Skikke
     - og traditioner
Sange, salmer og remser

Danske børnesange
Danse, danse, dukke min,
Jomfruen hun er så fin,
Kavaleren ligeså,
Han har pæne klæder på:
Bukser hvide, kjole blå!
Han er fin, og hun er fin.
Danse, danse, dukke min!
H.C. Andersen

1. Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt.
Væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gør, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker og så vid're.
2. I den røde aftensol
sidder moder i en stol;
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød.
Drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund!
Se, hvor hun i spøg ham banker
På de søde pusselanker.
3. Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg;
barsk han den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind;
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille, pæne vugge.
H.C.Andersen, Københavnsposten 1829.

1. Der bor en bager på Nørregade;
han bager kringler og julekage,
han bager store, han bager små,
han bager nogle med sukker på.
2. Og i hans vindu' er sukkersager
Og heste, grise og peberkager:
Og har du penge, så kan du få,
men har du ingen, så må du gå.

Tinge-linge-later, tinsoldater,
Blymatroser, bom, bom, bom!
Se til højre! Se til venstre!
Hele regimentet drejer om.

Nu er klokken blevet mange,
Så må vi e at komme hjem.
Ellers bli'r vor moder bange,
Tinge-linge-later om igen.

Vitte, vitte vit! Min mand er kommen.
Vitte. vitte, vit! Hvad har han bragt?
Vitte, vitte, vit! En kurv med blommer.
Vitte, vitte, vit! Jeg har dem smagt!

"Op, lille Hans, op, lille Hans!
Op, nu synger lærken".
"Nej, lille mor, nej, lille mor,
det er dørens knirken".

"Op, lille Hans, op, lille Hans!
Op og gå i skole!"
"Nej, lille mor, nej, lille mor,
åh, jeg er så dårlig".

"Op, lille Hans, op, lille Hans!
Op og slå på tromme!"
"Ja, lille mor, ja lille mor,
ja, nu skal jeg komme!"

En lille nisse
1. En lille nisse rejste
Med ekstrapost fra land til land.
Hans agt det var at hilse
På verdens største mand.
2. Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
ham tyktes ingen stor.
3. Så gik han ned til havet
og stirred' i det klare vand;
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.
Julius Christian Gerson

Alle dyrene
Lille Peter Edderkop
kravled' langsomt op.
Så kom regnen og skylled' Peter ned.
Så kom solen og tørred' Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled'atter op.

Sur, sur sur
1. Sur, sur, sur, lille bi omkring!
Frygt ej for de vilde drenge,
Flyv kun ud i mark og enge!
Sur, sur, sur, sur i lystig ring.
2. Sur, sur, sur, lille bi omkring!
Sid i blomsten som en dronning!
Sug den søde, søde honning!
Sur, sur, sur, sur i lystig ring.
3. Sur, sur, sur, lille bi omkring!
Flyv så med dit rige bytte
Hjem til cellen i din hytte!
Sur, sur sur, sur i lystig ring.

Poul sine høns:

Poul sine høns i haven lod flyve,
Hønen så let ud af gården sprang,
Poul kunne let på hønen begribe,
ræven var ude med halen så lang.
/. "Kluk! Kluk! Kluk!!" skreg hønen i haven./:
Poul sprang op og slog sig på maven:
"Nu tør jeg ikke komme hjem til min mor!"

Se den lille kattekilling
1. Se den lille kattekilling, nej, hvor er den sød!
Den har fine hvide poter og en pels så blød.
2. Den kan sige miav og spinde ligesom sin mor,
Den skal snart få lært at finde hen, hvor musen bor.
3. Lille mus, kom op af hullet! Kom og leg tagfat!
Har du ikke lyst at lege med den lille kat?
4. Nej, det må jeg ikke for min far og min mor,
for de siger, det var dig, der åd min storebror.
Wagner Baunvig

Højt på en gren :

1. Højt på en gren en krage.
- Sim sala dim, bam ba sala du sala dim-.
Højt på en gren en krage sad.
2. Så kom en hæslig jæger
- Sim sala dim, bam ba sala du sala dim-.
Så kom en hæslig jæger hen.
3. Han skød den stakkels krage
- Sim sala dim, bam ba sala du sala dim-.
Han skød den stakkels krage ned.
4. Nu er den stakkels krage
- Sim sala dim, bam ba sala du sala dim-.
Nu er den stakkels krage død.

