Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Mærkedage

December

Advent Lille juleaften
Sct. Nicolaus Juleaften
Lusiadag Juledag
Vintersolhverv 2. juledag
  Nytår

Sct. Nicolausdag
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes egentlig d. 6. december, men fejres ikke på en fast dag i Danmark, hvorfor man møder ham i hele første del af december, ofte side om side med nissen, som har lånt hans røde dragt.

Julemanden i Danmark placeres ikke på en bestemt dato. Hans navn er egentlig Sct. Nicolaus, som findes i vor almanak den 6. december. Her i Danmark bruges navnene: Nikolai, Niels, Nick, Nis og Klaus. Julemanden kendes herhjemme fra 1866, hvor han gør sin entré gennem "Peters Jul".

Den afkristnede kommercielle julemand i varehuset er lysår fra den rigtige, som var biskop i Myra i Lilleasien og døde omkring år 300. Han er især kendt for at hjælpe de fattige og at hjælpe nødlidende og forældreløse børn. Især var det sådan i hedenske lande, ligesom også i dag nogle steder, at forældre skulle give deres piger en medgift med, når de skulle giftes. Nu var der en fattig mand, som havde tre døtre, men ingen penge. I sin nød var der intet andet at gøre, end at sælge dem til et bordel. Da Nicolaus hørte om den slemme skæbne, der skulle overgå pigerne, kastede han tre poser med guldpenge ned gennem husets skorsten, så pigerne kunne få sig en medgift, og dermed få deres frihed eller finde sig en god mand. En anden gang hjalp han også en uskyldig fra at blive henrettet. Endelig hindrede han et skib i at gå under med mand og mus. Men han er især kendt, fordi kan var rundhåndet med gaver til børn. Julemanden bør per tradition egentlig kun komme med smågaver og kun til børn, især til børn, som har det slemt. Julemanden har den typiske røde katolske bispekåbe med hvide opslag.
DET ER VIGTIGT IKKE AT BLANDE JULEMANDEN SAMMEN MED JULEN... OG ISÆR IKKE MED JULEAFTEN, men lade ham blive på sin plads i den første adventsuge.

Den fromme bisp Sct. Nicolaus har heller intet med nisser at gøre. Nisserne har i Danmark til gengæld "lånt" hans røde bispetøj og spidse bispehue.

Luciadag

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 13. december.
Lucianavnet:
Lucia et afledt af det latinske ord lux = lys.

Hendes udseende:
Lucia er pga. sit navn fremstillet som en lysende hvidklædt kvinde eller brud med langt lyst hår og en adventskrans på hovedet med fire adventslys samt lys i hænderne. Hendes udseende med det hvide stråhår er lig en engels. Hun symboliserer i sin hvide dragt på én gang den himmelske brud (sjælen), og det menneske, som i Himlen har fået den hvide dragt, som er et billede på syndernes forladelse.

Start af Lucia-dag:

Luciadag blev lanceret af ugebladet 'weekend' d. 13. december 1944.Initiativtager til lanceringen var generalsekretæren for Foreningen Norden Franz Wend, der med Luciatraditionen under 2.verdenskrig officielt ville skabe "lys i en mørk tid". Reelt betød det en protest mod besættelsen af landet, en kamp mod mørket. Dermed ligger i den danske Luciatradition samtidig en kamp mod alle forsøg på at besætte eller kolonisere vort land, dvs. en tradition, som minder om de lys, som tændes i vinduerne den 5.maj og som også signalerer kamp mod enhver form for besættelse af Danmark uanset under hvilken form og i hvilket navn det sker.

Luciakransen:

Kransen på hendes hoved symboliserer sejrskransen, som er rakt hende af Gud pga. af sejren over døden. Det er samme sejrskrans, som lægges på gravene og hænges på dørene til jul. De fire lys i kransen svarer til de fire adventssøndage. Lysene i den hellige Lucias hår skyldes den tradition, at hun bragte fødevarer til de kristne, som skjulte sig for forfølgelse og drab i Katakombernes gravhvælvinger dybt under jorden. For at hun kunne bære fødevarer med begge hænder, satte hun lys på hovedet og fæstnede det i sit lange hår. På denne måde kunne hun orientere sig nede i katakombernes lange mørke gange og gravhvælvinger. Kransen, som hun bærer på hovedet, er en kombination af glorien, dvs. den lysende krans, som hun bærer som tegn på hendes frelse og salighed i Himlen. Samtidig er denne adventskrans sejrsymbolet, at døden er besejret og det evige liv er vundet.

