det nye år. Det er en gammel skik, at tænde et tredelt Hellig 3-kongerslys på trettendedagen efter jul. Af samme grund kaldes dagen dagen også "trettendedag dag jul". Men almindeligvis sker det den 5.1. om aftenen Nogle tænder også blot tre lys, en for hver af de hellige tre konger, som kom til Jesusbarnet med gaver. Her er der tale om Det nye Testamentes beretning om "nogle vise mænd fra østerland" . Disse tre får sidenhen navnene Kasper, Melchior og Baltasar, som kommer med henholdsvis guld, røgelse og myrra som gaver. Hellig 3-kongerstraditionen er, at man læser historien hos Lukas (2.kap) om de vise mænd, synger salmen "Dejlig er den Himmel Blå", og hygger sig med sig selv eller børnene, indtil de tre lys er brændt ned. Når det sidste lys slukkes, er julen slut.

I dag kan man atter købe de særlige trearmede lys, som brænder med tre flammer. Tidligere indstøbte man i delingspunktet et stykke gåsefjer med krudt i. Når flammen brændte ned til dette sted slukkedes lyset med et knald, og så var julen slut. Hellig- trekongersaften, dvs. den 5.jan. om aftenen kan være en kærkommen lejlighed til at påbegyndte det nye år på en god måde og samles med børn eller familie til en traditionsrig hyggestund. Hellig 3-kongers aften er traditionelt den sidste aften i julen, hvor man disker op med et særligt lækkert måltid og hygger sig med slik og kager.

6. januar: Hellig 3-kongers dag
Ofte klæder man børnene ud som konger med kongekroner, hvilket man kan gøre i børnehave og i hjemmet. Balthazar males sort i ansigtet. Han var iflg. traditionen sort og kom fra Etiopien. Han skænkede ifølge traditionen Jesusbarnet myrra. Casper skænkede røgelse, medens Melchior skænkede den nyfødte Frelser guld.

Hellig 3-kongers optogene møder vi I Danmark i dag desværre kun i børnehaver, skoler og kirker for eks. til familiegudstjenester. Dagen blev som officiel helligdag afskaffet af Struensee i 1770, får han blev halshugget for forræderi. Men festen fortsatte uanfægtet. Indtil kort før 1900 drog der stadig gennem mange af landets landsbyer et optog. Forrest gik de hellige 3 konger, klædt i hvide klæder og med kroner på hovedet. Enten bar de selv hver en papirstjerne med lys i eller der gik forrest en stjernebærer. Bagefter kom et følge. En ung pige, der skulle forstille Jomfru Marie til hest. I en sivvugge bar hun Jesusbarnet. Ved siden af gik Josef med stav. Herefter fulgte en grum person: den onde kong Herodes, der var ansvarlig for barnemordet samt hans soldater med stænger eller sværd. Endvidere gik i optoget Marias forældre Simeon og Anna. I slutningen af optoget drog forræderen Judas med pengesækken som illustration på at han elskede pengene mere end Gud. Optoget drog gennem landsbyen og overalt gav man dem smågaver eller de blev budt ind. Judas kunne også modtage småmønter i sin pose. Sammen kunne de synge julesange og nytårssangen.

Optoget i dag sker typisk i skolen i børnehaven eller i en forretningsgade. Børnene ser hen til denne dag. Typisk lader man et barn gå forrest som stjernebærer. Stjernebæreren har stjernen på en lang stang. Kongerne følger syngende efter stjernen. Kongerne kan typisk kaste slik ud til børnene, som deres gaver til alle som vil følge dem.

Hvad kan jeg læse højt eller genfortælle?
Matthæus kap. 2 v. 1-12
Da Jesus var født i Judæa i kong Herodes dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte. "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham". Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I Bethlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: "Du Bethlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel". Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når i har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det". Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, var foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet og dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Forslag til sang til den 5. om aftenen og til den 6.:
DDS 136
1. Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerne blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

2. Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

3. Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

4. Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

5. De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Bethlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

6. Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

7. Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Grundtvig 1810

Skt. Knuds dag
af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 7. januar.

Skt. Knuds dag... det hedder om denne dag at: "Skt. Knud pisker julen ud". Hvis man nemlig ikke til hellig 3-Konger har fået fjernet julepynten og juletræet, er Skt. Knuds dag absolut den sidste chance.
Dagen er opkaldt efter Knud Lavard, som blev myrdet den 7. januar 1131 i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus. Skjalden, som skulle hente Knud, advarede Knud med en sang, men da han intet ondt tænkte om sin fætter, førte det Kong Knuds død med sig. Først da Knud satte sig ved siden af sin fætter så han, at denne var bevæbnet med en dolk, og før han kunne nå at flygte blev han dolket, mens de medsammensvorne gennemborede hans døde krop med spyd. Knud Lavard blev erklæret for Helgen. Ved gerningsstedet brød en Helligkilde frem.
Knud Lavards store yndest betød, at man i befolkningen fejrede ham med to dage både den 7. januar og den 25. juni.
Knud Lavard må ikke forveksles med Skt. Knud IV., som blev myrdet foran alteret i Skt. Albani kirke i Odense af sine forfølgere. Hans dag er derimod den 10. juli

Prins Vincent og prinsesse Josephine har fødselsdag 8. januar
af Hans Christophersen

- afholdes altid d. 8. januar.

