Mærkedage
Februar

Kyndelmisse
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 2. februar.
Kyndelmisse - egentlig "Kandelabermesse", som er afskaffet i Danmark af Struensee 1770 samtidig med afskaffelsen af Hellig 3-Konger. Kyndelmisse var dagen, da lysene blev velsignet i kirken. I dag er Kyndelmisse på vej tilbage igen. Mange kirker holder nu igen gudstjeneste denne dag, eller aftenen før som en lysfest for Kristus, som sagde "Jeg er verden lys, den som følger mig skal ikke vandre i mørke." Især er man ved at genindføre den i større bysogne, ofte som en meditations- eller musikgudstjeneste.

Tekster:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved Ham, og uden Ham blev intet til af det, som er. I Ham var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det... Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden er blevet til ved Ham, men verden kendte ham ikke" (Johannes 1.1-9)
"Tro på lyset medens i har lyset, så I kan blive lysets børn" (Johannes 12.36)
"Dette er dommen, at lyset er kommen til verden og menneskene elskede mørket mere end lyset" (Johannes 3.19)
"Gud kaldte os fra mørket til sit underfulde lys" (1.Petersbrev 2.9)
" I skal vandre i lyset ligesom Han er lys" (1. Johannesbrev 1,7)
Lysfesten i kirken fejres udelukkende med levende lys og læsninger over Kristus som lyset "Lux Aeterna" (det evige lys)

Et rim til kyndelmisse lyder:

Kyndelmisse knude (frost og sne)
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sine klude,
da er den halve vinter ude.

Dagen højtideligholdes også gennem en række sange fra højskolesangbogen:
Steen Steensen Blicher fra "trækfuglene 1838

"Det er vidt herude:
Kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård.
Hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står tær i skoven,
som ud i min Abildgård".

Endvidere
Jeppe Aakjærs "Sneflokke kommer vrimlende" som slutter med ordene: "og nu kom Kjørmes-knud"

Ordsprog:
- En grøn kyndelmisse giver en spids (kold) påske.
- Lige så lang tid lærken synger før kyndelmisse, lige så
  mange skal hun græde efter voldermisse (1.maj).

Mad:
Denne dag fejres med pandekager. Pandekageskikken stammer fra Fyn, hvorfra den har bredt sig.

Slaget ved Mysunde
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 2. februar.
Danmark havde siden Treårskrigen 1848-50 på grund af en forfejlet politik og prioritering glemt at styrke sit forsvar. Sejren i Treårskrigen over Holstenerne og dets allierede Preussen blev forspildt, da man lukkede øjnene for sin egen svaghed og regnede med at alt nok skulle gå. Men problemerne med at vedtage en ny forfatning for Danmark og Slesvig førte med sig, at det atter trak op til krig med Holsten og Preussen. Den danske hær forsøgte at forsvare Dannevirkevolden, som på ingen måde var sat i stand.

Ved slaget ved Mysunde nær Slesvig lykkedes det at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864, samme sted, som en dansk hær allerede den 12.sept. 1848 havde gjort det samme. Men på grund af bl.a. forældede våben måtte man allerede tre dage senere - den 5. februar - trække sig tilbage til Dybbøl, der faldt efter voldsomt bombardement den 18.april under "Stormen på Dybbøl". Invasionshæren erobrede Als den 29 juni, hvorefter Danmark måtte slutte fred 30. okt. og afstå grevskaberne Slesvig og Holsten, samt Lauenborg.

Blæsemisse (Sct. Blasius' dag)
Af Rolf Slot-Henriksen

...afholdes altid d. 3. februar.
Denne dag er festen for alle hornblæsere. Ved blæsemisse kan man lægge lidt halm eller hø på trappen. Blæser den væk er foråret på vej. Blæsten skulle vise et vejrskift, så kulde og frost går på retræte. Bliver halmen liggende lader foråret vente på sig.

Dorotheasdag
Af Rolf Slot-Henriksen

...afholdes altid d. 6. februar.
På denne dag skulle gerne Dorthealilje og vintergæk være udsprunget. Er de det, er foråret på vej. Denne dag sættes Dorthealiljen ind på middagsbordet.

Sønderjylland kom hjem
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 10. februar.
Afstemningsdagen den 10. februar: Danmark mistede ved krigen 1864 mod Tyskland og Østrig grevskaberne Slesvig og Holsten.
Efter 1. verdenskrig blev det muligt at afholde en afstemning i grevskaberne om det nationale tilhørsforhold.
Historikeren H.V Clausen havde draget en linie nord om Flensborg og syd om Tønder. Den nordlige zone stemte sig den 10.2.1920 hjem til Danmark med 75% af stemmerne, medens den sydlige (Sydslesvig og Holsten) stemte for Tyskland (80%). De Allierede overdrog Nordslesvig til Danmark den 15. juni 1920, og den 11. Juli fejredes genforeningen med et vældigt folkemøde ved Dybbøl. I mange sogne har man sat såkaldte Genforeningsten for at mindes dagen. Denne dag, som er officiel flagdag, flages der ikke mindst i Sønderjylland, og naturligvis fra alle landets offentlige bygninger.

