Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Mærkedage
September

Høstgudstjeneste/Høstfest
Mikkelsaften
Alle engles Dag/Mikkelsdag

Sankt Wilhelm af Roskilde

2. september er mindedag for Sankt Wilhelm, der var biskop i Roskilde ca. 1060-1073. Han blev kanoniseret som helgen i 1224.
Wilhelm var engelsk præst og havde været kapellan for Knud den Store og var venner med Svend Estridssøn. Han har nu kun betydning som katolsk helgen; men vi må huske på, at landet jo var katolsk indtil reformationen.

Flagdag for Danmarks udsendte

Af Hans Christophersen

- afholdes altid d. 5. september.

I 2009 blev den 5. september udnævnt til årlig, officiel flagdag for Danmarks udsendte soldater, der har deltaget i internationale missioner siden 1948.
Danmarks Veteraners officielle markering finder sted i København i samarbejde med andre institutioner og organisationer. Derudover højtideligholdes dagen lokalt landet over.

Ærkebisp Eskil af Lund


Helgendag den 6. september.

Eskil (ca. 1100-1182) var ca. 1134-38 præst og biskop i Roskilde og 1138-77 ærkebiskop af Lund. Deltog i 1169 i kong Valdemar den Stores korstog mod venderne. Han tilbragte sit otium i Clairvaux i Frankrig.

Høstgudsteneste/Høstfest

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 14. september.

Høst og takkegudstjenesten i danske kirker ligger som oftest på den søndag, som er tættest på den 14. september. Dagen kaldes Korsmesse om høsten jævnfør den 14.september år 629, da kejser Heraklaios netop den dag genanbragte det hellige kors på Golgata (ophøjelsen af Kristi kors). Høstgudstjenesten fejres med en smukt pyntet kirke og salmerne :
"Nu falmer skoven"(Grundtvig 1844),
"Vi pløjed' og vi såede"
 (M.Claudius/Jokob Knudsen 1783/1891),
"Du gav mig o Herre en lod af din jord"
 (Sundell, K.L Aastrup 1934/1946).
Denne ene dag i året er der ofte offergang.
 

Mikkelsaften

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 28. september.

Mikkelsaften er ærkeengelen Michaels fest. Den fejres efter gammel Vikingetradition med mjød og kommenskringler.
I de middelalderlige dødebøger, som i nogle kirker er gengivet på kalkmalerier, ser man englen Michael i aktion for at beskytte den døendes sjæl. Han er den engel, som passer på sjælen og bekæmper og holder onde og djævelske kræfter borte fra sjælen i dødsøjeblikket. Før døden skal den døende gerne have fået åbnet øjnene for vigtigheden af Jesu tilgivelse og korset, som fører til evigt liv.
Ofte er Michael gengivet i panser og plade som ridder svingende et stort sværd, for symbolsk at illustrere den gode kamp mod de onde magter.
Michael optræder også i Johannes Åbenbaring som den ærkeengel, der deltager i endetidens kamp mellem godt og ondt (Joh. Åb.12.v.7). Han griber Satan og den onde profet, som har terroriseret hele verden, og kaster dem i ildsøen (Joh.Åb.19.v.20 og 20.v.10), medens han leder sjælene frem mod Kristuslyset. Kun tilgivelsen I Kristus har frelsende virkning, da ethvert menneske har brug for tilgivelse. Tilgivelsen og Himlen var for vikingerne det sødeste sted. Derfor mindes vikingerne på Mikkelsdag Paradisets sødme, som "stedet, der flyder med mælk og honning" (2.Mos 13.5) ved at drikke den mest kostbare drik: Mjød. Mjøden var så kostbar, fordi den hos vikingerne var brygget af vilde biers honning. Honning var derfor sjælden og dyr. Mikkelsdag var den tid, vikingerne traditionelt fejrede høsten, således at man ledte tanken ind på "den himmelske høst"(Mattæus 13.39). "Englekrigeren" Michael var elsket af vikingerne, fordi de i ham genfandt noget af den styrke, som også Jesus viser i evangeliet ved at træde frem med myndighed og som man kan se på Jellingstenen som den sejrende vikingekonge på korset, der blot ved at velsigne kan få slangerne og døden til at krympe sig i støvet.
I nogle folkekirker fejrer man aftengudstjenesten "Alle Engles aften" - Efter gudstjenesten er der mjød og kommenskringler.
I en del hjem fejrer man Mikkelsaften ved at drikke mjød og spise kommenskringler.