Datoen:

Den 13. december, som er Lucias dag, svarer til årets mørkeste dag ifølge den gamle julianske kalender. Fra denne dag bliver dagene lysere.

Lucias liv:

Lucia blev født på Sicilien, medens den kristne tro endnu var forbudt i det romerske rige. Da Lucia under en kristendomsforfølgelse blev arresteret for sin kristne tro, men ikke kunne tvinges til at afsværge troen, blev hun underkastet pinsler og død. Hendes standhaftighed og mod symboliserer lysets vej "Luvis via", som mennesket skal gå for at nå Himlen. Jesus sagde herom: "jeg er livets lys, den der følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys". Lucia er symbolet på den ufordærvede tro og renhed, ligesom hele hendes liv er det. En stor forfølgelse af de kristne brød ud i året 304 på foranledning af den romerske kejser Diokletian. Lucia blev fanget og anklaget som kristen. Men da hun ikke ville afsværge sin tro, blev hun dømt til at blive brændt på bålet. Da bålet gik ud, stak en soldat et sværd i hende. På hendes grav i byen Syrakus på Sicilien skete der efter hendes død mange undere, således at mange mennesker blev helbredt under bøn. I dag ligger Lucia balsameret på alteret i Sct. Luciakirken ved banegården i Venedig.

Hvor fejres hun?

Hun fejres kun i Sverige, Danmark og Norge, mindre pga. af hendes liv og næppe pga af sin helgenstatus, men langt mere som symbol på det åndelige forbillede, at kristne skal "iklæde sig lysets våben " og skal "vandre som lysets børn" for at nå Himlens evige lys "lux æterna".
Festen fejres dog forskellig fra Sverige til Danmark. Festen er en såkaldt "ønskefest" i Sverige centreret omkring hjemmet. I Danmark er festen mest centreret omkring kirken, skolen og børnehaver. Festen blev i Danmark lanceret af kirken og knyttet tæt til julen. De nye danske Luciatekster har også et mere klart kristent præg end de svenske traditioner. Mest kendt er Holger Lissners version af sangen 'Santa Lucia' fra 1982:

1. Midt i den mørke nat lysene brænder.
Vi bærer lyset frem i vore hænder.
Nu skal det bringes ud og mørket sprede,
det bringer lys fra Gud, alt er nu rede.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.

2. Nu brydes mørkets magt, natten må vige.
Som det var forudsagt kommer Guds rige.
Lyset kom til os ned, søgte og fandt os,
vi så hans herlighed stå midt iblandt os.
Budskab vi bringer med,
budskab om julefred,
Sancta Lucia, Sancta Lucia.

Luciatraditioner:
Aftenen før tænder man stearinlys i hele lyset og slukker det elektriske lys. På selve dagen går man i Luciaoptog, og i kirken på den søndag, som ligger tættest den 13. december. Forrest går Lucia med blondt hår og kransen i håret. Efter hende følger i to rækker hendes terner.
Man kan på denne dag læse Jesu lignelse om de 10 brudejomfruer, som traditionelt er den tekst, som ligger dagen nærmest.

Lignelsen om de ti brudepiger
Mattæus kapitel 25
v1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. v2 Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. v3 De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v4 De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. v5 Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. v6 Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! v7 Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. v8 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. v10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. v11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! v12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.


Vintersolhverv

Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 21. december.

Vintersolhverv er årets korteste dag. Derefter går vi atter mod lysere tider, og mørket må give op til fordel for forår og sommer.
Dagen fejres ikke som en selvstændig festdag, men er bragt ind i adventstiden og julens symbolik... især af Grundtvig bl.a. i salmen "Skyerne gråne" og "Kimer i klokker". Våren og det nye lys, som får overtag over mørket, er hos Grundtvig identisk med Jesusbarnet. Dermed bliver solhvervet til Jesu sejer over død og mørke.

1. Skyerne gråner, og løvet falder,
 fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!

2. Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bærer blus vi med glæde!

3. Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bærer blus vi med glæde!
.....
8.
Troende hjerter i vinterløbet
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bærer blus vi med glæde!

