Dansk Kultur Grundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Mærkedage

April

Aprilsnar Skærtorsdag Dronningens
fødselsdag
H.C. Andersens 
fødselsdag
Langfredag Stormen på
Dybbøl
Slaget på Reden Påskelørdag Sct. Jørgens dag
Palmesøndag Påskedag Sct. Markus dag
 
Aprilsnar
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 1. april.
Aprilsnar går ud på at lave godmodige drillerier med hinanden, i særdeleshed at fremkomme med en tilsyneladende tilforladelig oplysning for at narre en anden, som oftest en ven. Hvis det lykkes, får begge parter sig et grin uden sure miner. Det betyder, at man skal holde sig indenfor anstændighedens grænser, så den anden ikke bliver vred eller på nogen måde lider skade.

Hvor gammel er skikken?
Aprilsnarren kendes fra Danmark og Tyskland fra det 17. århundrede og har sin baggrund i to forhold:
1) Det danske og nordiske vejr, som i april bestandig gækker os ved sin omskiftelighed. Forår kan blive afløst af sneboldkamp.
2) Muligvis kan der spores indflydelse fra traditionen med middelalderens hofnar, der måtte sige alt uden censur og uden at blive straffet. Han var således den, der kunne holde kongen og ministrene i kort snor.

Offentlig aprilsnar
I vor tid er massemedierne også kommet med på aprilsspøgen. Det er et fænomen, der begyndte i begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavneravis avis 1914 oplyste læsere om, at solen havde sovet over sig, og var stået 9 minutter for sent op! I dag har de fleste aviser og TV-avisen som regel en aprilsnar - dvs. en usandsynlig historie - den 1 april. Ofte har historierne den finesse, at datoen 1. april eller ordet ranslirpa (aprilsnar stavet bagfra) indgår i artiklen. (op)


Hvordan narrede man april i gamle dage?
Bondesamfundets aprilsnar adskiller sig fra vor tid.. I 1700-tallet handlede det om at narre nogen til at "løbe april". Dvs. at få sit offer til at begive sig ud til et ærinde i god tro.. Denne form for aprilsnar er kendt fra slutningen af 1700-tallet i København. Fik man sit offer til at begive sig af sted, råbte man "Aprilsnar!" efter vedkommende på samme måde som i dag. Fra 1800-årene oplyser folkemindesamleren Christine Reimer, der især interesserede sig for traditioner på Fyn, at der også her altid var tale om ting, som man skulle gå for at se.
I "Peder Paars", forklarer Holberg lidt mere om indholdet i at "løbe april". Han oplyser, at det gælder om at få offeret ud i et ærinde for at "finde visse ting, som aldrig ere til".


H.C. Andersens fødselsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 2. april.

H.C. Andersen er Danmarks mest berømte digter og i udlandet den mest kendte Dansker. Han blev født 2.4.1805 i Odense som søn af en fattig skomager. Moderen, som var ret enfoldig, kom på fattiggården. 1819 tog Andersen til København for at komme på teatret. Men efter nogle år som elev på Det Kongelige Teater måtte han opgive, I stedet blev han student i 1828. Hans berømmelse stammer alene fra hans fantastiske eventyr, som alle er dobbeltbundede og i grunden kun kan forstås til fulde af voksne.

I alt udkom 24 hæfter, det sidste i 1872. Af kendte sange i Højskolesangbogen kan nævnes "Jylland mellem tvende have " og Danmarks anden nationalsang "I Danmark er jeg født". Den nye salmebogsrevision har betydet, at hans julesalme "Barn Jesus i en krybbe lå" blevet optaget i Salmebogen. 1832 skrev H.C. Andersen sit første udkast til sin levnedsbeskrivelse "Mit livs eventyr", som blev fuldendt 1855

Slaget på Reden
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 2. april.

