Mærkedage
December
Sct. Nicolausdag
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes egentlig d. 6. december, men fejres ikke på en
fast dag i Danmark, hvorfor man møder ham i hele første
del af december, ofte side om side med nissen, som har
lånt hans røde dragt.
Julemanden i Danmark placeres ikke på en bestemt dato.
Hans navn er egentlig Sct. Nicolaus, som findes i vor
almanak den 6. december. Her i Danmark bruges navnene:
Nikolai, Niels, Nick, Nis og Klaus.
Julemanden kendes herhjemme fra 1866, hvor han gør sin
entré gennem "Peters Jul".
Den afkristnede kommercielle julemand i varehuset er lysår
fra den rigtige, som var biskop i Myra i Lilleasien og
døde omkring år 300. Han er især kendt for at hjælpe de
fattige og at hjælpe nødlidende og forældreløse børn. Især
var det sådan i hedenske lande, ligesom også i dag nogle
steder, at forældre skulle give deres piger en medgift
med, når de skulle giftes. Nu var der en fattig mand, som
havde tre døtre, men ingen penge. I sin nød var der intet
andet at gøre, end at sælge dem til et bordel. Da Nicolaus
hørte om den slemme skæbne, der skulle overgå pigerne,
kastede han tre poser med guldpenge ned gennem husets
skorsten, så pigerne kunne få sig en medgift, og dermed få
deres frihed eller finde sig en god mand. En anden gang
hjalp han også en uskyldig fra at blive henrettet. Endelig
hindrede han et skib i at gå under med mand og mus. Men
han er især kendt, fordi kan var rundhåndet med gaver til
børn. Julemanden bør per tradition egentlig kun komme med
smågaver og kun til børn, især til børn, som har det
slemt. Julemanden har den typiske røde katolske bispekåbe
med hvide opslag.
DET ER VIGTIGT IKKE AT BLANDE JULEMANDEN SAMMEN MED
JULEN... OG ISÆR IKKE MED JULEAFTEN, men lade at ham blive
på sin plads i den første adventsuge.
Den fromme
bisp Sct. Nicolaus har heller intet med nisser at gøre.
Nisserne har i Danmark til gengæld "lånt" hans røde
bispetøj og spidse bispehue.
Luciadag
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 13. december.
Lucianavnet:
Lucia et afledt af det latinske ord lux = lys.
Hendes udseende:
Lucia er pga. sit navn fremstillet som en lysende
hvidklædt kvinde eller brud med langt lyst hår og
en adventskrans på hovedet med fire adventslys
samt lys i hænderne. Hendes udseende med det hvide
stråhår er lig en engels. Hun symboliserer i sin
hvide dragt på én gang den himmelske brud
(sjælen), og det menneske, som i Himlen har fået
den hvide dragt, som er et billede på syndernes
forladelse.
Start af Lucia-dag:
Luciadag blev lanceret af ugebladet 'weekend' d.
13. december 1944.Initiativtager til lanceringen
var generalsekretæren for Foreningen Norden Franz
Wend, der med Luciatraditionen under 2.verdenskrig
officielt ville skabe "lys i en mørk tid". Reelt
betød det en protest mod besættelsen af landet, en
kamp mod mørket.
Dermed ligger i den danske Luciatradition samtidig
en kamp mod alle forsøg på at besætte eller
kolonisere vort land, dvs. en tradition, som
minder om de lys, som
tændes i vinduerne den 5.maj og som også signalerer
kamp mod enhver form for besættelse af Danmark
uanset under hvilken form og i hvilket navn det
sker.