9. Bethlehems-barnet i krybberummet
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksalig nytår.
Derfor bærer blus vi med glæde!
Grundtvig 1947

Også i salmen "Kimer i klokker fra 1856 skriver Grundtvig i vers 2.: "Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange, jul med Guds barnet i svøb under englenes sange".

Lille juleaften
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 23. december.

Denne festdag (d. 23. december) er en ren dansk skik. I de fleste lande fejrer fejres først julemorgen den 25. december eller julenat med en midnatsgudstjeneste.

Da vi i Danmark begynder at fejre julen tidligere end i andre lande, har vi brug for en forberedelsesaften. Denne forberedelsesaften kaldes Lille juleaften. Den bruges til at pynte træet og ordne de sidste forberedelser til festen.

Efter Lille juleaften låses juletræsstuen af for børnene, indtil lysene på træet er tændt juleaften. Først da åbnes dørene.
 
 

Juleaften
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 24. december.

Jul. Ordet er afledt af det oldnordiske ord Jolu, som er beslægtet med ordet jubel

I Danmark venter vi ikke til den 25. december med at fejre jul og give gaver. Vi har taget skikken med de såkaldte vågeaftener til os. En vågeaften er en aften, hvor man sidder og venter på festdagen og foretager sig forskellige hyggelige og festlige aktiviteter i ventetiden. Sådanne vågeaftener er meget almindelige i den danske festkalender. Vi kender vågeaftener fra Mortens aften, hvor vi slet ikke fejrer Mortens dag, men i stedet aftenen forinden. Det samme gælder Hellig 3-Kongers aften og Store Bededags aften.
Gudstjenesterne fejres derfor allerede den 24.om eftermiddagen og som det nyeste allerede fra om morgenen med gudstjenester kl. 10. Som en konsekvens af dette blev den 24. december omdannet til fridag fra 1998.

Historien bag juleaften
Af Alice Normann

Oprindeligt har ordet jul været brugt om "fester" og findes ikke i ental. Det kan tidsfæstes helt tilbage til det 3. århundrede efter Kristus, men havde ikke nogen kristen religiøs betydning før i nyere tid. Den førkristne jul i Danmark har været en midvinterfest. Den 25. december, datoen for fejringen af Jesu fødsel blev lagt på dette tidspunkt. Mange og farverige er de historier og legender, der knytter sig til den hedenske jul. Og mange af de traditioner som disse julefester var behæftet med, om end de ændrede karakter undervejs, kan vi endnu spore reminiscenser af.

Indtil i dag, har det at være dansk været lig med besindighed. Man har ikke kastet noget gammelt væk til fordel for noget nyt og uprøvet. Indtil slutningen af 1700-tallet havde vi i virkeligheden ikke kastet ret meget af julens allerældste ballast overbord. Den religiøse overbygning på julen havde nok været skiftet ud - flere gange, men den religiøse bund var altid den samme.
Uden traditioner ingen nation lød parolen i 1800-tallet efter at englænderne havde frarøvet os vor flåde, landets nationale stolthed og efter at vi i 1814 var blevet tvunget til at afstå Norge til svenskerne, for ikke at tale om statsbankerotten i 1813.

Uden traditioner ingen nation! Derfor et velment forsøg på at opfriske den kristne juletradition i vort lille land Danmark, der må besinde sig endnu engang, hvis ikke det vil lade sig omklamre af den verdsliggørelse, der ikke blot er en overfladisk fare for vor kristne kultur, men en fare der kan blive i stand til at kvæle roden.
Hjemmene er nationens fundament, og juleaften med de efterfølgende juledage er en vigtig faktor, fordi den er "familiens dage". Det er af stor betydning for dansk kultur, at vi værner om julens traditioner, og især de kristne traditioner.

Konsulterer man de få bøger, der findes på vore biblioteker om julens traditioner, så vil man opleve, at de til alle tider har været farverige og meget forskelligartede. Den kristne jul har måttet kæmpe en sej kamp - først med hedenskaben og senere, helt ind i vor tid, med sekulariseringen, - for at få fodfæste. Det har dog ikke blot været julens vilkår, det er vilkåret for kristendommen, det til trods for at vi kalder os for et kristent land.
Tager vi vor kristne kulturarv alvorligt, så lad os begynde med at fejre den kristne jul og lad os bestræbe os på at give denne arv videre til kommende slægter.