Slaget på Reden betød undergangen for Danmark som stærk flådenation. Samtidig mistede landet en væsentlig del af sine skibe. Under Napoleonskrigene fra 1792 havde Danmark søgt at holde sig udenfor konflikten. Ved forbund med Rusland 1767 og det væbnede neutralitetsforbund af 1780 og 1800 blev den fri sejlads beskyttet under følgende motto: Frit skib giver fri ladning.

I 1801 tvang Admiral Nelsons britiske flåde Danmark ud af forbundet. Angrebet kom så uventet, at Danmarks flåde endnu ikke var taklet. Derfor måtte man slæbe skibene ud og placere dem som blokskibe på en lang linje som blokade for indsejlingen til København. De danske forsvarere kæmpede imponerende modigt, men måtte overgive sig efterhånden som skibene blev sænket og kanonerne blev ubrugelige. Danmark mistede herefter alle flådefartøjer og blev som erstatning nødt til at alliere sig med Napoleon.

Besættelsesdagen 1940
Af Hans Christophersen

Det er flagdag på Besættelsesdagen  Der skal flages på denne dag! Indtil kl. 12 på halv stang og resten af dagen på hel stang.

- Dagen mindes hvert år den 9. april.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Det varede til 5. maj 1945.

Palmesøndag
Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på Palmesøndag Husk!!! Der skal flages på denne dag!

- Afholdes altid søndag før 1. påskedag.

Palmesøndag er opkaldt efter de palmegrene, som folk skar af og svingede med, da Jesus red ind i Jerusalem. Palmegrene er siden blevet symbol både for Palmesøndag, men også symbol på Paradis og det evige liv. Fredagen efter denne søndag blev Jesus korsfæstet.
Palmesøndag ligger i fasten. Dagen fejres i mange danske kirker med palmeprocessioner, hvor børn bærer grønne grene eller palmeblade ind i kirken.
Ugen, som indledes med indtoget i Jerusalem, kaldes også "Den stille Uge" pga. Jesu lidelse og død. Den stille uge afsluttes med glæde, nemlig Jesu opstandelse påskemorgen.

Lukasevangeliet kap. 19 v1ff
Jesus gik videre op mod Jerusalem. Da han nærmede sig Betfage ved det bjerg, der hedder Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted og sagde: "Gå ind i landsbyen her ovenfor; når I kommer ind i den, vil I finde et æsel, som står bundet, og som ingen endnu har siddet på. Løs det og kom med det "..... og Jesus satte sig op. Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger de havde set. de råbte:

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!
Fred i Himlen og ære i det højeste".

Skærtorsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på påskelørdag Der skal flages på denne dag


- afholdes altid Torsdag før 1. påskedag.

Denne dag flages der på hel. Jesus indstifter nadveren. Han spiser sit sidste måltid med disciplene og peger på, at det brød de spiser og den vin de drikker er hans legeme og blod til syndernes forladelse og dermed til evigt liv. Samme aften forrådes han af Judas Iskariot med et kys som tegn på hilsen, herefter arresteres han af tempelvagten i Getsemane have. Læs Lukasevangeliet 22. 14-20


Langfredag
Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på Påskelørdag Der skal flages PÅ HALV STANG på denne dag


- afholdes altid fredag før 1. påskedag.
Denne dag flages der på halv stang. Det er dagen for Jesu korsfæstelse og død. Kristus døde for at tage vore synder på sine skuldre. Med Kristi død ophæver kristendommen alle de ofre, vi kender fra andre religioner. Jesus sammenligner sig selv med det Guds lam (Agnus Dei), der bærer hele verdens synd. Dagen er en stille dag til eftertanke. Symboler for denne dag: lam og kors. Mad: Hårdkogte æg i sennepssovs ("Skidenæg").


Påskelørdag

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid dagen før 1. påskedag.

Dagen kaldes også påskeaften.
Det er dagen forud for Jesu opstandelse. Nogle steder fejres denne aften allerede ligesom man fejrer juleaften forud herhjemme (nemlig den 25.12.). Nogle steder i byerne er man begyndt at have påskeaftensgudstjenester, mange andre steder påskenatsgudstjenester.
Man indleder med en mørk kirke og bringer så et levende lys ind som symbol for Jesu opstandelse.