1. På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke, bakketop,
Jeg så to harer komme.
Den ene spilled' fløjte, fløjte, fløjt,
Den anden slog på tromme.
2. Så kom en fæl, fæl, jægers-, jægersmand.
Han plaffed' ned den ene.
Den anden, som man tænke, tænke, kan,
den følte sig så ene.

Mæ, si'r det lille lam:

1. Mæ, si'r det lille lam.
Mæ, si'r det lille lam, mor jeg fryser jeg vil hjem!
Mæ, si'r det store får, vent, til aftenklokken slår,
Så skal du nok komme hjem.
2. Rap, si'r de ænder små, nu skal det lystigt hjemad gå.
Sove skal vi til sol står op,
så skal i vandet vi pjaske vor krop.
Rap, si'r de ænder små, rap!
3. Mjav, si'r den lille kat,
Nu vil jeg sove så sødt i nat.
I morgen skal vi lege igen,
for jeg vil helst lege dagen hen.
Mjav, si'r den lille kat.
4. Prrr, si'r den store hest,
jeg vil trække, som jeg kan bedst.
Gid jeg stod i den varme stald
og hørte i dag ej flere knald.
Prrr, si'r den gamle hest, prrr!
5. Vov, si'r den store hund,
Våge må jeg endnu en stund,
fare om og passe på,
at de trygt til ro kan gå.
Vov, si'r den store hund, vov!

Stork, stork Langeben!

1. Stork, stork Langeben!
Hvor var du så længe?
Så du kong Faraos høje sten?
Gik du på nilstrømmens enge?
2. Stork, stork Langeben!
Med de røde hoser!
Hvor har du gjort af dit ene ben?
Blev det i Faraos moser?
3. Stork, stork Langeben!
Lykken vil du bringe;
Gemmer du den med dit ene ben
Listelig under din vinge?
4. Stork! Stork ! Favre små
Bringer du vor moder;
Er det en søster med øjne blå
Eller en lille kær broder?
(B.S.Ingemann)

Afslutningsrim:

Snip, snap, snurre!
Basselure!
Visen er ude.

Danske børneremser
Lille Peter Dille
Og frøken Petersille
De vidste hvad de ville.
De ville ha' en lille.

Lille Peter Dille
og Frøken Petersille
de holdt et bryllupsgilde.
Nu venter de en lille.


Med barnet på skødet:

Klappe, klappe kage
Klappe, klappe kage!
O morgen skal vi bage
en dejlig søsterkage,
dyppe den i flød,
så smager den så søde:
En til far og en til mor,
en til søster, en til bror,
og en til lillebitte Tullemor!

Ride på fars og mors skød:
Ride, ride ranke,
Hesten hedder Blanke.
Føllet hedder Abildgrå,
Det skal Ole ride på.
Ride, ride ranke.

Ride, ride ranke!
Hesten hedder blanke,
Hesten den er abildgrå,
Lille svend han sidder på.
Hop, stop!
Hys, kys!
Smid ham af og lad ham gå
På den hårde banke.

Sådan rider de gamle koner.
Sådan rider de gamle koner.
Sådan rider de fine damer.
Sådan rider de fine damer.
Sådan rider de unge karle.
Sådan rider de unge karle.
Og sådan rider de vilde drenge!
Og sådan rider de vilde drenge!

Peter Mathiesen
Red på grisen
Over isen
Med avisen.
Først gik isen,
Så gik grisen,
Og så gik lille Peter Mathiesen.

Når de små falder:
Går du på glatis
Og falder min ven,
Le med de andre
Og rejs dig igen:
H.C Andersen

Op at stå,
Lære at gå,
Det skal alle,
De bitte små.

Op igen, lille ven!
Det har ingen nød med et lille stød,
Snurre rask omkring,
Det var ingenting,
Syv og tre er ti,
Nu er det forbi.

Dikke, dikke dik:
Der kommer en mus,
Leder efter hus,
Ikke dér,
Ikke dér,
Men Dér.
(Barnet dikkes under hagen eller på maven).

Der kom en lille
Lille, bitte mus,
Og den skule hen til N. N.
Og den sagde dikke, dikke, dik.

Ole Bole Buksetrold
Trilled' ned ad Nørrevold.
Nørrevold den var beskidt.
Det er Ole også tit.

Tidligt i seng:
Tidligt op og tidligt i seng,
Det er godt fro en lille dreng.
Men man kan vel også sige,
Det er godt fro en lille pige!

Når du bliver stor:
Når engang du bliver stor
Og skal bort fra far og mor,
Agt og ær, og svigt dem ej,
Husk hvad de har gjort for dig.