Kronprinseparret Mary & Frederiks tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine er født 8. januar 2011. De er nummer 4 og 5 i arvefølgen til tronen.

Sankt Paul Eremits dag
Afholdes d. 10. januar. Nogle steder 5. eller 15. januar.

Paul (født ca. 229 i Theben, død ca. 341-342) var den første kristne eneboer (eremit). Han levede 90 år i den ægyptiske ørken, hvor en tam ravn bragte ham brød hver morgen. Som 22-årig var han flygtet ud i ørkenen på grund af kejser Decius's kristenforfølgelse. Han var ven med Antonius, der har helgendag den 17. januar.

Sankt Antonius's dag
Afholdes altid d. 17. januar.

Skt. Antonius (født ca. 251 ved Memphis, død 356) betragtes som munkevæsenets fader. Han omtales som den hellige Antonius, munk og abbed. Han blev påkaldt som beskytter mod kroniske smerter. Han er ofte afbildedet sammen med fritløbende svin og andre husdyr. Siden 1976 er Antonius et varemærke for kvalitetssvinekød i Danmark.

Sankt Fabians & Sankt Sebastians dag
Afholdes altid d. 20. januar.

Skt. Fabian (død 20. jan. 250 i Rom) var pave (biskop over Rom) og martyr, idet han blev henrettet under kejser Decius's kristenforfølgelser.
Skt. Sebastian var også kristen martyr med helgendag 20. januar. Han var officer i kejser Diocletians livgarde, og han holdt sin tro hemmelig; men da den blev afsløret i 286, dømtes han til skydning med bue og pil; men han overlevede dette. Han blev efterfølgende henrettet enten ved halshugning med økse eller med kølleslag; kilderne er uenige. I renæssancen var Sebastian, der beskydes med pile, et yndet motiv for malere og billedhuggere.

Sankt Vincents dag
Afholdes altid d. 22. januar.

Skt. Vincent var en spansk kristen martyr, der omkring år 304 blev pryglet og halshugget for sin tro, hvorpå hans legeme blev givet som dyrefoder. Det forlyder imidlertid, at ravne holdt de vilde dyr på afstand, hvorefter liget blev kastet i havet med en møllesten om halsen. I billedkunsten kendes han på ravne og møllesten.

Prinsesse Athenas fødselsdag 24. januar
Hendes Højhed Prinsesse Athena er født 24. januar 2012 som datter af prins Joachim og prinsesse Marie, og hendes farmor er Dronning Margrethe 2.

Apostlen Paulus's omvendelsesdag
Afholdes altid d. 25. januar.

Dagen kaldes også poulsmesse og markerer dagen, hvor Saulus efter at have været kristenforfølger selv blev kristen under navnet Paulus.
Paulus er imidlertid strengere i sin stillingtagen end Jesus. Han mente, at kvinder skulle tie i forsamlinger, og han fordømte homosexuelle.
Se Nye Testamente: Apostlenes Gerninger 9, 1-18.
Bibelselskabets NT

Auschwitzdagen
Afholdes altid den 27. januar.

Auschwitzdagen er officiel mindedag i Danmark for jødeforfølgelsen i Det tredje Rige og for andre folkedrab. Den er også kendt som International Holocaust Remembrance Day. Datoen markerer årsdagen for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945. I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle både Holocaust og andre folkedrab.
I Tyskland markeres denne mindedag for nationalsocialismens ofre ved at flage på halvt.

Databeskyttelsesdagen
28. januar
Stiftet i Danmark i 2011 som en udløber af Data Protection Day indstiftet af Europarådet i 2006 med det formål at værne om persondata, privatlivets beskyttelse og digital sikkerhed.

Holmens ell. Søværnets hæderstegn
29. januar er den årlige dag for Holmens hæderstegn, eller Søværnets hæderstegn, og er militær flagdag. Denne hædersudmærkelse for god og tro tjeneste er indstiftet på kong Christian den 7.'s 52-års fødselsdag 29. januar 1801. Regenten holder hver år en hæderstegnsmiddag på skift mellem søværnet, hæren og flyvevåbnet. Dette hæderstegn er det ældste af de militære tjenestehæderstegn. Hærens blev indstiftet i 1945 og flyvevåbnets i 1953.