Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Flagdage


Dannebrog

Af Rolf Slot-Henriksen

Verdens smukkeste flag er Dannebrog. Det kan vi danskere nemt blive enige om selv i tider, hvor folk har svært ved at blive enige om ret meget. Og det er ikke kun, fordi danskere er særligt begejstrede for deres eget flag. Men ved Suezkanalens indvielse lavede man en afstemning om, hvilket af verdens flag var smukkest, og Dannebrog blev ved den lejlighed valgt frem for alle andre.

I Danmark vil ingen undvære de rød-hvide farver hverken til en fødselsdag, et sølvbryllup eller til en fodboldkamp. Og alle er enige om, at intet er smukkere end Dannebrog, der går til tops med en blå eller sort himmel som baggrund. Af samme grund har de fleste danskere en flagstang. Egentlig er Dannebrogs første led sprogligt beslægtet med det frisiske ord for rød "Dan", medens "Brog" er gammeldansk og betyder et broget klæde. Hvem kender ikke den gribende historie om kong Valdemars sejr ved Lyndanisse (Talin) i Estland, da Dannebrog faldt fra Himlen. Kong Valdemar opbyder en mægtig flåde og sejler til Estland med en stor hær, for at stoppe esternes
sørøveri langs de danske kyster. Ærkebiskop Anders Sunesøn er med. Efter en sejer over fjendtlige tropper påbegynder kong Valdemar opførelsen af en befæstet lejr. Til kongens overraskelse ønsker mange estere at gå over til kristendommen og mange bliver døbt. Men skinnet er falsk. Dåbene skal dække over, at esterne i smug samler en stor hær, som efter mørkets frembrud den 15.juni 1219 kaster sig over den intetanende danske lejr. Det uventede og voldsomme angreb udløser en frygtelig panik, men alligevel lykkes det den danske hovedhær at få samlet sig, da fyrst Witslaw fra Rügen samler sine soldater til et modangreb. I samme nu falder et flag fra Himlen, de danske får nyt mod og vender nederlaget til en sejr. Det kendte billede af maleren Tuxen: "Arkonas indtagelse" viser Valdemar den Stores sejr over venderne 50 år tidligere. Ved hans side står biskop Absalon ved den firhovede afgud Svantevit, der er blev fældet for hans fødder (jævnfør Saxos danmarkskrønike). På det tidspunkt havde danerne, skønt det de var kristnede under Harald Blåtand år 960 endnu intet korsbanner. I det hele taget kom korsbanneret først senere til at dominere. Først dronning Margrethe I og Erik af Pommern bragte det til ære, og Christian IV. anbragte det i regimentsfanerne. Estlands hovedstad Talin (=danskerbyen) har endnu i dag Dannebrog som byvåben, og der er et nært venskab mellem Danmark og Estland i dag.

Det ældste danske flag hang indtil 1660 i Slesvig domkirke, hvor det blev taget ned pga. af slid og ælde. Man kender ikke dets præcise udseende, men en variant af Dannebrog hang i Mariakirken i Lübeck indtil kirkens brand under bombningen 1945. Flaget viser de rød-hvide farver med korset i midten. Kristus og Jomfru Maria ses til venstre og den danske løve, tre kroner og en grib i korsets fire røde felter.

Dannebrog mindes og fejres den 15. juni på Valdemarsdag som den danske nations og folkets samlende symbol. Mennesker, som er rejst til Jerusalem, har undret sig over at se Dannebrog uden for gravkirken i Jerusalem, kirken, som er bygget over Golgata og Jesu grav. Dette flag er, skønt det er identisk med Dannebrog, Johanniterordenens flag. Denne klosterorden oprettede gennem hele middelalderen sygehuse og hospitaler i det hellige land og i Europa. Både det danske flag, det svejtsiske og Maltas flag er næsten ens, og er identiske med Johanniternes våbenmærke. Johannitterne kaldes også "Hospitalsbrødrene af den hellige Johannes". Betydningen af Dannebrog er den røde farve: Jesu blod, som han udgød for at tilgive menneskers synd. Den hvide farve som symbol på Jesu legeme. Korset som symbol på Jesu opstandelse og sejren over døden.

Brugen af faner:

Til forskel fra et flag er en fane permanent fastgjort til en stang. Ved optog, demonstrationer skal fanen, især hvis der er tale om dannebrog, anvendes med respekt. Fanens dug må ikke røre ved jorden. Ved anvendelse af danneborg eller andre faner i kirker eller ved begravelser i kirken eller ved graven kræves præstens tilladelse. Når spejdere og foreninger deltager med faner ved gudstjenester, skal fanebæreren stå op. Ved bøn samt ved velsignelsen kippes der med fanen. Imens lader fanebæreren stangen stå på jorden medens han lader flaget kippe i hele armens længde. Ved graven kippes fanen over graven efter jordpåkastelsen og velsignelsen.