Hvordan fejre en kristen jul?
Når julegaver er købt, når man har kogt, bagt, lavet konfekt og risalamande, eller man har ladet slagter, bager og købmænd være leverandører med færdigvarer, når træet er pyntet og gåse- flæske-eller kalkunstegen står parat i bradepanden til at sende sin behagelige juleduft ud i de gran-og stearinlyspyntede stuer, hvad så? Har I mon nogen sinde tænkt på, hvorfor alt dette postyr for denne ene aften. Hvad er det vi fejrer?

Vi fejrer at Jesus Kristus, verdens Frelser kom til vor jord:
- For at vise os vejen til Guds rige.
- For at åbne den stængede port til Edens have.
- For at give en fortabt syndig verden fremtid og håb.
...derfor fester vi. Og der er grund til at feste! Men glem ikke at invitere hædersgæsten med! Når landets kirkeklokker kalder ud over vort ganske land, så lad os begynde denne festtid i Guds hus med at byde hædersgæsten velkommen med tilbedelse og lovsang.- Sig ham tak fordi han kom!

Men efterlad ham ikke i kirken, tag ham med hjem i dine stuer, lad ham være gæst ved dit bord og byd ham indenfor i dit hus med salmer og lovsange.

Her er nogle ideer til, hvad man kan synge:
Et vigtigt element i en dansk jul er, at man synger en lang række af vore dejlige julesalmer. Vi har glædet os over dem, lad dine børn og børnebørn opleve den glæde. Har du ikke selv oplevet den, så prøv! Smid hæmningerne væk og syng.

Giv julen sit kristne indhold tilbage. Det er Guds fred til os. Det er hvile fra stress og jag og hvad deraf følger. Når julegaverne er pakket ud, spændingen er udløst, så lad os høre - hvorfor vi fik en gave? Husk, det handler ikke om den største og dyreste gave. Det handler om, at der var en, der elskede dig, derfor modtog du gaven. At give af kærlighed er Guds væsen. Hvad han vil give denne aften, er fred. Det handler ikke om den fred, som præsidenter og regeringer taler om og har talt om i århundreder, hvor alt tilsyneladende bare bliver værre. Guds fred er en helt personlig fred til det enkelte menneske. Det er en fred, som verdens ufred ikke kan forstyrre, det er det, julens glædelige budskab handler om!
Hold f.eks. et tændt stearinlys i hånden og læs:

Lukas evangeliet - kapitel 2

v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!Fred til mennesker med Guds velbehag! v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: "Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os." v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Lad også os gemme disse ord i vore hjerter: "Så højt elskede Gud verden at han sendte sin Søn til verden. Ikke for at dømme verden, men for at frelse verden". Det er et ord til alle, der vil tage imod ham!
Rigtig god juleaften... men husk at festen ikke er forbi.

To særlige nordiske traditioner
Af Rolf Slot-Henriksen

1. Juleleg og husvelsignelse
For at bringe julens velsignelse ud i den yderste afkrog af huset, tager alle hinanden i hånden og danser i en lang kæde gennem hele huset medens man synger: "Nu er det jul igen og nu er det jul igen og julen varer lige til påske. Nej, det er ikke sandt, nej det er ikke sandt, for ind imellem kommer fasten". Den dansende kæde bevæger sig ind i alle rum, kamre, værelser og udhuse, for at bringe julens velsignelse og glæde ud i det yderste hjørne af hjemmet. Dansen er til stor glæde for både unge og gamle.