Stormen på København
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 13. februar.
Da kong Frederik III. letsindigt søgte gengældelse overfor den svenske konge i 1657, førte det til svensk besættelse af hele Danmark under Karl X. Gustav og til den forsmædelige Roskildefred, som var den hårdeste Danmark nogen sinde havde oplevet. Karl Gustav vendte dog trods fredstraktaten tilbage og besatte hele landet.
Danmark reddedes fra total udslettelse ved at Københavns borgere holdt stand mod den svenske belejring samt den svenske konges død. Danmark mistede dog væsentlige dele af landet til Sverige, nemlig Skåne, Halland og Blekinge.

Valentinsdag

- afholdes altid d. 14. februar.

Hvem var Valentin?
Der er generel enighed om, at Valentin er en helgen. Spørgsmålet er bare hvilken! Valentins dag, den 14. februar, har nemlig navn efter hele tre helgener ved navn Valentin (eller Valentinus).
Den første Skt. Valentin var præst fra Rom (død ca. 270). Han prøvede at overbevise kejser Claudius om kristendommens overlegenhed, og blev smidt i fængsel for sin ulejlighed. Under opholdet helbredte han fangevogterens blinde pige og ifølge en legende blev de kærester. Muligvis er det herfra, at den romantiske skik stammer. Deres kærlighed blev dog kort, for Valentin led martyrdøden ved halshugning.
Den anden Valentin var Biskop i Terni og døde ca. år 270. Han helbredte en forkrøblet dreng og led martyrdøden ved halshugning.
Den tredje Skt. Valentin var biskop (død ca. 470). Som missionsbiskop udbredte han den kristne lære i Rhætien.

Fastelavn
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid 40 dage før 1. Påskedag.
Fastelavn strækker sig overfor følgende dage: fastelavns søndag, fastelavns mandag samt tirsdag, og skal afsluttes inden askeonsdag,
 
(Falder oftest 3. eller 4. søndag i februar)

Placering og dato:
Fastelavn hører til de variable festdage, hvis placering er afhængig af påsken, idet den ligger 40 dage før påske. Ligesom Jesus fastede 40 dage i ørkenen, skal fasten være en forberedelses- og overvejelsestid op til påske.
Påsken placeres 1. søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men da fuldmånen kan variere, gør påsken og dermed fastelavn det også.

Hvorfor fejrer vi Fastelavn?
Fastelavn, langfredag og påskedag er tre fester, som er kædet direkte sammen. Det hele begynder med løjerne inden fasten. "Fastenlaune", som er tysk, betyder direkte oversat "fastemorskab". Morskaben afløses askeonsdag af eftertanke og selvbesindelse i 40 dage. Ligesom Jesus fastede 40 dage i ørkenen har vi nu 40 dage til at tænke over livet op til Langfredag, hvor Jesus dør på korset for vor skyld, for atter at kulminere med Jesu opstandelse og sejer over døden Påskemorgen.

Afskaffet og genopstået
Selv om fasten officielt blev afskaffet i de protestantiske lande ligesom mange andre kirkelige fester som for eks. Hellig 3 konger, Kyndelmisse, Alle Helgen og Mortensaften, begynder alle disse fester nu at få en ny renæssance. Til Alle Helgen sætter folk lys på gravene, på Hellig 3. Konger køber man trearmede lys for at huske de 3 vise mænds vandring til Jesusbarnet i Bethlehem. Og til kyndelmisse arrangeres nu atter lys- og meditationsgudstjenester mange steder. Jeg vil foreslå også personligt at give fasten nyt liv. På det personlige plan kan man faste ved enten at undlade at spise kød fra askeonsdag til påske, eller holde op med at ryge, stoppe sit spiritusforbrug eller droppe et dagligt måltid. Man kunne også faste ved at slukke for TV. Pludselig får man ny tid forærende, som kan bruges til eftertanke.