Engle
Vidste du, at hele 4% af den svenske befolkning på et eller andet tidspunkt har set en engel? Efter at jeg de senere år har holdt foredrag om engle, er jeg overrasket over, at i snit mindst én tilhører har set en engel på et tidspunkt i livet, ofte i en krisesituation. Da TV-Syd for et par år siden brugte mig som konsulent i forbindelse med en TV-udsendelse om engle, ønskede journalisten adresser på folk, som havde set engle. Men jeg måtte afvise det pga. min tavshedspligt som præst og foreslog en annonce i TV- syd. Denne lille annonce resulterede øjeblikkelig i 17 alvorlige henvendelser. Udsendelsen endte med at blive et lødigt og værdigt stykke journalistik, som tog den åndelige side alvorlig som en naturlig del af tilværelsen. For den usynlige side af tilværelsen er faktisk lige så virkelig, som at du i dette øjeblik sidder med kirkebladet.
Efter at have samlet beretninger om engle i mange år, er det tydeligt, at det er erfaringer, som for det meste kommer uventet. Det kan ske i forbindelse med en ulykke, et familiemedlems snarlige død, ens egen alvorlige sygdom. Men det kan også ske i helt andre sammenhænge. Englene fremtræder ofte, men ikke altid, kønsløse, dog ganske uden vinger og glorie. Derimod stråler et svagt eller stærkt lys ud fra hele kroppen. Deres klæder er nærmest "vævet" af lys. Ofte er de tavse, andre gange kommer de med korte meddelelser. Andre engle ledsager de dødes sjæle bort fra den døde krop, kommer for at advare eller opmuntre, eller fortælle om dødsfald eller alvorlig modgang, som er undervejs.
En varslende funktion har englens åbenbaring i følgende beretning: "Mine forældre boede på en stor gård i Vestjylland. Min farfar døde en juleaften uden forudgående sygdom. Da han læste juleevangeliet, følte hele familien en ganske særlig stemning og bad ham om at læse det igen. Kort før de gik i seng, så farmor en hvid skikkelse gå tværs igennem køkkenet. Hun var straks klar over, at det var en engel. En halv time efter døde min farfar".
"En gammel dame fortalte om sin mands dødsleje. Han ville i mange år ikke have med Gud at gøre. Men kort før han døde, blev han en kristen. Kort før han døde sagde han: "Mor ser du englene? Nu kommer de og henter mig", hvorefter han døde. For den gamle kone på over 90 år var det en fantastisk oplevelse, som hun levede længe på - her 20 år efter det var sket. Og hun længtes efter at komme "hjem"." Når engle viser sig, behøver de ingenlunde at sige noget, men de udstråler fred. I Bibelen viser engle sig ved de vigtigste begivenheder f. eks. Jesu fødsel, og kort før Jesu død i Getsemane have. Endvidere viser engle sig ved graven efter Jesu opstandelse. Det nye Testamente taler aldrig om vinger, men "deres ansigt strålede som solen".
Andre gange viser engle sig for at trøste. En kvinde, som var dybt deprimeret, sad på en kasse ude i stalden, da hun pludselig mærkede, at lyset forandres. En engel viste sig et øjeblik uden at sige et ord. Blot denne korte ordløse visit ændrede meget for kvinden. Hun rejste sig og fik mod til at løse det før så uløselige problem. Sjældent er det præster, som fortæller om englemøder. Det skete dog i følgende tilfælde, hvor præsten havde været ude for kraftig modstand, men holdt troen højt: "jeg åbnede kirkedøren og blev stående med hånden på dørhåndtaget uden at kunne røre mig. Oppe ved alteret stod en engel. Englen stod med ryggen mod mig. Af holdningen kunne jeg forstå, at englen stod med armene over brystet. Hovedet var let hævet som i tilbedelse. Jeg lagde tydeligt mærke til hver fold i englens hvide klædning. Den var vævet sammen af levende, vibrerende lys, som sol på nyfalden sne. Lysglansen stod som en helt hvid regnbue eller glorie ud fra hele englens krop, og ikke fra hovedet alene, som man ofte ser på billeder af engle. Jeg fik dog intet indtryk af vinger. Det mærkelige var atmosfæren i kirken. Du kender den fornemmelse, man kan få, når man en kold vinterdag kommer ind i et varmt rum. Varmen slår en i ansigtet. På samme måde mærkede jeg nu en fysisk bølge af overjordisk lykke og fred. Samtidig oplevede jeg en følelse af angst. Jeg kom til at tænke på Peters ord til Jesus: "Gå bort fra mig Herre, for jeg er en syndig mand". Jeg følte på en gang den dødeliges angst for det absolut hellige. Der må være gået mindst ti minutter, da den himmelske gæst pludselig vendte sig om, så jeg kunne se ham i profil. Han lignede et menneske, men var hverken mandlig eller kvindelig. Gennem det stærkt blændende lys anede jeg ansigtstrækkenes rene alvor. Uden en lyd gled englen væk og blev borte. I samme øjeblik føltes det præcis, som når man slukker lyset ved at dreje kontakten om, og alt bliver mørkt. Atmosfæren var atter jordisk. Efter en tid vovede jeg mig frem til alteret, hvor jeg faldt på knæ".
Ofte møder vi det samme i de bibelske beretninger, at englen møder det usikre menneske med ordene "frygt ikke". I Det nye Testamente beskrives englene som "tjenende ånder, som er sendt ud til tjeneste for alle dem, som skal arve frelse". Engle er altså kun tjenere. Frelsen fås alene i Jesus Kristus. Engle er heller ikke alvidende. Deres viden og indsigt er begrænset. De er næppe mere end vejledere. Engle kan endog være formørkede, for ikke alle engle er Himmelske engle. Engle er af mange slags.


 

 
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^