Dansk KulturGrundlovsforeningen Dansk Kultur, www.danskkultur.dk

 
Nyheder
Foreningen
Søg
Kultur
Medlem
Udgivelser
Skikke
Mærkedage
Humor
Kontakt
Links
Forside

 


Kultur

Højtider og mærkedage

Gækkebreve
Tyvstart på
danske fester


Gækkebreve

Af Rolf Slot-Henriksen

Skikken at sende et gækkebrev kan anvendes i tiden mellem  Dorteasdag og Fastelavn
Gækkebrevene er er typisk dansk tradition, som kun findes i Danmark. Gækkebrevene stammer oprindeligt fra de såkaldte bindebreve. Det er flot klippede breve som blev sendt til venner eller kærester uden afsender. Bindebrevet bestod af vers og var forsynet meden tråd med en mængde knuder bundet så de ikke kunne løses.
For at blive løst af brevet måtte modtageren af brevet holde et gilde.
Især i anden halvdel af 1800-tallet udsendte flere forlag forslag til vers til folk, som ikke selv kunne digte eller folk, som ikke havde fantasien til at skrive. Dermed blev skikken "hjulpet" kommercielt, idet man også fortrykte billeder, især blomsterkranse, som man selv kunne farvelægge. Allerede før 1.verdenskrig er det børnene der erobrer skikken fra de unge og voksne.
Skikken knyttes nu tættere og tættere sammen med påsken idet den skal gennemføres i tiden før påskedag. Endvidere er det nu i stigende grad påskesymboler, som anvendes i gækkebrevene, dvs. især æg og kyllinger.

Vintergækken
En kerne i gækkebrevet er nu i stadig stigende grad vintergækken, som vedlægges brevet. Det betyder at skikken kan bruges fra vintergækken blomstrer til den går ud. Gækken gækker vinter og død.

Påskeægget
Den anden kerne i skikken er ægget. Gætter modtageren ikke hvem afsenderen er, skal modtageren give afsenderen et påskeæg til påske. Med påsken blev døden gækket. Graven var tom påskemorgen. Det evige liv blev givet. Ægget er symbolet på det evige liv.

Gækkelege
Alle deltagere digter er gækkebrev på vers om sig selv. Man danner er kreds. Brevene vandrer fra hånd til hånd. Når lederen af legen råber stop, skal hver især læse sit breve og gætte hvem som har skrevet det. Alle som gætter der modtager er påskeæg eller påskelam, som man nu kan købe i mange forretninger.

Gækkevers
Standartverset eller afslutningen lyder typisk:
"Mit navn det står med prikker
pas på det ikke stikker".

Det kan varieres på 117 måder:
"Mit navn det står med æg,
pas jeg laver skæg".

"Mit navn det står med blæk
pas på det ej blir væk".

Som frierbreve:
"Mit navn det står med kærlighed
jeg elsker sjov og ærlighed"
eller
"Mit navn det står med hjerter
pas på det ikke smerter".

"Se min veninde
hvad jeg har på sinde,
at tilsende dig.
En lilje så herlig,
en hilsen så kærlig,
den bringer med sig".

Hvorfor tyvstarter danske fester?
Af Rolf Slot-Henriksen

Juleaften og Lille juleaften
De færreste tænker over det. Men i Danmark fejrer vi næsten alle store Helligdage én dag for tidligt.
Man fejrer f.eks. i England og Tyskland Jesu fødselsdag juledag 25.12. Børnene får gaverne i morgenen. Og den varme mad fås først juledag. Gaverne er ofte pakket ud på forhånd og er stillet på et bord.
Helt anderledes er det i Danmark. Vi fejrer stort set julen dagen før. Størstedelen af den danske befolkning går i kirke juleaften, og det er allerede juleaften, vi spiser stegen. Det er også juleaften man får gaverne og begynder at synge julesalmer.
Derudover har vi har endog endnu en forberedende festdag, nemlig Lille juleaften den 23.12. Det er Lille Juleaften, at juletræet bringes ind i stuen og pyntes samtidig med at de øvrige forberedelser afsluttes til Juleaften.