Banke på døren:
Hvem er det der banker?
Det er lille tante!
Hvem er det der lukker op?
Det er Peter Sukkertop!
Hvem er det, der lukker i?
Det er lille tykk' Sofi!
(Evald Tang Christensen nr.1544).

Hvem er det, der banker?
Det er Peter Anker!
Hvem er det, der lukker op?
Det er Peter Sukkertop!
Hvem er det, der kommer ind?
Det er Peter Slikkepind!

Læreremser :

Lære mit navn:
N:N……er mit navn,
I Himlen er min havn.
I N. N……er jeg født
Præsten har mig døbt.
I N. N……jeg bor,
Der lever jeg og gror.
N.N……er min vej.
Der leger jeg og hviler mig.


N.N. er mit navn,
I Himlen er min havn,
I N. N. er jeg født,
Gud véd, når jeg skal dø.
(Evald Tang Christensen nr. 2732).

Mine fingre
Tommeltot faldt i vandet,
Slikkepot hjalp ham op,
Langemand bar ham hjem,
Guldbrand redte seng,
Og lille Peter Spillemand
Løb hjem og sladrede.

Mine tæer :
Storetå og hans kone,
Mellemtå og Pælone,
og det lille barn.

Mine ben:
Dikke-dik min far,
Sikken hat han har,
sikke ben, sikke lår,
Sikke skridt han ta'.

Barnets ansigt:
Pandeben,
Øjesten, næsetip, mundeflip,
Hagefip,
di-dik-dik.

Lære ugedagene:
Jeg skulle på mandag hilse på tirsdag,
og spørge på onsdag om du ville på torsdag komme på fredag,
spise til middag på lørdag og køre min kone til kirke på søndag?
(Evald Tang Christensen nr.2508).

Mandag ser vi os lidt omkring.
Tirsdag bestiller vi ingen ting.
Onsdag slår vi slint,
Torsdag bestiller vi int,
Fredag er Vor Herres dag,
Løverdag er sabbat-dag,
Søndag holder vi hellig.
(Evald Tang Christensen nr .2513).

Lære månederne:
I januar gør frost og sne kun jorden gavn,
I februar vi har en lystig Fastelavn,’
I marts har viben lagt de første æg,
og i april vil solen varme vores væg.
I maj vi plukker blomster små,
I juni kan vi jordbær få.
I juli får vi kirsebærsaft
I august har rugen sin fulde kraft.
I september frugt vi plukker ned
I oktober til ovnen vi hugger ved.
I november slår stormen skibe til vrag
I december fejrer vi Frelserens dag.

Månedernes dagetal:
Tredive dage har september,
april og juni og november.
Alle de andre har enogtredive,
Men februar to færre end tredive.

Årstiderne:
Først kommer forår,
og så kommer sommer,
og så kommer lille Peter med blommer.
Så kommer efterår,
og vinteren kommer.
og Julens Frelser gir' evig sommer.

Pas på lyset!
Et lys brænder ikke evigt.
Du skal slukke det rigtigt.
Det er meget, meget vigtigt
at slukke et lys forsigtigt!

Sådan tegnes Nikolaj:

Punktum, punktum,
komma, streg,
sådan tegnes Nikolaj.
Halsen tynd og maven rund,
Nikolaj er stærk og sund.
Arme to med fingre små,
tynde ben med støvler på.

Punktum, punktum,
komma, streg,
sådan tegnes Nikolaj.
Streg, streg, mave stor,
sådan kom han til vor jord.
Hat på hovedet skal han have.
Knapper på sin tykke mave.

Lære at tale:
Der var engang en konge. Han havde 3 døtre.
Den ældste hed Sip,
Den memmeste hed Sipsippernip,
Og den yngste hed Sipsippernipsipsirimsip.

Men der var også en konge som havde 3 sønner.
Den ældste hed skrat,
Den mellemste hed skratskatterat,
Og den yngste hed skratskratteratskratskrirumskrat.

Og Sip fik Skrat,
Og Sippernip fik Skratskratterat,
Og Sipsippernipsipsirimsip fik skratskratteratskratskrirumskrat.

Lær ABC:
ABC, katten løb i sne.
Og da den hjemad ville gå,
den havde hvide sokker på.

ABC, kom nu skal du se,
DEF, Karo gav et bjæf,
GHI, løb mig rask forbi,
KLM, sprang så længre frem,
NOP, til han fik at se,
QRS, otte fede gæs,
TUV, bed dem alle tre,
XYZ, mens de andre let',
Æ og Ø, slap ud i en sø,
Der stod han og gloede,
og gav sig til at gø.