Luciakransen:
Kransen på hendes hoved symboliserer sejrskransen,
som er rakt hende af Gud pga. af sejren over
døden. Det er samme sejrskrans, som lægges på
gravene og hænges på dørene til jul. De fire lys i
kransen svarer til de fire adventssøndage. Lysene
i den hellige Lucias hår skyldes den tradition, at
hun bragte fødevarer til de kristne, som skjulte
sig for forfølgelse og drab i Katakombernes
gravhvælvinger dybt under jorden. For at hun kunne
bære fødevarer med begge hænder, satte hun lys på
hovedet og fæstnede det i sit lange hår. På denne
måde kunne hun orientere sig nede i katakombernes
lange mørke gange og gravhvælvinger. Kransen, som
hun bærer på hovedet, er en kombination af
glorien, dvs. den lysende krans, som hun bærer som
tegn på hendes frelse og salighed i Himlen.
Samtidig er denne adventskrans sejrsymbolet, at
døden er besejret og det evige liv er vundet.
Datoen:
Den 13. december, som er Lucias dag, svarer til
årets mørkeste dag ifølge den gamle julianske
kalender. Fra denne dag bliver dagene lysere.
Lucias liv:
Lucia blev født på Sicilien, medens den kristne
tro endnu var forbudt i det romerske rige. Da
Lucia under en kristendomsforfølgelse blev
arresteret for sin kristne tro, men ikke kunne
tvinges til at afsværge troen, blev hun
underkastet pinsler og død. Hendes standhaftighed
og mod symboliserer lysets vej "Luvis via", som
mennesket skal gå for at nå Himlen. Jesus sagde
herom: "jeg er livets lys, den der følger mig,
skal ikke vandre i mørke, men have livets lys".
Lucia er symbolet på den ufordærvede tro og
renhed, ligesom hele hendes liv er det. En stor
forfølgelse af de kristne brød ud i året 304 på
foranledning af den romerske kejser Diokletian.
Lucia blev fanget og anklaget som kristen. Men da
hun ikke ville afsværge sin tro, blev hun dømt til
at blive brændt på bålet. Da bålet gik ud, stak en
soldat et sværd i hende. På hendes grav i byen
Syrakus på Sicilien skete der efter hendes død
mange undere, således at mange mennesker blev
helbredt under bøn. I dag ligger Lucia balsameret
på alteret i Sct. Luciakirken ved banegården i
Venedig.
Hvor fejres hun?
Hun fejres kun i Sverige, Danmark og Norge, mindre
pga. af hendes liv og næppe pga af sin
helgenstatus, men langt mere som symbol på det
åndelige forbillede, at kristne skal "iklæde sig
lysets våben " og skal "vandre som lysets børn"
for at nå Himlens evige lys "lux æterna".
Festen fejres dog forskellig fra Sverige til
Danmark. Festen er en såkaldt "ønskefest" i
Sverige centreret omkring hjemmet. I Danmark er
festen mest centreret omkring kirken, skolen og
børnehaver. Festen blev i Danmark lanceret af
kirken og knyttet tæt til julen. De nye danske
Luciatekster har også et mere klart kristent præg
end de svenske traditioner. Mest kendt er Holger
Lissners version af sangen 'Santa Lucia' fra 1982:
1. Midt i den mørke nat lysene brænder.
Vi bærer lyset frem i vore hænder.
Nu skal det bringes ud og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud, alt er nu rede.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.
2. Nu brydes mørkets magt, natten må vige.
Som det var forudsagt kommer Guds rige.
Lyset kom til os ned, søgte og fandt os,
vi så hans herlighed stå midt iblandt os.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.
Luciatraditioner:
Aftenen før tænder man stearinlys i hele lyset og
slukker det elektriske lys. På selve dagen går man
i Luciaoptog, og i kirken på den søndag, som
ligger tættest den 13. december. Forrest går Lucia
med blondt hår og kransen i håret. Efter hende
følger i to rækker hendes terner.
Man kan på denne dag læse Jesu lignelse om de 10
brudejomfruer, som traditionelt er den tekst, som
ligger dagen nærmest.