Tøndeslagningen
Fastelavn har herhjemme pga. af reformationen fået en meget anderledes form, end i de katolske lande. Vi har hverken store karnevalsfester ej heller store optog. I stedet har tøndeslagningen fået en stadig mere central plads.
Tøndeslagningen op til fasten er meget udbredt i Danmark. Den foregår især Fastelavnssøndag og Fastelavnsmandag.
Tøndeslagningen betyder symbolsk, at man slår efter alt det dårlige, man forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen ved at slå efter ondskab, egoisme, selvglæde, og alt det onde man kan komme i tanker om. Hvert slag skal symbolisere afvisningen af den onde jævnfør forsagelsen i den apostolske trosbekendelse. Således giver det en mening at blive kattekonge eller dronning. Den, som har banket ondskaben på plads, er blevet konge. Ligesom Bibelen siger, skal vi ophøjes til et folk at konger og præster i Paradis. I anledning af Fastelavn er det fastelavnsgudstjenester i mange kirker.
Det er godt at fremme vore gode folkelige traditioner. Det kan samle hele familien om noget meningsfyldt.

Katten
Da den sorte ravn og en sort kat i middelalderen var symbol på fanden og hans sorte sjæl, kunne rå karle finde på at spærre en sort kat inde i tønden, som først slap ud når bunden af tønden faldt ud. Men en sort kat er lige så sød som alle andre katte.

Til hest
I nogle områder med tradition for ringridning kan vi møde tøndeslagning til hest. Denne tradition kendes også fra en del rideskoler. Tøndeslagning til hest er særlig udbredt i Sønderjylland.

Risning
I nogle lande riser man sig selv i optogene for at huske Jesu lidelser. Hos os sker risningen i hjemmet og kun udført af børn. Det sker ved at børnene om morgenen slår med riset på forældrenes dyne, medens disse endnu ligger og sover.
Symbolet for Jesu risning og tortur er riset, som børnene har pyntet dagen inden og om morgenen bruger til at rise forældrene op med. Samtidig med at der slås på dynen synges:

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave,
hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Svar:
Boller små kan I få
så i bliver glade,
men så vil jeg ikke ha´
I laver mer ballade.

A Rummelpot
Går du fra dør til dør kan du synge ovenstående. Men hvor mange steder tror du de  voksne kan huske det vigtige 3.vers, når de skal svare dig?? Husk at klæde dig ud, så de IKKE kan kende dig! Det gøres søndag og mandag.

Mad:
Til Fastelavn har vi den specielle skik i Danmark ar spise de såkaldte fastelavnsboller.

Sct. Mathias Skuddag

- afholdes altid d. 24. februar.
Mange tror, at skuddagen er den 29. februar, men de tager fejl. De år, hvor februar måned i den Gregorianske kalender forlænges med en dag, skydes den nye dag ind som den 24. februar, således at Sct. Mathiasdag flyttes til den 25. februar.

Sct. Mathias var den apostel, som ved lodtrækning blev valgt til at erstatte Judas Iskariot, som havde forrådt Herren. Vi kan læse om Mathias i Apostlenes gerninger kap.1.23-26. Netop fordi Mathias blev skudt ind imellem de 12 apostle, som Herren havde valgt, og så Paulus, der først blev apostel på baggrund af Jesu opstandelse, netop derfor fik skuddagen navn efter den "indskudte apostel". Mathias hører i dag til et af de mest bragte og populære drengenavne i Danmark.
Skuddagen skyldes, at året reelt har mere end 365 døgn: nemlig 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder mere. Det er den tid, som jorden er om at nå én gang rundt om solen. Skudår skal altid være delelige med fire. Men da der så stadig er 9 minutter og 10 sekunder i overskud, følger man den regel, at
århundredeskifter kan kun være skudår, hvis de er delelige med 400.
Sct. Mathias skudår anvendtes tidligere som en dag, da kvinder friede til mænd, men de kan de jo stadig gøre.
"Mathis bryder is,
men finder han ikke is,
så lægger han is"

Askeonsdag

Dette er den første dag i fasten. Oprindeligt spiste man ikke kød i denne tid. Dette blev ophævet med reformationen i Danmark 1636. Det, som det drejer sig om, er at have en tid på 40 dage, hvor man forbereder sig på Langfredag (Jesu korsfæstelse) og Påskedag (Jesu opstandelse), en alvorens og eftertankens tid. For at fremme det kan man
1) Læse i sin Bibel hver dag
2) Undvære noget af det i 4o dage, som man holder af eller er afhængig af:
Det kunne være
cigaretter,
slik, øl, og vin
eller måske TV.
Man kan også undlade at spise kød, således, at man holder sig til salat, grøntsager og kartofler. Det er vigtigt at gennemføre sin faste uanset, hvilken art det er. Fasten peger på Jesu faste 40 dage i ørkenen, således at man kan forberede sig på Påskens store højtid, at Vor Herre Jesus døde for vor skyld og tog vor skyld på sig, for at opstå til evigt liv påskemorgen.