ABC, Anton faldt i sne.
DEF, hunden gav et bjæf,
GHI, Grete stod ham bi,
JKL, så gik det så vel,
MNO, da gik begge to,
PQR, hjem til moder kær,
STU, drengen skreg uhu,
VXY, moder sagde fy!
ZÆØ, af kulde kan man dø.

Anders Bentsen cyklede denne eftermiddag
for "Gartnernes haveselskab" i Jylland.
Kæden lavede mislyde.
Netop oppe på Quiksteppens restaurant sang Trine Ulbrichsen viser.
Xylofonens yderste zink ævlede øredøvende åndløst.

Stave:
A og B siger ab,
R og A siger ra,
H og A og M siger ham,
Siger ab, siger ra, siger Abraham.

Tælle:
1-2, der var engang en ko,
3-4-5, bonden trak den hjem.
6-7-8, malkepigen kom forbi,
10-11-12-13, bonden løfted' på kasketten,
14-15-16-17, pigen lo og tabte bøtten,
18-19-20, stop, nu kan du selv, samle bøtten op.

Tælle til 9:
Kompag-1, Kompag-2, Kompag-3, Kompag-4, Kompag-5, Kompag-6, Kompag-7, Kompag-8, Kompag-9, siger kompagni.

Tælle til 10:
Poli-1, Poli-2, Poli-3, Poli-4, Poli-5, Poli-6, Poli-7, Poli-8, Poli-9, Poli-10, siger Politi.

Klokken:
Klokken et- spiser jeg fedt.
Klokken to - pudser jeg sko.
Klokken tre - vander jeg træ,
Klokken fire- går jeg med piger,
Klokken fem - går jeg hjem,
Klokken skes - er jeg en heks,
Klokken syv - er jeg en tyv,
Klokken otte - går jeg i kåbe,
Klokken ni - ser jeg en bi,
Klokken ti - er jeg fri,
Klokken elleve - er jeg i helvede,
Klokken tolv - er jeg en trold.

Lille Per Lassen fra Lem,
han havde gæslinger fem.
Han satte dem under et sold
og gav dem Gud i vold.
Der kom en glente,
den tog de trende.
Der kom en so,
den tog de to.
Nu spør' jeg, min ven:
hvor mange igen?
Gåsen og gasen og lille Per Lassen.

Barnet får en krone:
Der har du en daler!
Gå på marked!
Køb en ko!
Tag kalven med!
Køb en hest, et svin, et får!
Så skal du se hvor pengene går:
H.C. Andersen

Forskellige rim og remser:
Verden er så stor ,så stor,
Lasse, Lasse, lille!
Meget større end du tror!
Lasse, Lasse, lille!

Her er varme, der er slud,
Lasse, Lasse, lille!
Overalt dog råder Gud,
Lasse, Lasse, lille!

Hvor er der så bedst på jord?
Lasse, Lasse, lille!
Hjemme hos din egen mor,
Lasse, Lasse, lille!
Alice Tegner

Save, save brænde!
Vi er raske svende.
Hver må trække rask til sig –
Du til dig og jeg til mig.
Sådan skal det være.

Save, save brænde!
I aften får det ende;
I morgen er det helligdag,
Så hænger vi saven på sin knag,
Så går vi i kirke.

Abel Spendabel
Abel Spendabel, hvad koster din sabel?
To mark og to, ifald den er go'!
Vil du ha' den af kobber, så gå til min svoger,
vil du ha' den af glas, så gå til bajads.

Mæ, bæ, lille lam
"Mæ, bæ, lille lam, har du noget uld?"
- Ja, ja, lille barn jeg har ryggen fuld,
frakke til din far og kjole til din mor
og to par strømper til lille bitte bror".

Nede i fru Hansens kælder,
kan man købe frikadeller.
Når man køber margarine,
må man ikke stå og grine.
Når man køber æg,
må man ikke lave skæg.
Når man køber laks,
får man en af denne slags.

Lotte gik, Lotte gik
op og ned af gaden.
Mens hun gik,
mens hun gik,
fik han ondt i maven.

Av- goddav,
Må jeg låne din sav?
Vel må du ej,
Du må gå din vej.

Birgitte, Birgitte Begøje
Faldt ned fra den øverste køje
Og slog sit højre øje.
Så smurte hun det med fløde,
Så begyndte det at bløde,
Så smurte hun det med tjære,
Så blev det meget værre,
Så smurte hun det med blæk,
Så gik det hele væk.