Lignelsen om de ti brudepiger
Mattæus kapitel 25
v1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog
deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. v2
Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. v3 De
tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v4
De kloge tog både deres lamper med og olie i deres
kander. v5 Da brudgommen lod vente på sig, blev de
alle sammen døsige og faldt i søvn. v6 Men ved
midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød
ham! v7 Da vågnede alle pigerne og gjorde deres
lamper i stand. v8 Og de tåbelige sagde til de
kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper
går ud. v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke
nok til både os og jer. Gå hellere hen til
købmanden og køb selv. v10 Men da de var gået hen
for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede,
gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev
lukket. v11 Siden kom også de andre piger og
sagde: Herre, herre, luk os ind! v12 Men han
svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer
ikke. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen
eller timen.
Vintersolhverv
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 21. december.
Vintersolhverv er årets korteste dag. Derefter går
vi atter mod lysere tider, og mørket må give op til
fordel for forår og sommer.
Dagen fejres ikke som en selvstændig festdag, men er
bragt ind i adventstiden og julens symbolik... især
af Grundtvig bl.a. i salmen "Skyerne gråne" og
"Kimer i klokker". Våren og det nye lys, som får
overtag over mørket, er hos Grundtvig identisk med
Jesusbarnet. Dermed bliver solhvervet til Jesu sejer
over død og mørke.
1.
Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
2. Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bærer blus vi med glæde!
3. Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bærer blus vi med glæde!
.....
8. Troende hjerter i vinterløbet
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bærer blus vi med glæde!
9. Bethlehems-barnet i krybberummet
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksalig nytår.
Derfor bærer blus vi med glæde!
Grundtvig 1947
Også
i salmen "Kimer i klokker fra 1856 skriver
Grundtvig i vers 2.: "Julen er kommen med solhverv
for hjerterne bange, jul med Guds barnet i svøb
under englenes sange".
Lille juleaften
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 23. december.
Denne festdag (d. 23. december) er en ren
dansk skik. I de fleste lande fejrer fejres
først julemorgen den 25. december eller
julenat med en midnatsgudstjeneste.
Da vi i Danmark begynder at fejre julen
tidligere end i andre lande, har vi brug for
en forberedelsesaften. Denne
forberedelsesaften kaldes Lille juleaften. Den
bruges til at pynte træet og ordne de sidste
forberedelser til festen.
Efter Lille juleaften låses juletræsstuen af
for børnene, indtil lysene på træet er tændt
juleaften. Først da åbnes dørene.
Juleaften
Af Rolf
Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 24. december.
Jul. Ordet er afledt af det oldnordiske
ord Jolu, som er beslægtet med
ordet jubel
I Danmark venter vi ikke til den 25.
december med at fejre jul og give gaver.
Vi har taget skikken med de såkaldte
vågeaftener til os. En vågeaften er en
aften, hvor man sidder og venter på
festdagen og foretager sig forskellige
hyggelige og festlige aktiviteter i
ventetiden. Sådanne vågeaftener er meget
almindelige i den danske festkalender.
Vi kender vågeaftener fra Mortens aften,
hvor vi slet ikke fejrer Mortens dag,
men i stedet aftenen forinden. Det samme
gælder Hellig 3-Kongers aften og Store
Bededags aften.
Gudstjenesterne fejres derfor allerede
den 24.om eftermiddagen og som det
nyeste allerede fra om morgenen med
gudstjenester kl. 10. Som en konsekvens
af dette blev den 24. december omdannet
til fridag fra 1998.
Historien bag
juleaften
Af Alice Normann
Oprindeligt har ordet jul været brugt om
"fester" og findes ikke i ental. Det kan
tidsfæstes helt tilbage til det 3.
århundrede efter Kristus, men havde ikke
nogen kristen religiøs betydning før i
nyere tid. Den førkristne jul i Danmark
har været en midvinterfest. Den 25.
december, datoen for fejringen af Jesu
fødsel blev lagt på dette tidspunkt.
Mange og farverige er de historier og
legender, der knytter sig til den
hedenske jul. Og mange af de traditioner
som disse julefester var behæftet med,
om end de ændrede karakter undervejs,
kan vi endnu spore reminiscenser af.
