Husk!!! Der skal flages på denne dag!

-  afholdes altid 1. - 4. søndag inden 1. juledag.

Med 1. søndag i advent begynder det nye kirkeår. Der er altid 4 adventssøndage. Ordet "advent" kommer fra latin: adventus = ankomst og er en forkortelse af adventus domini = Herrens Ankomst. Advent er således den tid, hvor man forbereder sig på Jesus komme, dvs. Jesu fødsel.
Gud åbenbarer sig blandt os. Gud viser os sin sande kærlighed og tilgivelse i Jesu skikkelse.
Gud inkarnerer sig, dvs. bliver kød og blod.
I adventstiden læses i kirkerne tekster fra Bibelen, som taler om Jesu komme og fødsel, samt profetier om Jesu genkomst, når han ved verdens ende kommer for at dømme levende og døde.

Eksempel på tekster til adventstiden:

1. søndag i advent:
Esajas kap. 42 v. 1-9 og Lukas kap. 4 v. 16-30: Jesus siger offentligt, at Esajas profeti, at blinde skal se, døve høre, fanger få frihed og de som tror ham skal få del i frelse, nåde og tilgivelse er gået i opfyldelse, og han peger på sig selv ("Herrens Ånd er over mig"). "I dag er dette skriftord gået i opfyldelse". Reaktionen er, at de fromme og lovkyndige vil dræbe ham for blasfemi.

2. søndag i advent:
Jesu lignelse om de 10 brudepiger. De fem har olie i lampen, medens fem synes det er unødvendigt (olien er symbol på troen). Da råbet lyder, at brudgommen er nær, er alle faldet i søvn. De fem uden olie styrter af sted for at få olie på kanden, men kommer for sent til brylluppet.
I lignelsen symboliserer brudgommen Jesus, brudgommens ankomst er verdens ende, brylluppet er Paradisets glæde og sjælens forening med Kristus. I lignelsen opfordrer Jesus os til ikke at sove eller lukke øjnene, men være beredte, trofaste og troende. Der vil komme en tid, hvor det er for sent at vende sig til Gud.
Profetisk tekst: Malakias 3-13."Se jeg sender min engel, han skal bane vejen foran dig....."

3. søndag i advent:
Lukas kap. 1 v. 67-80: Johannes Døbers far bryder ud i lovsang. Heri nævnes, at Johannes skal "blive den Højestes profet" og Jesus skal være "Solopgangen fra det høje, som vil besøge os og lyse for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej".
Profetisk tekst: Esajas 40.1-8 "Ban Herrens veje i ørkenen, jævn en vej for vor Gud.....!"

4. søndag i advent:
Johannes kap. 3 v. 25-36: Her siges bl.a., at den, som tager imod Kristus "dermed bekræfter, at Gud er sand...." og "Den, som tror på Sønnen (Kristus), har evigt liv; men den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham".

Profetisk tekst: Esajas 12 "Gud er min frelse. Jeg er tryg og frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse......"

Adventstraditioner og skikke
- for bl.a. institutioner, skoler, børnehaver og hjem

Adventskransen
Kransen er det kristne sejrssymbol. Symbolet på det evige liv: Jesu sejer over døden. Af samme grund skal kransen gerne være grøn. Farven symboliserer det nye liv i Himlen, det evige liv, som skænkes gennem Jesu opstandelse fra de døde.