2. Dansen omkring juletræet
Dansen omkring træet kendes ikke fra vore sydlige naboer eller på den anden side af Atlanten. Det særlige ved den langsomme skridende kædedans omkring træet, er traditonen med at lære salmer udenad. Det er en forudsætning, at man lærer de elementære salmer udenad. Træets symbolik er hentet fra profetien af profeten Esajas, at der skal skyde et skud af den tørre stub, Isajs rodskud (Esajas 11.1). Den anden forudsætning til at forstå træets betydning er Jesu egen forkyndelse: "Jeg er træet, I er grenene, hver gren på mig som bærer frugt, den skal renses, så den bærer des mere frugt" (Johannesevangeliet 15). Jesus som træet opfattes samtidig som livets træ fra Paradisets have (1.Mosebog 2.9). Dette går igen i Ingemanns salme "Julen har bragt velsignet bud " fra 1840, hvor der står: "Grenen fra livets træ står skønt". Den specielle danske udsmykning af træet skyldes den nationale og kulturelle rejsning især efter 3-årskrigen 1848-50, hvor træet fik Dannebrogs farver: rød og hvid. Derfor blev flagene på træet en uundværlig del af træets udsmykning, ligesom kontrasten mellem de hvide lys og ofte rødt pynt i form af røde papirroser (Jesus som rosen), røde æbler (Paradisæblet), røde hjerter og kræmmerhuse, rød-hvide trommer, samt røde og hvide glaskugler. Det danske juletræs top afsluttes gennemgående med Bethlehemstjernen øverst. De rødhvide farver går også igen i den øvrige julepynt for eks. den specielle danske udgave af adventskransen med røde bånd og hvide lys.

Juledag

Af Alice Normann

Det er flagdag på Juledag Der skal flages på denne dag

-afholdes altid d. 25. december.

Juledag og 2. juledag har hædersgæsten sat os stævne henne i kirken, og så har vi i de dage rig lejlighed til at være sammen. Alle de travle hverdage venter på os, så lad os bruge juletiden sammen med hinanden og sammen med børnene.
Luk for TV og lad os være nærværende hos vore børn. Gå ud i naturen, glæd jer sammen over Guds skaberværk. Lad børnene opdage den sammen med jer.

Og så er der jo tradition for julelegene og julehistorierne. Har vi mon glemt dem? Vi tror måske, at børnene hellere vil se TV, men prøv med skakbrættet, matadorspillet, ludo eller lignende. - Gammeldags siger I måske… lad det komme an på en prøve! Støv juletraditionerne af, så de ikke går i glemmebogen. Jeg er sikker på, at børnene vil elske at være sammen med jer forældre og I vil genopdage glæden ved at være barn sammen med børnene.


2. Juledag

Af Alice Normann

Det er flagdag på 2. Juledag  Der skal flages på denne dag

- afholdes altid d. 26. december.

Juledag og 2. juledag har hædersgæsten sat os stævne henne i kirken, og så har vi i de dage rig lejlighed til at være sammen. Alle de travle hverdage venter på os, så lad os bruge juletiden sammen med hinanden og sammen med børnene.
Luk for TV og lad os være nærværende hos vore børn. Gå ud i naturen, glæd jer sammen over Guds skaberværk. Lad børnene opdage den sammen med jer.

Og så er der jo tradition for julelegene og julehistorierne. Har vi mon glemt dem? Vi tror måske, at børnene hellere vil se TV, men prøv med skakbrættet, matadorspillet, ludo eller lignende. - Gammeldags siger I måske… lad det komme an på en prøve! Støv juletraditionerne af, så de ikke går i glemmebogen. Jeg er sikker på, at børnene vil elske at være sammen med jer forældre og I vil genopdage glæden ved at være barn sammen med børnene.

Danske julelege:
En særlig tradition i Danmark er julelegene omkring juletræet. Disse lege hører hjemme 2.juledag. Eksempler kan være: "Så går vi rundt om en enebærbusk" og "Bro bro Brille", som reelt handler om at vælge Himmel eller Helvede. Se under hjemmesidens børnelege.

Nytårsaften

Sylvester

Nytårsaften er i kristen sammenhæng en del af julen, der varer 13 dage. Tallet korresponderer med antallet af nadvergæster skærtorsdag aften, da Jesus og de 12 apostle var samlede om påskemåltidet. Medens Hellig 3 Konger - den 6. januar – kaldes 13.dags jul, kaldes Nytårsaften tilsvarende 7.dags jul eller Sylvester, opkaldt efter pave Sylvester den 1., som døde den 31. januar 315 og var pave fra 314-35. Sylvester er skytshelgen for husdyrene og det nye år. Nytårsaften er i Danmark ikke en helligdag.

Danske nytårstraditioner:
Med hensyn til maden nytårsaften kæmper to traditioner om herredømmet. Den sønderjyske tradition med hamborgryg og grønlangkål, ofte serveret med rødbeder kæmper med traditionen med at spise fisk. Især er det torsk og var i ældre tid mest fremherskende i kystegnene. Fisk som nytårsspise var allerede udbredt i 1700 tallet. At spise torsk vinder frem i de store byer efterhånden som transportmulighederne med jernbanens gennembrud forbedres.