Indtil i dag, har det at være dansk
været lig med besindighed. Man har ikke
kastet noget gammelt væk til fordel for
noget nyt og uprøvet. Indtil slutningen
af 1700-tallet havde vi i virkeligheden
ikke kastet ret meget af julens
allerældste ballast overbord. Den
religiøse overbygning på julen havde nok
været skiftet ud - flere gange, men den
religiøse bund var altid den samme.
Uden traditioner ingen nation lød
parolen i 1800-tallet efter at
englænderne havde frarøvet os vor flåde,
landets nationale stolthed og efter at
vi i 1814 var blevet tvunget til at
afstå Norge til svenskerne, for ikke at
tale om statsbankerotten i 1813.
Uden traditioner ingen nation! Derfor et
velment forsøg på at opfriske den
kristne juletradition i vort lille land
Danmark, der må besinde sig endnu
engang, hvis ikke det vil lade sig
omklamre af den verdsliggørelse, der
ikke blot er en overfladisk fare for vor
kristne kultur, men en fare der kan
blive i stand til at kvæle roden.
Hjemmene er nationens fundament, og
juleaften med de efterfølgende juledage
er en vigtig faktor, fordi den er
"familiens dage". Det er af stor
betydning for dansk kultur, at vi værner
om julens traditioner, og især de
kristne traditioner.
Konsulterer man de få bøger, der findes
på vore biblioteker om julens
traditioner, så vil man opleve, at de
til alle tider har været farverige og
meget forskelligartede. Den kristne jul
har måttet kæmpe en sej kamp - først med
hedenskaben og senere, helt ind i vor
tid, med sekulariseringen, - for at få
fodfæste. Det har dog ikke blot været
julens vilkår, det er vilkåret for
kristendommen, det til trods for at vi
kalder os for et kristent land.
Tager vi vor kristne kulturarv
alvorligt, så lad os begynde med at
fejre den kristne jul og lad os bestræbe
os på at give denne arv videre til
kommende slægter.
Hvordan fejre en kristen jul?
Når julegaver er købt, når man har kogt,
bagt, lavet konfekt og risalamande,
eller man har ladet slagter, bager og
købmænd være leverandører med
færdigvarer, når træet er pyntet og
gåse- flæske-eller kalkunstegen står
parat i bradepanden til at sende sin
behagelige juleduft ud i de gran-og
stearinlyspyntede stuer, hvad så? Har I
mon nogen sinde tænkt på, hvorfor alt
dette postyr for denne ene aften. Hvad
er det vi fejrer?
Vi fejrer at Jesus Kristus, verdens
Frelser kom til vor jord:
- For at vise os vejen til Guds rige.
- For at åbne den stængede port til
Edens have.
- For at give en fortabt syndig verden
fremtid og håb.
...derfor fester vi. Og der er grund til
at feste! Men glem ikke at invitere
hædersgæsten med! Når landets
kirkeklokker kalder ud over vort ganske
land, så lad os begynde denne festtid i
Guds hus med at byde hædersgæsten
velkommen med tilbedelse og lovsang.-
Sig ham tak fordi han kom!
Men efterlad ham ikke i kirken, tag ham
med hjem i dine stuer, lad ham være gæst
ved dit bord og byd ham indenfor i dit
hus med salmer og lovsange.
Her er nogle ideer til, hvad man kan
synge:
Et vigtigt element i en dansk jul
er, at man synger en lang række af vore
dejlige julesalmer. Vi har glædet os
over dem, lad dine børn og børnebørn
opleve den glæde. Har du ikke selv
oplevet den, så prøv! Smid hæmningerne
væk og syng.
Giv julen sit kristne indhold tilbage.
Det er Guds fred til os. Det er hvile
fra stress og jag og hvad deraf følger.
