– dagen er den 6. februar.

HKH Prinsesse Marie er født 6. februar 1976.
Prinsesse Marie, f. Cavallier, er gift med prins Joachim.

Sønderjylland kom hjem
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid den 10. februar.
Afstemningsdagen den 10. februar: Danmark mistede ved krigen 1864 mod Tyskland og Østrig hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Efter 1. verdenskrig blev det muligt at afholde en afstemning i hertugdømmerne om det nationale tilhørsforhold.
Historikeren H.V Clausen havde draget en linje nord om Flensborg og syd om Tønder. Den nordlige zone stemte sig den 10.02.1920 hjem til Danmark med 75% af stemmerne, medens den sydlige (Sydslesvig og Holsten) stemte for Tyskland (80%). De allierede overdrog Nordslesvig til Danmark den 15. juni 1920, og den 11. juli fejredes genforeningen med et vældigt folkemøde ved Dybbøl. I mange sogne har man sat såkaldte genforeningsten for at mindes dagen. Denne dag, som er officiel flagdag, flages der ikke mindst i Sønderjylland, og naturligvis fra alle landets offentlige bygninger.

Stormen på København
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid den 11. februar.
Da kong Frederik III letsindigt søgte gengældelse over for den svenske konge i 1657, førte det til svensk besættelse af hele Danmark under Karl X Gustav og til den forsmædelige Roskildefred, som var den hårdeste, Danmark nogen sinde havde oplevet. Karl Gustav vendte dog trods fredstraktaten tilbage og besatte hele landet.
Danmark reddedes fra total udslettelse ved, at Københavns borgere holdt stand mod den svenske belejring, samt ved den svenske konges død. Danmark mistede dog væsentlige dele af landet til Sverige, nemlig Skåne, Halland og Blekinge.

Valentinsdag
ved Rolf Slot-Henriksen & Hans Christophersen
- afholdes altid den 14. februar.

Hvem var Valentin?
Der er generel enighed om, at Valentin var en helgen. Spørgsmålet er bare hvilken! Valentins dag, den 14. februar, har nemlig navn efter hele tre helgener ved navn Valentin (eller Valentinus).
Den første Skt. Valentin var præst fra Rom (død ca. 270). Han prøvede at overbevise kejser Claudius om kristendommens overlegenhed og blev smidt i fængsel for sin ulejlighed. Under opholdet helbredte han fangevogterens blinde pige, og ifølge en legende blev de kærester. Muligvis er det herfra, at den romantiske skik stammer. Deres kærlighed blev dog kort, for Valentin led martyrdøden ved halshugning.
Den anden Valentin var Biskop i Terni og døde ca. år 270. Han helbredte en forkrøblet dreng og led martyrdøden ved halshugning.
Den tredje Skt. Valentin var biskop (død ca. 470). Som missionsbiskop udbredte han den kristne lære i Rhætien.

Alternativ artikel:
Valentinsdag er de forelskedes helligdag, hvor der sendes små gaver (blomster, chokolade osv.) til den udkårne.
Valentinsdag blev indført som helligdag af pave Gelasius i 496. Den blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romersk-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.
Valentinsdag har først spillet en rolle i Danmark i de senere år, hvor den blev indført fra USA i lighed med morsdag og farsdag.

Fastelavn
Af Rolf Slot-Henriksen

– afholdes altid 40 dage før 1. påskedag.
Fastelavn strækker sig over følgende dage: fastelavnssøndag, fastelavnsmandag samt fastelavnstirsdag (hvidetirsdag) og skal afsluttes inden askeonsdag,
 
(Falder oftest 3. eller 4. søndag i februar)

Placering og dato:
Fastelavn hører til de variable festdage, hvis placering afhænger af påsken, idet den ligger 40 dage før påske. Ligesom Jesus fastede 40 dage i ørkenen, skal fasten være en forberedelses- og overvejelsestid op til påske.
Påsken placeres 1. søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men da fuldmånen kan variere, gør påsken og dermed fastelavn det også.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?
Fastelavn, langfredag og påskedag er tre fester, som er kædet direkte sammen. Det hele begynder med løjerne inden fasten. "Fastelavn" kommer af plattysk Vastelavent eller Fastelåbend der betyder aftenen før fasten. Fastelavnsløjerne afløses askeonsdag af eftertanke og selvbesindelse i 40 dage. Ligesom Jesus fastede 40 dage i ørkenen, har vi nu 40 dage til at tænke over livet op til langfredag, hvor Jesus døde på korset for vor skyld, for atter at kulminere med Jesu opstandelse og sejr over døden påskemorgen.

