Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Mærkedage
Juni

Fars dag
Grundlovsdag
Valdemarsdag
Genforeningsdag
Dansk mølledag
Sankthans

Fars dag
Af Rolf Slot-Henriksen

-
afholdes altid d. 5. juni.

Denne dag ligger på meget forskellige datoer i de lande, hvor dagen eksisterer. I Danmark ligger Fars Dag på den 5. juni, der samtidig er Grundlovsdag. I andre lande fejrer man dagen på andre tidspunkter (for eksempel i USA - hvor det er den 20. juni, i Tyskland endog på Kristi Himmelfartsdag!). Fars Dag er ikke en idé, som de handlende har fundet på. Dagen blev skabt som en hyldest til fædrene.

Ligesom på Mors dag er det vigtigt at give sin far en gave, komme på besøg eller i det mindste ringe og vise, at man holder af sin far.

Historien bag fars dag
Fars dag er en kvindes opfindelse, nemlig Sonora B. Dodd. Hun fandt på Fars dag i 1909, efter at have lyttet til en prædiken omkring Mors dag. Derfor besluttede han, at hendes far også skulle mindes med en speciel dag. Hendes far var landmand og hed William Smart. Han var veteran fra Den Amerikanske Borgerkrig og blev enkemand, da hans kone (Fru Dodds mor) døde i barselsseng med deres sjette barn. Derefter tog William sig af den lille, fem større børn og pasningen af deres lille gård i staten Washington. Da Fru Dodd selv stiftede familie, gik det op for hende, hvor selvopofrende, hendes far havde været over for hende og den store børneflok.

Grundlovsdag

Af Rolf Slot-Henriksen

Det er flagdag på Grundlovsdag Der skal flages på denne dag!

- afholdes altid d. 5. juni.
Lov af særlig betydningsfuld karakter indeholdende landets forfatning. I mange lande er grundloven særligt beskyttet mod ændringer (gentagen vedtagelse og folkeafstemning). Den danske grundlov er af 5.juni 1849 og er ikke et opgør med den hidtidige kultur som i Frankrig, men trækker sammen med parlamentarismen og demokratiet et bånd tilbage til landets kulturelle rødder og historie heriblandt Den danske Folkekirke, kristendommen og kongehuset som vigtige centralværdier for den danske kultur og nation.


Prins Joachims fødselsdag

Af Hans Christophersen

Det er flagdag på Prins Joachims fødselsdag Der skal flages på denne dag!

- afholdes altid den 7. juni.
Dronning Margrethe 2.'s næstældste søn Joachim er født 7. juni 1969.


Prinsgemal Henriks fødselsdag

Af Hans Christophersen

Det er flagdag på Prins Henriks fødselsdag Der skal flages på denne dag!

- afholdes altid d. 11. juni.
Prins Henrik er født 11. juni 1934.
Fra og med 2016 er prins Henrik gået på pension fra officielle pligter.


Valdemarsdag

Af Preben Breds

Det er flagdag på Valdemarsdag  Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 15. juni.

Valdemarsdag – den 15. juni er flagets dag.

Valdemarsdag den 15. juni er en national festdag til minde om miraklet i Lyndanisse i Estland, dér hvor dannebrog faldt ned fra himlen. Også dengang udøvede Danmark sin velsignelsesrige gerning ude i verden, thi kong Valdemar, med tilnavnet Sejr, var i gang med at bekrige de vantro estere – i deres egen interesse naturligvis. I politisk korrekt sprogbrug var det nemlig ikke en rigtig krig, men en "kampagne", et korstog i Guds navn og med pavens velsignelse. Det var en aktion med henblik på at rive de stakkels uoplyste mennesker ud af deres djævelske vildfarelser og føre dem til den sande tro og rette civilisation, og hvad kunne være Gud mere velbehageligt? I slaget ved Lyndanisse 1219 bønhørte Vorherre da også biskop Anders Sunesens indtrængende bønner og sendte sin himmelske billigelse ned til danskerne i form af korsflaget.

Mistroiske mennesker kalder denne historie en myte, mens det hævdes at være mere sandsynligt, at flaget stammer fra Johanitterordenen, der kæmpede i samme område under et korsbanner. De danske riddere kunne således have annekteret det og bragt det med hjem. Men alligevel – myten er da god nok til en fejring af verdens længst vajende nationalflag. Gudgivet eller ej.

Oprindelig var flaget måske nok et symbol på den internationale kamp for den sande tro, men under alle omstændigheder blev det til symbolet for "det danske". Heri indgår forestillingen om samhørighed i riget, fællesskab i samfundet og fornemmelsen af samfølelse med fortiden, kort sagt er det nationale symboliseret visuelt med dannebrog.

Navnet dannebrog er også noget ganske særligt. Andre folk har deres flagga, Union Jack eller Tricolore, men dannebrog er et navn med lange rødder.

Det allerførste dannebrog var danske vikingers hærflag, det tegn som samlede danske drenge i kamp mod fjenderne. Altså hverken et symbol for riget eller samfundet, men kun et kamptegn. I vikingetiden kaldtes det DANEBROGE, dvs. danernes klæde. Ordet "brog" betyder klædestof, og dette dannebrog var et rødt klæde broderet med en sort ravn. Ravnen var Odins fugl.

Alt det er nu mere end tusind år siden, og den gamle ravnefane er for længst glemt. Først hundreder af år senere kom dannebrog til syne igen, men altså i et helt nyt design, thi Odins sorte ravn var skiftet ud med Kristi hvide kors, mens dugen var så rød som før.