Påskelørdag er en stille dag.

Mad: Hårdkogte æg i sennepssov, også kaldet "Skidenæg"


Sct. Jørgens dag
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 23. april.

Jørgen er det populære danske navn for det latinske Gregorius, hvis anden fordanskning er Georg. Sct. Jørgen er en sagn- og helgenskikkelse, ridder fra Kappadokien, som til hest kæmper mod dragen som symbol på den onde.
Medens Sct. Jørgen er smidt ud af den katolske helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst i Norden siden middelalderen indgået som en symbolsk skikkelse, som repræsenterer Kristus, der sejrer over alt det onde. Vi mennesker er riddere, der følger Jesus på den hvide hest i kampen mod ondskaben. ("Lad os følge ham på den hvide hest", Johannes Åbenbaring 19.14).

Sct. Jørgen som forbillede
er den skikkelse, som mange ridderlaug bygger på.
I legenden om Sct. Jørgen og på gamle malerier fra middelalderen ser man Sct. Jørgen kæmpe på liv og død i forgrunden, medens en prinsessekikkelse står afventende i baggrunden. Kvindeskikkelsen repræsenterer sjælen, som venter på Jesu sejer over den onde, så Jesus som frelser kan føre sjælen med sig som brud ind i Himmerig.
På billederne ser man ofte nederst dragens hule. Her ligger nye drageunger, der er rede til at vokse sig store. Tanken er, at har vi som kristne besejret én fristelse eller noget ondt, er nye onder parate til at vokse sig store i vore sind eller omkring os. Derfor skal vi gribe dem og besejre dem før de vokser sig store (se billedet).

Hvordan kan aftenen fejres i Danmark?
Kvinden i huset (symbol på sjælen) indleder aftenmåltidet med ordene:
"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal med ærinde ride,
til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride"

Herefter fortæller hun:
Engang regerede i et land en ond drage. Den havde sneget sig ind i vores land og ville ødelægge riget. Dragen regerede så voldsomt og ondt, at selv kongen var uden magt i sit eget land. Alle ville befri sig fra den, men de vidste ikke hvordan, for de var alle fulde af frygt. Intet menneske kunne i sit eget land mere vide sig sikker. Og dragen - som den onde han er - krævede til hver en tid at få udleveret mennesker han kunne sluge. Til sidste krævede dragen som den onde djævel han er, endog kongens egen datter. Da greb endnu større sorg hele landet. For alle frygtede for deres liv og for landets fremtid. Alle var underkuede af den onde drages magt. Og da alle elskede den unge prinsesse blev de grebet af endnu større sorg.
Da indfandt sig en fornem ridder på en hvid hest. "Hvad er dit navn?" spurgte den unge prinsesse. "Jeg hedder Jørgen, jeg kommer i Guds navn" svarede ridderen. "I skal ikke frygte. Jeg er redet hid fra mit rige for at frelse dig og alle mennesker. Jeg vil kæmpe striden for dig, at ondskaben må vige og min fred kan komme over dig og hele jorderig".
Kvinden gav ham sit hjerte, og ridderen drog i kamp mod den onde drage, som truede med snart at opsluge hele riget. Jørgen kæmpede bravt. Djævelen søgte ved list at opsluge ham, men Jørgen på sin hvide ganger dræbte den onde drage med troens sværd og kastede ham i ildsøen.
Da glædede alle mennesker sig, og den stolte ridder førte prinsessen ind i sit lysrige som sin elskede brud. Og her levede de evigt i stor glæde, for i hans lysrige er der ingen dags ende.

Herefter siger alle børnene:
"Ridder Sankte Jørgen, du est min svend,
du skal med ærinde ride,
til Kampadus den store stad
imod dragen skal du stride".

Man kan synge Luthers berømte salme:
Hvor Gud han er så fast en borg

1.Hvor Gud han er så fast en borg
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har han lige.