Afskaffet og genopstået
Selv om fasten officielt blev afskaffet i de protestantiske lande ligesom mange andre kirkelige fester som fx helligtrekonger, kyndelmisse, allehelgen og mortensaften, begynder alle disse fester nu at få en ny renæssance. Til allehelgen sætter folk lys på gravene, på helligtrekonger køber man trearmede lys for at huske de 3 vise mænds vandring til Jesusbarnet i Bethlehem; og til kyndelmisse arrangeres nu atter lys- og meditationsgudstjenester mange steder. Jeg vil foreslå også personligt at give fasten nyt liv. På det personlige plan kan man faste ved enten at undlade at spise kød fra askeonsdag til påske, eller holde op med at ryge, stoppe sit spiritusforbrug eller droppe et dagligt måltid. Man kunne også faste ved at slukke for fjernsynet. Pludselig får man ny tid forærende, som kan bruges til eftertanke.

Tøndeslagningen
Fastelavn har herhjemme pga. af reformationen fået en meget anderledes form end i de katolske lande. Vi har hverken store karnevalsfester eller store optog. I stedet har tøndeslagningen fået en stadig mere central plads.
Tøndeslagningen op til fasten er meget udbredt i Danmark. Den foregår især fastelavnssøndag og fastelavnsmandag.
Tøndeslagningen betyder symbolsk, at man slår efter alt det dårlige, man forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen ved at slå efter ondskab, egoisme, selvglæde og alt det onde, man kan komme i tanker om. Hvert slag skal symbolisere afvisningen af den onde jævnfør forsagelsen i den apostolske trosbekendelse. Således giver det en mening at blive kattekonge eller -dronning. Den, som har banket ondskaben på plads, er blevet konge. Ligesom Bibelen siger, skal vi ophøjes til et folk af konger og præster i paradis. I anledning af fastelavn er der fastelavnsgudstjenester i kirkerne.
Det er godt at fremme vore gode folkelige traditioner. Det kan samle hele familien om noget meningsfyldt.

Katten
Da den sorte ravn og en sort kat i middelalderen var symbol på fanden og hans sorte sjæl, kunne rå karle finde på at spærre en sort kat inde i tønden, så den først slap ud når bunden af tønden faldt ud. Men en sort kat er lige så sød som alle andre katte.

Til hest
I nogle områder med tradition for ringridning kan vi møde tøndeslagning til hest. Denne tradition kendes også fra en del rideskoler. Tøndeslagning til hest er særlig udbredt i Sønderjylland.

Risning
I nogle lande riser man sig selv i optogene for at huske Jesu lidelser. Hos os sker risningen i hjemmet og kun udført af børn. Det sker ved at børnene om morgenen slår med riset på forældrenes dyne, medens disse endnu ligger og sover.
Symbolet for Jesu risning og tortur er riset, som børnene har pyntet dagen inden og om morgenen bruger til at rise forældrene op med. Samtidig med at der slås på dynen, synges:

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Svar:
Boller små kan I få,
så I bliver glade,
men så vil jeg ikke ha',
I laver mer ballade.

Æ Rummelpot
Går du fra dør til dør, kan du synge ovenstående. Men hvor mange steder, tror du, de  voksne kan huske det vigtige 3. vers, når de skal svare dig?? Husk at klæde dig ud, så de ikke kan kende dig! Det gøres søndag og mandag.

Mad:
Til fastelavn har vi den specielle skik i Danmark at spise de såkaldte fastelavnsboller. Skikken findes også i det øvrige Skandinavien og visse dele af det tysksprogede område, men ellers har man ikke fastelavnsboller i andre lande.