Af sangtraditioner nytårsaften er sagen meget entydig: nemlig Grundtvigs salme "Vær velkommen Herrens år" fra 1949 og Øhlenschlægers nationalsang: "De er et yndigt land". Traditionen holdes pænt i hævd, idet de synges af Danmarks Radios pigekor nytårsaften og transmitteres i radio og fjernsyn ved midnat sammen med kongesangen. En undersøgelse blandt konfirmander i Vejle 2008 og 2009 viste, at henholdsvis 55% og 60% af hjemmene i de respektive år havde sunget både salmen og nationalsangen nytårsaften.

Kongens eller dronningens nytårstale går tilbage til 1.1. 1941, hvor kong Christian X. holdt den første nytårstale i radioen nytårsdag. Kong Frederik IX. var den første, der holdt talen nytårsaften, det var den 31.12.1958. Med dronning Margrethe II. får nytårstalen sin nuværende form med vagtafløsningen på Amalienborg slotsplads efterfulgt af fjernsynstalen, der består af 3. led: dronningens egne betragtninger over livet og vort land, den obligatoriske del, som er pålagt hende af regeringen sammen med de obligatoriske hilsener, og endelig en bøn for vort land: "Gud bevare Danmark".

Klokkeslaget:
Klokkespillet og tårnuret på Københavns rådhus varsler med sin obligatoriske klokkespilsmelodi efterfulgt af de 12 timeslag nytåret. Denne tradition er forbundet med bygningen af Martin Nyrops nye rådhus i København. Indtil 1888 lå på stedet løvens bastion med Lucie mølle, og på pladsen lå Vesterport. Her rejstes som en afløser for C.F. Hansens gamle rådhus fra 1815, der endnu ligger på Nytorv, i år 1892 det nye rådhus efter Martin Nyrops tegninger. Efter rejsegildet på tårnet i 1898 (højde: 105,6 og Kbhs højeste bygning) blev et klokkespil med 4 klokker hængt op, medens Kemp & Lauridsens elektriske ur blev installeret og sat i gang nytårsdag 1903. Klokkespillets toner, som var komponeret af Thomas Laub og Lange-Müller i dansk folkevisestil lød i det år for første gang. Ingeniør Muusfeldt fik ret i, at det var lykkedes de to komponister med kun fire forskellige toner at skabe melodier, der kunne tåle at blive hørt år efter år. Kvarterslagene blev efter nogle år afskaffet om natten af hensyn til Paladshotellets gæster. Allerede fra først af blev det diskuteret blandt befolkningen, hvornår uret varslede nytåret, med første timeslag eller med første tone i klokkespillets melodi ? Rådhusforvaltningen svarede i 1905 et dagblad, at nytåret varsles med første slag i klokkespillets melodi, ligesom timeslagene normalt varsles med første klokkeslag, dvs. kvarterslaget. Mange børn har den tradition til nytåret at springe ind i det fra en stol når tårnurets første slag lyder.

Larm, krudt og ballade:
Indtil ca. år 1900 havde det været almindeligt, at jægere og soldater skød op i luften til nytår. I den forbindelse findes flere retssager, hvor personer har skudt efter hinanden i fuldskab. En anden mulighed for at lave larm og postyr var at kaste gamle potter og lertøj på folks døre og porte. En anden skik, ikke mindst i det sydlige Jylland var at gå "mæ æ rummelpot", en lerkrukke med en svineblære over. Gennem et hul i skindet trak man en pind eller en fjer op og ned. Først efter år 1900 blev det almindeligt, at især tobakshandlere handlede med knaldfyrværkeri, det var især de såkaldte grønne frøer og kinesiske pistoler. Indtil da var fyrværkeri noget, man kun anvendte på godser, i adelshuse og i kongehuset, hvor et blev brugt også til andre festlige lejligheder.

Af løjer kender man mange, også i gammel tid. Den mest kendte skik var at hejse ting op i flagstangen, en potte eller andet, at tage hjulene af vognen, at forskrække andre, bytte dyr i stalden, osv.
 


 
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

 


 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^