2.Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

3. Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog fået sin dom
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

4. Guds ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tager de vort liv,
gods, ære barn og viv,
lad fare i Guds navn,
dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder
.
Luther 1542 Grundtvig 1837

Dragen kaldes i Bibelen også dyret og er et symbol for Satan. I Bibelens sidste skrift - Johannes Åbenbaring - som handler om verdens ende, beskrives hvordan dragen med stor voldsomhed angriber jomfru Maria og barnet - Jesus. Maria med Jesus står som den sejrende på månen. Månen er her symbol på hedenskabet - måneguden som islam har overtaget. Men trods Guds sejer over hedenskaben og ondskaben, som her repræsenteres ved månen og dragen, går dragen alligevel i et sidste forsøg med stor voldsomhed til angreb på kvinden og Jesusbarnet. Kvinden må flygte ud i ørkenen (flugten til Ægypten), men lammet - Jesus- sejrer over dragen og ondskaben ved sin korsdød og opstandelse og kaster dragen i ildsøen. Det betyder menneskets befrielse, så Kristus kan føre menneskene ind til frelse og evigt liv.

Den fødende kvinde og dragen
Johannes Åbenbaring Kapitel 12

v1 Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. v2 Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. v5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene.....
v7.....og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. v9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. v10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes.


Påskedag
Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på Påskedag Der skal flages på denne dag

Festen for Jesu opstandelse. Dette er den vigtigste af alle kristne fester, idet døden blev brudt og døren åbnet for det evige liv for enhver, som tror på Ham. Han sagde om sig selv "Jeg er det evige liv", og "jeg er vejen, sandheden og livet; den som tror på mig skal leve, om han end dør".

Aktiviteter: Man pynter huset, samles til gudstjeneste påskemorgen, spiser lam til middag, leger diverse påskelege påskedags eftermiddag og 2. påskedag.

Mad
Lam, jævnfør Johannesevangeliets ord om Jesus som lammet, der dør for vor skyld: "Se det Guds lam, som bærer verdens skyld" (Joh. 1.29).

Påskeskikke og -lege for børn:
a) Gemme æg
Chokolade og marcipanæg gemmes af forældrene i haven eller i stuerne. Inden børnene begynder at lede, bør man have styr på antallet af æg, så man er sikker på, hvornår alle æg er fundet. At lede efter æg er altid en stor oplevelse og en årlig begivenhed, som børnene ser hen til. At søge efter æg betyder symbolsk at søge efter det evige liv. "Den, som søger, han finder, og den, der banker på, for ham skal der lukkes op". Hver år når påsken nærmede sig, længtes vi børn efter at søge æg. I min barndom ledte vi kun efter æg inden døre, medens vore egne børn som oftest søgte efter æg i haven, afhængig af påskevejret, som kan være ret så omskifteligt. Skikken gennemføres påskedags eftermiddag eller 2. påskedag.

b) Trille æg
Hårdkogte hønseæg trilles ned ad en bakke eller klit. Hvis bakken eller klitten er uden bevoksning, kan man lave en æggebane til at trille æggene ned ad. æggene skal ramme hinanden og revne. Derpå spises de. Det revnede æg symboliserer opstandelsen og det evige liv. Det er en gammel dansk skik, som kendes fra attenhundredetallet. Skikken gennemføres påskedags eftermiddag eller 2. påskedag.

c) Lade blommen løbe foran ægget.
Et hårdkogt æg trilles ned ad en bakke, indtil blommen springer ud af ægget og begynder at trille foran det stadig mere uformelige æg. Blommen, der springer ud, er symbol på det evige liv, der springer ud.

d) Kaste æg over hus.
Et råt æg kastes over huset. Det skal lande på græsset uden at gå itu.