Hellig 3-Kongers aften
Pudsigt nok er det i Danmark også aftenen før, at Hellig tre Kongers Dag som fejres. Faktisk gøres sjældent ret meget ud ad selve dagen. Man mindes de tre vise mænd Kasper (Jesper), Melchior og Baltasar, som kom med deres gaver til Jesusbarnet, ved at man tænder tre nye lys Hellig 3-Kongersaften den 5. januar. Nogle bruger også de specielle 3-armede lys, som kan købes mange steder. Når lysende er brændt ned, er julen slut. Julen kan også slutte med "et brag". Fra gammel tid har man sat en lille krudtladning nederst i lyset. Krudtet kan være i enden af en gåsefjer, som bores ind i lysets sokkel. Når flammen er nået ned til krudtladningen, giver det et brag, lyset går ud og julen er afsluttet. Denne aften synger man traditionelt salmerne ”Dejlig er den Himmel blå” og ”De Hellige 3 Konger så hjertensglad”.

Mikkelsaften
Festen for englene og i særdeleshed ærkeenglen Michael er den 29.september, men fejres hos os om aftenen den 28. september.
Michael er krigerenglen, som skal stå den døende bi i dødsøjeblikket, kæmpe mod alle onde magter og djævelen for at den dødes sjæl ikke skal falde i den Ondes hånd, men i den levende Guds hænder. Han tager imod sjælen og leder den sikkert af sted. Michael er i Johannes Åbenbaring ( Apokalypsen) - omtalt som englen, der bekæmper Satan og hans engle på dommedag. Derfor er han på billeder symbolsk iklædt panser og plade og svinger sit mægtige sværd til fordel for vores sjæl.
Mikkelsdag var en fest, som blev modtaget med glæde af vikingerne. En fast bestanddel i festen er derfor at drikke vikingernes engledrik Mjød, som er brygget på Honning. Bibelen taler netop om landet, der "flyder med mælk og honning", som er symbol på det forjættede land - Paradis. I oldkirken fik de døbte efter dåben et bæger mælk med honning for at tænke på Paradisets sødme. Mjøden skal således minde om englenes og Paradisets sødme. Sammen med denne drik spises kommenskringler. Denne specielle danske skik er bevaret i en del familier rundt om i landet og er ved at få nyt liv.

Mortens aften
Det er ikke kun julen, som vi danskere tyvstarter med. Det gælder også andre fester. Mortensdag fejres ikke på selve dagen, men aftenen før. Derfor kalder vi den Mortens aften. Man mindes Sct. Martin (på dansk Morten), som i barmhjertighed delte sin kappe med den fattige Jesus, selvom Martin ikke genkendte ham. Og det er allerede aftenen før Mortens dag, at vi spiser en andefugl (gås eller and) for at huske, at gæssene røbede ham, da han skjulte sig i en stald. Martin var et beskedent menneske og ønskede ikke at blive kaldet som bisp, derfor skjulte han sig.
Mortens aften er samtidig mærkedag for Morten Luther, som blev opkaldt efter den fromme Helgen. Medens Mortens dag er den 11.november, fejrer vi i Danmark dagen den 10.november om aftenen.

Store Bededags aften
Det samme fænomen gælder Store Bededag. Dagen er en række bede- og bønsdage for Danmark, som under Struense blevet slået sammen til en enkelt dag. Den ligger på den 4.fredag efter Langfredag. Store Bededagsaften fejres i hjemmene ved at spise varme hveder. Rundt om i landet markeres dagen ved at der allerede Store Bededagsaften ringes i en hel time med kirkeklokkerne.

Våge aften
Grunden til, at man allerede begynder at fejre festerne aftenen før den egentlige dag, er, at aftenen før er en såkaldt våge aften. Man sidder og venter på, at dagen skal komme. Man venter på højtidens komme, som indfinder sig ved midnats tide kl.24.
 


 
Grundloven
Ytringsfrihed
Dåb, bryllup, begravelse
Dansk sprog
Højtider og mærkedage
Kirke/bygninger
Sang og musik
Dyrene
Nationalsymbol
Havekultur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til top ^