Se på din sko,
Klokken er to,
Se på din arm,
Kaffen er varm,
Se på din knold,
Klokken er tolv,
Se på din rumpe der falder en bombe.

Sprøjterne kom susende,
vælted' alle husene.
Da de kom til Gammelstrand
var der ingen ildebrand.

Dig og mig og vi to
sejled' i en træsko.
Da vi kom til Langeland
var vor træsko fuld af vand.
Da vi kom til Rom
var vor træsko tom.
Da vi kom til Wien,
Var vor træsko fin.

Knæk tungen eller form munden:
Stativ, stakit, kasket.
Seks snese sneglehuse huser seks snese snegle.
Glat blå gadeplakat.
Bispens gipsgebis.
Læg fersk fisk på disken til bispen.
Flade ferske fisk fra Fladstrand.
Kusken på bukken med pisken.
Ræven rendte rundt om ripsene og rev sig i rumpen.
To tykke tanter tog ti-toget til Tåstrup. Tanterne traf to turister. Turisterne tog tanternes tunge tasker.
Skærslipper sliber skæreknive til at skære skærehavre på slibestenen.

Morgensalmer og sange

Ingemanns morgensalmer
I østen stiger solen op

1. I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
2. Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå:
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
3. Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
4. Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
5. Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
6. Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.
7. Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
For hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis.
B.S.Ingemann / Weyse 1837, DDS 749


1. Nu titte til hinanden de favre blomster små,
De muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
2. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær:
Han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
3. Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.
4. Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
5. O du, som os velsigned og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset.
B.S.Ingemann /Weyse1837, DDS 750

1. Gud ske tak og lov!
Vi så dejligt sov,
Barnet lå med varme kind på puden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Morgensolen titter gennem ruden.
2. Med hin glans fra sky
kom der lys i by,
kom der glimt af sol i alle sjæle.
Alle haner gol, (galede)
Hilsed glad Guds sol,
Alle vævre tunger små gik mæle.
3. Ej den mindste mus
savner tag og hus,
fattigst spurveunge har sin rede.
Ej den mindste fugl
savner ly og skjul;
vi skal heller ej om fristed lede.
4. Lystig hanen gol (galede),
hilsed glad Guds sol;
for hver sjæl er lys og lyst oprunden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Vi har kærlighedsasylet fundet.
B.S.Ingemann / Weyse 1837, DDS 751

Lysets engel går med glans
Gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
Flygter alle nattens skygger sorte.
2. Sol går over verden ud
med Guds sol i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.
3. Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.
4. Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.
5. Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.
6. Os har og vor Herre kær,
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.
B.S.Ingemann / Weyse 1837, DDS 748


1. Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge;
de prise vor Herre, så godt de formå:
de takke for livet og lyset med fløjtende tunge.
2. Nu kvidre svalen på kirketag
og spurven ved menneskers huse;
de synge: Godmorgen! De synge: Goddag!
De synge: Guds fred! Gud ske lov! Og i luften hensuse.
3. Småfuglenes sang vor Herre forstår,
han kender hver sjæl i sit rige;
de fattiges lovsang han ikke forsmår,
han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige.
4. Os ser du også, du kære Gud!
Du hører vor røst i din Himmel;
når fuglene flagrer af rederne ud,
du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel.
B.S.Ingemann / Weyse 1837, DDS 748

Søndag morgen:
1. Nu ringer alle klokker mod sky;
Det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger.
2. Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradis-haven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
3. For os han i gravens dyb steg ned,
han gik til de dødes rige.
Til livet med stor herlighed
Han ville for os opstige.
4. Al verdens glæde begravet lå;
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndagssolen så,
Den har i verden ej mage.
5. Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven;
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.
6. Og der blev glæde på jorderig
lig glæden i engles Himmel:
Livskongen løfter op til sig
til livet sin børnevrimmel.
7. Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i Paradis-haven.
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
B.S.Ingemann / Weyse 1837, DDS 408

Grundtvigs morgensalmer:

1. Morgenstund har guld i mund;
for natten Gud vi love;
han lærte os i Jesu navn,
som barnet i sin moders favn
vi alle sødt kan sove.
2. Morgenstund har guld i mund;
vi til vort arbejd ile,
som fuglen glad i skov og vang
udflyver med sin morgensang,
genfødt ved nattehvile.
3. Morgenstund har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
der leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde.
4. Gå da frit enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn som Gud det vil,
på allerbedste måde.
5. Sol opstår, og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.
Nicolai Frederik Severin Grundtvig 1853. DDS 752