Når julegaverne er pakket ud, spændingen
er udløst, så lad os høre - hvorfor vi
fik en gave? Husk, det handler ikke om
den største og dyreste gave. Det handler
om, at der var en, der elskede dig,
derfor modtog du gaven. At give af
kærlighed er Guds væsen. Hvad han vil
give denne aften, er fred. Det handler
ikke om den fred, som præsidenter og
regeringer taler om og har talt om i
århundreder, hvor alt tilsyneladende
bare bliver værre. Guds fred er en helt
personlig fred til det enkelte menneske.
Det er en fred, som verdens ufred ikke
kan forstyrre, det er det, julens
glædelige budskab handler om!
Hold f.eks. et tændt stearinlys i hånden
og læs:
Lukas evangeliet - kapitel 2
v1 Og det skete i de dage, at der udgik
en befaling fra kejser Augustus om at
holde folketælling i hele verden. v2 Det
var den første folketælling, mens
Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og
alle drog hen for at lade sig indskrive,
hver til sin by. v4 Også Josef drog op
fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa,
til Davids by, som hedder Betlehem,
fordi han var af Davids hus og slægt, v5
for at lade sig indskrive sammen med
Maria, sin forlovede, som ventede et
barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden,
da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin
søn, den førstefødte, og svøbte ham og
lagde ham i en krybbe, for der var ikke
plads til dem i herberget.v8 I den samme
egn var der hyrder, som lå ude på marken
og holdt nattevagt over deres hjord. v9
Da stod Herrens engel for dem, og
Herrens herlighed strålede om dem, og de
blev grebet af stor frygt. v10 Men
englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se,
jeg forkynder jer en stor glæde, som
skal være for hele folket: v11 I dag er
der født jer en frelser i Davids by; han
er Kristus, Herren. v12 Og dette er
tegnet, I får: I skal finde et barn, som
er svøbt og ligger i en krybbe." v13 Og
med ét var der sammen med englen en
himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og
sang: v14 Ære være Gud i det højeste og
på jorden!Fred til mennesker med Guds
velbehag! v15 Og da englene havde
forladt dem og var vendt tilbage til
himlen, sagde hyrderne til hinanden:
"Lad os gå ind til Betlehem og se det,
som er sket, og som Herren har forkyndt
os." v16 De skyndte sig derhen og fandt
Maria og Josef sammen med barnet, som lå
i krybben. v17 Da de havde set det,
fortalte de, hvad der var blevet sagt
til dem om dette barn, v18 og alle, der
hørte det, undrede sig over, hvad
hyrderne fortalte dem; v19 men Maria
gemte alle disse ord i sit hjerte og
grundede over dem. v20 Så vendte
hyrderne tilbage og priste og lovede Gud
for alt, hvad de havde hørt og set,
sådan som det var blevet sagt til dem.
Lad også os gemme disse ord i vore
hjerter: "Så højt elskede Gud verden at
han sendte sin Søn til verden. Ikke for
at dømme verden, men for at frelse
verden". Det er et ord til alle, der vil
tage imod ham!
Rigtig god juleaften... men husk at
festen ikke er forbi.
To særlige nordiske traditioner
Af Rolf Slot-Henriksen
1. Juleleg og husvelsignelse
For at bringe julens velsignelse ud i
den yderste afkrog af huset, tager alle
hinanden i hånden og danser i en lang
kæde gennem hele huset medens man
synger: "Nu er det jul igen og nu er det
jul igen og julen varer lige til påske.
Nej, det er ikke sandt, nej det er ikke
sandt, for ind imellem kommer fasten".
Den dansende kæde bevæger sig ind i alle
rum, kamre, værelser og udhuse, for at
bringe julens velsignelse og glæde ud i
det yderste hjørne af hjemmet. Dansen er
til stor glæde for både unge og gamle.
2. Dansen omkring juletræet
Dansen omkring træet kendes ikke fra
vore sydlige naboer eller på den anden
side af Atlanten. Det særlige ved den
langsomme skridende kædedans omkring
træet, er traditonen med at lære salmer
udenad. Det er en forudsætning, at man
lærer de elementære salmer udenad.