Båkefest på Sankt Peters Aften (sønderjysk: Pers Auten) med båkebål (Biikebrennen)
– af Hans Christophersen
– afholdes altid den 21. februar.
Båkefest hedder på frisisk biikefest (tysk: Biikefest); og det er festen med båkebål (frisisk: biikebrånen, amrumsk: biakebraanen, tysk: Biikebrennen). På sydslesvigdansk bruger man den tyske betegnelse 'Biikebrennen' af frisisk 'biik' og tysk 'Brennen', altså båkeafbrænding. En båke er et sømærke ved kysten. Der tændes bål langs kysten om aftenen den 21. februar; udformningen er som et sankthansbål.
Festens oprindelse er uklar, men i middelalderen kan bålet have haft til formål at fordrive onde ånder og beskytte afgrøderne. Fra 1600-tallet benyttedes båkefesten (biikefest) med båkebål (biikebrånen, Biikebrennen) på vadehavskysten til at tage afsked med hvalfangere og andre søfolk, der skulle af sted. Skikken er bevaret eller genoptaget på Rømø og Emmerlev Klev i Danmark og på de nordfrisiske øer ved Sydslesvigs vestkyst. Det er nu en folkefest, også for dem, der ikke skal tage afsked med søfolk. I forbindelse med bålfesten spises traditionelt grønlangkål med hamburgerryg og sønderjysk kålpølse, og senere serveres kaffepunch (farisæer). (Hedder på tysk: Grünkohl mit Kassler und Kohlwurst. - Pharisäer oder Kaffeepunsch). - Tit taler man på plattysk om Grönkohl-Eten (grønkålsspisning), som man er til i mange forskellige foreningssammenhænge fra november til februar. Omfanget er som angivet. Derimod kender man ikke retten gule ærter med to slags flæsk og pølse; men kun ærtesuppe (Erbsensuppe, Arfensuup), som er tynd og grønlig.

Skt. Mathias' Skuddag

– afholdes altid den 24. februar.
Mange tror, at skuddagen er den 29. februar, men de tager fejl. De år, hvor februar måned i den gregorianske kalender forlænges med en dag, skydes den nye dag ind som den 24. februar, således at Skt. Mathiasdag flyttes til den 25. februar.

Skt. Mathias var den apostel, som ved lodtrækning blev valgt til at erstatte Judas Iskariot, som havde forrådt Herren. Vi kan læse om Mathias i Apostlenes gerninger kap.1.23-26. Netop fordi Mathias blev skudt ind imellem de 12 apostle, som Herren havde valgt, og så Paulus, der først blev apostel på baggrund af Jesu opstandelse, netop derfor fik skuddagen navn efter den "indskudte apostel". Mathias hører i dag til et af de mest brugte og populære drengenavne i Danmark.
Skuddagen skyldes, at året reelt har mere end 365 døgn: nemlig 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder mere. Det er den tid, som jorden er om at nå én gang rundt om solen. Skudår skal altid være delelige med fire. Men da der så stadig er 9 minutter og 10 sekunder i overskud, følger man den regel, at
århundredeskifter kan kun være skudår, hvis de er delelige med 400.
Skt. Mathias skudår anvendtes tidligere som en dag, da kvinder friede til mænd, men de kan de jo stadig gøre.
"Mathis bryder is,
men finder han ikke is,
så lægger han is."

Af historiske grunde kaldes den 24. februar skuddag; sådan er konventionen, men det er den 29. februar, der er den ekstra dag i skudår.

Askeonsdag
– af Rolf Slot-Henriksen.
Dette er den første dag i fasten. Oprindelig spiste man ikke kød i denne tid. Dette blev ophævet med reformationen i Danmark 1536. Det, som det drejer sig om, er at have en tid på 40 dage, hvor man forbereder sig på Langfredag (Jesu korsfæstelse) og Påskedag (Jesu opstandelse), en alvorens og eftertankens tid. For at fremme det kan man
1) Læse i sin Bibel hver dag
2) Undvære noget af det i 40 dage, som man holder af eller er afhængig af:
Det kunne være
cigaretter,
slik, øl, vin
eller måske TV.
Man kan også undlade at spise kød, således, at man holder sig til salat, grøntsager og kartofler. Det er vigtigt at gennemføre sin faste uanset, hvilken art det er. Fasten peger på Jesu faste 40 dage i ørkenen, således at man kan forberede sig på Påskens store højtid, at Vor Herre Jesus døde for vor skyld og tog vor skyld på sig, for at opstå til evigt liv påskemorgen.