e) Æggeløb
Æggeløb er i familie med de såkaldte påskeløb, som man kender helt tilbage til middelalderen i Danmark og Mellemeuropa. Skikken har sin baggrund i beretningen fra evangeliet, at da Maria Magdalena havde mødt den opstandne Jesus ved graven og havde fået budskabet af Jesus, at han var opstanden og skulle fortælle disciplene det. Da Maria derpå havde fortalt disciplene derom, beretter evangeliet, at Peter og Johannes løb om kap ud til graven. Evangeliet fortæller videre, at de så og troede. Ideen er, at deltagerne løber af sted for at gribe det evige liv.

f) Påskeægstræer
Skikken er relativt ny i Danmark og kendes især i Sønderjylland, det sydlige Jylland og Nordtyskland. Æggene pustes ud, bemales og hænges op i et af havens træer. Skikken peger hen på Bibelens 1. Mosebog om livets træ, om hvilket Jesus siger: "Jeg er træet, I er grenene"(Joh.15). Æggene peger hen på Jesu opstandelse, ægget er symbol på det nye liv, hvor skallen snart vil briste. Ægtræerne er fantastisk flotte og dekorative, dog bør man vælge et mindre træ i læ for storm og blæst. Ægtræerne dekoreres i ugen eller ugerne op til påske.

Påskepynt
a) æg og kyllinger. Symbol på dødens hårde skal, som bydes itu og det nye liv, det evige liv, der kommer ud.

b) påskelilje. Påskesymbol på Jesus og Jesu opstandelse,
skabt af N.F.S. Grundtvig i salmen: "Påskeblomst, hvad vil du her, bondeblomst fra landsbyhave".

c) lam som symbol på Jesus, som ofrer sig Langfredag for vor skyld og for at tilgive vore synder.


14. april kaldes Sankt Tiburtius's dag efter en af romerkirkens helgener, der som martyr blev henrettet for sin kristne tro omkring år 230. Dagens kaldtes tidligere sommerdag, da det var den første dag i sommerhalvåret, der varede indtil 14 oktober, hvor vinterhalvåret begyndte.


Dronningens fødselsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på Påskelørdag Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 16. april.

Hendes majestæt Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, dronning af Danmark, har fødselsdag den 16. april.
Dronning Margrethe nedstammer fra dronning Thyra og kong Gorm og deres søn Harald Blåtand, som ifølge Jellingstenen kristnede Danmark og samlede Danmark-Norge som kristen nation. Indtil da har Jelling sikkert kongsby for lokale jyske konger.
Dermed en dronning Margrethe II. et led i verdens ældste kongehus.
Hendes navnesøster Margrethe I.(1353-1412) styrede Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.
Margrethe II. er født 1940 som ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid og blev tronfølger i henhold til tronfølgeloven af 1953. Myndig i 1958.
Hun blev student 1959 og studerede derefter samfundsvidenskab i Danmark, Frankrig og England. Uddannet som officer ved Kvindeligt Flyverkorps. Hu er kendt for sine kunstneriske og arkæologiske interesser. Hun har blandt andet malet en altertavle og designet messehageler til flere danske domkirker.
Hun indgik ægteskab 1967 med den franske greve Henri de Laborde de Monpezat, som i den forbindelse fik titlen "Prins af Danmark". Der er to børn i ægteskabet: Frederik Christian født 1968 og Joachim født 1969.
Margrethe II. tilhører det glücksborgske hus, hvis dynasti har regeret siden 1825. Slottet Glücksborg ligger nu lige syd for grænsen ved Flensborg fjord i Slesvig. Det Gücksborgske hus har siden 1863 forgrenet sig frodigere ud over Europa end de fleste andre kongehuse. Den danske del af slægten har hidtil beklædt den daske trone i 5 generationer og har leveret efterkommere til kongehusene i Rusland, England, Norge, Grækenland, Belgien, Rumænien og Jugoslavien samt fyrstehuset i Luxemborg. Samtidig har slægtens sagt nej tak til tronerne i Bulgarien, Portugal og Albanien. Den svenske konge Carl den 16. Gustav stammer gennem sin mor fra den tyske gren af den glücksborgske familie.
Den glücksborgske slægt er efterkommere af Hertug Hans den Yngre. Slægten antog navnet Beck efter deres lille beskedne gods i Westphalen. Da den barnløse hertug Frederik af Glücksburg døde 1824 på slottet, overdrog den danske konge slottet til sin svoger Wilhelm af Beck. Da Wilhelm døde kun 42 år gammel i 1831, efterlod han 10 børn. Af disse 10 børn valgte den ligeledes barnløse danske konge Frederik 6. sig dén dreng, han syntes bedst om, som tronarving; det blev den senere Christian den 9., som senere fik tilnavnet Europas svigerfar.