Korsflaget ændrede i tidens løb position fra hærflag til kongeflag, og så igen i 1800-tallet til nationalflag som folkets flag, og i denne sidste rolle har intet andet flag kunnet måle sig med det i popularitet. Det danske folk har brugt det i hus og have, på lagkagen og på juletræet, i fest og i glæde – og i sorg. Dannebrog har været virkelig elsket og æret i Danmark.


Genforeningsdag

Af Hans Christophersen

Det er flagdag på Genforeningsdag  Der flages på denne dag

- afholdes altid d. 15. juni.

Genforeningsdagen den 15. juni er en national mindedag i forbindelse med Nordslesvigs genforening med det danske kongerige.
Denne dag blev Nordslesvig / Sønderjylland formelt overdraget til Danmark, efter at landet var stemt tilbage efter at have været under tysk-prøjsisk herredømme siden krigen i 1864. Dagen efter, den 16. juni, tiltrådte de nye danske embedsmænd deres embeder. Det var dog først den 10. juli, kong Chr. X red over den gamle grænse ved Frederikshøj.
Sydslesvig kom ikke med til Danmark. Her er der nu et dansk mindretal med egne kulturinstitutioner. Det er området mellem den nuværende grænse og grænsefloden Ejderen ned mod Holsten. Sydslesvig og Holsten udgør tilsammen delstaten Slevig-Holsten, Bundesland Schleswig-Holstein.

Grønlandsk national flagdag


- afholdes altid d. 21. juni.

På denne dag flages med det grønlandske flag, Erfalasorput. Den 21. juni 2009 trådte den nuværende hjemmestyrelov i kraft, og fra denne dato er grønlandsk det eneste officielle sprog i landet, selv om dansk stadig er meget udbredt.





Dansk Mølledag

Af museumsinspektør Lise Andersen

- afholdes altid 3. søndag i juni.
Atter i år fejres DANSK MØLLEDAG, den nationale festdag, hvor mere end 100 vand- og vindmøller lukker portene op for publikum.
Vore nabolande: Holland, Sverige og Tyskland fejrer også national mølledag i maj, juni og juli. Vi er således alle med i en kulturel festdag for gamle møller i Europa.

Med Dansk Mølledag ønsker danske museer, Dansk Møllerforening, Danske Møllers Venner samt Skov- og Naturstyrelsen at skabe opmærksomhed om vore gamle vand- og vindmøller for derigennem at øge forståelsen for bevarelsen af denne del af vor kulturarv.
Vinterens storme forvoldte mange skader på de historiske vand- og vindmøller, så enkelte møller, der normalt har haft gang i kværnene på mølledagen, må i år stå stille. Men det betyder ikke, at der ikke er aktiviteter i gang de pågældende steder.

I 2000 var der knap et halvt hundrede arbejdende vand- og vindmøller, som fremstillede mel og el, såfremt vejret tillod det; og mange af de over hundrede deltagende møller har aktiviteter for børn og voksne med snobrødsbagning, folkedans, musik, kulturhistoriske og arbejdende udstillinger.
Mølledagen er blevet afholdt siden 1993 for at gøre opmærksom på de gamle vand- og vindmøller som en vigtig del af dansk kulturarv og hermed øge forståelsen for bevarelse af dem.
Søg efter mølledag på nettet for at finde årets arrangementer.
Mølle-CD. På mølledagen præsenteres også en CD med møllesange indspillet af Dræsinebanden. CD'en sælges fra en lang række møller. Overskuddet af salget går ubeskåret til vedligeholdelse af de pågældende møller.

Mølledagsudvalget: Museumsinspektør Lise Andersen m.fl.
Hjemmesiden for 'Dansk Mølledag' kan besøges på
http://www.danskmoellerforening.dk


Sankthansaften
Af Hans Christophersen
– fejres altid 23. juni om aftenen

Denne aften fejres midsommerfest med bål, sankthansbål.
Festen er en videreførsel af en overlevering fra førkristen tid, men det nuværende navn skyldes Johannes Døberen (Sankt Hans), som får tillagt 24. juni som fødselsdag med nøjagtigt et halvt års afstand til juleaften og juledag.
Sankthans har altid været den vigtigste midsommerfest i Norden.
Et gammelt ritual er hekseafbrænding på sankthansbålet. Heksen siges at flyve til Bloksbjerg i Harzen i Tyskland. Heksen på bålet er en dukke; og der har aldrig været tale om rigtige hekse til sankthans, for bålets formål har været at holde onde ånder væk. Heksen udelades ofte, da hun giver associationer til de stakkels kvinder, der i tidligere tid er blevet brændt som hekse.
Traditionelt indledes aftenen med, at man samles privat, i grupper eller i foreninger og hører en båltale, inden bålet tændes. Midsommervisen af Holger Drachmann er den sædvanlige bålsang. Når der er gløder tilbage, bager børnene ofte snobrød over bålet.


Sankthans
– afholdes altid 24. juni

Sankthansdag er ifølge traditionen Johannes Døberens fødselsdag et halvt år før Jesu fødselsdag. Johannesdag står imidlertid i skyggen af sankthansaften. I Norden fejrer vi ofte aftenen før, således også fx mortensaften og juleaften, og altså også sankthansaften.


 

 
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
December

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

Danmarks nationalmølle: Dybbøl Mølle
Dybbøl Mølle

 

 

til top ^

 

Det kristne Dannebrog
Det kristne Dannebrog

 

Vikingetidens Dannebrog: Ravnefanen
Dannebrog Ravnefanen

 

til top


Rørvig Vindmølle

 

til top ^



 


Vejstrup Vandmølle

 



Sct. Hans-bål