Grundlaget for forståelsen af adventskransen:
Paulus ord i 1.Korintherbrev 9.24-27: "Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt - de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få én, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke på må og få, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften".
1. udgave:
Kransen på graven: kendes gennem hele middelalderen. I Danmark lægges kransen senest 1. søndag i advent. Den symboliserer Jesu sejer over døden. Den, som dør i den kristne tro, skal opstå til evigt liv. jfr. Jesu ord : "Jeg er det evige liv" og "Jeg er vejen sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig". "Jeg er brødet til evigt liv".
Andre kristne symboldekorationer på graven er trekløveret: tro (et kors i mos og gran), håb (et anker i blomster og gran) og kærlighed (et hjerte).
2. udgave:
Adventskransen i skoler, børnehaver, institutioner og i hjemmet. Denne skik blev først anvendt af Herrenhutterne, dvs. Brødremenigheden i Christiansfeldt. De anvendte kransen som adventsskik for første gang i det 17. århundrede. Skikken bredte sig kun lokalt, men fik ikke landsudbredelse. Anden gang skikken søgtes udbredt, var gennem præsten og læreren Johann Hinrich Wichern, som på børneinstitutionen "Rauhes Haus" i Hamborg 1818 tændte en adventskrans, som bestod af et vognhjul pyntet med grønt og med 24 lys, nærmest som en kalenderkrans med et lys for hver dag i december måned indtil Jesu fødsel. Siden indskrænkede han antallet af lys til 4, ét for hver adventssøndag.
Den første danske kirke, som anvendte skikken, var Skt. Nicolai kirke i Åbenrå. Herfra bredte skikken sig hurtigt gennem blomsterhandlere. Jeg har således vidnesbyrd om, at kransen findes på Lolland allerede 1931. Kransen udbredtes til hele landet gennem julemærket i 1946, befrielsesåret, hvor mærket viser en grankrans med 4 strålende kærter. Den ældste form for adventskrans herhjemme består af en krans bundet op med røde og hvide bånd på en rød stang, som står på bordet. Stangen har en stjerne i toppen som symbol for Betlehemsstjernen og Jesus som "den lysende morgenstjerne (Johannes Åbenbaring 22.16).
3. udgave:
Den specielle danske udgave af adventskransen har der danske farver rød og hvid. Derfor er lysene enten hvide eller røde. Tilsvarende er silkebåndene røde og hvide. Den røde farve fra Dannebrog symboliserer Kristi blod, den hvide Jesu legeme, sejer og renhed. Den violette farve i kransen stammer fra en skik indført på Niels Steensens gymnasium i 1960erne. Violet er adventsfarven,. som symboliserer bod og forberedelse.
I hjemmene er det mest almindeligt med røde og hvide bånd, som går igen fra korsflaget.

Andre udgaver:
Kransen som glorie. Den bæres som symbolsk tegn på lysets sejer af Luciabruden og andre helgener, som er i Paradis. (Lucia betyder netop "lys", "den lysende") Evigheden kaldes også "Lux aeterna" , det evige lys. Bibelen siger at "Gud bor i et lys ingen kan komme nær (1.Timoteus 6.16)". Jesus siger: "Jeg er verdens lys, den som følger mig skal ikke vandre i mørke, men have livets lys"(Joh.8.12). Det, det drejer sig om, er at tro på lyset, så vi kan blive lysets børn" (Johannes 12.36) og dermed indgå i det evige lys og få livets sejrskrans. Vi bliver kaldet "fra mørket ind i Guds underfulde lys" (1.Peter 2.9). Derfor vises i den kristne kunst de hellige med en lysglans eller lyskrans som kaldes "glorie". Glorien kan også vises som en strålende krans over hovedet. I Luciaoptoget illustreres dette med, at Lucia bærer lys i kransen.

Kransen ved rejsegildet:
Kransen hænges over huset som symbol på Guds velsignelse over huset. Gammel middelalderskik. I den forbindelse blev huset velsignet og gæster og håndværkere påskønnet og takket for deres arbejde gennem en fest. Rejsegildet gennemføres når spærene er rejst. Ved større byggerier anvendes tre kranse, som udover den kristne velsignelse symboliserer Gud Fader, Gud Søn, Gud Helligånds: Gud velsigner huset både som den fjerne og nære Gud.