Træets symbolik er hentet fra profetien
af profeten Esajas, at der skal skyde et
skud af den tørre stub, Isajs rodskud
(Esajas 11.1). Den anden forudsætning
til at forstå træets betydning er Jesu
egen forkyndelse: "Jeg er træet, I er
grenene, hver gren på mig som bærer
frugt, den skal renses, så den bærer des
mere frugt" (Johannesevangeliet 15).
Jesus som træet opfattes samtidig som
livets træ fra Paradisets have
(1.Mosebog 2.9). Dette går igen i
Ingemanns salme "Julen har bragt
velsignet bud " fra 1840, hvor der står:
"Grenen fra livets træ står skønt". Den
specielle danske udsmykning af træet
skyldes den nationale og kulturelle
rejsning især efter 3-årskrigen 1848-50,
hvor træet fik Dannebrogs farver: rød og
hvid. Derfor blev flagene på træet en
uundværlig del af træets udsmykning,
ligesom kontrasten mellem de hvide lys
og ofte rødt pynt i form af røde
papirroser (Jesus som rosen), røde æbler
(Paradisæblet), røde hjerter og
kræmmerhuse, rød-hvide trommer, samt røde og hvide
glaskugler. Det danske juletræs top
afsluttes gennemgående med Bethlehemstjernen øverst. De rødhvide
farver går også igen i den øvrige
julepynt for eks. den specielle danske
udgave af adventskransen med røde bånd
og hvide lys.
Juledag
Af Alice Normann
Der
skal flages på denne dag
-afholdes altid d. 25. december.
Juledag og 2. juledag har
hædersgæsten sat os stævne henne i
kirken, og så har vi i de dage rig
lejlighed til at være sammen. Alle
de travle hverdage venter på os,
så lad os bruge juletiden sammen
med hinanden og sammen med
børnene.
Luk for TV og lad os være
nærværende hos vore børn. Gå ud i
naturen, glæd jer sammen over Guds
skaberværk. Lad børnene opdage den
sammen med jer.
Og så er der jo tradition for
julelegene og julehistorierne. Har
vi mon glemt dem? Vi tror måske,
at børnene hellere vil se TV, men
prøv med skakbrættet,
matadorspillet, ludo eller
lignende. - Gammeldags siger I
måske… lad det komme an på en
prøve! Støv juletraditionerne af,
så de ikke går i glemmebogen. Jeg
er sikker på, at børnene vil elske
at være sammen med jer forældre og
I vil genopdage glæden ved at være
barn sammen med børnene.
2. Juledag
Af Alice Normann
Der skal flages på denne dag
- afholdes altid d. 26. december.
Juledag og 2. juledag har
hædersgæsten sat os stævne henne i
kirken, og så har vi i de dage rig
lejlighed til at være sammen. Alle
de travle hverdage venter på os,
så lad os bruge juletiden sammen
med hinanden og sammen med
børnene.
Luk for TV og lad os være
nærværende hos vore børn. Gå ud i
naturen, glæd jer sammen over Guds
skaberværk. Lad børnene opdage den
sammen med jer.
Og så er der jo tradition for
julelegene og julehistorierne. Har
vi mon glemt dem? Vi tror måske,
at børnene hellere vil se TV, men
prøv med skakbrættet,
matadorspillet, ludo eller
lignende. - Gammeldags siger I
måske… lad det komme an på en
prøve! Støv juletraditionerne af,
så de ikke går i glemmebogen. Jeg
er sikker på, at børnene vil elske
at være sammen med jer forældre og
I vil genopdage glæden ved at være
barn sammen med børnene.
Danske julelege:
En særlig tradition i Danmark er
julelegene omkring juletræet.
Disse lege hører hjemme 2.juledag.
Eksempler kan være: "Så går vi
rundt om en enebærbusk" og "Bro
bro Brille", som reelt handler om
at vælge Himmel eller Helvede. Se
under hjemmesidens børnelege.