Stormen på Dybbøl
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 18. april.

Sejren i Treårskrigen 1848-50 over holstenerne og dets allierede Preussen blev forspildt, da man lukkede øjnene for sin egen svaghed og regnede med at alt nok skulle gå. Problemerne med at vedtage en ny forfatning for Danmark og Slesvig førte med sig, at det atter trak op til krig med Holsten og Preussen. Den danske hær forsøgte at forsvare Dannevirkevolden, som på ingen måde var sat i stand. Og på grund af bl.a. forældede våben og mandskabsmangel måtte man allerede den 5. februar trække sig tilbage til skanserne ved Dybbøl, der faldt under voldsomt bombardement den 18.april faldt efter "Stormen på Dybbøl". Invasionshæren erobrede Als den 29 juni, hvorefter Danmark måtte slutte fred 30. okt. og afstå grevskaberne Slesvig og Holsten, samt Lauenborg. Begivenhederne var et lærestykke i, at ordsproget "det skal nok gå alt sammen" ikke kan bruges i politik. Man havde glemt at være forudseende og havde mistet realitetssansen overfor en udvikling, som løb fra politikerne. De dansktalende i Sydslesvig var efterhånden blevet et mindretal.
Derfor lykkedes det også kun at stemme dele af grevskabet Slesvig hjem til Danmark ved afstemningen 1920.



Prinsesse Isabellas fødselsdag

Af Hans Christophersen

- afholdes altid d. 21. april.

Prinsesse Isabella er født 21. april 2007 som 2. barn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Hun indgår i arvefølgen til tronen.



Sct. Markusdag

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 24. april.

Evangelisten Markus. Hans evangelistsymbol er jævnfør Daniels bog og Johannes Åbenbaring en løve.
Markus var apostelen Peters tolk, sekretær og skriver. Han har skrevet Markusevangeliet.
Dagen da gøgen vender tilbage.



Færøsk national flagdag


- afholdes altid d. 25. april.

På denne dag flager man på Færøerne med det færøske flag, merkið, der har været det officielle flag siden 25. april 1940. Over hele Færøerne holdes der denne dag folkemøder, hvor færingerne kommer sammen for at fejre deres flag. Man hører typisk en flagtale og synger bl.a. flagsangen "Sjá tú blánar". I Danmark er det imidlertid besluttet at fejre det færøske flag den 29. juli, som er en nationaldag.


Prinsesse Benediktes fødselsdag
Af Hans Christophersen

Det er flagdag Der skal flages på denne dag

– fejres altid den 29. april.

Dronningens søster HKH prinsesse Benedikte er født 29. april 1944 som datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Hun giftede sig i 1968 med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.
Prss. Benedikte er med i den danske tronfølge, og derfor er hendes fødselsdag officiel flagdag. Hendes lillesøster dronning Anne-Marie af Grækenland er født 30. august 1946, men hendes fødselsdag markeres ikke som officiel flagdag i Danmark efter ægteskabet med kong Konstantin af Grækenland.

Valborgsaften
Af Hans Christophersen

– Den 30. april.

Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj (valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg (på tysk Walburga), der døde i 779. På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen til dagen efter, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens frugtbarhed.
Aftenen fejres normalt ikke længere i Danmark, men i Sverige har man endnu bålaften, hvad vi venter med til sankthansaften.


 
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^