Advents- eller julekors
Julen varer lige til påske synger vi. Det betyder, at lys og kors hører sammen. Derfor findes en ubemærket skik: julekorset. Medens adventskransen er en sejerskrans, der peger på Jesu sejr over døden, så peger julekorset på samhørigheden af jul og påske. Vi lægger til jul både kors og kranse på vore kæres grave for at symbolisere Jesu kors og opstandelse. Men julekorset er noget særligt. Julekorsets fire arme er pyntet med gran. Hver arm har seks små lys, ugens seks hverdage. Ved dag for dag at tænde et nyt lille lys, når vi ind til det midterste store lys Kristuslyset, som er ugens syvende lys og som tændes på de fire adventssøndage. Det er en smuk skik i stedet for de mange juledekorationer, som ofte ikke har det dybe indhold.

Andre Adventsskikke

1. Juleklip:
Adventstiden er en forberedelsestid. I denne tid udsmykkes huset inde og ude. Dette sker ved lys i grantræer (livets træ fra 1. Mosebog og Jesu ord "Jeg er livets træ".). Døren udsmykkes så gæster kan se ens glæde, og hjemmet og institutioner udsmykkes ligesom gader og stræder. Juleklip en naturlig del af denne forberedelse især i børnehaver, skoler og hjem og fastsættes til en bestemt dag, hvor klassen, lokalet eller hjemmet udsmykkes.

2. Adventspynt:
- Stjernen: Berthlehemstjernen, som omtales i Matthæusevangeliet det andet kapitel.
- Lys: Jesus som lyset, der er kommet til verden.
- Glimmer: som skal genspejle lyset.
- Hjerter: (fra 1. Kor.13 = tro, håb og kærlighed). Gud viser sin kærlighed ved at komme til jord. Julen som hjerternes fest.
- Glaskugler og glaspynt. (Opfundet i Thüringen i det 19.århundrede).Her går man ud fra Johannes Åbenbaring, at Paradis skal stråle og lyse som glas og diamant (21.18-21). Kugler, hjerter, kogler og Paradisfugle i farvet glas.
- Engle: De kom med budskabet: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en Frelser i Davids by; han er Kristus Herren. Og dette er tegnet I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe"(Lukas 2.10-12).
- Dannebrog: Kristi sejr over døden og mørket.
- Roser: Jesus, som rosen eller skuddet, som skyder af den tørre stub (profeten Esajas).Jfr. salmerne. "Den yndigste rose er fundet" og "En rose så jeg skyde".
- Jakobsstigen: (1.Mosebog 28.12) jævnfør Jakobs drøm.
- Gran og Kristtjørn: Minder om evigheden, det evigt grønne.
- Røde æbler eller kandiserede æbler: Frugten fra livets træ.(1. Mosebog).

3. Julekalender:
Har altid 24 låger. Sidste låge symboliserer Kristi fødsel.

4. Afdødes familiebilleder:
Har man billeder på væggen af afdøde forældre, bedsteforældre eller børn, forsynes disse med en grøn grangren, som symbol på, at de har fået del i det evige liv ("Grenen fra livets træ står skønt.....). Adventstiden er især en tid, hvor man tænker på sine kære, både på jorden og i Himlen.

5. Julekrybbe:
Den ældste julekrybbe stammer fra den hellige Frans af Assisi, som i året 1223 fejrede julen i en hule uden for byen Greccio i Italien, sammen med byens befolkning, okse, æsel, får, hyrder og et ægte spædbarn. Siden bredte skikken sig i form af træfigurer. Frans sagde til en ven: "jeg ønsker at fejre denne hellige julenat sammen med dig. I skoven ved klosteret findes der en klippehule. Der opstiller du en krybbe, fyldt med hø. Så må der også være en okse med et æsel, ganske som i Bethlehem. Jeg vil denne gang for alvor fejre Guds komme til jorden og med mine egne øjne se, hvor fattigt og usselt han for vor skyld havde det".

Forslag til adventshygge:
Hver advent rives et par timer ud af kalenderen, hvor fjernsynet er slukket og stikket er trukket ud af telefonen. Denne stund bruges 100% i familiens skød sammen med børn og/eller ægtefælle. Her synges og øves julesalmer og adventssalmer samt læses højt af Billedbibelen. Slik og knas er der rigeligt af . Og alt sker i skæret fra den tændte adventskrans.