Flagregler:
Flaget skal hejses kl.8 om morgenen og nedtages ved solnedgang. I vintertiden, hvor solen først står op efter kl. 8 hejses flaget ved solopgang.
Dannebrog må aldrig være hejst en nat. Enhver kan være glemsom. Hvis naboen har glemt at tage flaget ned, bør man hjælpe sin nabo med at huske at tage flaget ned. Flaget må under hejsning eller nedtagning ikke røre jorden og bør på enhver måde vises respekt.

Flagets størrelse:
Flagets højde bør altid være en femtedal af stagens højde, da flaget ellers er uproportioneret. Dannebrogs to inderste firkanter skal være kvadrater og altid 3/7 dele af flagets bredde. De to ydre firkanter skal være 1 3/4 gang længere. Korsets bredde er en 1/7 del af flagets bredde.

Flagets stand:

Dannebrog skal til enhver tid være i god stand. Det må ikke være beskidt, falmet eller flosset. Flagstangen bør regelmæssigt males.

Flagstangens højde:
Bor man i parcelhus eller sommerhus, bør flagstangen altid være så høj at underkanten af dannebrog er over husets tag, således at flaget ikke delvis dækkes af tag, kviste eller skorsten. Flagstangen bør normalt være hvid, medmindre ganske særlige forhold i fredede områder gør gældende at stangen bør være brun.

Vimpel:
En vimpel anvendes nat og dag. En vimpels korrekte længde er halvdelen af
flagstangens længde. En vimpel skal regelmæssig nedtages, efterses, vaskes og især efter stærk vind eventuelle knuder fjernes.

Splitflag:
På Christian den 4.tid fastsloges reglerne for anvendelsen af splitflaget. Det anvendes på kongeskibet, statens skibe og orlogsfartøjer. Derudover på statens bygninger. Endelig må det bruges af enkelte firmaer efter særlig tilladelse, af yachtklubber og deres både, samt sejlskibe, som har passeret ækvator. Private hjem, kommuner, kirker, firmaer og handelsskibe anvender (firkantet) stutflag.

"Halv stang" ved dødsfald:
På dagen for et dødsfald, hejses flaget først på hel, hvorefter det efter et kort øjeblik sættes på halv. Flaget nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Når flaget skal nedtages om aftenen, hejses det først på hel, hvorefter det nedhales. Sker dødsfaldet efter solnedgang, flages på halv fra næste morgen.

"Halv stang" på begravelsesdagen:

Anden gang flaget sættes på halv er på dagen for begravelsen eller bisættelsen. Der flages fra solopgang kl.8. Flaget sættes først på hel, hvorpå det nedhales til halv. Der flages på halv til kisten er sat i jorden eller ved en bisættelse til rustvognen er kørt fra kirken. Herefter hejses flaget på hel. Halv stang symboliserer "sorg", når flaget sættes på hel efter begravelsen symboliserer det Jesu opstandelse.

"Halv stang" Langfredag:

På Jesu dødsdag flages på "halv stang" fra solopgang til solnedgang. Dagen
er officiel flagdag.

Flagdage:

Private flager almindeligvis på disse dage:
a) fødselsdage, fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, dødsfald, sølv- og guldbryllup, etc., jubilæer
b) de store højtider: juledag, påskedag, pinsedag, samt palmesøndag, langfredag, Kristi himmelfart og store bededag
c) på Dronningens fødselsdag 16. april
d) på nationale festdage: Valdemarsdag 15. juni, hvor Danmark fik det nuværende Dannebrog, samt grundlovsdag den 5. juni.


Oversigt over officielle flagdage

01. januar
Nytårsdag
05. februar
Kronprinsesse Marys fødselsdag
10. februar
Afstemningen i Sønderjylland
variabel
Palmesøndag
variabel
Skærtorsdag
variabel
Langfredag (halv stang til solnedgang)
variabel
Påskedag
variabel
2. påskedag
09. april
Danmarks besættelse (halv stang til kl.12.02)
16. april
Dronning Margrethe II's fødselsdag
variabel
Store Bededag
29. april
Prinsesse Benediktes fødselsdag
05. maj
Danmarks befrielse
variabel
Pinsedag
variabel
2.pinsedag
26. maj
Kronprins Frederiks fødselsdag
05. juni
Grundlovsdag
07. juni
Prins Joachims fødselsdag
11. juni
Prins Henriks fødselsdag
15. juni
Valdemarsdag (flagdag) og Genforeningsdag (Sønderjylland)
5. september
Flagdag for Danmarks udsendte soldater
25. december
Juledag
26. december
2. juledag

 


 
Flagdage
Navneskik
Omgangsform
Mad og bord
Børnelege
Spil for voksne
Traditioner på
øerne
Sange/remser

 

Ravnefanen

 

 

Dannebrog

 

 

Fregatten Jylland

 

 

til top ^

 

 

 

Kirke/fyr på Tunø



 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

Georg Stage

 

 

 

 

til top ^

 

til top ^